WorkWithUs
close-button
Egegården Plejeboliger

Ledige job hos Egegården Plejeboliger i Gladsaxe Kommune

Antal ledige jobs
2

Egegården Plejeboliger

SSA til aftenvagt lige uger til Egegården Plejeboliger

Gladsaxe

Brænder du for at skabe livskvalitet for beboerne på plejehjemmet Egegården sammen med tværfaglige kolleger, beboere og deres familie?
Trives du i en hverdag, hvor faglighed, teamwork og positiv energi danner grundstenen i vores tilgang? Og har du mod på at udfordre og blive udfordret? - Så er det lige dig vi mangler.

På Egegården bor der 129 beboere. Fælles for dem alle er, at de ikke længere kan bo i eget hjem og har behov for hjælp og personale omkring sig i døgnets 24 timer. Vi er som personale på besøg i den enkeltes beboers hjem og tilgår dette med stor omsorg og ydmyghed. Vores mål er, at den enkelte oplever, at vi som fagprofessionelle hver dag gør os umage for at bistå den enkelte ønsker om livsførelse og livskvalitet. Vores tilgang er ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg.

Egegården er en arbejdsplads, hvor den enkelte ikke ved det hele, men hvor faglige diskussioner er en del af vores hverdag. Derfor søger vi dig, som kan indgå i vores tværfaglige team med godt humør og en positiv energi.

Dine opgaver vil blandt andet være
  • Pleje og behandling af den ældre beboer
  • Medicinudlevering
  • Dokumentation og ajourføring i omsorgssystemet Nexus i samarbejde med kollegaer
  • Skabe meningsfulde aktiviteter for beboerne i samarbejde med aktivitetsmedarbejderne
  • At planlægge dit arbejde ud fra borgers ønsker og behov og her inddrage Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg.

Vi tilbyder dig
  • Introduktion til beboerne og afdelingen
  • Introduktion i personcentreret omsorg
  • Kompetenceudvikling og intern undervisning: Du vil blive fagligt udfordret og tilbudt udvikling af dine kompetencer. Ud fra, at du som er tættest på beboerne, får funktionskompetencer svarende til din uddannelse og ønske.
  • Supervision for medarbejdere 4 gang om året
  • Kollegaer med godt humør, mono og tværfagligt samarbejde
  • Mødetid i aftenvagt mellem 15-23. Vagterne er mellem 5 og 8 timers længde.
  • Du kan få en ansættelse op til 37 T, det kunne f.eks. være en kombineret AV lige uger og DV ulige uge.

Vi forventer, at du
  • Er SSA med relevant erfaring, og at du har lyst til at bruge din viden og erfaring til gavn for beboerne
  • Arbejder for at fremme beboernes selvstændighed, da beboerne er eksperter i eget liv
  • Medvirker til at styrke samarbejdet med de pårørende, som er beboernes livsvidner og kollegaer
  • Er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • Kan arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde
  • Kan kommunikere både skriftligt og mundtligt kommunikation.

Løn efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.

Hvis du synes, at et job på Egegården kunne være noget for dig, så er du velkommen til at kontakte os, kigge forbi eller blot sende os en ansøgning. Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til:
  • Daglig leder afd. D Pernille Hjaltelin, telefon 24 93 59 37

Frist
Send din ansøgning via linket senest den 1. december 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egegården Plejeboliger

Ernæringsassistent/kok eller anden køkkenfaglighed til Egegårdens Køkken

Gladsaxe

Køkkenet er husets hjerterum. Det, vi serverer for beboerne, har stor betydning for deres livsglæde og trivsel.
Nu skal én af vores dygtige kollegaer ud og prøve andre græsgange, og vi søger derfor en kollega der kan være med til at gøre Egegårdens beboere mætte og glade.


Vi søger en ny kollega , med start snarest muligt og senest den 1. januar 2026. Vi ønsker os en der er madglad, nysgerrig og faglig dygtig. En der har øje for høj kvalitet og minimalt madspild samt fokus på grønt, økologi og klima. Du skal være klar til at producere alt lige fra frikadeller til bønnebrownie, svinge en karklud og møde kollegaer og beboere med et smil.

Vi lægger vægt på, at du
  • brænder for maden og måltidet, og ældre menneskers ve og vel
  • prioriterer høj faglighed og at være nysgerrig og udviklende
  • er lyttende, men også bidragende og samtidig er loyal i forhold til beslutninger
  • kan arbejde selvstændigt men samtidig er en teamplayer
  • er kreativ, modig og løsningsorienteret

Vi tilbyder dig
Kolleger med gode erfaringer i det danske klassiske ”mormor”køkken, hvor der samtidig gives plads til kreativitet og nytænkning. Vi kan lide at overraske, med henblik på friske, økologiske og klimavenlige råvarevalg samt gamle og nye tilberedningsmetoder.

Vi tilbereder dagligt god mad til 129 beboere. Vores mad er tilberedt ud fra det økologiske sølvmærke. Vores fokusområder i 2025 er fortsat reducering af madspild i et tværfagligt samarbejde med plejeafdelingerne samt fokus på mere grønt og proteintætte måltider.

Vi er et fagligt engageret køkkenteam på 6 personer, der arbejder i rotation. På den måde skaber vi variation og fleksibilitet. Vi arbejder hver 5. weekend.

Om jobbet
Dine opgaver er mange, bl.a. tilberedning af varm mad til beboere, dysfagikost fremstilling, smørrebrødsfremstilling, bagning, syltning, kontakt til plejeafdelinger, rengøring og egenkontrol samt opvask - naturligvis i samarbejde med de øvrige medarbejdere i køkkenet.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Løn i henhold til overenskomst og efter principper for Ny løn.

Ansættelsesstart er 1. december 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere,
så kan du læse om os på Egegårdens hjemmeside eller kontakte Teamleder Izabella Johannsen på telefon 20 14 37 54.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest onsdag den 28. november 2025.
Vi holder samtaler i uge 49. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi gør opmærksom på, at ansøgere uden relevant uddannelse ikke vil komme i betragtning.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling