Fokus Folkeoplysning
Aalborg
Kan og vil du noget med de sejeste unge mennesker og hjælpe dem til at stå endnu stærkere i forhold til deres dannelse, uddannelse og beskæftigelse? Så søg jobbet som uddannelsesvejleder i KaffeFair.
Vi er en socialøkonomisk virksomhed under FOKUS. Vi driver restaurant-, konference og kantinevirksomhed på tre adresser i Aalborg kommune, Nordjyllands største aftenskole, Yogahuset, Keramikken og en helt fantastisk STU med plads til 25 elever.
Hos KaffeFair fokuserer vi på praktisk træning, hvor oplæring foregår i den daglige drift. Enten i vores café på Strandvejen, i et de andre køkkener eller i Aalborg Zoo, hvor vores elever har mulighed for at få et helt unikt forløb. På den måde skaber vi et realistisk billede af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på elevernes kompetencer og deres oplevelse af at lykkes. Det er vigtigt for os at udvikle inkluderende fællesskaber, hvor alle bidrager til at skabe plads og læringsrum til alle.
Som uddannelsesvejleder i KaffeFair vil du få ansvaret en række elevers samlede forløb i STUén. Du vil som vejleder for en række unge blive ansvarlig for, at stilladset omkring deres uddannelse hos os står stærkt med fokus på læring, trivsel, dokumentation og progression. Altsammen funderet på et solidt relationsarbejde. Først og fremmest med eleverne, men i høj grad også i forhold til pårørende, kolleger, myndigheder, praktiksteder og andre vigtige samarbejdspartnere. Vi er denne gang på jagt efter en ny kollega, der har erfaring med de aspekter, der knytter sig til de formelle og skriftlige krav i relation til opgaven samt en kollega, der har mod på og lyst til også at hjælpe eleverne med at finde værdifulde eksterne praktikpladser.
Dine kompetencer kan også blive sat i spil i vores beskæftigelsestilbud eksempelvis LAB forløb og §103. Vi er et lille hold og det er derfor helt afgørende, at du trives i et team, hvor hjælpsomhed, fleksibilitet og rummelighed er væsentlige ingredienser. Vi har en forventning om, at du også kan bidrage i forhold til vores aktiviteter (Perlerun, Ordkraft, STU spiser julefrokost sammen, Uddannelsesmesse m.v.), administration og branding (facebook opslag m.v.).
Vi leder efter en kollega, som…
motiveres stærkt ved arbejdet med at vejlede, støtte og guide unge med udfordringer mod uddannelse eller job
har evnen til at lytte og give en hånd i ryggen, når den unge har brug for det
ser ressourcer og kompetencer i den unge og hjælper med at omsætte dem til færdigheder
kan arbejde struktureret og solidt med individuelle mål og forløbsplaner,
kan sikre kvalitetsbåret dokumentation til brug for elevernes udvikling og videre færd,
kan facilitere møder med den enkelte elev, pårørende, myndigheder og andre samarbejdspartnere
har relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring fra lignende stilling
besidder stærke administrative kompetencer, it-kompetencer og evnen til at arbejde i et flerfagligt miljø, hvor alle bidrager til at opnå de stærke resultater
besidder nysgerrighed, åbenhed og stor mentaliseringsevne
sætter pris på en arbejdsdag, der indeholder gode grin, lethed og fokus på fællesskabet
er troværdig og transparent i alle roller og arenaer
KaffeFair er en attraktiv arbejdsplads med en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag, hvor der er gode udviklingsmuligheder. Vi lægger stor vægt på gode samarbejdsevner og lysten og evnen til vidensdeling og læring, selvom her til tider er travlt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og på baggrund af kvalifikationer. Tiltrædelse 2. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 og 51
Ansøgning med CV sendes til
STU- og beskæftigelseschef Gitte Landors på landors @kaffefair.dk senest den 5. december 2025 Kl. 9.00.
For spørgsmål til stillingen kan du kontakte Gitte Landors på 40123666.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:10/11/2025
Ansøgningsfrist: 05/12/2025
Fokus Folkeoplysning
Aalborg
Brænder du for tal, struktur og økonomisk overblik – og har du lyst til at være en del af en organisation, der arbejder for livslang læring og folkeoplysning?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye økonomimedarbejder hos FOKUS Folkeoplysning i Aalborg.
Om stillingen
Vi søger en selvstændig og detaljeorienteret økonomimedarbejder, der får ansvaret for det daglige bogholderi og bidrager til en stabil og velfungerende økonomifunktion i organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver:
• Daglig bogføring og afstemning
• Fakturering til samarbejdspartnere og deltagere
• Kreditor- og debitorstyring
• Lønindberetning og refusioner
• Opgørelse og indberetning af moms
• Indberetninger i forbindelse med FVU og OBU (Forberedende Voksenundervisning og
Ordblindeundervisning)
• Diverse ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration
Om dig
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med bogholderi og regnskabsopgaver – gerne fra en mindre eller mellemstor
organisation
• Er vant til at arbejde i e-conomic, Digiflow og Office-pakken – især Excel
• Arbejder struktureret, ansvarsbevidst og trives med selvstændige opgaver
• Har kendskab til – eller interesse for – folkeoplysning og foreningsliv
• Er en positiv og samarbejdsorienteret kollega, der værdsætter et uformelt og engageret
arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig
• En fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
• Pensionsordning og sundhedsforsikring
• En fleksibel arbejdsplads med fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv
• Arbejdssted: FOKUS Folkeoplysning, Strandvejen 19, 9000 Aalborg
• Tiltrædelse: Snarest muligt – vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning
hurtigst muligt
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til:
michelle@fokus-folkeoplysning.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Michelle Flyvholm, administrationschef
Tlf. 90 30 10 01
Mail michelle@fokus-folkeoplysning.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
________
Om FOKUS Folkeoplysning
FOKUS Folkeoplysning er en forening, der har til formål at samle mennesker i meningsfulde fællesskaber. Det kan
være fællesskaber, der fremmer en aktiv og sund livsstil gennem bevægelse og motion, kreative aktiviteter eller
meget andet. Kun fantasien sætter grænser.
Folkeoplysning handler om at udvikle sig i samspil med andre – at blive klogere på både sig selv og sin omverden.
Læs mere om os på: fokus-folkeoplysning.dk
Indrykket:21/10/2025
Ansøgningsfrist: 16/12/2025