WorkWithUs
close-button

EGNSINVEST MANAGEMENT A/S

Start din karriere hos EgnsINVEST – bliv vores nye kontorelev!

Horsens

Hos os får du mere end et elevjob. Du kommer til at prøve kræfter med ejendomsbranchen både i Danmark og Berlin og bliver involveret i en blandet pallette af opgaver.

EgnsINVEST er en arbejdsplads, hvor fællesskabet vægtes højt, og vi prioriterer dit og dine kollegers velvære med kantineordning, sundheds- og tandlægeforsikring samt betalt motion. Vores personaleforening inviterer dig med til sociale arrangementer.

 
Det kan du glæde dig til

  • En elevplads hvor du kommer til at prøve kræfter med alt fra kontakt med lejere til økonomi og markedsføring

  • Du kommer især til at være en del af det team, der styrer vores danske ejendomme, men du får også indsigt i ejendomsmarkedet i Berlin

  • Du bliver involveret i administrative opgaver indenfor, regnskab og markedsføring både på SoMe og andre platforme

  • Du bliver hurtigt en vigtig del af fællesskabet – vi hjælper hinanden og er åbne for dine idéer også i sociale sammenhænge

Hvad skal du lave?

  • Snakke med lejere, hjælpe med at finde løsninger og sikre god service hele vejen rundt

  • Hjælpe med at markedsføre ledige lejemål – både på sociale medier og i andre kanaler

  • Være med til at optimere opgaver og processer med digitale løsninger – vi bruger AI på kontoret

  • Hjælpe til med bogføring og regnskab. Du lærer det hele undervejs


Er du vores nye elev?
Vi forventer, at du har afsluttet og bestået enten en EUX, en EUS for studenter (HHX, STX, HTX eller HF) eller et grundforløb, som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet administration.

Du behøver ikke at vide noget om ejendomsbranchen, bare du er nysgerrig, tør tage ansvar og har lyst til at lære. Det er vigtigt, at du kan lide at kommunikere med folk – både skriftligt og i telefonen – og synes, god service giver mening. EgnsINVEST lægger også stor vægt på, at du har lyst til at være en del af vores sociale fællesskab.


Søg nu!
Send din ansøgning og dit CV til hr@egnsinvest.dk – og skriv gerne lidt om dig selv, og hvorfor du vil være en del af vores team. Vi har ansøgningsfrist den 12. december 2025, men indkalder løbende. Ansættelsessamtalerne vil foregå i uge 51. Vi tilbyder en fuldtidsstilling som kontorelev med specialet administration pr. 1. februar 2026. Har du spørgsmål, så kontakt Ulla på tlf. 76 25 01 54.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
167
Få flere jobtilbud
Array

Østjysk VVS Teknik ApS

VVS-montør til spjæld og service - Østjysk VVS Teknik søger dig

Horsens

Er du en erfaren og selvstændig VVS’er, der trives med afvekslende opgaver og frihed under ansvar? Hos Østjysk VVS Teknik leder vi efter en dygtig servicemontør, der har hænderne skruet rigtigt på og et godt humør i værktøjskassen.

Dine opgaver:

Du får en varieret hverdag med både planlagte serviceopgaver og akutte reparationer – både hos private og erhvervskunder.
Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Fejlfinding, reparation og vedligehold af VVS-installationer

  • Montering og udskiftning af sanitet, toiletter og armaturer

  • Installation af mindre VVS-løsninger og fjernvarmeanlæg

  • Spjældopgaver og akutte reparationer

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet VVS-montør og har erfaring med spjæld- og serviceopgaver.

  • Arbejder selvstændigt og struktureret – men sætter pris på samarbejde.

  • Er serviceminded og ansvarsbevidst.

  • Har kørekort (B)

  • Trives i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job i en virksomhed med fart på

  • Firmabil, telefon og moderne værktøj

  • Gode løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde

  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse

Om os

Hos Østjysk VVS Teknik er vi stolte af vores fag – og af de mennesker, der står bag. Vi er en moderne VVS-virksomhed med stærke rødder i traditionelt håndværk, og vi løser opgaver for både private, erhverv og offentlige kunder.

Vi arbejder med alt fra mindre reparationer og serviceopgaver til større installationsprojekter. Vi fokuserer på Vand, Varme og Ventilation - i alle afskygninger.

Kvalitet, ansvarlighed og god kundeservice er kernen i det, vi laver – og vi søger kolleger, der har det på samme måde.

Klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning og CV til job@ovvst.dk – vi holder samtaler løbende, så tøv ikke for længe.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mester Søren Møller på telefon 28 19 84 86.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vejdirektoratet – Skanderborg

Områdechef til Mindre Anlæg

Horsens

Vil du skabe udvikling og resultater gennem andre? Ønsker du en central lederrolle på et område, hvor ledelse af projekter og faglig udvikling er i fokus? Så er det måske dig, vi søger som ny områdechef for Mindre Anlæg.

I Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan balancere mobilitet, miljø og trafiksikkerhed.

Vi søger en teknisk funderet områdechef for Mindre Anlæg, som har til opgave at lede og projektstyre Vejdirektoratets mindre anlægsprojekter i hele Danmark. Med Infrastrukturplan 2035 har vi f.eks. taget fat på en lang række projekter vedrørende cykelstier, støjskærme og forskellige ombygninger på vejnettet. Projekterne omfatter mere end 100 igangværende projekter og har en årlig omsætning på mere end ½ mia. kr.

Medarbejderne i Mindre Anlæg arbejder med forskellige aspekter af projektstyring – enten som projektledere eller projektassistenter.

Dine opgaver og medarbejderne

Projektlederne har deres egen portefølje af projekter og refererer direkte til dig, mens projektassistenterne udgør et særskilt team med én teamleder, der refererer til dig. Medarbejderne er placeret på Vejdirektoratets tjenestesteder i Hedehusene, Middelfart og i Skanderborg.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Personaleledelse: Du vil være personaleleder for projektlederne i Mindre Anlæg og for teamlederen for projektassistenterne. Der er tale om en meget selvledende gruppe, og det er din opgave at motivere og udvikle samt give dem sparring i forhold til ledelse og styring.

  • Projektstyring: Du er projektejer og har økonomisk og fagligt ansvar for de enkelte projekter og for den samlede portefølje af projekter.

  • Indgå i divisionens ledelse: Mindre Anlæg indgår i Vejdirektoratets Anlægsdivision og som områdechef refererer du til Anlægsdirektøren og indgår i divisionens ledelse. I divisionen indgår også området Større Anlæg, som står for en række større anlægsprojekter samt Analyseteamet, som bl.a. udarbejder projektoverslag og økonomiske analyser.

  • Samarbejde tæt med enheder: Vejdirektoratet er en matrixorganisation, og dit område har et tæt samarbejde med de enheder, som bemander anlægsprojekterne med vejfaglige specialister. Tværgående samarbejde og afklaring af grænseflader er derfor også en stor del af jobbet.

Din profil

Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes, at du har en relevant teknisk og akademisk baggrund (f.eks. som ingeniør).

Vi ser gerne at du:

  • har indgående viden og solid erfaring med projektstyring af anlægsaktiviteter enten som entreprenør, rådgiver eller som bygherre

  • lykkes med at få kvalitet og lønsomhed til at gå op i en højere enhed

  • er en proaktiv, imødekommende og effektiv leder

  • kan kommunikere på alle niveauer såvel internt som eksternt

Det er en fordel, hvis du som en del af din erfaring med projektstyringen, har kendskab til statslig økonomistyring, men uanset baggrund sørger vi for at give dig en god og grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Om os

Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, anlægge og drive statsvejnettet, som består af motorveje, hovedlandeveje og mange af landets broer – i alt cirka 3.800 km vej. Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet. Vejdirektoratet beskæftiger omkring 975 medarbejdere og Vejdirektoratets årlige drifts- og anlægsbudget er på 4-5 mia. kr.

Du bliver Områdechef for Mindre Anlæg, der består af ca. 28 dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi har en hjertelig og uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter Rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1 (svarende til lønramme 37). Ansættelse sker på åremålsvilkår. Afhængigt af kvalifikationer og erfaring er der mulighed for at forhandle tillæg.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.  

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Der er mulighed for at dit tjenestested er Vejdirektoratet enten på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng), eller på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart, eller på adressen Thomas Helsteds Vej 22, 8660 Skanderborg, alt efter dine ønsker.

Da både medarbejdere og projektportefølje i Mindre Anlæg er placeret flere forskellige steder i landet, skal du forvente en del rejseaktivitet.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen på telefon 2122 4496 eller esl@vd.dk

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag d. 23. november. Vi forventer at afholde de første samtaler i uge 48.

Der vil medvirke et stillingsudvalg af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter til samtalen, og der kan indgå test i rekrutteringsprocessen. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Kommune

Genopslag - Et job til dig, der trives bedst sidst på dagen. Bliv en del af vores om eftermiddag/aftens flyverteam.

Horsens

Er du typen, der trives bedst, når hverdagen først starter sidst på dagen? Så har vi et job til dig.

Vi søger nye kollegaer til vores afløserkorps i distrikt 1 – med start hurtigst muligt. Stillingen er på 15 timer om ugen med mødetid kl. 16.00. Mulighed for at tjene ekstra ved at indgå i et weekendrul hver 8. uge.

Hvem er vi?
Vi er en del af Service og Beredskab i Horsens Kommune – et stærkt hold på ca. 520 kollegaer, hvoraf 200 arbejder i Rengøringsafdelingen. Vi har en klar vision: at være Danmarks bedste kommunale rengøringsafdeling.
Hos os får du kollegaer, der både kan sit håndværk og sørger for godt humør – også når arbejdsdagen ligger i de lidt senere timer.  

Hvad laver et “flyverteam”?
Som “flyver” træder du til, når der er brug for en ekstra hånd – ved sygdom, ferie eller ekstra opgaver. Du kommer vidt omkring i distrikt 1 (Østbirk, Egebjerg, Gedved, Dagnæs, Vestbyen og Horsens Midtby) og får betalt arbejdstiden mellem adresserne. Du kan se dine opgaver i vores system Cleanmanager, så du altid ved, hvor du skal hen – og hvad der skal gøres.   

Vi leder efter dig, der…
  • Har erfaring med rengøringsarbejde
  • Nyder at møde nye mennesker og arbejde forskellige steder
  • Er selvstændig, men også en holdspiller
  • Har en positiv indstilling og er fleksibel
  • Kan læse, tale og forstå dansk
  • Har kørekort og egen bil

Vi tilbyder dig…
  • Et job, hvor arbejdet ligger om eftermiddagen/aftenen.
  • En arbejdsuge med variation
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster
  • Fleksibilitetstillæg
  • Mulighed for videreuddannelse
  • Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi passer på hinanden og værdsætter forskelligheder

Klar til at søge?
Har du spørgsmål, så kontakt rengøringsleder Catalina Mendoza på mail zccm@horsens.dk eller telefon 20 93 16 71.

Løn og pension:
Efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer – plus en god pensionsordning.

Ansøgningsfrist:
Vi vurderer ansøgninger løbende – sidste frist er 28. november 2025. Samtaler vil blive afholdt torsdag i uge 49.  

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhed og Ældre

Præsthøjgården afdeling D søger en social- og sundhedsassistent

Horsens

Fastansættelse på 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. januar 2026 eller tidligere.

En af afdeling D´s ambitioner er at leve op til Sundhed og Ældres beskrivelse af ”Strategien for plejeboligerne 2023- 2026”, hvor overskrifterne er:

1.               ”Det værdige liv i plejeboligerne”
2.               ”Vi udvikler os sammen med samfundet”
3.               ”Den fleksible og attraktive arbejdsplads”

Afdeling D og daghjemmet på Præsthøjgården er en fusioneret enhed, der stiler mod at optimere ressourcerne og de faglige kompetencer.
Dette, så beboerne bosiddende på afdeling D og borgere i daghjemmet, har en oplevelse af større nærvær og større alsidighed i hverdagen.   

Afdelingen er en mindre plejehjemsafdeling med 14 boliger, der blev etableret i januar 2025, hvor vi har ansat spirer, social og sundhedshjælpere, social – og sundhedsassistenter og en sygeplejerske.
 
Ansættelse vil primært være i Afdeling D, men der vil også forekomme vagter i daghjemmet, hvis planlægning kræver dette.
 
Vi tilbyder en arbejdsplads med;

-                 God introduktion til enhedens arbejde og kultur, hvor en monofaglig  
                   mentorordning udgør en væsentlig del
-                 Velkvalificerede og engagerede kollegaer, der skaber resultater sammen
-                 Fokus på af optimerer beboernes hverdag på afdelingen og i daghjemmet
-                 Kontinuerlig optimering af vores arbejdsmiljø
-                 Betoning, engagement og interesse for hverdagen i afdelingen
                  Fokus på at livet på afdelingen, er omdrejningspunkt for udviklingen af vores     
                  enhed
-                 En stædig insisterende tilgang på en hverdag, hvor vi understøtter og respekterer
                  ønsket om, at beboerne lever det liv, de hver især ønsker at leve


Vi søger en social– og sundhedsassistent, der;
 
-                 Vil arbejde hver 5. weekend (hvis opgaverne i plejeboligerne ændres kan
                   frekvensen af weekendvagter ændres til hver 4. weekend)
-                 Ønsker at arbejde primært i dagvagter men vil også kunne arbejde i et andet
                   vagtlagt, hvis dette er påkrævet        
                  Gerne har erfaring med at arbejde med ældre borgere og deres pårørende
-                 Kan skabe en struktur for eget arbejde samt støtte op omkring andre kollegaer
-                 Har varetaget dokumentationsarbejdet i Nexus omkring borgerne
-                 Kan understøtte indsatsen vedrørende konferencer og triagering omhandlende
                  borgere i afdelingen samt implementeringen af ”Personcentreret Omsorg”  
              
”Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst”

Ansøgningsfrist den 24. november 2025 – vi ansætter løbende.

Yderligere henvendelse kan ske til daglig leder Tina Rasmussen på telefon 2327 3329 eller tiras@horsens.dk
 

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Kommune

Bliv en del af vores “flyverteam” – vi holder Horsens skinnende rent!

Horsens

Er du klar til et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du gør en forskel lige dér, hvor mennesker lever deres hverdag?

Vi søger nemlig nye kollegaer til vores afløserkorps i distrikt 1 – med start hurtigst muligt. Stillingen er på 35 timer om ugen med varierede arbejdstider. Du indgår desuden i et weekendrul hver 8. uge.

Hvem er vi?
Vi er en del af Service og Beredskab i Horsens Kommune – et stærkt hold på ca. 520 kollegaer, hvoraf 200 arbejder i Rengøringsafdelingen. Vi har en klar vision: at være Danmarks bedste kommunale rengøringsafdeling.
Hos os får du fagligt dygtige kollegaer, der både leverer kvalitetsrengøring og spreder godt humør. Vi gør rent på skoler i tidsrummet 05.00-17.00 og i børnehaver fra kl. 16.00 til 23.00.

Hvad laver et “flyverteam”?
Som “flyver” træder du til, når der er brug for en ekstra hånd – ved sygdom, ferie eller ekstra opgaver. Du kommer vidt omkring i distrikt 1 (Østbirk, Egebjerg, Gedved, Dagnæs, Vestbyen og Horsens Midtby) og får betalt arbejdstiden mellem adresserne. Du kan se dine opgaver i vores system Cleanmanager, så du altid ved, hvor du skal hen – og hvad der skal gøres. Mødetiden er kl. 05.00, så du skal kunne stå tidligt op og nogle gange skal du afsted igen om eftermiddagen.  

Vi leder efter dig, der…
  • Har erfaring med rengøringsarbejde
  • Nyder at møde nye mennesker og arbejde forskellige steder
  • Er selvstændig, men også en holdspiller
  • Har en positiv indstilling og er fleksibel
  • Kan læse, tale og forstå dansk
  • Har kørekort og egen bil

Vi tilbyder dig…
  • En arbejdsdag fyldt med variation
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster
  • Fleksibilitetstillæg
  • Mulighed for videreuddannelse
  • Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi passer på hinanden og værdsætter forskelligheder

Klar til at søge?
Har du spørgsmål, så kontakt rengøringsleder Catalina Mendoza på mail zccm@horsens.dk eller telefon 20 93 16 71.

Løn og pension:
Efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer – plus en god pensionsordning.

Ansøgningsfrist:
Vi vurderer ansøgninger løbende – sidste frist er 28. november 2025. Samtaler vil blive afholdt torsdag i uge 49.

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhed og Ældre

Genopslag Præsthøjgården Daghjemmet søger en social- og sundhedsassistent

Horsens

Fastansættelse på 37 timer ugtl. den 1. januar 2026 eller tidligere.

Daghjemmet og Afdeling D på Præsthøjgården er en fusioneret enhed, der stiler mod at optimere ressourcerne og de faglige kompetencer.
Dette, så borgere i daghjemmet og beboerne bosiddende på afdeling D, har en oplevelse af større nærvær og større alsidighed i hverdagen.   

Denne ansættelse vil primært være i daghjemmet, men der vil også forekomme vagter på afdeling D, hvis planlægning kræver dette.  

Daghjemmet er beregnet for pensionister med stærkt nedsat fysisk, psykisk eller - social funktionsevne, der har behov for støtte til at kunne deltage i socialt samvær og planlagte aktiviteter. Daghjemmet er forbeholdt personer med disse behov, men kan også tildeles med henblik på at aflaste nærmeste familie. 

Vi tilbyder en arbejdsplads med;
  • God introduktion til enhedens arbejde og kultur, hvor en monofaglig mentorordning udgør en væsentlig del
  • Velkvalificerede og engagerede kollegaer, der skaber resultater sammen
  • Fokus på af optimerer beboernes hverdag i daghjemmet og på afdelingen
  • Kontinuerlig optimering af vores arbejdsmiljø
  • Betoning, engagement og interesse for hverdagen i daghjemmet og livet på afdelingen, er omdrejningspunkt for udviklingen af vores fælles enhed.
  • En stædig insisterende tilgang på en hverdag, hvor vi understøtter og respekterer ønsket om, at beboerne lever det liv, de hver især ønsker at leve

Vi søger en social– og sundhedsassistent, der;
  • vil arbejde hver 5. weekend (hvis opgaverne i plejeboligerne ændres kan frekvensen af weekendvagter ændres til hver 4. weekend)
  • vil arbejde primært i dagvagter men vil også kunne planlægges i et andet vagtlag i forbindelse med fravær i disse
  • gerne har erfaring med at arbejde med ældre borgere og deres pårørende
  • kan skabe en struktur for eget arbejde samt støtte op omkring andre kollegaer
  • har varetaget dokumentationsarbejdet i Nexus omkring borgerne, hvor indskrivninger og udmeldinger i daghjemmet varetages af social – og sundhedsassistenten dette varetages primært i tidsrummet mellem 07.30 og 09.30 alle hverdage.
  • kan understøtte indsatsen vedrørende konferencer og triagering omhandlende borgere i daghjemmet  
  • er indstillet på at deltage i daghjemmets daglige opgaver vedrørende toiletbesøg og bad  
  • kan facilitere aktiviteter i daghjemmet

”Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst”

Ansøgningsfrist den 24. november 2025 – vi ansætter løbende.

Yderligere henvendelse kan ske til daglig leder Tina Rasmussen på telefon 2327 3329 eller tiras@horsens.dk
 

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhed og Ældre

Præsthøjgården, Afdeling D, søger social og sundhedshjælper til vågen nattevagt (7 /7 stilling)

Horsens


Fastansættelsen på 28 timer den 1. januar eventuel tidligere.

En af afdeling D´s ambitioner er at leve op til Sundhed og Ældres beskrivelse af ”Strategien for plejeboligerne 2023- 2026”, hvor overskrifterne er:
 
  1. ”Det værdige liv i plejeboligerne”
  2. ”Vi udvikler os sammen med samfundet”
  3. ”Den fleksible og attraktive arbejdsplads”

Afdeling D er en mindre plejehjemsafdeling, hvor vi har ansat to nattevagter, og der er en nattevagt i tjeneste ad gangen.
Nattevagten har ansvaret for at tilse og triagere samt dokumentere faglig relevante observationer vedrørende de 15 borgere. Derudover udfører du også nogle praktiske opgaver i løbet af natten.
Nattevagten på afdeling D har også til opgave at hjælpe de andre nattevagter på de andre afdelinger i løbet af natten, hvis de skulle få behov for ekstra hjælp.

Vi tilbyder en arbejdsplads med;
  • God introduktion af afdelingens arbejde og kultur, hvor en monofaglig mentorordning udgør en væsentlig del
  • Velkvalificerede og engagerede kollegaer, der skaber resultater sammen
  • Fokus på af optimerer beboernes hverdag på afdelingen
  • Kontinuerlig optimering af afdelingens arbejdsmiljø
  • Betoning, engagement og interesse for livet på afdelingen, er omdrejningspunkt for udviklingen af Afdeling D
  • En stædig insisterende tilgang på en hverdag, hvor vi understøtter og respekterer ønsket om, at beboerne lever det liv, de hver især ønsker at leve

Vi søger en nattevagt, der;
  • har mod på at arbejde syv arbejdsdag i træk
  • vil arbejde hver anden weekend
  • gerne har erfaring med at arbejde som nattevagt
  • trives med at arbejde alene i vagterne (kun afbrudt af pause med de andre kolleger i dette vagtlag samt evt. hjælp på andre afdelinger)
  • kan dokumentere i Nexus

”Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst”

Ansøgningsfrist den 21. november 2025 – vi ansætter løbende.
Yderligere henvendelse kan ske til
daglig leder Tina Rasmussen på telefon 2327 3329
 

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektleder til afdeling for miljøscreening/miljøkortlægning af bygninger i Jylland

Horsens

Vil du være en del af DMRs afdeling for miljøscreening af bygninger med ca. 30 medarbejdere, hvor der derfor er et godt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring om opgaveløsningen?

Og vil du også være en del af en af Danmarks hurtigst voksende og stærkeste rådgivningsvirksomheder inden for miljøområdet, og kan du bidrage til at videreudvikle DMR og skabe resultater sammen med 270 engagerede og kompetente kolleger, så er det dig vi søger.

Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores kontorer i Jylland.

Jobbet vil omfatte projektledelse, herunder tilbudsgivning, rådgivning omkring miljøfarlige stoffer i byggematerialer, planlægning og gennemførelse af prøvetagning og efterfølgende afrapportering af bygningsgennemgange/-screeninger i forbindelse med bygningsundersøgelser/miljøkortlægning (PCB, asbest m.v.) samt udarbejdelse af udbudsmaterialer i tæt samarbejde med vores andre erfarne projektledere.

Det vigtigste for os er at finde medarbejderen med den rigtige vægtning af faglige kvalifikationer, ambitioner og evne til at få tingene gjort. Det du ikke allerede kan, skal du have lyst og vilje til at lære.

Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe inden for miljøscreening af bygninger, hvor du vil opleve et tæt samarbejde med kollegaer og specialister på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på faglighed, kundeservice og medarbejdertrivsel.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 270 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse og mindst 3 års erfaring indenfor undersøgelse af og rådgivning om miljøfarlige stoffer i bygninger

  • har kørekort, og selv kan stille bil til rådighed for jobbet

  • brænder for at levere gode resultater til vores kunder

  • har faglige amtitioner på egne og DMRs vegne

  • er kvalitetsbevidst og omhyggelig

  • det er en fordel, hvis du har erfaring med udbudsmaterialer.

Vi tilbyder dig:

  • et spændende job med faglige udfordringer

  • mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne

  • gode kolleger i en flad organisation med frihed under ansvar

  • gode muligheder for faglige udfordringer i et firma, der lægger vægt på kvalitet og faglig udvikling

  • en ambitiøs virksomhed, der fortsat vil være blandt de bedste i branchen

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål ved­rørende stillingen, er du vel­kommen til at kontakte afdelingsleder Lorenz Volz på 40 76 06 61 eller lv@dmr.dk.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk 

Ansøgninger vurderes løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR på denne side.

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dækpartner A/S

Sæsonarbejder til Dækpartner Horsens

Horsens

Dækpartner Horsens søger sæsonmedarbejdere til efterårets højsæson

Er du interesseret i biler og i dæk? Er du interesseret i en aktiv hverdag, hvor du sammen med gode kollegaer sikrer effektiviteten på værkstedet? Har du en praktisk tilgang og tager ansvar for dine arbejdsopgaver? Så leder vi efter dig!

Vi får travlt - og søger derfor sæsonmedarbejdere med start hurtigst muligt.

På centret i Horsens bliver du en del af et fantastisk team, får en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt til loftet og fagligt stærke kollegaer, som alle arbejder hårdt med blik for vores tre værdier: Ærlighed, kundepleje og ekspertise.

Vi søger:

1 x Dækmontør

  • Du er uddannet mekaniker, automontør eller har solid erfaring med dækmontage
  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • Du har gyldigt kørekort "B"

Overordnet søger vi medarbejdere der

  • er villig til at lære
  • er initiativrig og opsøgende ift. merarbejde
  • er fleksibel i forhold til opgaver
  • er fokuseret på kvalitet og god kundeservice
  • er en god kollega og en udpræget holdspiller
  • er positiv og smilende, både overfor kunder og kollegaer

Vi tilbyder:

  • Sæsonarbejde i et stærkt team
  • Gode arbejdsforhold og ordnede ansættelsesvilkår
  • En travl men spændende hverdag

"Vores kultur er uformel – vi er nærmest lidt som en familie”

Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Omgangstonen er uformel og direkte.

Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af.

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, så er du måske vores nye kollega.

Lidt om Dækpartner A/S

Dækpartner er et 100% danskejet selskab i Vulkan Group, og du vil komme til at arbejde med de bedste dækmærker, produkter og leverandører inden for branchen.

Vi har en uformel og glad omgangstone i vores team, hvor vi behandler hinanden med respekt. Der er altid plads til spørgsmål og sparring, og vi lægger stor vægt på vores gode sammenhold.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Regionschef Kenneth Christiansen, kch@daekpartner.dk, tlf: 24988184.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og lukker annoncen, når vi har fundet vores nye kollega. Du starter efter aftale.

Vi glæder os meget til at høre fra dig

Indrykket:24/10/2025

Ansøgningsfrist: 19/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Learnmark Horsens

Storvognskørelærer til gods- og persontransport med godt kendskab til branchen

Horsens

Kan du undervise i gods- og persontransport på vores AMU-uddannelser?

Vil du have stor indflydelse på, hvordan du planlægger dit arbejde?

Er det vigtigt for dig at være en del af et velfungerende team?

Så skal du søge jobbet som storvognskørelærer på Learnmark Efteruddannelse.

Undervisning og teamsamarbejde 

Vi oplever stor interesse på vores undervisning på blandt andet:

  • Gods- og buskørekort

  • Grundlæggende kvalifikationsuddannelse

  • Obligatorisk EU Efteruddannelse.

Derfor søger vi en ny kollega til at varetage AMU-undervisningen inden for disse områder. 

Din forberedelse af undervisningen foregår både individuelt og sammen med teamet. En del af forberedelsen er også at klargøre undervisningslokale og materiel, og du skal løbende afholde samtaler med deltagerne.

Derudover skal du udvikle/ajourføre undervisningsmateriale og deltage i messer og faglige konferencer.

Erfaring fra branchen med teamspirit

Du skal være uddannet storvognskørelærer og have erfaring fra gods- eller busbranchen.

Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring, og hvis du fx kan undervise i førstehjælp, ergonomi og brandbekæmpelse.

Vores kursister er meget forskellige, og derfor er det vigtigt, at du kan tilgodese kursisterne med forskellige forudsætninger.

At være underviser indebærer mange forskellige arbejdsopgaver. Nogle kan du langtidsplanlægge, andre opstår med kort varsel. Det kræver, at du er fleksibel og god til at have det store overblik.

Vi lægger stor vægt på samarbejde i faggruppen, som jævnligt holder teammøder. Derfor er det vigtigt, at du er en holdspiller, der bidrager aktivt til udvikling af teamsamarbejdet og teamets ansvarsområder.

Et stærkt team og gode muligheder for efteruddannelse

På Learnmark Efteruddannelse får du et udfordrende job i en selvstyrende afdeling med stort fokus på samarbejde, engagement og videndeling.

Du bliver en del af et stærkt team bestående af 9 storvognskørelærere, der sammen løser opgaverne, og som arbejder fleksibelt efter kundernes behov.

Du får gode muligheder for efteruddannelse inden for både bus- og godstransport, så du hele tiden er up to date med det, der sker i branchen.

Fakta

Løn og ansættelse sker i henhold til cirkulære om organisationsaftale for Lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC).

Medarbejderløftet

Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.

På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:

  • Fleksibilitet og tillid

  • Fællesskab

  • Faglig udvikling

  • Flad organisation

>> https://www.learnmark.dk/om

Indrykket:23/10/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhed og Ældre

Sygeplejerske/SSA søges til Dronning Ingrids Hjem

Horsens

Kære sygeplejerske/SSA - Kan du nikke genkendende til følgende:

Brænder du for at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger?
Har du lyst til at arbejde med spændende og udfordrende opgaver?
Trives du i en foranderlig dagligdag?

Visionen for Dronning Ingrids Hjem:
Vi vil være det bedste sted for helhedsorienteret pleje og komplekse rehabiliteringsforløb, med
fokus på høj faglighed og med hjerte for hinanden.

Missionen for Dronning Ingrids Hjem:
Med respekt for det hele menneske, arbejder vi med den enkeltes mestring for at
bevare mest mulig værdighed og liv i livet.

Vi søger Sygeplejerske/SSA, da vi opkvalificerer og mangler personale grundet en er gået på efterløn og en anden starter uddannelse som sygeplejerske.
Der er mange opgaver og meget komplekse borgere, derfor udvider vi med ekstra kompetencer så hurtigt som muligt.

Du vil blive en del af et ambitiøst hus, og indgå i tæt tværfagligt samarbejde med dine
Kollegaer. Det er et hus bestående af to koordinerende sygeplejersker, en ergoterapeut, tre
fysioterapeuter, SSA’er, SSH’er, ufaglærte samt en aktivitetsmedarbejder, hvor I sammen bidrager til en
helhedsorienteret indsats af høj kvalitet.

Det betyder noget for os, at du……
Har en erfaring inden for et eller flere af følgende områder; geriatri, neurologi,
multitraumer, smerter eller kognitiv, psykisk og somatisk rehabilitering.
 
  • Vil arbejde med den rehabiliterende tilgang, som beskrives i Hvidbogen.
  • Vil være en del af at udvikle huset.
  • Vil prioritere at opgaverne løses med en høj grad af faglighed og fleksibilitet.
  • Ser dokumentation som del af de vigtigste opgaver i det daglige arbejde.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Bidrager til et udviklende og positivt arbejdsmiljø.

Her får du:
En arbejdsplads, med fokus på udvikling, hvor du har mulighed for at være med
til at præge udviklingen.

Et spændende og selvstændigt job med mange udfordringer og en stor grad af
handlefrihed.

Gode faciliteter såvel inde som ude.
Glade, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som viser omsorg for hinanden.

Hvem er vi?
Dronning Ingrids Hjem er et åbent og rummeligt sted med plads til alle. Vi har på
nuværende tidspunkt 17 korttidspladser. Derudover har vi 10 almindelige plejeboliger samt
8 daghjemspladser.

Derfor tænker vi, at du brænder lige så meget som os, for at føre vores fælles vision og
mission ud i livet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Daglig leder Jeanette Routhe på jmro@horsens.dk eller mobil: 20210147 eller
30304888

Ansøgningsfrist: 21/11-25.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
 

Indrykket:23/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Selvstændig vvs-montør gerne med blikkenslager erfaring søges

Midtdjurs VVS ApS

Syddjurs

Er du en dygtig og erfaren VVS-montør gerne blikkenslager erfaring, der trives med en afvekslende hverdag? Vi søger en engageret montør til spjældopgaver på Djursland. Hos os vil du få en spændende og udfordrende hverdag, hvor du håndterer alt fra små reparationer til større installationsopgaver for både private og erhvervskunder.

favourite-job-icon Gem

Start din karriere hos EgnsINVEST – bliv vores nye kontorelev!

Hos os får du mere end et elevjob. Du kommer til at prøve kræfter med ejendomsbranchen både i Danmark og Berlin og bliver involveret i en blandet pallette af opgaver.

EgnsINVEST er en arbejdsplads, hvor fællesskabet vægtes højt, og vi prioriterer dit og dine kollegers velvære med kantineordning, sundheds- og tandlægeforsikring samt betalt motion. Vores personaleforening inviterer dig med til sociale arrangementer.

 
Det kan du glæde dig til

  • En elevplads hvor du kommer til at prøve kræfter med alt fra kontakt med lejere til økonomi og markedsføring

  • Du kommer især til at være en del af det team, der styrer vores danske ejendomme, men du får også indsigt i ejendomsmarkedet i Berlin

  • Du bliver involveret i administrative opgaver indenfor, regnskab og markedsføring både på SoMe og andre platforme

  • Du bliver hurtigt en vigtig del af fællesskabet – vi hjælper hinanden og er åbne for dine idéer også i sociale sammenhænge

Hvad skal du lave?

  • Snakke med lejere, hjælpe med at finde løsninger og sikre god service hele vejen rundt

  • Hjælpe med at markedsføre ledige lejemål – både på sociale medier og i andre kanaler

  • Være med til at optimere opgaver og processer med digitale løsninger – vi bruger AI på kontoret

  • Hjælpe til med bogføring og regnskab. Du lærer det hele undervejs


Er du vores nye elev?
Vi forventer, at du har afsluttet og bestået enten en EUX, en EUS for studenter (HHX, STX, HTX eller HF) eller et grundforløb, som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet administration.

Du behøver ikke at vide noget om ejendomsbranchen, bare du er nysgerrig, tør tage ansvar og har lyst til at lære. Det er vigtigt, at du kan lide at kommunikere med folk – både skriftligt og i telefonen – og synes, god service giver mening. EgnsINVEST lægger også stor vægt på, at du har lyst til at være en del af vores sociale fællesskab.


Søg nu!
Send din ansøgning og dit CV til hr@egnsinvest.dk – og skriv gerne lidt om dig selv, og hvorfor du vil være en del af vores team. Vi har ansøgningsfrist den 12. december 2025, men indkalder løbende. Ansættelsessamtalerne vil foregå i uge 51. Vi tilbyder en fuldtidsstilling som kontorelev med specialet administration pr. 1. februar 2026. Har du spørgsmål, så kontakt Ulla på tlf. 76 25 01 54.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

EGNSINVEST MANAGEMENT A/S

Vitus Berings Plads 8700

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 12 December 2025

Kontaktperson

Ulla Sørensen

us@egnsinvest.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling