WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland

Ledige job hos Region Midtjylland i København Kommune

Antal ledige jobs
3

Region Midtjylland

Metodekonsulent til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut ( København, Odense, Aarhus eller Aalborg)

København

 
Vil du være med til at løfte kvaliteten i kræftbehandlingen i Danmark?
Har du styr på evidensbaseret medicin – og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem klinik og metode? Så er det måske dig, vi søger som metodekonsulent i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK).

SundK er en matrix-organisation (organisationsdiagram), som overordnet har til formål at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandlingen i Danmark. Missionen er at sikre høj og ensartet kvalitet samt effektiv prioritering i hele sundhedsvæsenet i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Du vil blive ansat i SundK’s Kvalitetshed C – kræft, neurologi, lindring og smerter og udføre dine primære opgaver inden for den tværgående Retningslinjefunktion 

Som metodekonsulent bliver du en central del af arbejdet med at udvikle, opdatere og operationalisere de kliniske retningslinjer inden for kræftområdet (i regi af De Multidisciplinære Cancer Grupper, DMCG’erne). Du bliver en vigtig sparringspartner for de kliniske fagmiljøer og bidrager til, at retningslinjerne bliver både fagligt solide og anvendelige i praksis. 

Du skal samtidig bidrage ind i Kvalitetsenheden, som også dækker opgaver indenfor analyser og kliniske kvalitetsdatabaser – og sammen med dine kollegaer bidrage til at tænke i synergi og på tværs af funktioner og produkter.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Drive og understøtte det metodiske arbejde med kliniske retningslinjer inden for kræftområdet
  • Facilitere og koordinere processer i tæt samarbejde med DMCG’er og klinikere – fx gennem workshops, webinarer og mødefacilitering
  • Rådgive og sparre om samt være udførende på retningslinjeprocesser, evidensvurdering, litteratursøgning og kvalitetsudvikling
  • Bidrage til at udvikle og optimere metoder, processer og værktøjer i retningslinjearbejdet
  • Sikre god kommunikation og samarbejde, så de kliniske retningslinjer får størst mulig gennemslagskraft i sundhedsvæsenet

Vi tilbyder dig

  • En fast stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på retningslinjearbejdet på kræftområdet
  • En varieret arbejdsdag med både drifts-, udviklings- og projektopgaver
  • Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at forme dine egne opgaver
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en dynamisk organisation, der arbejder for højere kvalitet i hele sundhedsvæsenet.

Om dig

Du har en sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund, fx cand.scient.san.publ., og erfaring med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Kendskab til kliniske retningslinjer, evidensvurdering, kvalitetsdatabaser eller kræftområdet er en klar fordel. 
Praktisk erfaring fra klinikken vægtes højt.
Som person er du grundig, samarbejdsorienteret og god til at skabe struktur og fremdrift. Du trives i en rolle, hvor du både driver processer selvstændigt og indgår i et tæt samarbejde med klinikere og kolleger.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med fast ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland, og du vil blive ansat i Region Midtjylland ved Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. 
Arbejdsstedet vil være et af vores kontorer i København (Rigshospitalet), Aalborg (NOVI Science Park), Aarhus (Hedeager) eller Odense (Forskerparken).
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.
 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og eventuelt andre relevante dokumenter via vores online system senest den 30. november 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 5. december 2025, og tiltrædelse er 1. februar 2026.

Har du spørgsmål til arbejdet som metodekonsulent i SundK, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Sasja Jul Håkonsen på tlf. 24 78 62 41.

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er oprettet. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder:

  • Udarbejdelse og opdatering af kliniske retningslinjer
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Drift og udvikling af arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH’er), herunder Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Med godt 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb. 

Bliv en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvor du kan være med til at styrke kvalitet og prioritering i sundhedsvæsenet for patienternes bedste.

Se vores nye strategi her: https://sundk.dk/media/kaxbltgn/sundhedsvaesenets-kvalitetsinstitut_strategi.pdf



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ambitiøse og udviklingsorienterede akademiske sundhedsfaglige medarbejdere til opgaver i UTH-funktionen (København, Odense, Aarhus eller Aalborg)

København

Vil du gøre en forskel for kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet og være med til at styrke brugen af data i arbejdet for et trygt sundhedsvæsen? Kunne du tænke dig en central rolle i udviklingen af, hvordan vi bruger rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) til at styrke læring i sundhedsvæsenet? Så er en stilling i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) måske noget for dig.   


Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har den 1. maj 2025 overtaget den nationale opgave med ordningen for utilsigtede hændelser (UTH) og forvaltning af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD). Opgaven bliver varetaget i UTH Funktionen, som er et tværgående team i instituttet, bestående af akademiske sundhedsfaglige medarbejdere, systemforvaltere, jurist, webmaster og supportmedarbejdere. Funktionen er i fuld gang med at etablere sig og indgå i det målrettede arbejde med at forbedre kvaliteten og sikkerheden i det samlede sundhedsvæsenet for patienterne og borgere.    

Til funktionen søger vi til 2 nye engagerede kollegaer, der vil være med til at varetage opgaver i UTH Funktionen samt fortsætte opbygningen af den nye funktion i SundK.   

  

Dine opgaver bliver 

  • At omsætte data og rapporteringer af utilsigtede hændelser til viden og læring, der styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet
  • Strukturering og analyse af viden fra rapporterede UTH’er  
  • Bidrage til formidling af viden om og fra UTH’er  (hjemmeside, pjecer, nyheder, oplæg mm)
  • Udgivelse af rapporter om patientsikkerhed med nationale trends og fokusområder 
  • Udarbejdelse og præsentation af oplæg til konferencer og møder 
  • Dialog og samarbejde med interessenter indenfor patientsikkerhed, herunder planlægge og afholde møder 
  • Sparring og faglig støtte om patientsikkerhed til sundhedsfaglige medarbejdere i sundvæsenet   
  • Offentlige forvaltningsopgaver (henvendelser, aktindsigter mm) og processtyring 

  

Vi søger dig, som 

  • Har en relevant akademisk sundhedsfaglig uddannelse. Du kan f.eks. have en sundhedsfaglig professionsbachelor med en kandidatgrad, farmaceut, læge 
  • Er analytisk og har erfaring med dataopsamling og -analyse 
  • Har gode kommunikationsevner og kan formidle komplekse emner klart og præcist 
  • Er samarbejdsorienteret og kan indgå i dialog med forskellige interessenter 
  • Har erfaring med offentlig forvaltning eller interesse for området 
  • Tidligere erfaring med patientsikkerhed er en fordel 

Vi tilbyder 

  • En spændende og engageret arbejdsplads med fokus på udvikling og innovation 
  • Mulighed for, i samarbejde med eksterne parter, at gøre en forskel indenfor patientsikkerhed 
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger 
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • Arbejdsplads i Aarhus, Aalborg, København eller Odense 

  

Løn og ansættelse 

Stillingerne ønskes besat snarest og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.   
Arbejdsstedet er et af vores kontorer i Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller i København (Rigshospitalet).   
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.  
  

Ansøgning 

Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest den 27. november2025. Samtaler er planlagt til den 8. december 2025 i Odense.  
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetskonsulent Annette Skovgaard Lund på 2943 9222 eller funktionsleder Pernille Fendinge på 2013 5295.  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
 

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 
Kvalitetsinstituttet er oprettet pr. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder: 

  • Udarbejdelse af kliniske retningslinjer 
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier 
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser 
  • Drift og udvikling af arbejdet med UTH’er og Dansk Patientsikkerhedsdatabase 

Med mere end 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Event og udviklingskonsulent i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (København, Odense, Aarhus eller Aalborg)

København

 
Får du energi af at skabe professionelle events, der både inspirerer og gør en forskel?
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) søger en erfaren eventplanlægger, der kan få spændende formater, stærke budskaber og høj faglighed til at spille sammen – og dermed styrke SundK’s position som en dagsordenssættende aktør i det danske sundhedsvæsen.
 

Om stillingen 

Dine primære ansvarsområder vil være fra start til slut at styre planlægning og afvikling af SundK’s årlige Kvalitetskonference med cirka 600 deltagere samt vores deltagelse i  Folkemødet på Bornholm. 
Du får også en vigtig rolle i at sikre den visuelle kvalitet af SundK’s kommunikation. Det betyder, at du bruger din sans for design og formidling – for eksempel i InDesign og Canva – til at skabe et genkendeligt og professionelt udtryk på tværs af vores materialer og events.

Dine opgaver  kunne se sådan ud : 

  • Planlægge og afvikle SundK’s Kvalitetskonference i tæt samarbejde med den faglige arrangørgruppe, herunder dialog med oplægsholdere, udvikling af format og program, aftaler med leverandører og styring af budget.
  • Planlægge og afvikle SundKs tilstedeværelse på Folkemødet gennem debatter, netværksmøder og andre aktiviteter, der skaber synlighed og dialog.
  • Være tovholder på SundK’s visuelle identitet: Du har styr på det grafiske udtryk, vedligeholder og udvikler grafiske produkter og merchandise og har styr på at udforme materialer i InDesign. 
  • Ansvarlig for opbygning og vedligehold af billedbank
  • Udvikle og understøtte nye formater som webinarer, workshops og andre formidlingsaktiviteter, der styrker SundK’s outreach.

Vi tilbyder

Hos SundK bliver du en del af en engageret stab på 15 kolleger, der spænder bredt – fra kommunikation, events og strategi til økonomi, HR og jura. Du bliver en del af teamet Kommunikation og Event, hvor I er tre kolleger, men vi har daglige samarbejdsrelationer på tværs og med resten af organisationen.
Vi har en uformel og tillidsbaseret kultur, hvor vi hjælper hinanden, giver plads til initiativ og fejrer, når ting lykkes, og du kan have din daglige base i enten København, Aarhus, Odense eller Aalborg. 
Kort sagt: Du får fagligt spændende opgaver, gode kolleger og fleksible rammer til at få dit arbejde – og hverdagen – til at gå op i en højere enhed.

Om dig  

Du kan nikke genkendende til de fleste af de nedenstående:  

  • Relevant videregående uddannelse  indenfor kommunikation og oplevelser
  • Flere års erhvervserfaring med ansvar for planlægning og koordinering af events og branding, gerne fra det offentlige eller en NGO
  • Kendskab til sundhedsvæsenet
  • Erfaring med budgetansvar 
  • Har grafisk flair og har erfaring med InDesign og Canva
  • Har øje for detaljen, følger opgaverne til dørs og fastholder fokus på det strategiske budskab
  • Trives med at tage ordet i forsamlinger og har fornemmelse for rummet og andres input
  • Har et stort overblik samtidig med, at du har fokus på detaljerne
  • Formår at bevare roen, også helt op til deadline
  • Er en stærk holdspiller og altid er parat til at give en hjælpende hånd. 

 
Løn og ansættelsesforhold  

Stillingen er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.  
Arbejdsstedet vil være på et af vores kontorer i København (Rigshospitalet), Aalborg (NOVI Science Park), Aarhus (Hedeager) eller Odense (Forskerparken).
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland, og du vil blive ansat i Region Midtjylland i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Da vi er fordelt på fire kontorer, og du har samarbejdspartnere i hele landet, vil der være rejseaktivitet ifm. jobbet. 
 

Ansøgningsfrist  
Send os din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og eventuelle relevante dokumenter fx eksempler på grafiske produkter, som du har udarbejdet, via vores online system senest den 2. december. Vi afholder ansættelsessamtaler den 9. december i København. Tiltrædelse 1. februar.  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Tine Bro på mobil 2381 0378.

  

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder: 

  • Udarbejdelse af kliniske retningslinjer 
  • Vurdering og analyse af behandlingsformer og sundhedsteknologier 
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser 
  • Drift og udvikling af arbejdet med UTH’er og Dansk Patientsikkerhedsdatabase. 

Med 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb.  

Læs mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut .   
 
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling