WorkWithUs
close-button

Encounter ApS

Psykolog til vores afdeling i København

København

Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste 
omstændigheder for klinisk psykoterapi. Vi har indrettet os på en måde, så vi tilbyder de bedste elementer fra den privatpraktiserende psykologs hverdag kombineret med de kvaliteter, som en fast arbejdsplads tilbyder. Modellen tilbyder en god balance mellem frihed og stabilitet.

Opgaver og kvalifikationer:

Vi søger en dygtig og erfaren psykolog til vores kontor i København. Som psykolog hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt fællesskab og indbydende fysiske rammer. 

I psykologhuset Encounter arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi. Vi arbejder primært med anden bølge, men supplerer med metoder fra tredje bølge. Din primære 
arbejdsopgave som psykolog hos Encounter vil bestå i terapeutiske samtaler, men der også vil være mulighed for andre initiativer såsom afholdelse af workshops, foredrag, gruppeterapiforløb mm. 

Terapien er vores spidskompetence, og derfor er det vigtigt, at du som psykolog formår at skabe et trygt og professionelt grundlag for samtaler, der kan sætte en hurtig forandringsproces i gang.

Encounter tilbyder: 

- Fokus på den terapeutiske kerneopgave – og minimalt administrativt arbejde
- De bedste muligheder for at blive fagligt stærk i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
- Ugentlig supervision med erfarne psykologer inden for KAT
- Månedlig ekstern supervision med nogle af de mest anerkendte KAT-psykologer, såvel danske som internationale
- Kursus- og temadage
- En arbejdsplads med indbydende fysiske rammer
- Stærkt kollegialt fællesskab, med plads til individet
- Fleksibilitet ift. egen arbejdsgang og kalender
- Sociale arrangementer og et stærkt og varmt socialt fællesskab 

Vores psykologteam arbejder tæt sammen, hvilket gør os i stand til at løfte det faglige 
niveau gennem en række tiltag. Vi tilbyder intern supervision ugentligt samt ekstern 
supervision i samarbejde med nogle af landets mest anerkendte psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi.

Vi tilbyder vores medarbejdere at deltage i kurser, efteruddannelse og konferencer. Vi skaber et miljø, hvor intern sparring prioriteres højt – blandt andet i form af ugentlige interne behandlingskonferencer. Derfor er det vigtigt, at vores psykologer ønsker at gå engageret ind i et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til initiativ og medindflydelse.

Vi gør meget for at dyrke et godt socialt fællesskab med en varm tone og et inkluderende menneskesyn. Vi tror på, at hvis man skal udfolde sit potentiale, er det vigtigt, at der er plads til at være sig selv. Vi forsøger at støtte vores medarbejdere i deres faglige udvikling i stedet for at kigge dem over skulderen. Vi skal ikke måles og vejes hver eneste dag, og vi skal ikke løbe hurtigere, end vi kan. Hos Encounter er vi sammen om at løfte niveauet.

Du har også mulighed for at møde nogle af vores skønne medarbejdere og høre om Encounter som arbejdsplads ved at klikke her

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstiling med opstart hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgning, CV og eventuelle bilag bedes sendt til neela@encounter.dk mærket ”Psykolog København"

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.282
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Naturfagslærer til mellemtrinnet og udskolingen på Skolen på Amagerbro

København

Genopslag

Er du vild med at tænde gnisten for naturfag?
Og vil du være med til at løfte elevernes nysgerrighed gennem eksperimenter, undersøgelser og faglig fordybelse?

Så er det dig, vi mangler på Skolen på Amagerbro. Vi søger en naturfagslærer, der brænder for at udforske verden sammen med eleverne i matematik, naturfag, fysik/kemi og biologi, og som vil være med til at gøre naturfagene levende, undersøgende og forankrede i virkeligheden på mellemtrinnet og i udskolingen.

Hos os får du en nøgleposition i udviklingen af skolens naturfaglige felt, hvor du bidrager til vores stærke kultur for faglig progression og vidensdeling. Hvis du allerede er naturfagsvejleder – eller drømmer om at tage uddannelsen – er det et stort plus.

Vi tilbyder dig

  • en skole med høj løfteevne, hvor vi med data, didaktik og dedikation lykkes med at skabe progression og faglig stolthed hos en mangfoldig elevgruppe
  • engagerede og hjælpsomme kolleger, der deler idéer, materialer og eksperimenterende tilgange
  • et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor vi sammen undersøger, afprøver og forfiner undervisningen
  • mulighed for at arbejde hands-on, undersøgende og eksperimenterende, både i laboratoriet, i byens rum og gennem samarbejde med virksomheder og kulturinstitutioner
  • en arbejdsplads med tillid, humor og faglig drivkraft, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok
  • mulighed for at bruge din naturfagsvejlederuddannelse (eller tage én) og blive faglig frontløber i skolens naturfagsindsats
Vi leder efter dig, der

  • brænder for naturens love, logik og læring, og elsker at gøre eleverne nysgerrige på verden
  • er ambitiøs på både elevernes og egne vegne
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til undervisning
  • ser værdi i samarbejde og aktivt bidrager til at udvikle skolens naturfaglige DNA
  • har lyst til at være klasselærer på vores 7. årgang med alle de meningsfulde opgaver, der hører til dette
Om Skolen på Amagerbro
Skolen ligger midt i København S og er kendt for sin mangfoldighed, stærke fællesskaber og høje faglige ambitioner. Vi arbejder målrettet med systematiske indsatser, der sikrer deltagelsesmuligheder og læringsflow for alle elever, en sproglig indsats i alle fag, som styrker undervisningskvaliteten, og at give eleverne mulighed for at være aktive, undersøgende og eksperimenterende i deres læring.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Ingeborg Brandt på 29 42 19 78 – hun giver gerne en kop varm H₂O-opløsning med komplekse organiske forbindelser og en anelse C₈H₁₀N₄O₂ ved ca. 85 °C – bedre kendt som kaffe – og en rundvisning. Du kan også læse mere om os på Skolen på Amagerbros hjemmeside, på facebook og Instagram og på YouTube.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 10. december 2025



Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CFC COPENHAGEN FRIED CHICKEN APS

Køkkenmedhjælper

København

We are looking for the right kitchenhelper.

We are a busy fastfoodrestaurent so we are searching for the right kitchen helper that can manage a busy kitchen while keeping focus.

contact us only by mail!

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Kom og bliv sygeplejerske på Plejecentret Hørgården

København

Vil du være med til at skabe en værdig og tryg hverdag for beboere i tæt samarbejde med engagerede kollegaer og pårørende? Trives du med ansvar og har blik for faglig kvalitet i det daglige? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi søger basissygeplejersker til 4. og 1. sal, som har lyst til et spændende job med kompleksitet og høj faglighed. Stillingerne kan være særligt interessant for dig, der er nyuddannet sygeplejerske og gerne vil arbejde i primær sektor og skabe et stærkt fundament i din faglighed og erfaring som sygeplejerske. Eller dig, der er mere erfaren, men som gerne vil bruge dine kompetencer i basissygepleje og give vores beboere en værdig og tryg pleje.

Hvem er du?
Du er fagligt dygtig, engageret og nysgerrig, og du har lyst til at bruge din viden i tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere. Du kan lide at gå forrest, undre dig og byde ind med nytænkning. Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og bevarer den gode tone – også i en travl hverdag.

Vi håber, du kan sige "ja" til følgende:

  • Jeg er anerkendende i min kommunikation og formidling
  • Jeg er god til at strukturere og planlægge i en ofte uforudsigelig hverdag
  • Jeg vil skabe en tryg hverdag for beboerne og deres familier
  • Jeg har autorisation som uddannet sygeplejerske
Dine opgaver og kollegerne omkring dig
Du bliver en del af et stærkt hold, hvor du skal være med til at løfte ansvaret for beboernes daglige trivsel og pleje i samarbejde med social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig pleje
  • Medicinhåndtering og -dosering
  • Dokumentation i Cura
  • Deltagelse i vores daglige triageringsmøder
Om Hørgården
Hørgården er et moderne plejehjem med sport og leg i fokus – vi vil gerne være aktive sammen med vores beboere. Plejehjemmet ligger centralt på Amager med nem adgang til offentlig transport og gratis parkering. Vi har 190 boliger, heraf 152 permanente og 38 midlertidige pladser.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og løn forhandles efter erfaring og kvalifikationer.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt i dagvagt med arbejde hver 3. weekend.

Opstart pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Mere information
Har du spørgsmål, eller vil du gerne forbi til en kop kaffe og en uformel snak? Så kontakt afdelingsleder for 4. sal Sandra Simo Kabell Cseh på 30 55 85 45 eller mail w47e@kk.dk eller afdelingsleder for 1. sal Rikke Eriksen på 30 55 85 79 eller mail f48d@kk.dk.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Erhvervsakademi København

Ledelsessekretær til Erhvervsakademi København (EK) – vil du være den, der får hverdagen til at hænge sammen?

København

Har du styr på detaljerne, overblikket i behold og lyst til at være helt tæt på ledelsen? Trives du i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og som tovholder på tværs af kolleger og fagområder? Så er det måske dig, vi søger som vores nye ledelsessekretær hos Partnerskaber og Karriere på EK.
 

Om stillingen
Som ledelsessekretær får du en central rolle i at understøtte ledelsesteamet og sikre, at hverdagen på kontoret kører som smurt. Du vil selvstændigt have ansvar for dine egne opgaver, og som tovholder vil du løbende være i kontakt med kolleger på tværs af EK, indsamle information og i nogle tilfælde bearbejde data, inden det skal bruges i præsentationer, beslutningsoplæg eller kommunikation.

Der vil både være opgaver, du løser på egen hånd, og opgaver, du varetager i tæt samarbejde med kollegaer og/eller ledelsen. Samtidig får du en vigtig praktisk rolle i at sikre, at møder, aktiviteter og daglig drift på kontoret fungerer effektivt - fra planlægning til opfølgning.
 
Dine primære opgaver vil omfatte:
  • Understøttelse og opdatering af overbliksdokumenter som fx projektportefølje, strategisk kompetenceudvikling og årshjul.
  • Forberedelse af mødemateriale, referatskrivning samt opsætning og tilretning af præsentationer på baggrund af input fra ledelse og kolleger.
  • Understøttelse af både interne og udadrettede aktiviteter og events – fx planlægning, koordinering og praktisk afvikling.
  • Indhentning og koordinering af svar på forespørgsler på området fra både eksterne og interne parter – herunder at du selvstændigt kan formulere tekster og svar på vegne af chefen.
  • Administrative opgaver relateret til indkøb og fakturering.
  • Klassiske sekretæropgaver som booking, kalenderstyring og koordinering af møder, forplejning og lokaler.

Stillingen er nyoprettet og hen ad vejen vil du få mulighed for at præge både indholdet og måden, som vi organiserer opgaveløsningen på – afhængigt af din profil og dine kompetencer.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende administrativ eller koordinerende rolle – gerne som sekretær, PA, koordinator eller fra en stabsfunktion.
  • Er struktureret, selvkørende og trives med at have ansvar for at følge opgaver helt til dørs.
  • Har stærke skriftlige formuleringsevner og er tryg ved at skrive på vegne af en chef eller leder.
  • Er vant til at arbejde i Office-pakken (særligt Word, PowerPoint og Excel) og har flair for at sætte materiale pænt og professionelt op.
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder.
  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring og gode grin.

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på indhold og arbejdsgange.
  • Tæt samarbejde med ledelsen og med kolleger på tværs af EK.
  • Et uformelt og åbent arbejdsmiljø med høj faglighed og fokus på samarbejde.
  • Arbejdsplads på EK, Guldbergsgade på Nørrebro – centralt i København med nem adgang til offentlig transport.

Kort om afdelingen

Du bliver en del af afdelingen Partnerskaber og Karriere, som har til opgave at understøtte de studerendes karriereveje uden for klasserummet. Vi arbejder med hele kæden: fra rekruttering af nye studerende gennem brobygningsaktiviteter, over at sikre praktikpladser og mulighed for udlandsophold, til at skabe adgang til relevant litteratur og et studiemiljø, der understøtter god læring. Vi har også fokus på at fastholde de studerende som dimittender og stærke ambassadører, når de er færdige hos EK - en bred palet af opgaver, som kræver sikker koordinering og evnen til at jonglere mange bolde på én gang.


Når du bliver en del af EK, træder du ind i landets største og meget ambitiøse erhvervsakademi, hvor vores vigtigste opgave er at udbyde uddannelser, som matcher behovene i erhvervslivet.

Ansættelsesvilkår og ansøgning

Du ansættes 37 timer ugentligt. Lønnen fastsættes efter gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet/Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og HK STAT. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. februar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja Wæver Jørgensen på 31410168 eller kawa@ek.dk

Send din ansøgning, CV samt relevante eksamenspapir senest 4. december. Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen!

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Tandlæge i barselsvikariat til Voksentandplejen

København

Voksentandplejen Københavns Kommune: ”Tænder sidder ikke bare i munden – de sidder i mennesker”.

Tandlæge i barselsvikariat 4-5 dage om ugen
Vi søger en erfaren tandlæge med ret til selvstændigt virke fra den 1. februar 2026 eller snarest herefter.

Om Voksentandplejen
Voksentandplejen har en særlig forpligtigelse til at give københavnere med forskellige former for funktionsnedsættelse, forbyggende og behandlende tandpleje.

Voksentandplejen behandler ca. 6700 borgere indenfor special-, social- og omsorgstandpleje.

Vores klinikker er fordelt i Københavns Kommune på plejehjem, hospitaler, Mændenes Hjem og Kofoeds Skole. Vi har hovedsæde på det tidligere Rudolph Bergh Hospital på Tietgensgade lige overfor Tivoli.

”Tandpleje er en holdsport”

Vi kan vi tilbyde dig
Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, som arbejder dedikeret for at hjælpe de svageste grupper i vores samfund. Vi arbejder for at øge ligheden i sundhed.

Du vil på vores arbejdsplads møde

  • Et arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dig, såvel fagligt som personligt, i et tværfagligt samarbejde
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok, og spiller hinanden gode
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel, humor og omsorg er vigtige værdier (Grøn smiley fra Arbejdstilsynet november 2025)
  • En moderne tandpleje, der arbejder med 3D scannere, aftagelig- og fast protetik, kirurgi, narkose, implantater m.m.
  • En ambition om at være et fagligt fyrtårn indenfor vores fagområder i en tandpleje i stadig udvikling
  • Et arbejdsfællesskab, der prioriterer trivsel højt, og hvor vi altid har fokus på det gode samarbejde såvel internt i Voksentandplejen som eksternt med vores samarbejdspartnere på tværs i kommunen.
Vi forventer, at

  • Du er uddannet tandlæge, har en solid erfaring og favner faget bredt
  • Du har ret til selvstændigt virke
  • Du trives i et job med faglige udfordringer
  • Du værdsætter og bidrager til vores stærke faglige og kollegiale fællesskab
  • Du er ansvarlig, initiativrig, fleksibel og mødestabil
  • Du har lyst at arbejde med ældre, psykisk syge, fysisk handicappede og udsatte borgere
  • Du trives i en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og funktioner
  • Du vægter faglig sparring, vidensdeling og cases høj
  • Du har gode kommunikative evner, og har en anerkende tilgang til vores patienter og dine kollegaer
  • Du er bevidst om dit eget bidrag til det fælles gode arbejdsmiljø.
Kørekort kategori B er en fordel, da vi fra vores base i Tietgensgade kører ud i vores fire elbiler på daglig basis.

Du har en grundlæggende positiv indstilling til tilværelsen og dine medmennesker.

Løn og ansættelse
Arbejdstiden er kl. 8.00-15.30 mandag-torsdag og kl. 8.00-15.00 fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer og den opgave varetagelse, der aftales.

Vil du vide mere

  • Souschef Helle B. Gerdes, som træffes på mail DS64@kk.dk og mobil 24 92 88 05
  • Overtandlæge Rikke Agerlin Ødum, som træffes på mail BC8X@kk.dk og mobil 30 70 03 18
Yderligere oplysninger om arbejdspladsen findes på Linkedin og Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 14. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 17. december 2025 mellem kl. 9-15.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Sygeplejerske til Børn og Unge med hjertesygdomme – højt specialiseret afdeling. Fantastisk speciale og fantastiske kolleger = en mulighed for et fantastisk job

København

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet søger en sygeplejerske til sengeafsnit for børn og unge med hjertesygdom

Er du sygeplejerske med hjertet på det rette sted og stor interesse for at gøre en forskel for børn og unge med hjertesygdomme? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega på Rigshospitalets sengeafsnit 4144 for Børn og Unge med hjertesygdomme? Kontakt os, hvis du vil møde os og se afdelingen.

Vi søger en dygtig sygeplejerske til en fuldtidsstilling i afdelingen, der tager sig af børn med hjertesygdomme fra hele landet.

Vi søger en sygeplejerske, der er interesseret i, og gerne har lidt eller meget erfaring med:

  • hjerte- og lungesyge børn og unge
  • postoperativ sygepleje, smertelindring og medicinsk behandling
  • familiecentreret sygepleje
Grundig oplæring, kompetenceudvikling og godt fællesskab
Uanset om du er erfaren eller mindre erfaren sørger vi for, at du får en grundig oplæring i specialet og afdelingens patienter. Du får et 6 ugers oplæringsprogram, hvor du ikke er en del af normeringen og derefter har vi et modulopbygget uddannelses- og kompetenceprogram, som du gennemgår. Senere i ansættelsen vil du få mulighed for efteruddannelse inden for kongenit hjertesygdom, hvis du har lyst til det. Simulationstræning i akutte situationer er også en del af uddannelsen i afdelingen. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har let til smil, har høj faglighed og et godt fællesskab.

Bliv en del af vores hjerte-team
Hvis du vælger os som dit nye arbejdssted, vil du blive en del af en skøn afdeling med 20 engagerede sygeplejersker. Der er medarbejdere i alderen fra 23-64 år med mange forskellige kompetencer og anciennitet, som alle arbejder godt sammen og er gode til at sparre med hinanden og bruge hinandens viden på kryds og tværs. Vi har et godt arbejdsmiljø og vægter det højt.

Du behøver ikke arbejde hver weekend. Vi tilbyder, at du kan arbejde hver 3. weekend (plus 3 ekstra om året) eller hver 2. weekend – det er op til dig. I weekenden har vi mødetider for to “normale” dagvagter og to “normale” aftenvagter på 8 timer, samt én 12 timers dagvagt og én 10 timers nattevagt, som bliver tildelt på skift og efter ønske.

Om Børne og Unge med Hjertesygdomme sengeafsnit 4144
Størstedelen af de børn og unge, der er indlagt på afdelingen, er der grundet hjertesygdom. Mange har medfødte hjertefejl, som de skal opereres for. De er hos os både præ- og postoperativt, og derfor har vi et tæt samarbejde med intensivafdelingen. Andre patienter er indlagt til medicinsk behandling eller andre hjertemæssige procedurer.

Afdelingen har plads til 9 indlagte børn i alderen 0 – 18 år, hvor omkring cirka 80 % af de indlagte er under 1 år. De har alle en medindlagt forælder, og derfor arbejder vi ud fra en familiecentreret tilgang og vægter samarbejdet med børn og forældre højt.

Hjertebørnene kan være indlagte fra et døgn til flere måneder alt efter indlæggelsesårsag og forløb, hvilket også medfører vekslende arbejdsopgaver og relationer til patienterne og deres familier. Derfor er det aldrig ensformige vagter. Vi søger kontinuitet hos patienterne, så relations-dannelsen kan opstå og medvirke til et godt forløb.

Vi gør en forskel, og håber at du vil være med til det.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller afdelingen, så tøv ikke med at kontakte konstitueret oversygeplejerske Julie Kjeldby, tlf. 3545-7655 eller den daglige koordinator på 3545-4144.

Julie er en del af den tværfaglige teamledelse i afdelingen, der består af en oversygeplejerske og en overlæge.

Vækker ovenstående din interesse? Så har vi en spændende stilling til dig!

Vi søger

  • En erfaren kollega, der vil fastansættes på 32-37 timer om ugen i blandede vagter pr 1/2-2026 eller efter aftale
  • En kollega, der er god til at bevare overblikket og kan håndtere uforudsete situationer
  • En kollega, der har lyst til faglig og personlig udvikling
  • En kollega, der er imødekommende og god til at samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Senest d. 9/12-2025. Ansættelsessamtaler finder sted d. 16/12-2025.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Psykologer til PPR funktion i Københavns Kommune – Tværfaglig Support, Område Amager

København

Vil du være med til at styrke børnefællesskaber og skabe trivsel og udvikling i skoler og dagtilbud?

Vi søger fire engagerede psykologer, to til faste fuldtidsstillinger og to til barselsvikariater med start den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Som psykolog i Tværfaglig Support bliver du en vigtig medspiller i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og tidlige indsatser i skoler og dagtilbud på Amager.

Du får en central rolle i at omsætte Københavns Kommunes nye praksisnære principper for tværfaglig support, hvor samarbejdet omkring børn og børnefællesskaber foregår tættere på praksis og i stærkere fællesskab med skoler og dagtilbud.

Det betyder, at du har fokus på at være let tilgængelig for det pædagogiske personale, arbejder direkte i børnenes læringsmiljøer og bringer din psykologfaglighed i spil i tæt samspil med andre faggrupper som talehørekonsulenter, støttepædagoger og sundhedsplejersker.

Du understøtter i videst mulig omfang tidlige, forebyggende indsatser, bidrager til enkle og smidige arbejdsgange og hjælper med at opbygge lokal kapacitet til at håndtere forskelligheden hos de børn, vi møder.

Samtidig er det en helt central del af opgaven at bidrage til indsatserne omkring børn med særlige behov – herunder børn i udsatte positioner og med komplekse udfordringer. Du bliver ofte inviteret ind, når bekymringen er stor, og de voksne omkring barnet oplever at være kommet til kort. Det kan være situationer, hvor der er ønsker om hurtige eller indgribende løsninger, og hvor du skal hjælpe med at oversætte individfokus til fælles ansvar og handling. Her bringer du din psykologfaglighed i spil både som vurderende, reflekterende og samskabende aktør.

Du skal derfor trives med det komplekse og uforudsigelige og gerne finde det både meningsfuldt og spændende at arbejde med det, der ikke har enkle løsninger. Både børnene og de voksne har brug for, at du kan stå i og udholde bøvlet sammen med dem og bidrage til at finde veje.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af

  • Sparring og rådgivning til ledelse og medarbejdere i skoler og dagtilbud
  • Facilitering af refleksion og udviklingsprocesser med det pædagogiske personale
  • Psykologfaglige vurderinger og undersøgelser, der bl.a. giver billeder på hvordan børnene kan mødes pædagogisk ind i et fællesskab.
  • Henvisninger til psykiatrisk udredning
  • Tæt samarbejde med og inddragelse af forældre
  • Understøttelse af børns trivsel og deltagelse i fællesskabet ad mangeartede veje – med blik for det, der virker i praksis
Om os
Du bliver en del af et engageret psykologfællesskab med 29 kolleger i Område Amager. Vi arbejder tæt sammen med talehørekonsulenter, støttepædagoger, sundhedsplejersker og andre faggrupper i bydelsteams, og vi deler ambitionen om at gøre en reel forskel for børn og unge. Vores faglige tilgang er særligt systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret, og vi lægger vægt på både nysgerrighed og refleksion i mødet med praksis.

Vi har psykologfaglig ledelse – og det mærkes. Det betyder, at der er nogen, der forstår din faglighed indefra, som kan støtte dig i det komplekse og skabe rum for refleksion, sparring og udvikling. Vi gør os umage med at holde fast i psykologfagligheden som noget, vi udvikler og værner om i fællesskab både i den konkrete praksis og i samarbejdet med andre fagligheder.

Vi holder til i Lyongade 25, 2300 Kbh S. Vi er centralt placeret tæt ved metro, og vi cykler som udgangspunkt rundt på Amager.

Vi tilbyder

  • Et usædvanligt stærkt fagligt og socialt fællesskab med høj grad af tillid og åbenhed
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Selvstændighed i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Løbende faglig udvikling med blik for både gruppens og dine særlige kompetencer i relation til vores vigtige opgave fx gennem bydækkende temadage for alle byens psykologer, tværfaglige områdeseminarer med nyeste viden og kurser, der tilpasses dine funktioner og interesser
  • Supervision og faglig sparring både for nyuddannede og erfarne psykologer
  • Mentorforløb ved opstart.
Om dig

Vi leder efter psykologer, der

  • Er uddannet cand.psych. Gerne med autorisation
  • Har erfaring med, eller interesse for, arbejdet i PPR og vores spændende felt
  • Trives i et fleksibelt arbejdsmiljø og har lyst til at tage ansvar
  • Har gode formidlingsevner og kan omsætte psykologfaglig viden til meningsfuld praksis
  • Ønsker at arbejde systemisk, relationelt og udviklingsorienteret.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Kontakt leder Astrid Gade på 20 40 57 61, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante dokumenter.

Fortæl os i din ansøgning, hvad der motiverer dig ved stillingen, og hvordan du kan bidrage til vores team og opgave.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital søger kulinarisk udvikler

København

Er du passioneret omkring udvikling og forandringsprocesser i et dynamisk køkken. Har du en stærk viden indenfor madproduktion, økologi, bæredygtighed, tilfredshed og egenproduktion? Trives du ved at udvikle og nørde ind til kerne af madens ernæringsmæssige sammensætning og den rette konsistens og smage så det er tilpasset vores patienter. Kan du være den rette til denne rejse Bispebjergs FM-køkken skal på.

Du vil arbejde tæt sammen med vores nuværende kulinarisk udvikler, der pt sidder og tilpasser et helt nyt koncept der skal gå i luften den 20/1-2026. Vi arbejder hen imod det vi kalder ”specialetilpasset mad”. Vi har afdækket NIS Faktorer ( Nutrition Impact Symtoms ) indenfor alle hospitalets hovedspecialer, samt undersøgt grundsmage, præferencer for kost, portionsstørrelser mv., alt dette data bruges til at udvikle det helt nyt menu koncept som er målrettet patienterne indenfor hospitalets enkelte specialer, med det formål at maden bliver til ernæring.

Vi stopper ikke der, vi ønsker at højne vores diætkost til et andet niveau. Vi har brug for en der kan spille med på det nye madkoncept og har bred viden indenfor diætkostes mange former og konsistensen.

Du vil skulle drive udviklingen og implementeringen i samarbejde med køkkenets anden kulinariske udvikler, og med driftslederne for at sikre medarbejder inddragelsen.

Implementering af det nye ”specialetilpasset mad” sker over 3 år.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen?

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til Køkkenchefen.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2 reducere på råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som ”gæst” på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge, det er derfor dit ansvar.

Vi er ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Du vil have en kollega som også er kulinarisk udvikler, i vil derfor være 2 udviklere der skal samarbejde.

Som kulinarisk udvikler skal du:

  • udvikle drejebog for diæt kost
  • have medansvar for udvikling af opskrifter
  • implementere opskrifter i produktionen og undervise de kostfaglige medarbejdere
  • ved råvareskift/menuskift sikre den nødvendige dialog mellem samarbejdspartnere
  • have din daglige gang i køkkenet, være i dialog med medarbejdere og udvikle deres faglige kompetencer
  • være drivkraft i udviklingen af nye menuer i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og medarbejdere
  • have medansvar for den daglige smagning af den mad der tilberedes og for smagstest, herunder evt. opskriftsjusteringer
  • have kontinuerlig dialog med produktionsledere, indkøber samt leverandører om råvarer, menuer, produktion mv.
Generelt forventer vi, at du:

  • har en kostfaglig uddannelse ex. (Bachelor i ernæring og sundhed), kok eller anden faglig relevant uddannelse
  • brænder for og har erfaring med økologi, herunder bæredygtighed generelt
  • har erfaring med udvikling af madopskrifter og kan skalere mad op til mange – skal kunne arbejde i Master Catersystemet
  • har viden om diæter
  • har fokus på, at det er ”mad til syge”, vi arbejder med
  • har høj faglig viden og brænder for hverdagsgastronomi
  • har erfaring med udvikling af menuplaner og menukoncepter til specielle patientgrupper
  • har stor ernæringsforståelse
  • har gode samarbejdsevner og formår at bygge bro mellem visioner, praktik, medarbejdere og ledere i en stor organisation
  • har overblik og er god til at strukturere din tid i en travl hverdag
  • har undervisningserfaring
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Mødetid er mellem 6.30/7.30. Stillingen er til den 31/12-2026

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Køkkenchef Kirstine Balskilde Nielsen på telefon 20 22 80 73.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online (via “Søg job”) senest d. 25/11 2025 kl. Vi afholder samtaler i uge 48. Opstart hurtigst muligt.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af ca. 550 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation, vi er en del af selve behandlingen.


Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Domstolsstyrelsen

To dommerfuldmægtigstillinger ved Østre Landsret til besættelse fra snarest muligt

København

Landsretten er i færd med at styrke den centrale forberedelse af straffeankesager, og vi søger derfor to dommerfuldmægtige. Ansættelse ved landsretten vil give dig et godt indblik i arbejdet ved domstolene og specifik erfaring med sagsbehandling i landsretten. Hvis du ønsker det, vil du i slutningen af dit fuldmægtigforløb i landsretten få mulighed for at forberede dig inden et konstitutionsforløb i landsretten.

I landsretten forberedes, berammes og forkyndes straffeankesagerne centralt i Straffesagsforberedelsen. I den forbindelse opstår der ofte juridiske problemstillinger om bl.a. af- og ombeskikkelse af forsvarere, forhåndsafvisning af anker og admittering ved for sen anke og om f.eks. interessekonflikt, hjemvisning og genoptagelse. Desuden behandler afdelingen ankesager, som kan afgøres på skriftligt grundlag uden mundtlig forhandling.

Du vil som dommerfuldmægtig i landsretten i tæt samarbejde med funktionschefen arbejde med en bred portefølje af juridiske problemstillinger samt udarbejde indstillinger og votere sagerne sammen med landsdommerne i 11. afdeling, der er fast tilknyttet Straffesagsforberedelsen. Du vil også fungere som en sparringspartner for de administrative medarbejdere om, hvordan sagerne bedst håndteres. Når du har fået et bredt og solidt kendskab til Straffesagsforberedelsens opgaveportefølje, vil du i et vist omfang kunne forvente at fungere som konstitueret landsdommer i straffesager afhængig af din erfaring, hovedsageligt ved forfald blandt dommere i 11. afdeling.

Efter du har været tilknyttet Straffesagsforberedelsen i ca. 1½ til 2 år, har du mulighed for at fortsætte som dommerfuldmægtig i et forløb, hvor du nogle dage om ugen fungerer som konstitueret landsdommer. Du vil tage del i hovedforhandlinger i alle typer sager og kærevagter, herunder på landsrettens bitingsteder, og få mulighed for at skrive udkast til domme og kendelser mv. Derudover vil du deltage i forberedelsen og afgørelsen af visse kæremålstyper, som du nævner for faste afdelinger, ligesom du vil kunne blive tilknyttet et af landsrettens fagudvalg. Igennem arbejdet opnår du et endnu større indblik i sagsgange og praksis i landsretten og får derigennem mulighed for at forberede dig på et eventuelt konstitutionsforløb, der typisk ligger i forlængelse af ansættelsen som dommerfuldmægtig i landsretten.

I sommerferieperioden supplerer du og de øvrige dommerfuldmægtige hinanden i "ferieretten", hvor arbejdet primært består i at forberede kæremål og ved forfald deltage i berammede hovedforhandlinger.

Dit forløb i disse dommerfuldmægtigstillinger i landsretten vil typisk strække sig over samlet 3-4 år.

Hvis du ikke tidligere har været ansat som dommerfuldmægtig, bliver du under din ansættelse i landsretten tilknyttet grunduddannelsen for dommerfuldmægtige. Uddannelsen bliver tilpasset i forhold til dine tidligere erfaringer og kvalifikationer.

Du kan læse mere om det typiske grunduddannelsesforløb for en dommerfuldmægtig i byretterne her.

Vi tilbyder gode muligheder for selvstændigt at tilrettelægge arbejdet inden for flekstidsordningen.

Vores forventninger til dig er, at du er en erfaren og dygtig jurist, der kan arbejde grundigt, selvstændigt og med fokus på kvalitet og effektivitet. Du skal være parat til at træffe beslutninger af stor betydning, og du skal have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. Vi lægger også stor vægt på gode samarbejdsevner på tværs af medarbejdergrupperne.

Ansættelse og løn

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til AC-overenskomsten. Til stillingen kan være knyttet et eller to midlertidige funktionstillæg, hvilket afhænger af, om du opfylder betingelserne.

Derudover kan der være mulighed for i forbindelse med ansættelsen at opnå et kvalifikationstillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Du bliver ansat for en tidsubegrænset periode med retterne som ansættelsesområde og med den særlige ansættelsesbeskyttelse, der gælder dommerfuldmægtige.

Mere om os

Østre Landsret har hovedtingsted i København (Nordhavn) og består af præsidentsekretariatet, 6 retssektioner med 4 (5) afdelinger i hver, økonomi, journal, HR og undervisning, it, information, bibliotek mv. Der er ca. 160 ansatte, heraf i alt godt 80 jurister, herunder 8 dommerfuldmægtige.

Du kan læse mere om Østre Landsret på hjemmesiden www.domstol.dk/oestrelandsret/

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til dommerkonsulent Marianne Bossow Mouritsen på telefon 9968 6214, funktionschef i Straffesagsforberedelsen Sara von Fyren Kieler Hansen på telefon 9968 6241 eller sekretariatschef Ellen Busck Porsbo på telefon 9968 6212.

Yderligere oplysninger om ansættelse som dommerfuldmægtig generelt kan fås ved at kontakte Asger Weber, Domstolsstyrelsen, på tlf. 2332 2766.

Du kan læse mere om domstolene og jobbet som dommerfuldmægtig på www.domstol.dk under punktet ”Job” i topmenuen. Her kan du bl.a. finde en video om jobbet.

Når du har besluttet dig for at søge

Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte CV, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 2. december 2025, kl. 12.

Vi forventer at afholde samtaler med udvalgte ansøgere i uge 50.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sundhedsfagligt uddannet (fx sygeplejerske eller SSA) til Stabilisering Sundholm

København

Ønsker du at være arbejde i et mindre sundhedsfagligt tilbud med plads til otte af byens mest udsatte borgere?

Så er du måske den sygeplejerske eller SSA, vi søger.

Om Stabilisering Sundholm
Tilbuddet yder en specialiseret social- og sundhedsfaglig indsats til borgere, der er hjemløse og/eller udsatte med svære helbredsmæssige belastninger og komplekse sociale problemstillinger oftest kombineret med et overforbrug af rusmidler. En stor del af vores brugere er tillige dobbeltbelastede.

Vores tilgang er skadesreducerende, og vi arbejder med recovery- og rehabiliterende indsatser i tæt samarbejde med borgerne. Vi bruger Low Arousal i mødet med vores brugere.

Vores ydelser spænder vidt, fx kompliceret alkoholafrusning, sanering af sidemisbrug, sårpleje, opernæring, somatisk udredning og palliativ pleje. Afdelingen har fast tilknyttet læge, som er fysisk tilstede i tilbuddet tre gange om ugen.

Stabiliseringen er normeret til otte pladser og den gennemsnitlige indskrivningslængde er på ca. 14 dage. Vi er 16 medarbejdere, der alle har sundhedsfaglig baggrund, og vi arbejder tværgående med en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere. Tilbuddet er placeret i hjertet af Sundholm.

Om jobbet
Som dagvagt er du sammen med ca. tre kollegaer, og I har sammen ansvaret for de otte borgere.

Din arbejdstid vil ligge primært mellem kl. 7.30 og kl. 16.00, dog vil aften/nat arbejde kunne forekomme i ferier eller ved sygdom. Stillingen er med weekendarbejde hver fjerde weekend.

Dine primære opgaver

  • Arbejdsopgaverne spænder fra basal til kompleks og akut sygepleje. Vi arbejder helhedsorienteret og ud fra en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang
  • Der er en faglig indsats i krydsfeltet mellem somatisk, psykiatri, pædagogik, additiv- og socialsygepleje
  • Et væsentligt element i indsatsen er relationsarbejdet, og hverdagen i afdelingen består derfor også af samtaler
  • Vores faglige metoder inkluderer motiverende interview, Low Arousal, åben dialog og NADA.
  • Abstinenscore og behandling i forlængelse heraf
  • Generelle sundhedsydelser (såsom BT-måling, EKG og lignende)
  • Medicinhåndtering og -dossering
  • Praktiske opgaver primært i forbindelse med driften af tilbuddet
Vores tilbud til dig

  • En engageret kollegagruppe med høj faglighed og gode muligheder for sparring
  • Overlap mellem vagthold
  • Mulighed for supervision
  • Alsidige opgaver, hvor du har rig mulighed for at holde dine kompetence vedlige samt udvikle disse løbende
  • Vi er et mindre tilbud med en borgernær opgave, hvor du har mulighed for at gøre en forskel
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 (eller efter aftale).
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Luise Marie Bak på 21 34 37 46 eller personalet på 24 61 07 06.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ernæringsassistent eller erfaren køkkenmedarbejder til Kennedygården

København

Har du lyst til at være med til at give børnene en god og nærende hverdag gennem dejlig mad? Og har du lyst til at være med til at lave mad i en stor daginstitution? Så se her, for vi mangler en ernæringsassistent snarest muligt.

Vi søger en engageret køkkenmedarbejder, der brænder for at lave mad til børn og ønsker at blive en del af vores fantastiske hus med skønne børn og dygtige kollegaer.

Kennedygården er en del af Klynge E, som består af de kommunale vuggestuer og børnehaver på Østerbro.

Kennedygården er en integreret institution med 150 børn i alderen 0-6 år fordelt på fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og basisgruppe.

Vi lægger vægt på, at du

  • har interesse for børns ernæring og madglæde
  • er fleksibel og trives i et hus med liv og aktivitet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • bidrager positivt til fællesskabet
I forhold til opgaverne omkring madlavning forventer vi, at du

  • tager ansvar for Kennedygårdens holdninger til sund og varieret kost
  • kan arbejde ud fra Københavns Kommunes retningslinjer for børnemad
  • er medansvarlig for indkøb
  • er medansvarlig for udarbejdelse af menuplan og hensyntagende til både vuggestuebørn og børnehavebørn
  • sikrer gode og hygiejniske rammer i køkkenet og egenkontrol
  • samarbejder med kolleger om at skabe de bedste rammer for børnene
  • taler og skriver dansk
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med glade børn og engagerede medarbejdere
  • en hverdag med fokus på trivsel, samarbejde og gode måltidsoplevelser
  • mulighed for at præge køkkenets rammer og udvikling
Kan du nikke til ovenstående, så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 34-37 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte Trine på 26 27 63 71, hvis du vil vide mere om dette spændende job eller komme forbi på et besøg.

Du kan også tjekke vores instagram @kennedygaarden.

Vi forventer en skriftlig ansøgning med CV og evt. udtalelser. Ved samtale skal der medbringes en referenceliste på tidligere arbejdsgivere, som kan kontaktes.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 51.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
favourite-job-icon Gem

Psykolog til vores afdeling i København

Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedste 
omstændigheder for klinisk psykoterapi. Vi har indrettet os på en måde, så vi tilbyder de bedste elementer fra den privatpraktiserende psykologs hverdag kombineret med de kvaliteter, som en fast arbejdsplads tilbyder. Modellen tilbyder en god balance mellem frihed og stabilitet.

Opgaver og kvalifikationer:

Vi søger en dygtig og erfaren psykolog til vores kontor i København. Som psykolog hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt fællesskab og indbydende fysiske rammer. 

I psykologhuset Encounter arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi. Vi arbejder primært med anden bølge, men supplerer med metoder fra tredje bølge. Din primære 
arbejdsopgave som psykolog hos Encounter vil bestå i terapeutiske samtaler, men der også vil være mulighed for andre initiativer såsom afholdelse af workshops, foredrag, gruppeterapiforløb mm. 

Terapien er vores spidskompetence, og derfor er det vigtigt, at du som psykolog formår at skabe et trygt og professionelt grundlag for samtaler, der kan sætte en hurtig forandringsproces i gang.

Encounter tilbyder: 

- Fokus på den terapeutiske kerneopgave – og minimalt administrativt arbejde
- De bedste muligheder for at blive fagligt stærk i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
- Ugentlig supervision med erfarne psykologer inden for KAT
- Månedlig ekstern supervision med nogle af de mest anerkendte KAT-psykologer, såvel danske som internationale
- Kursus- og temadage
- En arbejdsplads med indbydende fysiske rammer
- Stærkt kollegialt fællesskab, med plads til individet
- Fleksibilitet ift. egen arbejdsgang og kalender
- Sociale arrangementer og et stærkt og varmt socialt fællesskab 

Vores psykologteam arbejder tæt sammen, hvilket gør os i stand til at løfte det faglige 
niveau gennem en række tiltag. Vi tilbyder intern supervision ugentligt samt ekstern 
supervision i samarbejde med nogle af landets mest anerkendte psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi.

Vi tilbyder vores medarbejdere at deltage i kurser, efteruddannelse og konferencer. Vi skaber et miljø, hvor intern sparring prioriteres højt – blandt andet i form af ugentlige interne behandlingskonferencer. Derfor er det vigtigt, at vores psykologer ønsker at gå engageret ind i et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til initiativ og medindflydelse.

Vi gør meget for at dyrke et godt socialt fællesskab med en varm tone og et inkluderende menneskesyn. Vi tror på, at hvis man skal udfolde sit potentiale, er det vigtigt, at der er plads til at være sig selv. Vi forsøger at støtte vores medarbejdere i deres faglige udvikling i stedet for at kigge dem over skulderen. Vi skal ikke måles og vejes hver eneste dag, og vi skal ikke løbe hurtigere, end vi kan. Hos Encounter er vi sammen om at løfte niveauet.

Du har også mulighed for at møde nogle af vores skønne medarbejdere og høre om Encounter som arbejdsplads ved at klikke her

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstiling med opstart hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgning, CV og eventuelle bilag bedes sendt til neela@encounter.dk mærket ”Psykolog København"

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Encounter ApS

Sjæleboderne 1122

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 4 December 2025

Kontaktperson

Neela Maria Sris

neela@encounter.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling