WorkWithUs
close-button
Job og Sundhed

Ledige job hos Job og Sundhed i Slagelse Kommune

Antal ledige jobs
2

Job og Sundhed

Koordinerende jobrådgiver til sygedagpenge- og jobafklaringsområdet

Slagelse

Ledig stol i et stærkt team – er det dig, vi mangler?
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab i Slagelse Kommune, hvor vi ligger i toppen på landsplan – og har ambitioner om at blive endnu bedre?

Er du socialrådgiver eller socialformidler, og kan lide at motivere og inspirere?

Vi søger dig, der
  • er faglig dygtig
  • har gode relationelle og kommunikative kompetencer
  • kan møde borgere og arbejdsgivere med respekt og værdighed
  • er stærk til tværfagligt samarbejde
  • kan arbejde både resultat- og helhedsorienteret med mange bolde i luften
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt samt kan prioritere arbejdsopgaverne
  • har kendskab til lov om sygedagpenge og lov om aktiv beskæftigelsesindsats – og kan omsætte disse i praksis
  • kendskab til Fasit og KSD vil være en fordel
  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.

Og som har lyst til
  • at beskæftige sig med sygemeldte borgere i beskæftigelsesindsatsen?
  • at blive en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og fagligheden vægtes højt
  • en foranderlig arbejdsdag, hvor du møder mange forskellige mennesker med mange forskellige behov?
  • at arbejde i en politisk styret organisation
  • at motivere og inspirere borgere med fokus på deres beskæftigelsespotentiale
  • at tage medansvar for, at vi fortsat har en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Hvis ja, så læs mere her
Vi søger en dygtig kollega til en fast stilling som koordinerende jobrådgiver til sygedagpenge/jobafklaringsområdet.

Din nye hverdag vil blive som del af Job og Sundhed, der aktuelt tæller 38 medarbejdere der sammen løser opgaver i forhold til borgere der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb. Herunder Rejseholdet, som forebygger sygemeldinger ude i virksomhederne.

Job og Sundhed er en del af jobcenteret, der hører under Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, der derudover også tæller Slagelse Sprogcenter. Jobcenteret er dynamisk og udviklingsorienteret med fokus på dialog og samarbejde samt en effektiv og resultatorienteret indsats. Vi har fokus på det, der virker og er bevidste om, at udvikle os løbende i en branche, hvor politiske såvel som administrative beslutninger stiller store krav til vores omstillingsparathed.

Arbejdsopgaverne består primært af
  • varetage den sammenhængende og koordinerende myndighedsrolle i sygedagpenge/jobafklaringssager
  • afholde individuelle samtaler, træffe afgørelser samt sikre progression i borgerens sag
  • samarbejde bredt med kolleger internt og eksternt, med borgere, virksomheder, leverandører og øvrige aktører på området – altid med henblik på, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt
  • løse administrative opgaver.

Vores Værdier
I afdelingen er vores grund tankegang at vi tror på borgeren. Vi tror på, at alle har lysten til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på trods af helbredsmæssige begrænsninger. Vores tankegang og grundlæggende holdning er, at alle borgere har ressourcer og vi skal støtte dem i at finde disse muligheder. Vi behandler borgerne neutralt og arbejdsgiverne er det vigtigste element i dette. Vi ser arbejdsgiverne som vigtige samarbejdspartner. Vi tror på den tidlige virksomhedsrettede indsats og den sygemeldtes mulighed for at komme tilbage til ens arbejde fx via en delvis raskmelding.

Vi tilbyder
  • et spændende og udfordrende job med en stor grad af selvstændighed under ansvar
  • et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning
  • god introduktion og faglig sparring
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi er opmærksomme på hinanden, mens vi samarbejder om kerneopgaven
  • engagerede kolleger og indholdsrig arbejdsdag med faglighed og godt humør
  • en høj grad af fleksibilitet, herunder flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • frugtordning, gratis kaffe/the/kakao samt 1 times træning pr. uge i arbejdstiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Fast stilling, 37 timer ugentlig.

Tiltrædelse den 1. januar 2025, gerne før.

Arbejdsstedet er Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration – Jobcenter Slagelse, Kalundborgvej 59a, 4200 Slagelse.

Du vil blive ansat efter gældende DS- eller HK-overenskomst. Der vil endvidere blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer, og bedt om en straffeattest.

Slagelse Kommune er en røg- og nikotinfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
  • søndag den 23. november 2025

Samtaler forventes afholdt
  • tirsdag den 25. november 2025.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • afdelingsleder Knirke Nysted på mobil 23 66 49 25

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Job og Sundhed

Forebyggelsesvejleder til Rejseholdet i Slagelse Kommune

Slagelse

Vil du være med til at styrke trivsel og forebygge sygemeldinger på arbejdspladserne?
Rejseholdet i Slagelse Kommune søger en ny kollega med engagement, energi og lyst til at gøre en forskel.

Om Rejseholdet
Rejseholdet er et initiativ i Slagelse Kommune, der siden januar 2025 har arbejdet målrettet med at fremme trivsel og forebygge sygemeldinger direkte på arbejdspladserne. Vi samarbejder tæt med virksomheder, medarbejdere og ledelse for at finde løsninger, der virker – og som skaber varig forandring.
Rejseholdet består af to dedikerede medarbejdere – og nu mangler vi dig.

Vi hjælper med, at:
  • afklare, hvad der belaster medarbejderne og dræner deres energi.
  • skabe hjælp til selvhjælp – uanset om det handler om fysiske eller psykiske udfordringer, eller trivsel i arbejdsliv og privatliv.
  • tilbyde samtaler under tavshedspligt og journalpligt, som sætter gang i processer, der fremmer arbejdsglæde og fastholdelse.
  • afdække og understøtte behov for tværgående samarbejde.

Dine opgaver
Som en del af Rejseholdet vil du:
  • opsøge virksomheder og præsentere vores tilbud til arbejdsgivere, HR, TR/AMR og medarbejdere
  • rykke ud og give personlig rådgivning og sparring til både medarbejdere og ledelse med fokus på trivsel og fastholdelse
  • anvende din faglighed og coachende tilgang til at skabe holdbare og meningsfulde forløb
  • udvikle samarbejdet med eksterne aktører som læger, forsikringsselskaber og faglige organisationer
  • samarbejde på tværs af kommunen centre og medvirke til at videreudvikle indsatsen

Din profil
Vi søger dig som kollega, der:
  • er coachuddannet og har erfaring med coachende samtaleteknikker
  • har relevant faglig baggrund – fx som socialrådgiver indenfor sygedagpengeområdet eller indenfor arbejdsmiljø – gerne erfaring fra kommunalt arbejde
  • er fortrolig med forvaltningsretlige principper og kan navigere i komplekse systemer
  • har stærke formidlings- og samarbejdsevner og trives i dialog med mange persontyper
  • arbejder struktureret og kan koordinere opgaver i tæt samarbejde med teamet
  • er nysgerrig, kreativ og løsningsorienteret – og ikke bange for at tænke nyt
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider – enkelte møder kan ligge uden for normal arbejdstid

Vi tilbyder dig
  • Et meningsfuldt job med stor frihed og ansvar
  • En varieret hverdag med tæt kontakt til mennesker
  • Et stærkt fællesskab med højt til loftet og godt humør
  • Frugtordning, gratis kaffe, te og kakao
  • En times træning pr. uge i arbejdstiden
  • Massage (mod betaling)
  • Fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale

Vi bygger på fællesskab og arbejder ud fra nedenstående pejlemærker, der sikrer, at vores indsats gør en reel forskel:
  • Borgerne virker – "Du er udgangspunktet":
Vi tager udgangspunkt i borgernes styrker, bygger tillid og finder nye handlemuligheder sammen.
  • Medarbejderne virker – "Vi tror på, at du lykkes":
Vi bruger en coachende tilgang til at skabe resultater – både for borgerne og virksomhederne.
  • Indsatserne virker – "Job eller uddannelse er målet":
Vi skaber meningsfulde og attraktive løsninger, der hjælper borgerne i mål.

Løn- og ansættelsesvilkår
  • Fast stilling, 37 timer gennemsnitlig pr. uge
  • Tiltrædelse gerne så hurtigt som muligt og senest pr. 1. januar 2026
  • Du vil blive ansat efter gældende HK-overenskomst. Der vil desuden blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.
  • Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil og kan opretholde dette gennem ansættelsen.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer, og bedt om en straffeattest.
Slagelse Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
  • søndag den 23. november 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. november 2025.

Ønsker du flere oplysninger?
Er du velkommen til at kontakte:
  • Afdelingsleder for Job og Sundhed, Knirke Nysted på telefon 23 66 49 25.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling