WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Pædagogisk leder til Solsikken – bliv en del af Specialklyngens stærke ledelsesfællesskab

København

Vil du stå i spidsen for et særligt dagtilbud, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og fælles ansvar går hånd i hånd?
Motiveres du af at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med særlige behov og af at udvikle medarbejdere og faglige fællesskaber?

Så er det måske dig, vi søger som pædagogisk leder for Solsikken – et af Specialklyngens otte særlige dagtilbud.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om én fælles ambition: At alle børn i Specialklyngen møder den højeste pædagogiske kvalitet – uanset hvilket dagtilbud de er visiteret til.

Specialklyngen er Københavns Kommunes bydækkende klynge af otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Vi er én organisation med otte enheder, men med fælles retning, fælles ambitioner og et stærkt samarbejde på tværs. Vi udvikler kvalitet sammen, deler viden på tværs og hjælper hinanden, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab.

Vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen
Vi deler viden, udvikler fælles faglige tilgange og hjælper hinanden på tværs af husene, fordi kvaliteten for alle børn er et fælles ansvar. Vi tror på, at alle børn har et udviklingspotentiale, og vi møder derfor hvert barn med høje forventninger, nysgerrighed og tro på dets muligheder.

Børn udvikler sig bedst, når de mødes af relationskompetence voksne, der skaber trygge rammer, tydelige strukturer og meningsfulde fællesskaber, hvor alle oplever at høre til og kunne deltage.

Vores fælles kerneopgave er: Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet – i tæt samarbejde med deres forældre. Det betyder, at vi som ledere arbejder målrettet med fælles faglige standarder, udvikling af praksis og en kultur, hvor refleksion, nysgerrighed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Om Solsikken
Solsikken er et særligt dagtilbud på Amager for børn i alderen 0-6 år. Solsikken er normeret til 36 børn og er en integreret del af Specialklyngen.

Børnene har betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Mange har diagnoser inden for autismespektret, og alle børn har behov for en målrettet indsats omkring kommunikation, sprog, deltagelse og relationer.

I Solsikken arbejder pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter tæt sammen om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Vi tror på, at alle børn har et udviklingspotentiale, og vi møder derfor hvert barn med høje forventninger, nysgerrighed og tro på dets muligheder. Børn udvikler sig bedst, når de mødes af relationskompetence voksne, der skaber trygge rammer, tydelige strukturer og meningsfulde fællesskaber, hvor alle oplever at høre til og kunne deltage.

Forældrene er en helt central del af barnets udvikling, og vi prioriterer et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde.

En lederrolle med mening
Som pædagogisk leder får du ansvaret for den faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelse af Solsikken. Du skal sætte retning, skabe følgeskab og videreudvikle den høje faglige kvalitet i tæt samarbejde med medarbejdere, forældre og ledelseskolleger. Du motiveres af at være tæt på praksis og af at udvikle medarbejdere gennem sparring, feedback og fælles refleksion. Du får en central rolle i Solsikkens fortsatte udvikling og bliver samtidig en aktiv medspiller i udviklingen af hele Specialklyngen.

Vi søger en leder, der

  • er uddannet pædagog og har erfaring med ledelse – gerne suppleret med en diplomuddannelse i ledelse eller lyst til at gennemføre den
  • har erfaring med personaleledelse og trives med en synlig, nærværende og tillidsbaseret ledelsesstil
  • har høje ambitioner på børnenes vegne og tror på deres udviklingspotentiale
  • ser forældrene som værdifulde samarbejdspartnere
  • kan skabe engagement, følgeskab og fælles retning
  • kan omsætte faglige ambitioner til praksis gennem sparring, feedback og udvikling af medarbejdere
  • arbejder struktureret og har blik for både kvalitet, drift og organisering
  • ser tværfagligt samarbejde som en styrke og en forudsætning for høj kvalitet
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af hele Specialklyngen
Et ledelsesfællesskab, der gør dig stærkere
Noget af det særlige ved Specialklyngen er vores ledelsesfællesskab. Du bliver en del af et team bestående af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder, hvor sparring, fælles refleksion og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og udvikler løsninger sammen. Vi tror på, at stærk ledelse skabes i fællesskab, og at vi bliver bedre ledere, når vi tør være nysgerrige, udfordre hinanden og lære sammen. Der er højt til loftet, plads til humor og en kultur præget af tillid, hjælpsomhed og psykologisk tryghed.

Derfor skal du vælge Specialklyngen
Hos os får du mulighed for at

  • stå i spidsen for et meningsfuldt specialpædagogisk dagtilbud med stor betydning for børn og familier
  • blive en del af et ambitiøst ledelsesfællesskab med høj faglighed
  • arbejde i en organisation, hvor udvikling, kvalitet og samarbejde prioriteres højt
  • få indflydelse på udviklingen af hele Specialklyngen – ikke kun dit eget dagtilbud
  • lede engagerede medarbejdere med stor specialpædagogisk viden og et stærkt engagement
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. Vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Vi tager naturligvis hensyn til allerede planlagt ferie.

Har vi vakt din nysgerrighed?
Du er meget velkommen til at kontakte klyngeleder Britt Riese-Andersen på 23 26 36 39, hvis du vil høre mere om stillingen eller ønsker at besøge Solsikken.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Vi afholder samtaler i uge 35.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Miramar Group ApS

WE'RE HIRING – FLOOR INSPECTOR / ASSISTANT FLOOR MANAGER FULL TIME

København

Latin Geisha is looking for a passionate and detail-oriented Floor Inspector / Assistant Floor Manager to join our team.

This role is perfect for someone who loves hospitality, has a sharp eye for detail, and enjoys leading by example. You will work closely with the management team to ensure every service runs smoothly and that our guests receive an unforgettable experience.

Your responsibilities will include:
• Supervising the dining room throughout service
• Supporting the Floor Manager with daily operations
• Ensuring our service standards are consistently maintained
• Monitoring the quality of food and drinks before they reach the guests
• Coaching and supporting the front-of-house team
• Assisting with reservations and the flow of the restaurant
• Solving guest concerns with professionalism and confidence
• Helping create the energetic and welcoming atmosphere that defines Latin Geisha

We're looking for someone who:
• Has previous experience in hospitality
• Is organized, proactive, and calm under pressure
• Has excellent communication skills
• Leads by example and enjoys motivating others
• Has a passion for great food, wine, and exceptional service
• Thrives in a fast-paced environment

At Latin Geisha, we combine the vibrant energy of Latin America with Asian influences to create an exciting dining experience. If you're looking to grow your career and become part of a passionate team, we'd love to hear from you.

Send your CV to Tomas@latingeisha.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

Se job

Nordic Smiley ApS

Erfaren thaimassør og tilkaldsvikarer søges (Deltid / Fuldtid)  

København

Erfaren thaimassør og tilkaldsvikarer søges (Deltid / Fuldtid)  

Virksomhed: Nordik Smilye Aps ( One massage )

 Adresse: Kronen Vanløse, 2720 Vanløse

Ansættelse: Deltid, fuldtid eller tilkaldsvikar

 Om jobbet:

Hos One Massage søger vi en dygtig og erfaren massør, der mestre det håndværk, det er at give ægte thaimassage. Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet, og du skal derfor have solid erfaring med at give professionel massage og håndtere muskelspændinger effektivt. Du kan søge enten til fast deltid/fuldtid eller som tilkaldsvikar.

Om dig:

Erfaring: Du har god og solid erfaring med at give massage (enten fra Thailand eller Danmark) og kan dit håndværk til bunds.

Faglighed: Du er dygtig til dit arbejde og sørger for, at klienten får en professionel behandling hver gang.

Personlighed: Du er mødestabel, serviceminded og god til at skabe en god oplevelse.

 Vi tilbyder:

En central og attraktiv arbejdsplads i Kronen Vanløse.

Gode og ordnede arbejdsforhold.

Fleksible timer efter aftale (deltid, fuldtid eller vikar).

Sådan søger du:

Send din ansøgning eller kontakt os direkte for at høre nærmere om stillingen.

 Kontaktperson: Chayanan Chamsai / One Massage

E-mail/Telefon:

onemassage100@gmail.com 

 Kl 8:00 til 9:30 - 42494788

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

Se job

Bispebjerg Hospital

Vil du have en tryg start, verdens bedste kollegaer og samtidig blive rigtig dygtig til kirurgisk sygepleje?

København

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab og et speciale, hvor du får ansvar og mulighed for udvikling.

Om os

K1 er et 5-døgns afsnit med 12 sengepladser og i weekenderne arbejder vi på vores samarbejdsafsnit K5.

Vi arbejder med planlagte kirurgiske patientforløb og har en hverdag præget af høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde. Stemningen er uformel, og vi prioriterer, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har også et godt socialt fællesskab uden for arbejdet, hvor vi mødes til en øl eller andre hyggelige aktiviteter.

Specialet

Hos os arbejder du med elektiv mave-tarm-kirurgi, hvor du følger patienterne både før og efter operation. Vi arbejder med accelererede patientforløb ud fra ERAS-principperne.
Du varetager egne patientforløb og arbejder selvstændigt dog altid med kolleger tæt på. Samtidig udvikler du stærke kirurgiske kompetencer og opnår erfaring med instrumentel sygepleje.

Som en del af din oplæring har vi en mentorlægeordning, hvor du følger en læge både på operationsgangen og i ambulatoriet. Det giver dig en unik forståelse for hele patientforløbet.

En tryg start

Vi ved, at en god start betyder alt. Derfor får du et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb på 8 uger, som er tilpasset dig.
Du bliver oplært af erfarne kolleger og en sygeplejerske med klinisk specialfunktion. Du får tid og rum til at lære i dit eget tempo samt en kompetencemappe, så du kan følge din udvikling.

Din udvikling

Hos os stopper udviklingen ikke efter introperioden. Vi arbejder aktivt med kompetenceudvikling, og du får mulighed for efteruddannelse.

Derfor skal du vælge os

Hos K1 får du ikke bare et job. Du får:
• kolleger der hjælper dig, også når det går stærkt
• et speciale, hvor du tydeligt kan mærke din udvikling
• en hverdag med både struktur og variation
• en arbejdsplads, hvor du ikke står alene, når du er ny

Arbejdstid og vagter

Du får indflydelse på din vagtplan med fokus på balance mellem arbejde og fritid.
Stillingen er med blandede vagter, herunder aften/nat ca. 6–8 gange månedligt.
Derudover arbejder vi hver 3. weekend på vores samarbejdsafsnit K5. På sigt mulighed for hver 4. weekend.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Bliv en del af os – kontakt oversygeplejerske Julie Christiansen for en kop kaffe og en rundtur.
Telefon: 29 11 75 89
Mail: julie.hanne.christiansen.01@regionh.dk

Se mere på vores Instagram:
https://www.instagram.com/k_paa_bjerget
https://www.instagram.com/kirurgisk_sengeafsnit_k1_bfh/

Søg jobbet: Send din ansøgning senest d.23. august via linket. Vi holder løbende samtaler og aftaler startdato med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

KL

Konsulent til udvikling af lokaldemokratiet og den decentrale samfundsmodel

København


Interesserer du dig for, hvordan det danske demokrati og den decentrale samfundsmodel fungerer og kan udvikles? Inspireres du af at have samfundets fundament og mødet mellem politikere og borgere som arbejdstema? Og trives du i et udviklingsmiljø med varierende opgaver og mange interessenter og samfundsaktører? Så er du måske vores nye konsulent i KL's enhed for Demokrati & Forvaltningspolitik!

KL søger en konsulent til den nyoprettede enhed Demokrati & Forvaltningspolitik. KL's bestyrelse arbejder under overskriften Demokrati og Sammenhængskraft med det sigte, at alle 98 kommuner i en fælles indsats skal styrke det lokale demokrati yderligere. Og ja, det handler om en meget bred emnevifte som fx gode rammer for den demokratiske samtale, stærke civilsamfund med borgerinddragelse, kommunalbestyrelser med beslutningsrum til at løse væsentlige samfundsopgaver og en styrket forbindelse mellem kommuner og Christiansborg. Det er en unik mulighed, hvis du gerne vil arbejde med demokratiets udvikling i Danmark og påvirke samfundsudviklingen.

Få stor faglig spændvidde fra kommunernes maskinrum til nationale reformer

I Demokrati & Forvaltningspolitik er det en hovedopgave at understøtte udviklingen af det lokale repræsentative demokrati. Samtidig arbejder vi med den generelle forvaltningspolitik, der understøtter en decentral samfundsmodel. Det sker i et direkte samarbejde med kommunerne over hele landet. Herudover varetager vi også interessevaretagelse over for staten, og vi samarbejder med en lang række centrale samfundsaktører.

Vi har fokus på en bred portefølje af opgaver, der fx omhandler følgende temaer:
  • Gode rammer for den fremtidige demokratiske samtale i lyset af digitale medier og AI
  • Demokratisk tradition fra én generation til den næste - redskaber i den demokratiske dannelse
  • Metoder til inddragelse af borgerne i lokale beslutningsprocesser
  • Udfolde potentialet ved stærke civilsamfund og stor lokal sammenhængskraft
  • Politiske arbejdsformer der understøtter kommunalbestyrelsernes handlekraft
  • Udvikling af forvaltningspolitiske redskaber, der understøtter en decentral samfundsmodel

Vi forventer ikke, at du har erfaring inden for alle disse områder. De specifikke arbejdsopgaver vil blive sammensat pba. dine kompetencer og interesser. Da enheden er ny, vil omfanget og indholdet i de forskellige områder også blive defineret løbende og du vil også få en vigtig rolle i at opbygge dette sammen med dine kollegaer i enheden.

Om dig

Ud fra indholdet i opgaverne, forestiller vi os, at du:
  • Har en relevant uddannelse og 2-3 års erfaring fra en politisk styret organisation, en interesseorganisation, en kommune eller en lignende aktør.
  • Kan arbejde struktureret med mange forskelligartede opgaver og komplekse problemstillinger.
  • Har erfaring med politiske processer, sekretariatsbetjening og organisationsudvikling.
  • Er en dygtig skriftlig formidler, der kan udarbejde analyser og beslutningsoplæg.
  • Er samfundsengageret og vil lykkes i fællesskab med dine kolleger

Vi arbejder i Demokrati & Forvaltningspolitik tæt sammen med kommunerne, og det er derfor også en styrke, hvis du har kendskab til kommunernes politiske styring og deres forvaltningsmæssige praksis.

Du får en stor berøringsflade både indadtil i KL's organisation og udadtil ift. til både kommuner og andre samfundsaktører, som KL samarbejder med. Derfor lægger vi vægt på, at du trives i at gå positivt ind i samarbejde, dialog og forhandling med de mange kolleger og samarbejdspartnere, du vil møde.

Vi tilbyder

Demokrati & Forvaltningspolitik er en tværgående kontorenhed med direkte reference til direktør Morten Mandøe. Hos os får du mulighed for at arbejde med dagsordener, der rækker ud over den enkelte kommune og ind i nogle af de store spørgsmål om demokratiets udvikling i Danmark. Du bliver en del af en ny enhed, hvor du får mulighed for at præge opgaver, arbejdsformer og samarbejder fra starten.

Du og dine 8 kollegaer vil være i direkte kontakt med kommuner over hele landet, og I arbejder tæt sammen med husets øvrige kontorer om tværgående udviklingsopgaver. I KL bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt miljø med gode muligheder for kompetenceudvikling og medarbejderaktiviteter.

Det praktiske

Har vi fanget din interesse, så send os din ansøgning og cv senest d. 11. august. Vi afholder samtaler løbende, og vi håber at byde vores nye kollega velkommen snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Er du nysgerrig for at høre mere?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så send en mail til direktør Morten Mandøe på moma@kl.dk, der så vil vende tilbage til dig eller ring til faglig koordinator Jan Olsen på 40422288.

Vi ser frem til at høre fra dig!

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Riber Convenience ApS

butiksassistent søges til 7-eleven vesterbro

København

7-eleven vesterbrogade nr 37søger ny fuldtid om dagen/aften

Læs venligst hele opslaget og ikke kun starten!!

deltid mange muligheder for flere timer
 


Som person er du: Serviceminded – vinder typen - Initiativrig - Selvstændig – Team player.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du er udadvendt, smilende og trives med at sælge samt kan holde et højt ensartet tempo. Derudover er du positiv og energisk, så både kolleger og kunder oplever butikken som et friskt sted at være, når netop du er på arbejde. Du møder mange forskellige kunder, så det er vigtigt, at du har god situations fornemmelse og humor.
Du tænker hele tiden to skridt frem og du trives med at have mange bolde i luften – og mister ikke overblikket, når det går stærkt. Du sælger vores ydelser til kunderne – med fokus på at sælge op og skabe en god kundeoplevelse.

Dit job består af:
- Betjene kunderne med et smil.
- Producere bageri brød, sandwich og andet mad.
- Rengøring.
- Opfyldning og trimning af butik.

- Vi tilbyder et job med masser af tempo og gode kolleger.
- Vores butik har åbent alle ugens 7 dage, døgnet rundt også på helligdage.
- Gode arbejdsforhold og kollegaer.
- Løn- og ansættelses forhold efter overenskomst.
- Ansvar for områder eller rutiner i butikken.
- Man vil få faste vagter, så man kan planlægge andet ved siden af.

Krav til ansøger
- Du har min. 9. klasses afgangs eksamen.
- Erfaring inde for butik og salg. Eller blot har gå på mod efter at lære dette.
- Vores kunder er vores største chefer, så at du er serviceminded er et must. Samt at du har let til smil.

 Interesseret?
Send din ansøgning på mail: 711DK049@7-eleven.dk
Al henvendelse skal ske via mail. Vedhæft din ansøgning, dit cv og et billede af dig selv. Jeg kigger på ansøgninger og kalder til samtaler løbende.


Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mvh

Marc
7-eleven
Vesterbrogade 37

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til botilbud på Sundholm

København

Vil du gøre en forskel for nogle af Københavns mest udsatte borgere? Brænder du for sundhedsfagligt arbejde i en socialfaglig kontekst, hvor relationer og høj faglighed gør en reel forskel?

På Sundholm Pleje søger vi en sundhedsfaglig medarbejder, som har lyst til at blive en del af et tværfagligt fællesskab, hvor relationen til beboerne er vigtig, og hvor ingen dage er ens.

Hos os møder du mennesker med komplekse livshistorier og omfattende sociale og sundhedsfaglige problemstillinger. Vi er beliggende midt på Sundholm – et unikt område i København, hvor flere sociale tilbud arbejder side om side omkring nogle af byens mest udsatte borgere. På Sundholm møder du mennesker med meget forskellige livshistorier.

Hos os er målgruppen kendetegnet ved, at beboerne har omfattende sociale problemstillinger, psykiske lidelser, aktivt forbrug af rusmidler og somatiske udfordringer, som ofte er udledt af sidstnævnte.

Bag problemstillingerne møder vi mennesker med ressourcer, håb og ønsker for deres eget liv – og det er her vores arbejde begynder.

Om Sundholm Pleje
Tag ikke fejl af navnet. Sundholm Pleje er ikke et plejehjem.

Vi er et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Vi består af to afdelinger med samme beboergruppe opdelt i: Kollektivet og Plejekollektivet.

Vi arbejder ud fra Low Arousal og en recoveryorienteret tilgang, hvor udgangspunktet i beboernes egne mål, ønsker og muligheder er et bærende element. Vores opgave er at understøtte beboerne i almen livsførelse og livsopretholdelse indenfor rammerne af et botilbud samt at støtte beboerne i at opnå størst mulig livskvalitet og stabilitet ud fra de ressourcer, de har tilgængelige.

Arbejdet hos os spænder bredt. Nogle dage handler det om den motiverende samtale over en kop kaffe. Andre dage handler det om konflikthåndtering eller akut opstået sygdom, som kræver samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i sekundær sektor. Derfor søger vi en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som kan kombinere medmenneskelige kvaliteter, struktur og sundhedsfaglige observationer med afsæt i fælles faglige metoder.

Din rolle som sundhedsfaglig
Du bliver en vigtig del af en tværfaglig indsats omkring beboerne og kommer blandt andet til at arbejde med

  • Sundhedsfaglige ydelser og pleje i hverdagen
  • Relationsarbejde og opbygning af tillidsfulde relationer
  • En recoveryorienteret tilgang til arbejdet
  • Motivation og støtte til struktur og stabilitet i hverdagen
  • Konflikthåndtering og professionel grænsesætning
  • Medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation
  • Opfølgning på social- og sundhedsfaglige mål
  • Koordinering med læger, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere
  • Tværfagligt samarbejde med dine kollegaer på tværs af faggrupper og vagtrul
Arbejdet foregår ofte i makkerskab, og vi prioriterer fælles faglig refleksion og sparring i hverdagen.

Vi er i gang med faglig udvikling
På Sundholm Pleje arbejder vi målrettet med at styrke den pædagogiske indsats i tilbuddet. Derfor søger vi også en kollega, som motiveres af faglig refleksion og nysgerrighed ift., hvordan det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde kan gå hånd i hånd.

Hos os er supervision, sparring og fælles refleksion en naturlig del af arbejdet.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor

  • Høj faglighed prioriteres
  • Humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
  • Vi støtter hinanden i komplekse situationer
  • Du aldrig står alene i svære opgaver
  • Supervision, sparring og kollegial refleksion prioriteres
  • Du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på den sundhedsfaglige praksis
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og har gerne erfaring med eller interesse for arbejdet med borgere med aktivt rusmiddelforbrug og komplekse problemstillinger. Du kan også være nyuddannet med relevant praktisk- eller erhvervserfaring.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med blandede dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 3. uge.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Opstart ønskes fra den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Ved ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere eller ønsker at besøge arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte afdelingslederne Camille Hven på 21 35 52 32 og Mie Melkersson på 40 45 48 29 eller tilbudsleder Lars Munk på 20 18 43 11.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 24. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

Se job

Circle K Kampmannsgade, Kbh V

Kalder alle Natteravne! Circle K Kampmannsgade søger nu deres nye nattesælger på 20 timer

København

Kære fremtidige kollega

Lad os sige det som det er. At arbejde som nattesælger hos os er ikke for alle. Men vi tror det er noget for dig! 
  

Os som arbejder her er vilde med det, og hvis du spørger en af vores uundværlige nattesælgere, hvorfor de elsker at arbejde ved Circle K, kan det ofte koges ned til 3 ord: Frihed, fleksibilitet og selvstændighed. 
  

For at trives i netop denne stilling skal du nemlig først og fremmest forstå hvad det vil sige at arbejde med frihed under ansvar. Da du primært står alene i butikken når du er på arbejde, har du ansvaret for at det hele spiller i løbet af natten, så vores kunder oplever service i verdensklasse, får serveret lækker mad og får den bedste oplevelse i butikken. Din rolle og dit arbejde som nattesælger vil være altafgørende for at butikken kan køre optimalt resten af dagen. 
  

Og vi er ikke et sekund i tvivl om, at det er en rolle du kan påtage dig! 
  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:

  • Er en rigtig natteravn, der bare arbejder bedst når vi andre ikke gør. Erfaring med tidligere nattearbejde er derfor et plus! 

  • Kan lide at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til at ligge en dyd i at smøre de lækreste sandwich og lave den bedste burger. 

  • Kan holde hovedet koldt, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft 

  • Har en smule rengøringsvanvid, eller blot forstår at vores kunder får den bedste oplevelse med et rent toilet og en ren butik 

  • Motiveres af at yde fantastisk kundeservice og ved hvad der skal til for at vores kunder får det bedst mulige pit-stop når de er på farten om natten 

  

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Hos Circle K er der plads til alle! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på, og vi arbejder altid samme som One team! 
 

Det er altafgørende at du har lysten og motivationen til at lære nye ting, udvikle dig og bidrage til vores ”one-team” kultur. Hvis du har ambitionen om at bygge en karriere, får du unikke muligheder i Circle K, så længe du har den motivation der skal til. 
 

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du blandt andet få gode medarbejderrabbatter på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i
alle vores butikker.

Derudover tilbyder vi: 

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring! 

  • Fordelagtige lønninger og nattillæg  

  • Og ikke mindst, Danmark bedste kolleger! 

Så hvis du vil have et job, hvor du har fri om dagen men ejer natten, så send os din ansøgning med det samme, og så lover vi dig, at du bliver en del af et fantastisk team på Circle K Kampmannsgade

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til, at kontakte Store Manager Daniyah Dhakiyya på tlf.: +45 33 15 25 09

Antal timer: 20 timer i gennemsnit om ugen i en fast vagtplan, hver anden uge i lige uger, torsdag til søndag kl. 22:00-7:30. Der er mulighed for ekstra vagter ved siden af.

Arbejdstiden er placeret på tidspunkter, der betyder, at stillingen er forbeholdt ansøgere over 18 år og ikke egner sig som studiejob.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse:  
Løbende 

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.  

Vi glæder os til at høre fra dig.

På vej i den rigtige retning - vil du være med?  

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc. Det vigtigste for os er, hvordan du er som menneske og vi opfordrer derfor til du ikke sætter billede på din ansøgning og på dit CV. 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/09/2026

Se job

KØBENHAVNS YACHT SERVICE ApS

Service- og lagermedarbejder til marina i København

København

Vi søger en ny kollega!

Vi modtager nu ansøgninger til en fuldtidsstilling med opstart den 1. september 2026.

Københavns Yacht Service er en virksomhed i vækst, og vi søger en motiveret, serviceorienteret medarbejder til vores internationale team af bådliftoperatører og marine service-specialister.

Arbejdsopgaver

- Betjening af bådlift og gaffeltruck

- Håndtering, flytning og opbevaring af både

- Klargøring og vedligeholdelse af både

- Kundeservice og daglig kontakt med vores kunder

Bemærk: Der vil være weekend- og helligdagsarbejde i højsæsonen fra 1. april til 15. november.

Vi forventer, at du har

- Gyldig dansk arbejdstilladelse (CPR)

- Kørekort

- Gaffeltruckcertifikat

- Gode danskkundskaber og engelskkundskaber

- Lyst til at arbejde udendørs og tage ansvar

Hvis du kan lide at arbejde med dine hænder, trives med store maskiner og sætter en ære i at yde god service til mange forskellige kunder, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning til: info@yachtgarage.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Now accepting applications for full-time position starting September 1, 2026.

Københavns Yacht Service is a growing company, and we're looking for motivated, service-minded people to join our international team of boat lift operators and marine care professionals.

The role includes:

- Operating large boat lifts and forklifts

- Handling, moving and storing boats

- Providing excellent customer service

- General marine yard and boat care

-

Please note: Some weekend and public holiday work is required during our busy season (April 1 – November 15).

Requirements

- Valid Danish work permit and CPR number

- Valid driver's licence

- Forklift licence

- Intermediate Danish and English skills

- A positive attitude and willingness to work outdoors

If you enjoy working with your hands, operating large vehicles, and providing great service to a wide variety of customers, we'd love to hear from you.

Please send your application to info@yachtgarage.dk

We look forward to meeting you!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Børnehuset Badutskis børnehave – høj faglighed, stærkt fællesskab og plads til at præge hverdagen

København

Genopslag

Vil du være en del af en arbejdsplads med høj faglig kvalitet, glade kolleger, skønne børn og et stærkt arbejdsfællesskab? Motiveres du af tydelige rammer, faglig udvikling og muligheden for at sætte dit præg på hverdagen? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave på Oehlenschlægersgade.

Vær med til at skabe et nyt team
Hos os får du en særlig mulighed for at blive en del af et nyt børnehaveteam. Du kommer ikke ind i et færdigt team – du bliver en vigtig medspiller i at skabe en stærk teamkultur, hvor samarbejde, tillid, humor og høj faglighed går hånd i hånd.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi udvikler os sammen. Derfor ønsker vi kolleger, der har lyst til at tage ansvar, dele deres idéer og bidrage aktivt til både det pædagogiske arbejde og fællesskabet.

En hverdag med tydelige rammer – og plads til dine idéer
I Badutski tror vi på, at de bedste pædagogiske rammer skabes gennem en god balance mellem struktur og medbestemmelse.

Vi har en tydelig fælles struktur, faste rutiner og klare pædagogiske aftaler, som skaber genkendelighed og tryghed for både børn og medarbejdere. Samtidig er der stor plads til faglige refleksioner, nye idéer og initiativer, der kan udvikle vores praksis.

Du får derfor både et solidt fundament at stå på og mulighed for at få reel indflydelse på hverdagen.

Høj faglighed – hver dag
Vi er stolte af vores seneste pædagogiske tilsyn, som viser en høj pædagogisk kvalitet. Det giver os et stærkt fundament og mulighed for løbende at fordybe os i pædagogikken og udvikle vores praksis.

Vores pædagogiske tilgang er inspireret af Low Arousal og ICDP, og vi møder børnene med nærvær, anerkendelse samt nysgerrighed, og vi arbejder målrettet med at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.

Hos os er faglige refleksioner en naturlig del af hverdagen. Vi er nysgerrige på vores egen praksis og udvikler os sammen.

Et arbejdsfællesskab med plads til udvikling
Vi har en flad organisation, hvor alle medarbejdere har betydning for både børnene og fællesskabet.

Vi arbejder ud fra fælles aftaler og en tydelig retning, men vi forventer også, at alle bidrager aktivt med deres faglighed og engagement. Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på både aktiviteter, pædagogiske udviklingsforløb og samarbejdet i teamet.

Vores seneste trivselsmåling viser høj medarbejdertrivsel, og vi scorer særligt højt på mulighederne for faglig udvikling. Vi prioriterer både efteruddannelse, faglige udviklingsmøder og løbende sparring.

Som ny kollega får du et grundigt introduktionsforløb med faste sparringssamtaler, så du kommer godt fra start – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog
  • ønsker at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for børnene
  • trives i en hverdag med tydelig struktur og fælles retning
  • har lyst til at være med til at opbygge et nyt team og et stærkt arbejdsfællesskab
  • tager initiativ og bidrager med dine egne idéer og kompetencer
  • værdsætter samarbejde og ser dig selv som en aktiv medspiller
  • har lyst til at fordybe dig i pædagogik og bidrage til vores fortsatte faglige udvikling
Har du særlige interesser eller kompetencer – fx musik, natur, bevægelse, kreativitet eller noget helt andet – håber vi, du vil bringe dem i spil.

Har du en kollega, du gerne vil arbejde sammen med? I er meget velkomne til at søge som makkerpar.

Om Børnehuset Badutski
Vi er en integreret daginstitution midt på Vesterbro med to huse.

Børnehaven ligger på Oehlenschlægersgade, hvor vi har to børnehavegrupper med 18 børn på hver stue.

Vi bruger vores lokalområde flittigt og tager ofte på ture – både i nærområdet og længere væk.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og ser deres perspektiver som en vigtig del af udviklingen af vores pædagogiske praksis.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Som uddannet pædagog i Københavns Kommune får du en attraktiv løn. Du kan læse mere på www.kk.dk/paedagogloen.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Har vi vakt din interesse?
Vi fortæller meget gerne mere om stillingen, og du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende rundvisning, så du kan opleve huset, møde nogle af dine måske kommende kolleger og få en fornemmelse af hverdagen hos os.

Kontakt pædagogisk leder André Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at aftale et besøg.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Erfaren pædagogmedhjælper med blik for det gode børneliv til Børnehuset Badutski

København

Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, og har du lyst til at gøre en forskel for børnene i Børnehuset Badutski? Har du mod på at være en del af en praksis, hvor tryghed, omsorg og nærvær danner fundamentet for det gode børneliv?

Så er det måske dig, vi søger.

Vær med til at skabe det gode børneliv
Vi ønsker at give børnene i Børnehuset Badutski de bedste muligheder for trivsel, udvikling, læring og dannelse. Derfor søger vi en engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der har lyst til at understøtte stærke lege- og læringsmiljøer sammen med dygtige kolleger.

Hos os er legen omdrejningspunktet i hverdagen. Vi møder børnene i børnehøjde og skaber pædagogiske læringsmiljøer, hvor nysgerrighed, deltagelse og fællesskab er i centrum. Vi søger en kollega, der er legekompetent, har let ved at indgå i børnenes lege og kan være med til at udvikle dem. Du ser værdien i både den spontane leg og de planlagte aktiviteter og har lyst til at være aktivt deltagende i hele dagens pædagogiske praksis, hvor vi hver dag arbejder for at skabe trygge rammer for de yngste børn. Samtidig hjælper vi hinanden på tværs af vores to huse, når der er behov for det.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn i alderen 0-6 år
  • er mødestabil, ansvarlig og møder børn, forældre og kolleger med engagement og godt humør
  • er legekompetent og trives med at være en aktiv del af børnenes leg og hverdag
  • har lyst til at deltage i både planlagte aktiviteter og hverdagens mange praktiske opgaver
  • bidrager til et trygt, omsorgsfuldt og udviklende børnemiljø
  • er nysgerrig, åben for sparring og ser feedback som en naturlig del af samarbejdet
  • tager medansvar for kerneopgaven og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores praksis sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, faglig nysgerrighed og et fælles ansvar for børnene.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en spændende stilling som pædagogmedhjælper i en institution med en skøn børnegruppe og engagerede kolleger. Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, humor og faglighed går hånd i hånd, og hvor der er gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling.

Vores institution ligger centralt på Vesterbro, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fællesskabet.

Om os
Børnehuset Badutski er en integreret daginstitution i hjertet af Vesterbro med 56 vuggestuebørn og 74 børnehavebørn fordelt på to matrikler med kun 100 meters afstand. Denne stilling er til vores afdeling i Oehlenschlægersgade.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder André Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Pædagogisk leder til Solsikken – bliv en del af Specialklyngens stærke ledelsesfællesskab

Vil du stå i spidsen for et særligt dagtilbud, hvor høj faglighed, tværfagligt samarbejde og fælles ansvar går hånd i hånd?
Motiveres du af at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn med særlige behov og af at udvikle medarbejdere og faglige fællesskaber?

Så er det måske dig, vi søger som pædagogisk leder for Solsikken – et af Specialklyngens otte særlige dagtilbud.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen om én fælles ambition: At alle børn i Specialklyngen møder den højeste pædagogiske kvalitet – uanset hvilket dagtilbud de er visiteret til.

Specialklyngen er Københavns Kommunes bydækkende klynge af otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Vi er én organisation med otte enheder, men med fælles retning, fælles ambitioner og et stærkt samarbejde på tværs. Vi udvikler kvalitet sammen, deler viden på tværs og hjælper hinanden, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab.

Vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen
Vi deler viden, udvikler fælles faglige tilgange og hjælper hinanden på tværs af husene, fordi kvaliteten for alle børn er et fælles ansvar. Vi tror på, at alle børn har et udviklingspotentiale, og vi møder derfor hvert barn med høje forventninger, nysgerrighed og tro på dets muligheder.

Børn udvikler sig bedst, når de mødes af relationskompetence voksne, der skaber trygge rammer, tydelige strukturer og meningsfulde fællesskaber, hvor alle oplever at høre til og kunne deltage.

Vores fælles kerneopgave er: Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet – i tæt samarbejde med deres forældre. Det betyder, at vi som ledere arbejder målrettet med fælles faglige standarder, udvikling af praksis og en kultur, hvor refleksion, nysgerrighed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Om Solsikken
Solsikken er et særligt dagtilbud på Amager for børn i alderen 0-6 år. Solsikken er normeret til 36 børn og er en integreret del af Specialklyngen.

Børnene har betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Mange har diagnoser inden for autismespektret, og alle børn har behov for en målrettet indsats omkring kommunikation, sprog, deltagelse og relationer.

I Solsikken arbejder pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter tæt sammen om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.

Vi tror på, at alle børn har et udviklingspotentiale, og vi møder derfor hvert barn med høje forventninger, nysgerrighed og tro på dets muligheder. Børn udvikler sig bedst, når de mødes af relationskompetence voksne, der skaber trygge rammer, tydelige strukturer og meningsfulde fællesskaber, hvor alle oplever at høre til og kunne deltage.

Forældrene er en helt central del af barnets udvikling, og vi prioriterer et åbent, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde.

En lederrolle med mening
Som pædagogisk leder får du ansvaret for den faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelse af Solsikken. Du skal sætte retning, skabe følgeskab og videreudvikle den høje faglige kvalitet i tæt samarbejde med medarbejdere, forældre og ledelseskolleger. Du motiveres af at være tæt på praksis og af at udvikle medarbejdere gennem sparring, feedback og fælles refleksion. Du får en central rolle i Solsikkens fortsatte udvikling og bliver samtidig en aktiv medspiller i udviklingen af hele Specialklyngen.

Vi søger en leder, der

  • er uddannet pædagog og har erfaring med ledelse – gerne suppleret med en diplomuddannelse i ledelse eller lyst til at gennemføre den
  • har erfaring med personaleledelse og trives med en synlig, nærværende og tillidsbaseret ledelsesstil
  • har høje ambitioner på børnenes vegne og tror på deres udviklingspotentiale
  • ser forældrene som værdifulde samarbejdspartnere
  • kan skabe engagement, følgeskab og fælles retning
  • kan omsætte faglige ambitioner til praksis gennem sparring, feedback og udvikling af medarbejdere
  • arbejder struktureret og har blik for både kvalitet, drift og organisering
  • ser tværfagligt samarbejde som en styrke og en forudsætning for høj kvalitet
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af hele Specialklyngen
Et ledelsesfællesskab, der gør dig stærkere
Noget af det særlige ved Specialklyngen er vores ledelsesfællesskab. Du bliver en del af et team bestående af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder, hvor sparring, fælles refleksion og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og udvikler løsninger sammen. Vi tror på, at stærk ledelse skabes i fællesskab, og at vi bliver bedre ledere, når vi tør være nysgerrige, udfordre hinanden og lære sammen. Der er højt til loftet, plads til humor og en kultur præget af tillid, hjælpsomhed og psykologisk tryghed.

Derfor skal du vælge Specialklyngen
Hos os får du mulighed for at

  • stå i spidsen for et meningsfuldt specialpædagogisk dagtilbud med stor betydning for børn og familier
  • blive en del af et ambitiøst ledelsesfællesskab med høj faglighed
  • arbejde i en organisation, hvor udvikling, kvalitet og samarbejde prioriteres højt
  • få indflydelse på udviklingen af hele Specialklyngen – ikke kun dit eget dagtilbud
  • lede engagerede medarbejdere med stor specialpædagogisk viden og et stærkt engagement
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. Vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Vi tager naturligvis hensyn til allerede planlagt ferie.

Har vi vakt din nysgerrighed?
Du er meget velkommen til at kontakte klyngeleder Britt Riese-Andersen på 23 26 36 39, hvis du vil høre mere om stillingen eller ønsker at besøge Solsikken.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Vi afholder samtaler i uge 35.

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé, 2400 København

Vigtige datoer

Indrykket: 27 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 19 August 2026

Kontaktperson

Britt Riese-Andersen

Telefonnr.: 23 26 36 39

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling