P. Christensen A/S, Rødekro
Aabenraa
Brænder du for det personlige salg, og motiveres du af at give kunderne den bedste oplevelse og service? Så er du måske vores nye Salgsrådgiver i Rødekro, der gennem stærkt samarbejde skal være med til at sikre høj performance og unik kundeservice hos P. Christensen.
Til vores salgsafdeling i Rødekro søger vi en Salgsrådgiver til teamet for nye Mercedes-Benz personbiler, der i samarbejde med både kolleger og Mercedes-Benz skal være med til at sætte retningen for salget og skabe de gode kunderelationer. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du har stor medindflydelse for afdelingen og din egen hverdag samt ansvar for udvikling af vores salg og potentiale igennem opsøgende salg. Derudover vil du blive ansvarlige for de daglige praktiske ting i forretningen samt koordinering med værksted og eksterne samarbejdspartnere ift. klargøring af bilerne inden levering til kunderne.
Dine primære opgaver vil være:
Vi søger dig som:
Har erfaring fra en lignende stilling i bilbranchen, hvor du er vant til at arbejde med opsøgende og relationsskabende salg samt med IT-systemer ift. kundeemner, prøvekørsler, tilbud etc. Som person er du energisk, målrettet og initiativrig samt sætter en ære i at give de bedste kundeoplevelser. Dertil har du et naturligt og udpræget drive med fokus på mersalg, finansiering og salgsmål, som støtter vores ambitiøse planer. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en mindre salgsafdeling, hvor du skal skabe dit eget kundenetværk gennem relationer og opsøgende salg med potentielle kundeemner.
Om P. Christensen
Vi er igennem flere generationer en familieejet virksomhed, hvor vi alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil blive en del af en koncern, der har lokationer landet over, hvorfor der vil være god mulighed for sparring på tværs af afdelingerne. Hos P. Christensen er vi på en spændende vækstrejse, hvorfor der vil være gode muligheder for både faglig og personlig udvikling hos os. Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.
Skal du med på holdet?
Så søg stillingen hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges indtil, den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder for salgsafdelingen Søren Hamann Johnsen på telefon 61241380.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:21/11/2025
Ansøgningsfrist: 31/12/2025
E 3 SPEDITION-TRANSPORT A/S
Aabenraa
Hos E3 Spedition søger vi lige nu en Freight Forwarding Assistant til vores team i Padborg!
Vi leder efter dig, der har flair for planlægning, struktur og kundekontakt – og som trives i et miljø, hvor tempo, ansvar og samarbejde går hånd i hånd.
E3 Spedition er en tredjegenerations, familieejet virksomhedsgruppe med base i Padborg. Vi er specialister i national og international transport samt skræddersyede logistikløsninger.
Med tilstedeværelse i hele Europa leverer vi pålidelige løsninger under mottoet “We move it all” – understøttet af kompetente medarbejdere, moderne teknologi og et stærkt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.
Vi værdsætter diversitet, engagement og ansvar og har en uformel kultur, hvor der er plads til både smil, initiativ og personlig udvikling.
DET VI SØGER
Vi søger en løsningsorienteret og ansvarsbevidst person med flair for planlægning, struktur og overblik – gerne med erfaring fra kontor, spedition eller logistik.
Gode sproglige kompetencer i dansk og tysk
En struktureret og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde
Erfaring med kontor- og administrative processer
God forståelse for IT-systemer og digitalt arbejde
Evnen til at bevare overblikket i et travlt miljø
En positiv, fleksibel og teamorienteret indstilling
DINE OPGAVER
Koordinering og booking af transporter
Kontrol og registrering af ordrer
Udfærdigelse og håndtering af fragtbreve, følgesedler og dokumenter
Daglig kundekontakt og rådgivning
Samarbejde med chauffører, lagerpersonale og disponenter
Administrative ad hoc-opgaver i forbindelse med transport og logistik
DET VI TILBYDER
En moderne og fleksibel arbejdsplads med fokus på trivsel
Løn efter kvalifikationer
Et positivt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden
30 dages ferie og attraktive personaleordninger
Mulighed for efter- og videreuddannelse
Gode karriere- og udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Thomas Jørgensen Tlf.: +45 24867123/ Mail: Thomas.Joergensen@e3spedition.com
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til: ansoegning@e3spedition.com
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Indrykket:03/11/2025
Ansøgningsfrist: 29/12/2025
JOBASSIST ApS
Aabenraa
JobAssist ApS søger en ny medarbejder for All Tires Aabenraa. Du bliver ansat i et Try'n hire forløb på 4 måneder, inden fastansættelse.
