WorkWithUs
close-button
Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Ledige job hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup Kommune

Antal ledige jobs
4

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Bliv ansvarlig for værnepligts-appen i Forsvaret

Ballerup

Vil du være med til at gøre hverdagen lettere (og federe) for Danmarks værnepligtige? Så har vi et spændende job til dig. Vi leder efter en erfaren kommunikationsprofil, der er klar til at tage styringen omkring indholdet i vores kommende værnepligts-app – den digitale makker for alle, der lige er trukket i støvlerne.

Om os
Forsvaret står over for en periode, hvor vi skal vokse betragteligt. Der bliver investeret markant i at gøre os større og stærkere, så vi kan passe godt på Danmark og de værdier, vores samfund bygger på. Af den grund skal vi være flere kollegaer – og her kommer du ind i billedet.

Du bliver en del af marketingafdelingen i Personelkommandoen, hvor vi blandt andet har ansvaret for at markedsføre Forsvarets mange job og uddannelser, værnepligt og lærepladser. Alt i alt er vi lige omkring 30 kollegaer i tre sektioner, som laver kampagner og målrettede indsatser, fortæller historier, samarbejder med interne og eksterne partnere, udvikler Forsvarets employer brand, skaber indhold til karrieresitet og på de sociale medier og meget mere. Vi går op i enkelthed, ejerskab og sund fornuft og øver os hver dag på at blive en smule bedre end i går i samarbejde med militære og civile kollegaer på alle niveauer.

Om jobbet
Du kan forvente en spændende hverdag i en sektion, hvor der er stort fokus på digitalisering og kommunikation. Det er nemlig vores ansvar at sikre, at vores digitale platforme er brugervenlige, i øjenhøjde med målgruppen og fuld af indhold, som er relevant for målgruppen. Så forestil dig, at du har ørerne ude i hele organisationen, når du identificerer nye emner og ændringer, som er vigtige for de værnepligtige. Den ene dag er du måske på et skib, den næste dag koordinerer du indhold om sundhedskort eller uddannelser på land. Forestil dig en hverdag, hvor du ikke skal opfinde alt selv, men hvor du skal være god til at lytte og ’oversætte’ til indhold på platformen.

Appen ”Min Værnepligt”, som du får ansvaret for, findes ikke endnu – men den er under udvikling, og du kommer ind i processen på et tidspunkt, hvor du har mulighed for at præge arbejdet. I første halvdel af 2026 skal der testes og videreudvikles og herefter skal appen lanceres til alle værnepligtige. Når Min Værnepligt er en realitet, starter det langsigtede arbejde. Sammen med kollegaer fra mange steder i Forsvaret skal det sikres, at appen indeholder de funktioner og indhold, der gør den relevant for de værnepligtige. Dette skal du tage ejerskab for. Udover Min Værnepligt vil der være opgaver og ansvar for andre apps og i et vist omfang også andre platforme – også det kan du være med til at definere.

Blandt dine arbejdsopgaver er:

  • Sammen med Forsvarsakademiet at styre den daglige drift af appen
  • Identificere pointer i f.eks. bekendtgørelser og bestemmelser, der er relevante for den værnepligtige, og omdanne tung tekst til et sprog, som de værnepligtige forstår
  • Sørge for at drifte appen og i et vist omfang selv lægge nyheder på, så den altid er fyldt med indhold, der rammer de værnepligtiges hverdag
  • Lave retningslinjer for indhold og funktioner, så lokale bidragsydere ved hvordan og hvornår de skriver i platformen
  • Facilitere møder, koordinere input i relation til app’en og afdække behovet med HR, værnepligtsenheder og andre arbejdsgrupper
  • Sørge for, at appen hænger sammen med Forsvarets øvrige kommunikation, sammen med gode kolleger
Ud over hovedopgaverne vil du på lige fod med dine kollegaer tage del i enkelte, administrative opgaver og ansvar.

Om dig
Du kender sikkert allerede til Forsvaret og kan tage koordinationsrollen som forretnings-specialist, bl.a. ud mod de tre værn. Du har flair for digital kommunikation, er rutineret bruger af CMS-systemer, kan arbejde selvstændigt og koordinere på tværs af koncernen. Du er god til relationer og er nysgerrig på apps. Du har lyst til at være tæt på en målgruppe, der kan have en god start i deres værnepligt. Vigtigst er, at du trives i en rolle, hvor du er opsøgende og i kontakt med mange mennesker i det daglige.

Vi leder efter en kollega, der er initiativrig, kreativ, handlekraftig og nysgerrig, og som kan nikke genkendende til mange af disse punkter:

  • Du er først og fremmest en god kollega, som træder ind i teamet med et ønske om at lære, udvikle dig og tage initiativ
  • Din arbejdsstil er effektiv, enkel og struktureret – og du går op i både helhederne og de små detaljer
  • Du trives med at være i tæt samspil med alle dine kollegaer i marketingafdelingen og resten af koncernen, da rollen indebærer at du er integreret i vores mange igangværende projekter, kampagner og indsatser
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med apps
  • Du trives med et højt tempo, forandringer og frihed under ansvar
  • Det er en klar fordel, hvis du allerede har erfaring eller kendskab til Forsvaret og kan både have en civil eller militær baggrund
Kan du se dig selv i denne beskrivelse, er du måske skridtet tættere på et fantastisk job. Vi tør i hvert fald godt love, at der venter dig opgaver og oplevelser, som du ikke finder mange andre steder i Danmark.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdets stedet er i Ballerup

Som ansat i Personelkommandoen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøg
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakt sektionschef for Platforme og kanaler, Annette G. Carlsen på telefon 3266 5788.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR- konsulent Cindy Møller Larsen på telefon 3266 5187.

Ansøgningsfristen er 12. december 2025 og vi afholder samtaler løbende. Som en del af processen kan du forvente, at vi stiller dig en opgave, der skal løses på relativt kort tid. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest omkring 2. marts 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne af spejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund om at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning.

Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Generalister til Ledelsessekretariatet i Personelkommandoen

Ballerup

Vil du arbejde for Danmarks sikkerhed og være med til at gøre en forskel for de næsten 25.000 medarbejdere i Forsvaret? Motiveres du af at skabe struktur, overblik og fremdrift i en kompleks organisation – og trives du med ansvar tæt på direktionen? Så er du måske en af vores to nye generalister i Ledelsessekretariatet.

Om stillingerne
Vi søger to generalister til Ledelsessekretariatet i Personelkommandoen. Sekretariatet er et centralt bindeled mellem organisationen, direktionen, Forsvarskommandoen og departementet, og spiller en vigtig rolle i den strategiske understøttelse af ledelsen.

To stillinger med forskelligt fokus
Den ene stilling har fokus på klassiske stabs- og sekretariatsopgaver som udarbejdelse af beslutningsoplæg, sagskoordination, styrings- og analysearbejde samt understøttelse af direktion og centerledelse med fx mødeforberedelse og præsentationer.

Den anden stilling er som direktionskonsulent for vores kommende vicedirektør, hvor du får et tæt samarbejde med direktionen og et særligt ansvar for at koordinere sager, forberede møder og sikre effektive beslutningsgange. Du vil som direktionskonsulent skulle understøtte vicedirektøren i den daglige opgaveløsning og rette fokus mod det strategiske arbejde i ressort-fagcentrene.

Du bliver en del af et stærkt sekretariat, hvor samarbejde, kvalitet og overblik er nøgleord. Hverdagen er varieret, og du vil få bred indsigt i Forsvarets opgaver og organisation.

Ledelsessekretariatets opgaver består bl.a. i at:

  • Udarbejde notater, oplæg og beslutningsgrundlag til direktion, Forsvarskommandoen og departementet
  • Koordinere komplekse sager på tværs af Personelkommandoens fagcentre
  • Understøtte direktionens møder, præsentationer og opfølgningsprocesser
  • Besvare folketingsudvalgsspørgsmål, aktindsigter og henvendelser fra myndigheder
  • Bidrage til at skabe sammenhæng mellem strategiske beslutninger og daglig drift
Du får en grundig introduktion og en læringskurve tilpasset din erfaring.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse eller anden relevant baggrund.

Du er analytisk stærk, struktureret og har en naturlig sans for at skabe overblik i komplekse sager. Du tager ansvar for dine opgaver og leverer produkter af høj kvalitet – også når tempoet er højt.

Du trives i en politisk ledet organisation og har forståelse for beslutningsveje, processer og samarbejde på tværs.

Du arbejder selvstændigt, men bidrager aktivt til teamets samlede opgaveløsning.

Vi lægger vægt på:

  • Stærke skriftlige formidlingsevner
  • Evnen til at håndtere mange opgaver samtidigt
  • Lyst til at lære nyt og samarbejde bredt
  • En konstruktiv og løsningsorienteret tilgang
  • Gode samarbejdsevner
Erfaring fra en styrelse, et ministerium eller anden politisk ledet organisation er en fordel, men ikke et krav.

Om os
Personelkommandoen er Forsvarsministeriets samlede HR-organisation og har ansvaret for alt personelrelateret arbejde i Forsvarsministeriets koncern – fra rekruttering og uddannelse til forvaltning og udvikling af medarbejdere. Vi er et team af engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at skabe retning, overblik og sammenhæng i en organisation i udvikling. Arbejdspladsen er præget af høj faglighed, samarbejde og gensidig respekt, og vi har blik for både resultater og trivsel.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Arbejdsstedet er Lautruphøj 8, 2750 Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lærke Lundgren Palm på telefon 3266 5535.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 2. december 2025. Vi afholder samtaler i Ballerup.

1. samtaler: den 4. december
2. samtaler: den 8. december. Ved 2. samtale gennemføres en case.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Angiv i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger. Du kan også anføre, om du ønsker at komme i betragtning til begge stillinger.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Giv lyd, billede og stemme til Danmarks forsvar – vi har brug for en, der kan affyre content!

Ballerup

Er du klar til at rykke ud på den digitale frontlinje og fortælle historierne om de mennesker, der holder Danmark trygt?

Personelkommandoen i Ballerup søger en kreativ, handlekraftig og struktureret Content Creator til et barselsvikariat, der kan skyde skarpt med kameraet, fange øjeblikket og formidle det med nerve og nærvær på vores digitale kanaler.

Om os

Du bliver en del af Center for Koordination og Udvikling, hvor vi samler Forsvarets HR-initiativer, koordinerer større bevægelser og sætter retningen.

Her får du base i kommunikationssektionen – et lille, dedikeret team på seks specialister, hvor presse, journalistik, kreativitet og strategisk tænkning står i paradeformation.

Vi arbejder tæt, tænker hurtigt og får idéerne ud af depotet og i aktion.

Arbejdet er meningsfuldt, tempoet varieret, og du får mulighed for at sætte dit aftryk på Forsvarets kommunikative ansigt – både internt og eksternt.

Om stillingen

Som vores nye Content Creator bliver du en vigtig del af kommunikationens ”landtropper”. Din mission bliver at producere, formidle og dokumentere historier fra Forsvarets virkelighed – om menneskene bag uniformerne.

Du kommer blandt andet til at:

  • Producere ærlige snapshots fra soldater- og medarbejderlivet, fx i form af levende portrætter
  • Fortælle historier, der skaber stolthed og indsigt – med tekst, grafik og video
  • Styrke vores digitale kanaler med løbende vedligeholdelse og opdateringer
  • Tage ud i felten og dokumentere øjeblikke, når de sker
  • Indgå i en robust kommunikationsenhed, der løfter HR-området og støtter hinanden på tværs
  • Samarbejde bredt – for i Forsvaret kæmper vi som ét hold, med én mission
Du vil også indgå i ad hoc-kommunikationsopgaver, når kollegerne har brug for et ekstra sæt hænder. Og har du viden om trends, formater og nye digitale værktøjer – særligt til sociale medier – er det et klart plus.

Om dig

Du behøver ikke være fuldt specialist – vi lærer dig gerne op, hvis du har gnist, nysgerrighed og masser af gåpåmod.

Men vi forestiller os, at du har:

  • En relevant og kreativ uddannelse inden for kommunikation, medier, film, foto, journalistik, visuel design eller digital indholdsproduktion
  • Interesse for digitalt indhold i tekst, video og grafik – og gerne praktisk erfaring
  • Kendskab til Adobe Creative Cloud, Canva, Piktochart samt både iOS og Windows
  • Evnen til at spotte og formidle den gode historie
  • En selvkørende, positiv og kreativ arbejdsstil
  • Mod til at prøve nyt og bevæge dig i ukendt terræn
  • Tryghed i at arbejde i et politisk styret miljø
  • Masser af teamånd og ro i pressede situationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eller kendskab til Forsvaret – både fordi du forstår vores verden, og fordi du lettere kan se de historier, der fortjener at blive fortalt.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Giolla-Møller på mail fps-tgm@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Mathias Fønskov på 3266 5657.

Ansøgningsfristen er den 27. november, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter. Tiltrædelse sker snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Hos os tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Der er tale om et barselsvikariat med opstart hurtigst muligt og senest fra 1. januar 2026. Vikariatet løber frem til 1. januar 2027 med mulighed for forlængelse.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier.

Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle – lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Sektionschef til Uddannelsessektionen ved Personelkommandoen

Ballerup

Vil du være med til at forme og udvikle fremtidens uddannelser og kompetenceudvikling i Forsvaret samt sætte dit præg på det militære uddannelsessystem? Vi tilbyder en spændende stilling som sektionschef for en sektion med fokus på kvalitet, digitalisering, moderne didaktik og sammenhæng i Forsvarets uddannelsestiltag.

Om os
Du bliver sektionschef for en relativt nyoprettet sektion i Center for Tiltrækning og Udvikling i Personelkommandoen. Vores mål er at være medskabende til sammenhængende uddannelser og udviklingstiltag, der understøtter Forsvarets langsigtede behov.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor:

• Innovation og samarbejde vægtes højt.
• Du bliver en del af et fagligt dygtigt og socialt engageret team på ca. 8 kollegaer, når fuldt bemandet.
• Du får høj grad af frihed til at udvikle og implementere sektionens initiativer.
• Du får fleksible rammer, som muliggør en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Sektionen er stadig under opbygning, og du vil få stor indflydelse på bemanding, opgaver og retning fremadrettet i en sektion, der er kendetegnet ved høj faglighed og en uformel kultur.

Om stillingen
Som chef får du det daglige ledelsesansvar for en sektion med faglige eksperter på hvert deres område. Du spiller en vigtig rolle i at balancere faglige visioner med realistiske målsætninger i en tid, hvor udvikling af fremtidens uddannelsesarkitektur i Forsvaret og verden omkring os er central for at opbygge de kompetencer Forsvaret har brug for i fremtiden.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

• Personelkommandoens tovholder på en række forligsprojekter indenfor uddannelsesområdet.
• At sikre høj kvalitet og udvikling af de uddannelsesområder som sektionen arbejder med, herunder sikre gennemsigtighed og sammenhæng mellem Forsvarets øvrige relaterede uddannelsesspor, gennem moderne metoder og digitalisering.
• Faglig sparring og skabelse af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og motivation i tæt samarbejde med centerledelsen.
• Tæt samarbejde med andre ressortområder i Personelkommandoen til understøttelse af sektionens opgaver.
• At udvikle broen mellem bemandingssystem og uddannelsesmuligheder til gavn for den enkeltes karriereplanlægning.
• At deltage i arbejdsgrupper på tværs af koncernen.
• At bidrage med faglig sparring og idéer, der øger niveauet på uddannelsesområdet.
• At understøtte centerchefen i udviklingen af et sundt og motiverende arbejdsmiljø.

Derudover tilbyder vi:

• Mulighed for at påvirke uddannelsesområdet i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
• Arbejde med forligsinitiativer og nye initiativer, der understøtter de konstant stigende forventninger til et hurtigt voksende Forsvar.
• Mulighed for at udfordre og udvikle dine kompetencer inden for uddannelsesverdenen.

Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund og er typen der nyder at analysere dig ned i en opgave og finde svar på komplekse spørgsmål. Du forstår at definere strategiske målsætninger, der tilgodeser Forsvaret som helhed men tager hensyn til uddannelsesaftagernes individuelle behov. Du sætter faglighed højt og forstår behovet for samspil mellem forskellige kompetencer og fagligheder. Du har gerne erfaring med uddannelse i Forsvaret fra tidligere stilling.

Du forstår at bruge dit netværk til at skabe tyngde i opgaven, og ved at du er en brik i en større helhed, hvor gensidig afhængighed er et grundlæggende vilkår og en styrke.

I travle tider beholder du roen og fokuserer på kerneopgaven, og er klar til at yde den ekstra indsats, når situationen kræver det.

Vi tilbyder dig:

• En stilling, hvor du kan fremme udviklingen i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
• Mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i innovative projekter inden for såvel som uden for Forsvaret.

• Udviklingsmuligheder gennem kurser og efteruddannelse.
• Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommandørkaptajn Sune Lund, ved Personelkommandoen på telefon 3266 5007 eller Major Michael Jedig Jensen, ved Personelkommandoen på telefon 2529 7559.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Ved Personelkommandoen på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM PERSONELKOMMANDOEN
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling