DANSK PLEJETEKNIK A/S
Kalundborg
Jobopslag – Værkstedsmedarbejder
Er du personen, som skiller mekanik ad for at finde ud af, hvordan det hænger sammen? Og samtidig også kan samle det igen, så det virker? Er din loddekolbe altid varm, og er du skarp til mekanisk og elektronisk fejlretning?
Lige nu søger Dansk Plejeteknik endnu en værkstedsmedarbejder til vores værksted i Høng.
Du vil i det daglige forestå reparationer af reservedele til hjælpemidler og have ansvar for, at reparationerne bliver afsluttet korrekt og til tiden. Du vil derudover skulle stå for at sikre datainput i CRM-system for at sikre gennemsigtighed og sporing på alle reparationer, som foregår i værkstedet.
Dine primære ansvarsområder vil omfatte:
• Reparation af reservedele til hjælpemidler i overensstemmelse med gældende standarder, forordninger og interne kvalitetsprocedurer
• Ansvar for korrekt og fuldstændig registrering i CRM-systemet, så der sikres sporbarhed og dokumentation
• Stå i spidsen for kvalitetssikring på værkstedet med fokus på overholdelse af relevante ISO-standarder og virksomhedens kvalitetskrav
Hvem er du?
Din uddannelse kunne fx være radiomekaniker, elektronikmekaniker, elektronikfagtekniker, auto-elektro, automekaniker med el-teknik eller lignende. Praktisk begavet. Som person trives du i en stilling, hvor du dykker ned i den enkle reparation samtidig med, at du har overblikket over kommende arbejde for at sikre flowet gennem værkstedet.
Stillingen er særligt relevant for dig med erfaring inden for reparation af elektronik – fx fra radio/tv, auto-el eller lignende tekniske fag
Vi forventer desuden, at du:
· Hurtigt kan gennemskue, hvordan reservedele skal adskilles, repareres og samles, selvom du ikke har set dem før
· God til mekanisk og elektrisk fejlretning
· God til at holde overblik over mange sager samtidig
· God til at bruge IT-systemer til dokumentation og bestillinger
· Er loyal, omhyggelig og venlig - også når opgaverne kræver lidt ekstra
· Går på arbejde med en "jeg-gider-godt”-attitude og et godt humør
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads med ordnede forhold, pension og sundhedsforsikring
• En uformel og hjælpsom kultur, hvor faglighed og humor går hånd i hånd
• Indflydelse på egne opgaver og mulighed for at udvikle dig fagligt
• Kollegial sparring med dygtige teknikere, som deler passionen for teknik og reparation
Lyder det interessant for dig, bedes du sende dit CV og ansøgning til job@danskplejeteknik.dk med emnet: ”Værkstedsmedarbejder” senest 30/11-2025. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Casper Steenholdt på tlf.: 5337 8859. Samtaler holdes løbende og vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Dansk Plejeteknik leverer reservedele og serviceydelser til den danske hospitals- og plejesektor. Vi beskæftiger os med teknisk service, reparation og reservedele til hjælpemidler på plejehjem, hospitaler og hjælpemiddeldepoter. Dansk Plejeteknik er bl.a. udnævnt som eliteleverandør til den offentlige sektor. Virksomheden ligger i Høng på Sjælland, men vores kunder er i hele landet.
Indrykket:24/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
DANSK PLEJETEKNIK A/S
Kalundborg
Lige nu søger Dansk Plejeteknik, endnu en servicetekniker til at reparere og servicere hjælpemidler ude på de danske hospitaler og plejecentre.
Vi har travlt og derfor søger vi en ekstra tekniker til vores team Teknisk Service. Dagligdagens opgaver består af besøg på hospitaler, plejecentre og institutioner. Her skal du udføre årligt serviceeftersyn og reparationer på hospitalssenge, plejesenge, loftlifte, gulvlifte, lejer, kørestole med mere. Din hverdag vil blive koordineret af vores dygtige tekniske koordinatorer, og dine kollegaer er alle garvede teknikere. Under dagens opgaver vil du skulle registrere alt dit arbejde på pc og i en app, så jobbet forudsætter, at du er omhyggelig både i forhold til kvaliteten af dit arbejde samt registreringen af tid, reservedele og udstyr. Du vil blive oplært grundigt i opgaverne.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
Hvem er du?
Du er en person med hænderne rigtig skruet på. Du har en teknisk uddannelse/baggrund inden for f.eks. smed, reparation, montage, installation eller lignende. Du trives med at arbejde selvstændigt og har samtidig en god forståelse for, hvornår det er relevant at sparre med dine kolleger – f.eks. hvis du møder et hjælpemiddel, du ikke tidligere har arbejdet med. Det er vigtigt for os, fordi høj kvalitet og korrekt håndtering af hjælpemidler er en central del af vores kvalitetssikring.
Du fremstår præsentabel og høflig overfor vores kunder.
Vi forventer desuden, at du:
Da de fleste opgaver er placeret i Region Hovedstaden, ser vi det som en fordel, hvis du har bopæl i området.
Vi tilbyder:
· Attraktive ansættelsesvilkår med egen servicevogn, pension og sundhedssikring
· Stærk virksomhedskultur med hjælpsomme og erfarne kollegaer
· En spændende virksomhed i vækst
Stillingen er fuld tid og ønskes besat snarest. Lyder det interessant for dig, bedes du sende dit CV (max 1 side) og ansøgning (max 1 side) til job@danskplejeteknik.dk med emnet: ”Servicetekniker”. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Driftsleder Casper Steenholdt på tlf.: 5337 8859. Samtaler holdes løbende.
Dansk Plejeteknik leverer produkter og serviceydelser til den danske hospitals- og plejesektor. Vi beskæftiger os med teknisk service, reparation og reservedele til hjælpemidler på plejehjem, hospitaler og hjælpemiddeldepoter. Dansk Plejeteknik er udnævnt som eliteleverandør til den offentlige sektor. Virksomheden ligger i Høng på Sjælland, men vores kunder er i hele landet.
Indrykket:13/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025