Lidt om dig:
Du har kørekort, evt. også stort kørekort og gerne truckcertifikat
Du taler dansk
Du er mødestabil og loyal, samt har en god fysik.
Lidt om jobbet:
Jobbet består primært af dækmontage, afbalancering af hjul og sporing af køretøjer, samt hjælp på lageret
Arbejdstøj og sikkerhedssko udleveres af Ovethi
Vil du vide mere, er du velkommen til at skrive en mail til: theis@jobassist.dk eller ringe på 52174676.
Opstart hurtigst muligt.
Indrykket:03/11/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
Entreprise-Gruppen ApS
Aabenraa
📍 Aabenraa og omegn
⏰ Projektansættelse frem til april – måske længere, hvis du er skarp på saven!
🌳 Om jobbet
Er du træt af faste rammer, papirnusseri og alt for mange møder om møder?
Så har vi et job, hvor du kan bruge hænderne, nyde frisk luft og selv styre din hverdag.
Vi søger en bygningssnedker til opførelse, reparation og renovering af legepladser for institutioner og foreninger i Aabenraa og omegn.
Du får et job med frihed, fleksible arbejdstider og en mester, der tror på sund fornuft frem for stempelure.
Kort sagt: du møder op, bygger noget solidt, laver børn glade – og får god løn for det.
🧰 Dine opgaver
Opførelse af nye legepladser – alt fra gynger til tårne
Reparation og vedligehold af eksisterende konstruktioner
Smårenoveringer og justeringer på pladserne
Samarbejde med institutioner og mester – men du arbejder selvstændigt
👷♂️ Om dig
Du er ikke ny i faget, men du er heller ikke klar til pension endnu.
Du er en selvstændig og erfaren håndværker (30–50 år), der sætter en ære i at lave ting, der både ser godt ud og holder til børn i fuld fart.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som bygningssnedker, tømrer eller lignende
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Er fleksibel og møder til tiden – også når du selv planlægger den
Har humor og et positivt sind (det hjælper, når en 6-årig spørger, om du bygger et rumskib)
Har kørekort og kan komme rundt i området
🕐 Fleksible arbejdstider og frihed
Vi arbejder typisk 8–16, men her er ingen stopur eller kontrollerende blikke.
Er du hurtig, struktureret og effektiv, styrer du i høj grad selv dine arbejdstider og dage.
Nogle uger er fulde – andre lidt kortere. Du får betaling pr. time, og du får kun løn for det, du arbejder.
Så der er ingen snyd – kun sund fornuft og tillid.
💸 Løn og forhold
God løn – og vi mener god!
Projektansættelse frem til april 2026 (mulighed for forlængelse)
Mester stiller værktøj til rådighed
Du møder direkte på pladsen
Frihed under ansvar – og plads til både arbejde og familieliv
🧒 Arbejde med mening
Her bygger du ikke bare træ og skruer – du bygger glæde for børn i lokalområdet.
Du kommer til at arbejde på institutioner og foreninger, hvor der er liv, latter og lidt støj – men masser af god energi.
Hvis du kan arbejde, mens der bliver heppet, spurgt og leget rundt om dig – så kommer du til at trives her!
🪵 Vi tilbyder
✅ Et sjovt og afvekslende job i det fri
✅ Høj timeløn og ordnede forhold
✅ Fleksibilitet i arbejdstid og fridage
✅ En uformel mester, der sætter pris på dygtigt håndværk
✅ Arbejde, hvor du ser resultatet af det, du laver – hver dag
🚀 Klar til at svinge hammeren i Aabenraa?
Så send en kort ansøgning, ring eller kig forbi til en snak (kaffen er klar, og tonen er uformel).
👉 Vi leder efter en stabil, erfaren og selvstændig snedker, der vil være med til at bygge noget, som børn kan lege, klatre og grine på.
Kort fortalt:
Du får frihed, god løn og frisk luft – vi får en snedker, der kan sit håndværk og gider gøre en forskel.
Send dit cv til: josefine@entreprisegruppen.com eller ring på 49 90 21 38
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:03/11/2025
Ansøgningsfrist: 29/12/2025
E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd
Aabenraa
Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker – og har du lyst til at undervise på en erhvervsuddannelse?
EUC Syd søger en engageret og fagligt stærk grundfagslærer til vores afdeling på Stegholt i Aabenraa. Vi leder efter dig, der kan undervise i dansk og/eller matematik, og eventuelt et eller flere af følgende fag: samfundsfag, naturfag, fysik eller engelsk.
Din nye hverdag
Som grundfagslærer bliver du en del af et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med at skabe en meningsfuld og praksisnær undervisning for vores elever. Du vil indgå i et team af engagerede kolleger, der samarbejder tæt om at motivere eleverne, støtte deres faglige udvikling og klæde dem bedst muligt på til både uddannelse og arbejdsmarked.
Dine opgaver
Undervisning i dansk og/eller matematik på grundfagsniveau – både for elever på grundforløb og hovedforløb. Du planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, så den kobles til elevernes faglige hverdag og erhvervsuddannelse.
Udvikling af praksisnær undervisning: Du gør teori til virkelighed ved at tage udgangspunkt i virkelige problemstillinger
Tværfagligt samarbejde: Du deltager aktivt i samarbejdet med faglærere og kolleger på tværs af uddannelserne for at skabe sammenhængende læringsforløb, projekter og temauger.
Elevstøtte og motivation: Du møder eleverne, hvor de er, og arbejder målrettet med at styrke deres motivation, studiekompetencer og tro på egne evner.
Evaluering og udvikling: Du bidrager til den løbende kvalitetssikring og pædagogiske udvikling af undervisningen gennem evaluering, videndeling og refleksion i teamet.
Faglig fleksibilitet: Hvis du har kompetencer inden for samfundsfag, naturfag, fysik eller engelsk, kan du også få opgaver inden for disse fagområder.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant læreruddannelse, eller anden faglig baggrund, der kvalificerer dig til at undervise i grundfagene dansk og/eller matematik
Har undervisningserfaring – gerne fra erhvervsuddannelser, HF, 10. klasse eller anden ungdomsuddannelse (men vi hører også gerne fra dig, der er ny i lærerrollen og brænder for at lære faget at kende)
Har interesse for erhvervsuddannelsernes elever og forstår betydningen af at møde dem med respekt, tydelighed og anerkendelse
Kan skabe engagerende, varieret og praksisnær undervisning, hvor teori og praksis går hånd i hånd
Er nysgerrig og refleksiv omkring din undervisning og gerne deler idéer, materialer og erfaringer med kolleger
Trives i et teamorienteret miljø, hvor samarbejde og fælles ansvar for elevernes læring og trivsel vægtes højt
Har gode kommunikative evner og kan formidle faglig viden på en måde, der giver mening for eleverne
Ser dig selv som en positiv bidragsyder til fællesskabet, der både bringer faglighed og godt humør ind i hverdagen
Har du desuden kompetencer inden for samfundsfag, naturfag, fysik eller engelsk, er det en klar fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder:
Et dynamisk og udviklingsorienteret undervisningsmiljø, hvor der er plads til at prøve nye idéer af og tænke kreativt i undervisningen
En arbejdsplads med høj faglighed, hvor du bliver en del af et stærkt team af engagerede kolleger, der hjælper hinanden og deler viden på tværs af fag og afdelinger
Fokus på pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling – vi investerer i dine faglige og didaktiske kompetencer gennem kurser, sparring og efteruddannelse
En kultur præget af samarbejde, humor og respekt, hvor vi tager hinanden og vores opgave alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt
Et arbejdsmiljø med plads til forskellighed, hvor der er balance mellem krav og trivsel, og hvor vi sammen løfter eleverne og hinanden
Hos os bliver du en del af et sted, hvor elevernes succes også er din succes – og hvor der er kort vej fra idé til handling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.
Tiltrædelse: Efter aftale - gerne 1. januar 2026
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning via vores hjemmeside www.eucsyd.dk, og fortæl lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: Den 23. november 2025
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Skolechef Lotte Nørup, mail: lno@eucsyd.dk
Uddannelsesleder Trine Skovmand Sørensen, mail: tss@eucsyd.dk
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg, og udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter.
Vi arbejder ud fra værdierne mangfoldighed, innovation og bæredygtighed.
Læs mere på www.eucsyd.dk
Indrykket:31/10/2025
Ansøgningsfrist: 23/11/2025
Pedersen & Nielsen Automobilforretning
Aabenraa
Erhvervssælger søges til Aabenraa - vær med til at sætte Kia og Nissan på varevognskortet i Sønderjylland
Er du klar til at tage styringen og blive Pedersen & Nielsens ansigt udadtil for erhvervskunder i hele Sønderjylland? Vi søger en dedikeret erhvervssælger til vores afdeling i Aabenraa - og med lanceringen af Kias nye elektriske varevognsprogram, herunder den kommende Kia PV5 Cargo, har du muligheden for at sætte et markant aftryk på markedet.
Med både Kia og Nissan i porteføljen, har du to stærke brands i ryggen og fuld opbakning fra et team, der er klar til at støtte din salgsindsats. Dette er din chance for at blive vores erhvervssælger i Sønderjylland - med frihed, ansvar og en vigtig rolle i en spændende vækstrejse.
Om stillingen
Som erhvervssælger får du ansvaret for at:
Hvem er du?
Du er typen, der nyder friheden i opsøgende salg og trives med ansvar. Derudover:
Vi tilbyder
Interesseret?
Ring gerne og tag en uforpligtende snak med Jackie Nøhr, Salgschef - Varevogne, på tlf. 88 88 35 15. Samtaler afholdes løbende, og opstart er efter aftale - gerne snarest muligt. ___
Din nye arbejdsplads: Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er en multibrand forhandler med 11 afdelinger i Jylland. Som ansat hos os, bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter ambitioner, ordentlighed samt passion for lokalmiljøet. Vi er stolte af vores høje serviceniveau, og du vil opleve, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.
Indrykket:31/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
CONTINO A/S
Aabenraa
Contino Padborg søger en medarbejder med CE kørekort, som kan understøtte vores chauffører og teknikafdeling.
Du vil referere til vores fleet manager. Du har en plads på kontoret og der bliver stillet en varebil med værktøj og reservedele til rådighed.
Du har blandt andet følgende opgaver:
Udskiftning af vejskat-bokse
Reparation af løftevogne
Dækkontrol
Registrere og dokumentere skader på biler
Opdatering af kortmateriale i vores telematik enheder
Mindre reparatoiner på lastbiler såsom udskiftning af spejlglas, trinbræt, hjulafdækning, lys, pærer osv.
Indregistrere og afmelde lastbiler på motorkontoret i DE/DK
Køre lastbiler til syn i Padborg/Flensburg
Transportere chauffører til værksteder
Køre postrunde til vores afdelinger i Padborg/Flensburg
Du skal kunne gøre dig forståelig på engelsk og tysk (ikke nødvendigvis på højt plan).
Det er meget vigtigt, at du kan og vil samarbejde med personer fra forskellige kulturer.
Krav til dig:
Du har CE kørekort (lastbil)
Du kan gøre dig forståelig på tysk/engelsk
Du har interesse og færdigheder indenfor mekanik og elektronik
Spørgsmål kan rettes til Per Thomsen på +45 25429655.
Der afholdes samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Indrykket:29/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
Skelmose ApS
Aabenraa
Er du fascineret af teknologi og engineering, og elsker du at finde og opdyrke morgendagens nye nøglekunder og finde de rigtige løsninger til dem, mens du samtidig passer rigtig godt på en solid og trofast kundebase? Så har vi et særdeles meningsfyldt job til dig.
Grundighed, highend-produkter samt et udpræget nærvær i kundeservice; en treenighed af ufravigelige kardinalpunkter hos NORD, som til stadighed giver os øget travlhed. Det er et kæmpe privilegium, som vi nyder til fulde, og som vi er både ydmyge omkring og taknemmelige for.
Det ønsker vi naturligvis at fortsætte. Så da én af vores Area Sales Managers nu går på velfortjent pension, søger vi hans afløser. Det kunne sagtens være dig, hvis du kan og vil hjælpe os med at øge omsætningen ved at finde og kontakte nye nøglekunder, samtidig med at du viderefører og udvikler kontakten til vores eksisterende kunder.
Du vil overtage et velfungerende salgsdistriktet, der strækker sig fra Horsens i syd til Skagen i nord.
Arbejd på farten og hjemme
Du får i denne position en absolut nøglerolle inden for teknisk salg og rådgivning. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både vores salgsdirektør og det øvrige danske team. Men du får også en stor selvstændighed og indflydelse på din egen arbejdsdag.
Med base i dit hjemmekontor – placeret i distriktet – booker selv dine kundemøder. Du skal forvente at være på farten tre dage om ugen for at rådgive kunder om løsninger inden for gearmotorer og frekvensomformere og selvfølgelig lukke ordrerne.
Tag ansvar og brug teamet af eksperter
NORD har sit danske domicil i Kliplev. Her kan du trække på en række særdeles kompetente og gode kolleger, som altid vil assistere dig i dit daglige arbejde – både når du planlægger, og når du skal finde løsninger med kunderne.
Omvendt stoler dine kolleger her på, at du tager ansvar og arbejder proaktivt – uanset om du skal udarbejde tilbud alene eller lave løsningsforslag i samarbejde med produktspecialister og vores egen tekniske afdeling. Du får selvstændigt budgetansvar, og det giver sig selv, at vi forventer, at du er i stand til at øge vores salg yderligere.
Tag din tekniske viden med på job
Du har klart størst chance for succes i dette job, hvis du har erfaring med relationsskabende teknisk salg samt projekt- og/eller løsningssalg B2B. Har du samtidig en relevant teknisk uddannelse, så står du stærkt. Som menneske er det i hvert fald vigtigt, at du:
Er udadvendt, kontaktskabende og trives i uformelle omgivelser
Er ordholdende, vedholdende og engageret i kundernes behov
Arbejder struktureret og er selvmotiverende
Kan omstille dig, hvis en uventet udfordring opstår
Trives med at være på farten og arbejde fra hjemmekontoret
Er en optimist og har let til smil (sådan er vi nemlig)
Du vil være særligt godt på vej, hvis du har solid erfaring med CRM og forstår at udnytte det strategisk og bruge det som et værktøj i det daglige. Derudover er kendskab til ERP-systemer og Microsoft Office en selvfølge. Det er vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk flydende – skriftligt såvel som mundtligt.
Få et spændende job med god support
NORDs helt klare styrke er kombinationen af nogle bundsolide løsninger, teknologisk formåen, vores høje serviceniveau og – ikke mindst – nogle skønne og særdeles kompetente kolleger, der vil gå gennem ild og vand; for hinanden og for kunderne.
På det praktiske plan vil du som ny Area Sales Manager hos os også kunne nyde godt af en pensionsordning og sundhedsforsikring. Der følger også firmabil, telefon, notebook og betalt internet med, dertil kommer en bonusordning som er afhængig af om du når dine mål. Lønnen vil afspejle dine kvalifikationer og din erfaring. Det forhandler vi om.
Tag med på rejsen i dag
Vi er mere end klar til at kaste os ud i fremtiden. Så lyder både job og NORD, som noget for dig, så send dit CV eller LinkedIn-profil til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.
Har du brug for mere information om jobbet, så tag endelig fat i ham – tlf.: 40 84 01 33.
NB: Henvendelser behandler vi løbende. Så vent ikke for længe!
Om NORD DRIVESYSTEMS A/S
NORD DRIVESYSTEMS A/S er en del af NORD DRIVESYSTEMS Group, der både nationalt og internationalt er en af de førende producenter af drevteknologi til mekaniske og elektroniske løsninger. Sortimentet omfatter gearmotorer, motorer, industrigear, frekvensomformere samt salg af komplette drevløsninger.
NORD har været repræsenteret i Danmark siden 1989 med salg og rådgivning inden for transmissionsteknik – gear og gearmotorer samt elektroniske produkter til regulering og styring heraf. Virksomhedens danske kontor ligger i Kliplev og beskæftiger i dag 22 medarbejdere.
NORD DRIVESYSTEMS Group beskæftiger globalt mere end 4900 medarbejdere og har datterselskaber i 36 lande samt produktion i Tyskland, Polen, Italien, USA og Kina.
Indrykket:28/10/2025
Ansøgningsfrist: 23/12/2025
AABÆK EFTERSKOLE
Aabenraa
Dansk- og matematiklærer søges til specialefterskole
Brænder du for at gøre en forskel for unge med faglige udfordringer – og for at skabe læring gennem relationer, tillid og struktur?
Så er du måske vores nye kollega på Aabæk Efterskole, en specialefterskole for elever, der har brug for ekstra støtte for at lykkes fagligt og personligt.
Aabæk Efterskole er Danmarks ældste specialefterskole og alle vores elever har modtaget specialundervisning. Skolen har plads til 93 elever i alderen 14 – 18 år.
En stor del af undervisningen foregår på praktisk arbejdende værksteder.
Om stillingen
Vi søger en uddannet lærer med dansk og matematik som linjefag, der har lyst til at undervise, støtte og motivere vores elever – både fagligt og menneskeligt.
Det foretrækkes at du har erfaring med at føre elever til eksamen i de to fag.
Du bliver en del af et engageret team af lærere, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en helhedsorienteret indsats for den enkelte elev.
Arbejdet består af:
Prøveforberedende teamundervisning i dansk og matematik på små hold.
Tæt samarbejde med kolleger om elevernes trivsel og udvikling.
Deltagelse i efterskolelivet – herunder aften- og weekendvagter.
Kontaktlærerrolle
Vi søger dig, der
Er uddannet lærer med linjefag i dansk og matematik, eller har erfaring med at føre til prøve i fagene.
Har erfaring med eller interesse for elever med læse-, skrive- og koncentrationsvanskeligheder.
Møder eleverne med tålmodighed, tydelighed og anerkendelse.
Kan skabe struktur og tryghed i undervisningen.
Trives i efterskolelivet, hvor fællesskab, relationer og engagement er en del af hverdagen.
Interesseret?
Tiltrædelse: 1. april 2026
Stillingen er på fuld tid
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens kontor på 74625063, forstander Thomas Frickmann 20347259 eller viceforstander Michael Jensen 26741298
Ansøgningsfrist d.16. februar 2026 kl.12.00. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 9 2026.
Ansøgning modtages på mail: aabaek@aabaek.dk
Find yderligere information om vores skole på www.aabaek.dk hvor der også er link til vores Facebookside.
Aabæk Efterskole, Jørgensgaard Skovvej 101, 6200 Aabenraa
Indrykket:27/10/2025
Ansøgningsfrist: 16/02/2026
E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd
Aabenraa
Har du lyst til at gøre en forskel for unge mennesker og samtidig bringe din faglighed i spil?
EUC Syd søger en dedikeret instruktør til skoleoplæringen (SOP) på tømreruddannelsen ved afdeling Stegholt i Aabenraa. Som instruktør bliver du en vigtig drivkraft i elevernes uddannelsesforløb, hvor du kombinerer praktisk håndværk med pædagogisk indsigt. Du indgår i et tæt samarbejde med virksomheder, faglærere, konsulenter og ledelse – alt sammen med det fælles mål at skabe en solid og sammenhængende uddannelse for fremtidens tømrere.
Om stillingen
Som instruktør i skoleoplæringen (SOP) på tømreruddannelsen får du en central rolle i elevernes faglige udvikling og praktikforløb. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
At sikre høj kvalitet i opnåelsen af praktikmål – både i skoleforløb og i samarbejde med virksomheder
Løbende vurdering af elevernes egnethed ud fra EMMA-kriterierne (egnethed, mobilitet og lærepladssøgning)
Registrering af læringsfunktioner og fravær
Rapportering til ledelsen gennem faste møder
Planlægning og opfølgning på arbejdsopgaver i tæt dialog med eleverne
Vejledning om praktikmål og aftaleformer
Skabelse af et trygt og struktureret læringsmiljø med fokus på arbejdsglæde
Sikring af korrekt instruktion og et godt arbejdsmiljø
Kommunikation med virksomheder før, under og efter praktikophold
Samarbejde med faglærere for at sikre sammenhæng og kvalitet i uddannelsen
Du trives i et alsidigt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du håndterer mange forskellige opgaver og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.
Du har erfaring med at støtte og motivere elever med forskellige faglige og personlige forudsætninger og formår at skabe et inkluderende læringsmiljø.
Du er fortrolig med IT-værktøjer og administrative rutiner, og du arbejder systematisk med dokumentation af elevernes progression, fravær og praktikmål.
Kendskab til lokalområdets virksomheder er en fordel, da et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dem er afgørende for at sikre gode praktikforløb for eleverne.
Vi forventer, at du:
Har en solid baggrund som mester, svend eller formand inden for tømrerfaget
Brænder for at arbejde med unge mennesker og bidrage til deres udvikling
Arbejder struktureret og tydeligt, og formår at motivere eleverne i deres læring
Er god til at opbygge tillidsfulde relationer og skabe et trygt læringsmiljø
Udviser tålmodighed og har en rummelig tilgang til elever med forskellige behov
Har kompetencer til at håndtere konflikter og støtte elever i udfordrende situationer
Har indsigt i arbejdsmiljøregler og evner at formidle dem på en forståelig måde
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du får stor indflydelse på elevernes faglige og personlige udvikling
Et engageret og støttende kollegialt fællesskab med høj faglighed
Gode muligheder for kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse
En arbejdsplads, hvor kvalitet, trivsel og samarbejde er centrale værdier
Læs mere om skoleoplæring og instruktørens rolle i erhvervsuddannelserne:
Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi glæder os til at byde dig velkommen snarest muligt eller senest den 1. januar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Der er tilknyttet prøvetid og attraktiv pensionsordning.
Ansøgning
Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer senest den 23. november 2025 via vores hjemmeside: https://www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/.
Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål?
Er du velkommen til at kontakt skolechef Lotte Nørup på 51 31 55 05 eller e-mail lno@eucsyd.dk
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle interesserede med relevant baggrund til at søge stillingen.
Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg, og udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter.
Vi arbejder ud fra værdierne mangfoldighed, innovation og bæredygtighed.
Læs mere på www.eucsyd.dk
Indrykket:27/10/2025
Ansøgningsfrist: 23/11/2025
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)
Aabenraa
DMR søger en geolog/miljøtekniker/miljøteknolog til vores jord- og grundvandsafdeling i Aabenraa.
Den primære del af jobbet vedrører prøvetagning (jord, poreluft, indeluft, grundvand, overfladevand m.v.) samt tilhørende planlægning og opmåling. Desuden vil arbejdet omfatte tilsyn ved borearbejde og ved oprensning af forurenet jord. I mindre omfang vil arbejdet omfatte forberedelse og opfølgning på kontoret samt vedligeholdelse af udstyr og instrumenter.
Arbejdsopgaverne vil også omfatte afrapportering af ovenstående.
Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe inden for jord- og grundvandsområdet, hvor du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer, og en stærk virksomhedskultur med fokus på (tvær)faglighed, kundeservice og medarbejdertrivsel.
Arbejdet kræver, at du arbejder systematisk og omhyggeligt, og at du har lyst til at lære. Det er en fordel, hvis du har kendskab til håndtering af forskellige typer af opgaver inden for jord- og grundvandsområdet.
Vi forventer, at du:
har en relevant uddannelse.
har kørekort til personbil.
er god til at arbejde selvstændigt og kan lide at arbejde udendørs.
er kvalitetsbevidst og struktureret.
er løsningsorienteret, og har hænderne skruet godt på.
er god til at formulere dig (på dansk).
er fleksibel og indstillet på, at der undertiden er behov for at tage nogle lidt længere arbejdsdage, som kan afspadseres.
Vi tilbyder:
et spændende job i et ambitiøst firma, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål kan du kontakte kontorleder Ariel D. Conradsen på 41 30 35 69 eller adc@dmr.dk
Ansøgninger bedes sendt til job@dmr.dk. Ansøgninger behandles løbende.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.
Indrykket:27/10/2025
Ansøgningsfrist: 21/11/2025
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)
Aabenraa
Til vores kontor i Aabenraa søger vi en geoteknisk ingeniør eller geolog til udførelse af geotekniske undersøgelser og udførelse af geotekniske tilsyn.
Stillingen er 37 timer per uge.
Du vil komme til at arbejde sammen med vores erfarne projektledere og efter oplæring selv forestå tilbudsgivning, planlægning og udførelse af borearbejde, geotekniske jordartsbedømmelser, udarbejdelse af geotekniske rapporter samt at udføre tilsyn på byggepladser.
DMR Geoteknik beskæftiger pt. ca. 50 medarbejdere ud af DMRs samlede ca. 280 medarbejdere og er fordelt på 11 ud af DMRs 15 kontorer i Danmark. Der arbejdes på tværs af geografi og kontorer, så dine arbejdsopgaver kan være for og sammen med kollegaer i hele landet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
planlægning og udførelse af borearbejde året rundt
geotekniske jordartsbedømmelser
udarbejdelse af geotekniske rapporter
tilsyn på byggepladser året rundt
tilbudsgivning.
Vi forventer, at du:
er uddannet geoteknisk ingeniør eller geolog
har 2-5 års erfaring
kan begå sig på en byggeplads året rundt
er hurtig til at lære nyt
har god forståelse for økonomi
arbejder selvstændigt og systematisk
sætter fokus på kvalitet og samarbejde.
har egen bil.
Vi tilbyder:
et teknisk job med mange udfordringer
mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne
gode kolleger i en uformel organisation med stor frihed under ansvar
en oplæring inden for vores arbejdsområde
en virksomhed, der fortsat vil være blandt de bedste i branchen
gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet
løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Gammelmark Therkildsen på cgt@dmr.dk.
Ansøgninger bliver behandlet løbende og fortroligt og vi indkalder løbende til samtaler..
Du kan læse mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR, i folderen på denne side.
Indrykket:27/10/2025
Ansøgningsfrist: 21/11/2025
Brænder du for det personlige salg, og motiveres du af at give kunderne den bedste oplevelse og service? Så er du måske vores nye Salgsrådgiver i Rødekro, der gennem stærkt samarbejde skal være med til at sikre høj performance og unik kundeservice hos P. Christensen.
Til vores salgsafdeling i Rødekro søger vi en Salgsrådgiver til teamet for nye Mercedes-Benz personbiler, der i samarbejde med både kolleger og Mercedes-Benz skal være med til at sætte retningen for salget og skabe de gode kunderelationer. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du har stor medindflydelse for afdelingen og din egen hverdag samt ansvar for udvikling af vores salg og potentiale igennem opsøgende salg. Derudover vil du blive ansvarlige for de daglige praktiske ting i forretningen samt koordinering med værksted og eksterne samarbejdspartnere ift. klargøring af bilerne inden levering til kunderne.
Dine primære opgaver vil være:
Vi søger dig som:
Har erfaring fra en lignende stilling i bilbranchen, hvor du er vant til at arbejde med opsøgende og relationsskabende salg samt med IT-systemer ift. kundeemner, prøvekørsler, tilbud etc. Som person er du energisk, målrettet og initiativrig samt sætter en ære i at give de bedste kundeoplevelser. Dertil har du et naturligt og udpræget drive med fokus på mersalg, finansiering og salgsmål, som støtter vores ambitiøse planer. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en mindre salgsafdeling, hvor du skal skabe dit eget kundenetværk gennem relationer og opsøgende salg med potentielle kundeemner.
Om P. Christensen
Vi er igennem flere generationer en familieejet virksomhed, hvor vi alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil blive en del af en koncern, der har lokationer landet over, hvorfor der vil være god mulighed for sparring på tværs af afdelingerne. Hos P. Christensen er vi på en spændende vækstrejse, hvorfor der vil være gode muligheder for både faglig og personlig udvikling hos os. Vi arbejder alle ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion i samarbejdet med vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier.
Skal du med på holdet?
Så søg stillingen hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges indtil, den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder for salgsafdelingen Søren Hamann Johnsen på telefon 61241380.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tilbage til søgeresultaterBrunde Vest 6230
Indrykket: 21 November 2025
Ansøgningsfrist: 31 December 2025
Søren Hamann Johnsen
+45612413801
Andre stillinger, du måske finder interessante