WorkWithUs
close-button
Stenslundcentret

Ledige job hos Stenslundcentret i Odder Kommune

Antal ledige jobs
3

Stenslundcentret

Aftenvagt søges til Stenslundcentret, Odder Kommune

Odder

Hvem er vi?

Stenslundcentret er et plejehjem beliggende i Odder omkranset af både Odder gymnasium, en børnehave og et aktivitetscenter for bo- og beskæftigelse. Vi er et plejehjem med plads til 84 beboere fordelt i mindre teams. Vi favner bredt i sygdomme til den ældre beboer, men de fleste af vores beboere lever med demens eller kognitive udfordringer. Vi lægger stor vægt på det levede liv, og de aktiviteter som her følger med.

Stenslundcentret er en arbejdsplads, hvor tværfaglighed og personcentret omsorg er nøgleord i den pleje, som vi yder til de beboere, som bor ved os. Vi gør meget ud af, at det er beboernes eget hjem, som de bor i, og vi arbejder derfor målrettet imod at skabe det gode og trygge hverdagsliv – både for beboere, pårørende og vores ansatte.



Vi søger en social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent, som brænder for at arbejde med den ældre målgruppe af borgere, og som vil være med til at understøtte vores slogan: ” Faglighed i hænderne, nærvær i hjertet, mennesket i fokus”





Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Du arbejder primært i aftenvagt, hvor vagtstart enten er klokken 14 eller klokken 15
  • Du arbejder hver anden weekend i aftenvagt
  • Du har lyst til/interesse for at arbejde med ældre beboere
  • Du er god til at aflæse, og leve dig ind i og imødekomme andre menneskers følelser og behov
  • Du tager altid et individuelt udgangspunkt og arbejder personcentreret i din tilgang
  • Du tænker i muligheder, ser skæve vinkler i opgaveløsningen og har lyst til at gøre en forskel hver dag
  • Du bidrager aktivt til det faglige og sociale fællesskab


Hos os får du mulighed for:

  • At være medinddragende i din vagtplan
  • At skabe tryghed og livsglæde, så hverdagene bliver meningsfulde for vores beboere
  • At blive en del af en fagligt stærk og dedikeret medarbejdergruppe med fokus samarbejde og udvikling
  • At blive en del af et mindre team, så din primære arbejdstid er i kendte rammer – både kollegialt og beboermæssigt
  • At blive tilknyttet en mentor og en buddy, hvis fornemmeste opgave er at støtte dig i dine første ansættelsesmåneder


Vil du vide endnu mere, så kontakt:





Hvis du vil høre mere, så find os på facebook: Stenslundcentret, kontakt én af ovenstående ledere eller kom ud til en rundvisning.




Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.



Yderligere information:

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. november og den 18. december.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stenslundcentret

Demenskonsulent søges til Stenslundcentret

Odder

– Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende?

På Stenslundcentret bor 84 beboere, hvoraf omkring 80 % lever med demens eller andre kognitive udfordringer. Vi arbejder målrettet med at skabe tryghed, livskvalitet og mening i hverdagen – med respekt for det enkelte menneskes livshistorie og ressourcer.

Vi søger nu en demenskonsulent, der med faglig tyngde, ro og refleksion kan styrke vores indsats på demensområdet – både i praksis og i udvikling.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Rådgive, sparre og understøtte kolleger i arbejdet med borgere med komplekse demensproblematikker.
  • Deltage i den praktiske opgaveløsning omkring beboere med komplekse behov og bidrage til at omsætte teori til praksis.
  • Medvirke ved vurdering, planlægning og udførelse af pleje og aktivitet samt være drivkraft i faglig udvikling, undren og nytænkning i hverdagen.
  • Deltage i overleverings- og indflytningssamtaler sammen med ledelsen, forløbsansvarlige, øvrige samarbejdspartnere og pårørende og dermed skabe sammenhæng i forløbet.
  • Undervise og facilitere læringsforløb – både individuelt og på hold.
  • Understøtte og rådgive i forbindelse med forebyggelse af uforståelig adfærd, etiske problemstillinger samt magtanvendelse.
  • Bidrage til tidlig opsporing og udredning i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Medvirke i vurdering og implementering af relevante velfærdsteknologiske løsninger (alarmer, pejlesystemer m.m.).
  • Deltage i demensfaglige netværk samt bringe ny viden ind i organisationen.
  • Deltage i triagemøder og vagtkoordineringsmøder.
  • Være synlig, observerende og tilgængelig for kolleger og beboere.
Vi søger dig, der

  • Er uddannet sygeplejerske og har solid erfaring inden for demensområdet.
  • Har en rolig, analyserende og anerkendende tilgang til mennesket.
  • Arbejder ud fagligt funderede metoder og kan skabe systematik i refleksion og læring.
  • Er tydelig i din kommunikation og trives med at formidle viden og skabe fælles retning.


Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor trivsel og samarbejde vægtes højt.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og en ledelse, der arbejder som et samlet hold.
  • Mulighed for faglig sparring og deltagelse i netværk.
  • En stilling, hvor du både får lov at tænke, handle, formidle og udvikle.


Praktisk information

Ansættelsesform: Fast stilling, som udgangspunkt på 37 timer.

Tiltrædelse: 1/1-2026

Ansøgningsfrist: 23/11-2025

Samtaler forventes afholdt: 27/11-2025





Vil du vide mere?

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stenslundcentret

Stenslund søger timelønnede afløsere til rengøring

Odder

Har du sans for rengøring og lyst til et fleksibelt job, hvor du gør en forskel?

Så er det måske dig, vi leder efter!



Om jobbet

Vi søger en eller flere timelønnede afløsere til rengøring på plejehjemmet, Stenslund.

Stillingen er med varierende arbejdstider, alt efter behov og aftale – dog i tidsrummet 06.00-17.00 i hverdagene.



Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig rengøring af fællesarealer, kontorer og beboerlejligheder
  • Let vedligeholdelse og opfyldning af rengøringsartikler
  • Sikre et rent og indbydende miljø for beboere og personale


Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har øje for detaljer og sætter en ære i at levere god kvalitet
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Har erfaring med rengøring (ikke et krav, men en fordel)


Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
  • Introduktion og oplæring i opgaver
  • Mulighed for flere timer ved sygdom og ferieafløsning
  • Et fleksibelt job med mening


Send din ansøgning og gerne et par ord om dig selv hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Leder, Lima Darvis på telefon 29222743


Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling