WorkWithUs
close-button
Troldehøj

Ledige job hos Troldehøj i Gladsaxe Kommune

Antal ledige jobs
2

Troldehøj

Pædagog til Børnehuset Troldehøj

Gladsaxe

Pædagog til Børnehuset Troldehøj – vil du være med til at skabe en tryg og legende hverdag for vores børn?

"Der hersker en helt særlig positiv, inkluderende og professionel ånd i Troldehøj, hvor der er plads til åbne, nysgerrige dialoger mellem forældre og pædagoger."
Sådan siger vores kontaktforældre om os.

Hvem er vi?
Troldehøj er et børnehus med en helt særlig ånd – en kombination af faglighed, hjertevarme og et stærkt fællesskab.

Vi er en engageret personalegruppe med en god blanding af køn og alder. Vi bliver stolte, når tidligere børn vender tilbage som unge mennesker i deres første job – det vidner om den relation og forankring, vi skaber i deres liv.

Vi lægger vægt på faglige drøftelser, sparring og udvikling, hvor vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. Vi har et stærkt fællesskab og en temaorienteret tilgang, hvor alle pædagoger har skemalagt tid til refleksion, vurdering og planlægning. For at understøtte vores pædagogiske arbejde har vi adgang til anonym konsultativ sparring med blandt andet psykolog, tale-hørekonsulent og ressourcepædagoger.

Om dig
Vi søger en pædagog, der trives i et miljø, hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd. Du har en anerkendende tilgang til børnene og evner at se og forstå deres intentioner. Du er struktureret, har blik for helheden og bidrager aktivt til det faglige fællesskab. Samtidig er du nysgerrig på egen praksis og motiveret for at udvikle dig sammen med kollegerne.

Vi tilbyder
Hos os får du en fleksibel arbejdsplads, hvor vi vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv højt. Vi tilbyder en 4-dages arbejdsuge, så der er plads til både faglig fordybelse og fritid. Du får et grundigt introduktionsforløb, der sikrer dig den bedst mulige start i huset, og du bliver en del af et børnehus, hvor det skal være sjovt at være – både for børn og voksne. Hos os trives vi, fordi vi tager fællesskabet alvorligt og skaber rammer, hvor alle kan være sig selv.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er pr. 1. december 2025 eller snarest derefter, og er på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram, der hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job.
Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde.
Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

Ansøgningsfrist
Den 28. november 2025 kl. 12:00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

For flere uddybende oplysninger om stillingen står børnehusleder Regitze Stjernegaard til rådighed på telefon 24 60 87 11.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Troldehøj

Pædagogmedhjælpere/Pædagogiske assistenter til Børnehuset Troldehøj

Gladsaxe

Har du lyst til at blive en del af et hus med høj faglighed, godt samarbejde og glade børn?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger to pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til faste stillinger på 37 timer om ugen med start 1. december 2025 – eller hurtigst muligt derefter.

Troldehøj er et 0-6 års børnehus, hvor børnene er fordelt i seks aldersopdelte grupper.
Vi er en engageret personalegruppe på ca. 23 medarbejdere, der samarbejder tæt om at skabe trygge, udviklende og glade rammer for børnene.
Hos os bliver du en del af et hus, hvor der er plads til forskellighed, grin i hverdagen og en pædagogisk praksis med fokus på fællesskab, nærvær og trivsel.

Vi tilbyder
  • En stabil og engageret personalegruppe, der sætter pris på faglig udvikling og samarbejde
  • Et hus med fokus på kompetenceudvikling og mulighed for løbende kurser
  • Et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • En arbejdsplads med fællesskabsfølelse, humor og respekt

Vi søger en kollega, der
  • Møder børnene anerkendende, men samtidig kan sætte tydelige og trygge grænser
  • Er udadvendt, smilende og imødekommende, og som ønsker at skabe en tryg og lærerig hverdag for børnene
  • Har lyst til at være en aktiv del af den pædagogiske ramme og hverdag, vi arbejder ud fra
  • Er nysgerrig på børn, pædagogik og på at udvikle sig fagligt i fællesskab med kolleger
Du kan læse mere om os og vores pædagogiske arbejde på Troldehøjs hjemmeside.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset.
Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser.
Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte børnehusleder Regitze Stjernegaard på telefon 24 60 87 11.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 21. november 2025
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling