Bigadan A/S
Skanderborg
Har du mange års erfaring med design- og tegneværktøjer som AutoCad, Inventor og Navisworks, og vil du bruge din faglighed til at præge den grønne omstilling, er du måske den kandidat, vi står og mangler.
Som en del af Bigadans designafdeling vil du bidrage til udvikling af biogasanlæg og teknologier, der omdanner organiske restprodukter til grøn energi. Vi indsamler, bioforgasser og opgraderer organiske restprodukter som gylle og madaffald til værdifulde biogene produkter, herunder CBG til tung transport, flydende biogen CO₂ til fødevareindustrien, gødning og naturligvis grøn gas til gasnettet.
Om jobbetSom CAD Manager i Bigadan vil du indgå i designteamet og sammen med design manageren sørge for, at projekterne får leveret tegningsmateriale til tiden og i rette kvalitet. I arbejdet ligger der også rutiner i at sørge for review af tegningsmateriale og afstemme løsninger med drifts- og projektafdelingen. Derudover forventes det, at du kan være med til at udvikle tegningskompetencerne hos teamets øvrige designere og sørge for vi er opdaterede på software og metoder.
Du vil være involveret fra projekter starter i projektudviklingen som skitser og ideoplæg, overgår til projektering for til sidst at blive eksekveret og overleveret til Bigadans driftsafdelinger og kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil således være:
Arbejdspladsen er på hovedkontoret i Skanderborg. Derudover vil du komme rundt på biogasanlæggene i forbindelse med projektering.
KvalifikationerVi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, fx som ingeniør, konstruktør, teknisk designer, med flere års erfaring fra en lignende stilling. Du er rutineret bruger af AutoCad, Inventor og Navisworks, og gerne med kendskab til AutoCad Plant 3D og AutoCad Civil 3D. Erfaring fra proces- eller entreprenørbranchen vil være en fordel, ligesom en håndværksmæssig baggrund kan være et godt fundament.
Som person arbejder du systematisk og kan både bevare overblikket i komplekse projekter og have øje for detaljen. Du er stærk til at strukturere tegneprocesser, har erfaring med at etablere og vedligeholde workflows og kan sikre ensartet kvalitet i teamets arbejde. Samtidig er du en god kommunikator, der kan forklare tekniske detaljer enkelt og være en aktiv sparringspartner for dine kolleger.
Hvad tilbyder vi?
Vi er en virksomhed med en jordnær tilgang til arbejdet. Vi har dybe rødder i den jyske muld, en stærk familiær ånd og hjælper hinanden på tværs af organisationen med hverdagens udfordringer og opgaver. Vi har en lækker og varieret frokostordning og du bliver en del af vores sundhedspakke, som blandt andet inkluderer sundhedsforsikring. Derudover holder vi sociale arrangementer uden for arbejdstiden for at styrke fællesskabet og skabe relationer på tværs af vores arbejdspladser.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte design- og forretningsudviklingschef Martin Leegaard Riis på +45 3094 8635. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi gennemgår ansøgninger løbende. Upload derfor din ansøgning og dit CV på https://bigadan.com/jobs.
Om Bigadan:
Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas til gasnettet, CBG og LBG, biogen CO2 og næringsrig biogødning. Vi ser os selv som en væsentlig aktør i den grønne omstilling af fødevaresektoren, industrien og landbruget samt transportsektoren. Vores kerneforretning er at skabe og udvikle cirkulære systemer omkring affaldsstrømme og sikre den bedst mulige bæredygtige løsning på den mest rentable måde, lokalt, nationalt og internationalt.
Bigadan er en af de markedsledende inden for biogasproduktion i Danmark. Vi har opnået denne position gennem fokus på sunde forretningsprincipper, tillid og særlige langvarige samarbejder med forretningspartnere, medarbejdere og andre interessenter. Vi kalder det faktisk for ”The Bigadan Way”.
Vi opererer primært i Danmark, men har bygget anlæg i hele verden og har aktiviteter under udvikling i USA. I 2021 fik vi en investeringsfond med, som i dag ejer 49,9 % af Bigadan Holding.
Vores hensigter er:
Indrykket:26/09/2025
Ansøgningsfrist: 21/11/2025
Bigadan A/S
Herning
Har du lyst til at blive en del af en af Danmarks mest entreprenante biogasproducenter, hvor vi skaber forandring og udvikling inden for grøn cirkulær energi og CO₂-reduktion? Så læs videre og se, hvad vi kan tilbyde dig.
Hos Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer vi komplette biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle led – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas, biogen CO₂ og næringsrig gødning – i Danmark, Europa og USA.
Jobbeskrivelse
Herning Bioenergi er i gang med at udvide vores biogasanlæg med et CO₂-anlæg, og i den forbindelse søger vi en ny medarbejder til teamet.
Dine primære opgaver vil være:
Vagtordning
Du vil indgå i anlæggets vagtordning der består i overvågning af anlægget via PC eller telefon, samt fysiske udkald og rundering af anlægget. Du er en del af vagten, derfor er det et krav at du har maks. 30 minutters transport til anlægget.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse – fx som maskinmester, elektriker, mekaniker, produktionsteknolog, smed eller lignende. Du er struktureret, initiativrig og løsningsorienteret. Det er en fordel, hvis du har erfaring med drift af tekniske anlæg – og et stort plus, hvis det er fra biogas- eller anden procesindustri.
Vi tilbyder
Et spændende job i en af landets fagligt stærkeste biogaskoncerner, som bidrager markant til den grønne omstilling. Stillingen er på fuld tid med base på vores biogasanlæg i Herning.
Du får en afvekslende og lærerig hverdag i et arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver og i en dynamisk organisation. Hos Bigadan har vi et familiært og kollegialt sammenhold, hvor du både fagligt og personligt kan få sparring og udvikling.
For yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Steffan Kamp Knudsen på tlf. +45 2782 8296 eller via e-mail: skk@herningbioenergi.dk.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send en kortfattet ansøgning samt CV.
Herning Bioenergi
Består af 2 biogasanlæg. Sinding biogas blev indviet i 1988 og Studsgård i 1996. De 2 anlæg behandler årligt 500.000 tons husdyrgødning og andre biomasser. Anlægget har en årlig energiproduktion på 30 mio. metangas/år. Begge anlæg har været igennem flere ombygninger og udvidelser siden Bigadan overtog anlæggene i 2009. I 2025/26 vil der bliv etableret 3 opgraderingsanlæg samt et anlæg for produktion af flydende CO2.
Indrykket:20/10/2025
Ansøgningsfrist: 15/12/2025