WorkWithUs
close-button
Social og Sundhed

Ledige job hos Social og Sundhed i Favrskov Kommune

Antal ledige jobs
5

Social og Sundhed

Social- og Sundhedshjælper til Hinneruplund Plejecenter

Favrskov

Vil du være med til at bygge noget stærkt op sammen med os?
På Hinneruplund er vi ved at samle et nyt ledelsesteam, og vi er i fuld gang med at forme en arbejdsplads, hvor psykologisk tryghed, faglig stolthed og nærvær ikke bare er ord — men noget vi gør hver eneste dag.
Hvis du kan mærke et lille ja i maven lige nu, så læs videre.

Hvem er vi – og hvor er vi på vej hen?
Hinneruplund er et plejecenter i udvikling. Vi har 63 beboere, en flok skønne medarbejdere og en ledelse, der er tæt på hverdagen. Vi drømmer om et hus, hvor man mærker omsorg, faglighed og humor i luften.
  • Hvor nye medarbejdere får en god, tryg start.
  • Hvor vi hjælper hinanden, når det brænder på.
  • Hvor beboerne oplever, at deres hjem er et godt sted at være.
Vi bor dør om dør med hjemmeplejen, sygeplejen, sundhed & træning og Favrskov Mad – og samarbejdet på kryds og tværs er en naturlig del af hverdagen på Hinneruplund plejecenter.

Favrskov Kommunes vision “Sammen om et sundt og værdigt liv” er vores pejlemærke. Hos os betyder det, at vi hver dag arbejder for at skabe et hjem, hvor beboerne mødes med respekt, omsorg og en faglig tilgang, der styrker deres livskvalitet.

Hvem kunne vi godt tænke blev vores nye kollega:
Vi leder efter en Social- og Sundhedshjælper, der:

* Møder beboerne med ro, varme og nysgerrighed
* Tager ansvar og bidrager til personcentreret omsorg i praksis
* Tør tænke kreativt i opgaveløsningen - vi er vild med gode idéer
* Har blik for både de små detaljer og de store linjer
* Arbejder struktureret og er god til at prioritere
* Er typen, der byder ind, når der er brug for en hånd
* Trives i et hus, hvor både faglighed og humor fylder
* Er stabil og fleksibel
Hvis du kan dokumentere i CURA, er det et plus. Hvis du har lyst til at lære det, er det også helt fint.

Stillingen:
37 timer/- uge, primært dag og aften.
Du vælger selv, om du vil arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
Har du særlige ønsker, så finder vi som regel gode løsninger sammen.
Over 12 uger vil du have både dag- og aftenvagter, så du bliver en naturlig del af det tværfaglige samarbejde på tværs af huset.

Det får du hos os:
* Et nyt ledelsesteam, der arbejder bevidst med psykologisk tryghed og faglig udvikling
* Et introforløb, hvor du bliver taget godt imod og aldrig står alene
* En arbejdsplads, hvor dine idéer bliver taget alvorligt
* Dygtige kolleger, der bakker hinanden op
* Mulighed for faglig og personlig udvikling
* Et hus med beboere, der fortjener – og får – omsorg med hjertet
* Mentorordning og kontaktpersonfunktion
* En kultur, hvor vi taler ordentligt til hinanden og hjælper, når det gælder

Du passer rigtig godt hos os, hvis du kan se dig selv i Favrskov Kommunes vision “Sammen om et sundt og værdigt liv” — og hvis du ligesom os mener, at værdighed også handler om tid, nærvær og relationer.

Praktisk information:
Stillingen ønskes besat 1. januar 2026 – eller efter aftale.
Løn efter gældende overenskomst.
Vi kalder løbende til samtaler, så send din ansøgning, når du er klar – vi er nysgerrige på, hvem du er.

Vil du vide mere?
Ring til afdelingsleder Gitte Haugaard på 24 63 38 08.
Du kan også sende en SMS – så finder vi et tidspunkt, der passer.
Og har du lyst til at kigge forbi og få en kop kaffe og en rundtur, inden du søger, så åbner vi gerne døren.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Social og Sundhed

Social- og sundhedsassistent søges til Kortidsafsnittet i Hammel

Favrskov

Er du social- og sundhedsassistent - og går du med tanker om at der skal ske noget nyt i dit arbejdsliv? Har du lyst til at afprøve at arbejde tværfagligt, med rehabilitering, døgntræning og palliative forløb, så er det måske dig vi har brug for i et årsvikariat på Favrskov Kommunes Korttidsafsnit (KTA)?

Er du social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde med intensive borgerforløb på midlertidige kommunale sengepladser?
Er du glad for at arbejde i tværfaglige teams med fysio- og ergoterapeuter? - og vægter du samarbejde og sygeplejefaglighed højt - så er det måske dig vi mangler?
Vi har nu muligheden for at tilbyde dig et årsvikariat fra 1. januar 2026-2027 på KTA i Hammel. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge i blandede vagter og weekendvagt hver 3.uge. Du kan være medbestemmende i din vagtplan – så vi laver den først endelig i samarbejde med dig.

KTA i Hammel:
KTA har 21 korttidspladser. Vi bor i nyere rammer fra 2019, og vi er i samme hus, som plejecenter ”Solhøj” midt i Hammel by.
KTA vægter i hverdagen en høj faglighed i alle borgerforløb. Derudover skal man have en evne til at skabe gode relationer og bidrage med et godt humør - både i forhold til borgere, pårørende og kolleger.
Sygeplejen på KTA er kendetegnet ved, at man skal kunne rumme en bred pallette af akutte, palliative, rehabiliterende og genoptrænende borgerforløb. Den enkelte borgers sygdomsforløb skal varetages tværfagligt, koordineres mellem flere instanser internt og eksternt og under meget individuelle og personlige vilkår.
Der er et godt samarbejde med f.eks kommunens akutteam i forhold til at forebygge indlæggelser og med de fysio- og ergoterapeuter, som forestår træningen i afsnittet.

Vi tilbyder dig:
  • Et spændende job med mange faglige udfordringer
  • Mange sygeplejefaglige opgaver i kombination med helhedspleje.
  • Brug af tablets med CURA, Tunstall kald, Appinux teamtavle, MyMedCards og MySkills, Plan2learn osv., som nogle af vores teknologiske hjælpeværktøjer i dagligdagen
  • Et tæt samarbejde med visitation, akutteam og diætister
  • Et nært og dagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter
  • Et afsnit med stort fokus på et velfungerende samarbejde med borgers pårørende
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling igennem uddannelser, kurser og god sparring fra andre faggrupper osv.
  • Løbende samtaler den første tid, for at sikre os, at du trives og har det godt og trygt i afdelingen
  • En afdeling med højt fokus på psykologisk tryghed og din evne til at være reflekterende over egen og andres praksis.

Vi har brug for dig, som:
  • Motiveres af midlertidige borgerforløb, som lykkes!
  • Evner at holde fokus i akutte situationer
  • Vægter at samarbejde tværfagligt med fysio -og ergoterapeuter
  • Har mod på at gå nye veje i løsninger af opgaverne!
  • Trives, hvor udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen, herunder vejledning af kolleger, andre faggrupper og elever
  • Har erfaring med - eller ønsker at udvide dine kompetencer indenfor - rehabilitering, palliation, genoptræning og generel sygepleje
  • Kan fungere i et lille og tæt arbejdsfællesskab, hvor man sammen løser opgaverne og er fleksibel
  • Bestrider personlige kompetencer som faglig stolthed, rummelighed, vilje og lyst til at samarbejde med mange faggrupper. Derudover skal du bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø med høj trivsel
  • Kan navigere i en hverdag, hvor ikke to dage er ens – og hvor dit arbejde ikke nødvendigvis kan tages på rutinen

Yderligere oplysninger om stillingen:
Hvis du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen - eller besøge afsnittet - er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Louise Hartvig på 24 91 97 60 eller på mail på louh@favrskov.dk
Ansættelsen vil ske under kort proces - så skynd dig at søg!

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Social og Sundhed

Favrskov Kommune søger to visitatorer til Visitation og Hjælpemidler

Favrskov

Denne ene stilling er som visitator med udskrivningsfunktion og den anden er som hjælpemiddelvisitator

Vil du være med til at forme fremtidens ældreområde i Favrskov Kommune?
Vi står midt i en tid, hvor ældreloven, der trådte i kraft sommeren 2025, medfører nye måder at løse opgaverne på.
Vi søger to nye kolleger, der har lyst til en varieret arbejdsdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kollegaer i og udenfor visitationen. Du bliver en del af en afdeling med 20 engagerede kolleger, der arbejder med helhedsorienterede løsninger i forhold til borgernes behov, vurderet ud fra den lovmæssige ramme. Uanset hvilken af stillingerne du søger, vil du skulle afklare og vurdere, hvilke muligheder der er for den enkelte borger.
Lyder det som noget for dig?
Så skynd dig at søg en af vores to ledige fuldtidsstillinger, som vi ønsker genbesat senest 1. februar 2026.

Visitator med udskrivningsfunktion
Din fornemmeste opgave bliver at koordinere og skabe sammenhæng for borgere, der skal udskrives fra sygehuset til enten hjælp i eget hjem, aflastning eller videre genoptræning.
Du bliver en del af et team, der bevilger personlig pleje og praktisk hjælp efter både ældreloven og serviceloven. Teamet bevilger bl.a. også træning, korttidsophold, pleje- og ældreboliger, plejeorlov mm.

Hjælpemiddelvisitator
Du vil få ansvar for vurdering og bevilling af hjælpemidler – særligt indenfor kommunikationshjælpemidler og/eller kørestole og siddestillinger – men også andre typer af hjælpemidler og forbrugsgoder, der understøtter borgerens funktionsevne og hverdagsliv.
Du bliver en del af et team der bevilger hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbiler og boligændringer efter serviceloven.

Vores ønsker til jer som nye kolleger:
  • Er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Gerne med erfaring og uddannelse som visitator i kommunalt regi – erfaring med sagsbehandling vægtes højt.
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt, og evner at skabe gode relationer i mødet med borgeren, de pårørende og samarbejdspartnere.
  • Har evnen til at arbejde systematisk og er god til at holde overblikket.
  • At kunne arbejde selvstændigt og samtidig er fleksibel i forhold til teamets samlede arbejdsopgaver.
  • Behersker IT på brugerniveau – vi bruger journalsystemet Cura.

Vi tilbyder:
  • Et godt kollegialt miljø og et spændende job med en høj grad af faglighed og tværfaglighed
  • Mulighed for at arbejde selvtilrettelæggende under hensyntagen til de fælles opgaver i afdelingen
  • Grundig introduktion til dine arbejdsopgaver med erfaren kollega tilknyttet som sparringspartner
  • Kompetenceforløb inden for ældreloven, som skal ruste hele gruppen til den nye visitatorrolle.
  • En gruppe glade kolleger, som ser frem til at tage imod jer og inddrage jer i det tværfaglige fællesskab, hvor vi gerne går nye veje og har fokus på at skabe værdi for borgeren
  • Et selvstændigt job med høj grad af ansvar og kompetence

Yderligere oplysninger om stillingen:
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Bedsted Kvistgaard, tlf. 51 60 23 70 eller på mail makv@favrskov.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst og indgåede forhåndsaftaler.
Ansættelse sker som selvtilrettelæggende. Det er nødvendigt, at du har kørekort, og det er en fordel at kunne anvende egen bil i arbejdet. Kørsel honoreres efter statens gældende takster.
Visitationen har kontor i Sundhedscentret, Hovvej 76, 8370 Hadsten, tæt på den østjyske motorvej.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. december 2025.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job.

Ansøgningsfrist 12. december 2025

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Social og Sundhed

Social- og sundhedsassistent til plejecenter Anlægget i Ulstrup (dag/aften)

Favrskov

Du vil, som medarbejder på Anlægget, blive en del af et stærkt, fagligt funderet og professionelt team, hvor samarbejdet og arbejdsmiljøet er i højsæde! Vi søger dig til et af de vigtigste og mest givende jobs i Danmark, hvor du til daglig gør en forskel for mennesker, der har brug for det. Vigtigst af alt, søger vi dig, der kan skabe værdifulde øjeblikke for vores beboere, og dig der er klar til at tage ansvar i huset, ift. opgaveløsningen, så vi når vores kerneopgave.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er åbne for andre ønsker. Der arbejdes i 2 vagtlag, dag og aften. Har du nogle særlige ønsker til din vagtplan, er vi meget fleksible. Weekendvagt må forventes hver 2. eller 3. weekend, dette kan du selv være medbestemmende på.

Hvem er vi
Plejecenter Anlægget er bestående af 50 boliger fordelt på 24 plejeboliger, hvor 4 pladser er kortidspladser, og 5 pladser er et demensafsnit. Derforuden er der 26 ældreboliger, som ligger rundt om plejecentret.
Vi har blandet uddannelsesbaggrunde og består primært at social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt en centersygeplejerske. Vi har desuden et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Hvis de rette kompetencer haves, vil der være mulighed for primær arbejde på vores korttidspladser.

Vi har brug for, en kollega som:
  • Kan arbejde mono og tværfagligt
  • Har overblik i en travl hverdag med fokus på rehabilitering
  • Kan medvirke til at løfte og udvikle fagligheden i huset, i samarbejde med vores øvrige personale
  • Har erfaring med dokumentation, og kender vigtigheden af dette – vi bruger omsorgssystemet CURA
  • Tænker de pårørende, som vigtige medspillere for borgernes trivsel
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for, at Plejecenter Anlægget er et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at komme som pårørende
  • Ønsker at videreudvikle sin faglighed og holde fast i kerneopgaven
  • En SSA der naturligt tager det plejefaglige ansvar og er handlekraftig
  • Er omhyggelig og følger opgaverne til dørs
  • Er mødestabil

Vi kan tilbyde:
  • Stor variation og bredde i typen af opgaver
  • Sparring med kollegaer, hvor du får lov til sætte skibe i vandet mod nye mål
  • Tæt samarbejde med vores centersygeplejerske
  • Du får indflydelse i dit arbejdsliv – hvor ideer afprøves i fællesskab
  • En afvekslende og til tider tempofyldt hverdag med mange spændende faglige udfordringer
  • Et godt teamsamarbejde
  • En arbejdsplads, hvor vi har beboerne i højsæde, og hvor de er styrende i eget liv
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, nærhed, humor og teamånd højt
  • Mulighed for et socialt fællesskab med dine kommende kollegaer uden for arbejdstiden
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026, eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist 23. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes 27. november 2025

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Ønsker du yderligere information om stillingen, eller ønsker du at se huset, så kom endelig forbi eller kontakt Afdelingsleder Mette Knudsen på tlf. 20 33 40 44 eller pr. mail mkn@favrskov.dk

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Social og Sundhed

Social- og sundhedsassistent til Plejecenter Møllegården

Favrskov

Social- og sundhedsassistent til demensafsnit på Plejecenter Møllegården
Plejecenter Møllegården søger en engageret og dygtig social- og sundhedsassistent til vores demensafsnit. Stillingen er på 37 timer i dag- og aftenvagter, og vi er fleksible i forhold til din vagtplan, hvis du har særlige ønsker.
Du bliver en del af et trygt og nærværende miljø med fokus på høj faglig kvalitet og omsorg for vores beboere med demens. I tæt samarbejde med demenskonsulent, kolleger, pårørende og andre relevante samarbejdspartnere vil du bidrage til at udføre omsorgsfilosofien, personcentreret omsorg, hvor beboerens livshistorie og individuelle behov er i centrum for den daglige pleje.

Dine primære opgaver vil være:
  • Yde helhedspleje og omsorg til beboerne.
  • Udføre sundhedsfaglige opgaver.
  • Kunne tilgå faglige problemstillinger ud fra en socialpædagogisk tilgang.
  • Sikre korrekt dokumentation af plejeindsatser, observationer og ændringer i beboernes helbred.
  • Videreformidle din faglige viden og erfaringer til kolleger for at styrke det tværfaglige samarbejde.
  • Forebygge sygdomsforværring og indlæggelser gennem tidlige indsatser.

Vi forventer, at du
  • er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • har erfaring eller stor interesse inden for demensområdet.
  • arbejder selvstændigt, men også er en teamplayer.
  • er empatisk og omsorgsfuld med et ønske om at gøre en forskel.
  • har gode kommunikationsevner med både beboere, pårørende og kolleger.
  • ønsker faglig udvikling og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • aktivt anvender faglig refleksion for at udvikle egne kompetencer.
  • er kreativ og nysgerrig på nye pædagogiske veje.

Hvem er vi
Plejecenter Møllegården består af fire boligklynger: A, B og C med hver 10 boliger, og klynge D med 13 etværelses boliger, særligt indrettet til demente i et skærmet miljø.

Ansøgningsinformation: Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Camilla Vejlgaard på tlf. 20 42 03 94 eller mail cave@favrskov.dk.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2026. Samtaler afholdes løbende. Løn i henhold til gældende overenskomst.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling