WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Pædagog til vuggestuen i Mågodtland på Østerbro – hos os har vi hjertevarme, høj faglighed og plads til alle dine idéer

København

I Mågodtland bliver du en del af et lille fællesskab i et hus, hvor vi har god stemning og masser af plads at boltre os på. Vi arbejder med stor frihed under ansvar og tillid til hinanden, og hos os får du lov at sætte dine idéer og din viden i spil. Vi har nemlig verdens største ja-hat på.

Vores vuggestue består af seks stuer, som er fordelt på tre etager. Det betyder, at du i hverdagen primært er en del af det lille arbejdsfællesskab på din etage, hvor din stue og nabostuen arbejder tæt sammen om børnene. I teamet er der desuden en flyver, som dækker ind, hvor der er behov, og indimellem er fjerde voksne på stuen.

Vi oplever også styrken ved at være et stort hus – sammen kan vi rigtig meget, og vi har stor viden og mange ressourcer og kompetencer på tværs af hele Mågodtland. Vi er en social personalegruppe, som griner i hverdagen og engagerer os i sociale arrangementer, og det håber vi også, du har lyst til.

Vi har en struktureret hverdag med ugeplaner og tre årlige temaer, som hele huset arbejder med og tilpasser børnegruppen. Lige nu er temaet ”mig og min lille verden”. Vi er desuden optagede af at ensarte dagens rutiner på tværs af stuerne og at optimere vores fysiske læringsmiljøer.

Hvem leder vi efter?

  • Dig, der er uddannet pædagog og kan se det spændende og værdifulde i at arbejde med de 0-3-årige børn.
  • Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller erfaren, så længe du vil byde ind med det, du kan og har lyst til at lære.
  • Det er vigtigt, at du tør spørge om hjælp. Hos os står ingen alene med en opgave, de ikke er klar til, men det kræver, at du siger til, hvis du har brug for støtte, eller hvis noget undrer dig.
  • Du skal have mod på at tale engelsk i forældresamarbejdet, da vi har mange internationale familier – men det er ikke et krav, at du er god til det.
  • Hvis du har en kollega, du gerne vil søge stillingen sammen med, har vi mulighed for at ansætte en ekstra pædagog og rokere, så I kan være på samme stue.
Vi tilbyder
I vores vuggestue får du mange erfarne kollegaer, som du kan sparre med. Vi har et fast program for dine første dage som ny medarbejder i Mågodtland, så du får den rette viden på det rette tidspunkt. Du får en mentor fra en af de andre etager, som du kan spørge om stort og småt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet, tillid og plads til indflydelse. Mange af vores tiltag starter med, at nogen får en god idé, laver en prøvehandling og deler erfaringerne med resten af huset.

Vi har få lange aftenmøder og holder i stedet kortere fyraftensmøder med tid til både faglige emner og forberedelse i teamet.

Derudover har vi et rigtig godt pædagogisk tilsyn, som vidner om høj faglighed, og et lavt sygefravær, som vidner om høj trivsel blandt medarbejderne.

Lidt mere om Mågodtland
Vi er en integreret institution ved Trianglen i hjertet af Østerbro. Vuggestuen holder til i et stort hus med masser af plads. Børnehavebørnene tager hver dag bussen til vores udflytterhus i Allerød, så vuggestuen har huset for sig selv det meste af dagen.

Vi er to ledere i Mågodtland, som samarbejder om hele institutionen, men primært har ansvar for hver vores afdeling. Det betyder, at du vil få en leder, som er synlig, tilgængelig og tæt på praksis.

Mågodtland er en del af Klynge E på Østerbro, og vi har et tæt klyngefællesskab, faglige udvalg og fælles kompetenceudvikling på tværs af institutionerne.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Opstart er den 1. september eller snarest herefter.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere Mågodtland eller komme på besøg, inden du søger stillingen, så kontakt fra uge 32, pædagogisk leder Julie Brylle Svensson på 29 27 62 52. Fra uge 34 kan pædagogisk leder Anne Sinding Poulsen kontaktes på 23 10 91 32.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Vedhæft CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 31. august 2026



Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Se job
Antal ledige jobs
133
Få flere jobtilbud
Array

Den integrerede institution Riiset

Vuggestuepædagog til Riiset-Bellahøj

København

Pædagog til vuggestuen i Riiset – Bellahøj

Vil du være med til at skabe trygge, nære og udviklende rammer for de yngste børn – og samtidig have stor indflydelse på den pædagogiske praksis?

Riiset er en selvejende integreret institution i Bellahøj med både vuggestue og udflytterbørnehave. I vores vuggestue har vi 42 børn, og vi søger nu en pædagog – nyuddannet eller erfaren – som har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og stor pædagogisk frihed.

👶 Om vuggestuen i Riiset

I vuggestuen arbejder vi med fokus på tryghed, nærvær og relationer. De første år i barnets liv er afgørende, og derfor prioriterer vi rolige overgange, tydelige voksne og tid til det enkelte barn.

Hverdagen byder på sang, leg på stuen og på legepladsen, ture i nærområdet, måltider med ro og nærvær – og voksne, der er tæt på børnene.

Hver fredag har vi fællesleg, hvor børn og voksne mødes på tværs og styrker fællesskabet.

Vi har desuden en fantastisk madmor, som hver dag laver lækker og varieret mad, der giver gode måltider og fælles pauser i hverdagen.

🧡 Et pædagogisk miljø med plads til dig

I Riiset har du stor mulighed for at sætte dit eget pædagogiske præg og bringe dine faglige idéer og interesser i spil.

Medarbejdergruppen består af både erfarne og nyuddannede pædagoger, hvilket vi ser som en stor styrke. Vi sparrer, lærer af hinanden og udvikler vores praksis i fællesskab.

⭐ Det kan du forvente hos os

  • 5-dages arbejdsuge med én fast tidlig dag om ugen, så din hverdag er til at planlægge
  • En ledelse, der lytter, og som gør sig umage for at sikre et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljøVi har strukturerede MUS-samtaler, og du kan altid komme til os – med både store og små ting
  • Vi tror på dialog, tillid og ordentlighed
  • Plads til dine idéer og faglige interesserHos os kan du sætte dit eget pædagogiske præg
  • Elsker du musik, motorik, naturaktiviteter eller kreative projekter? Så får du mulighed for at bringe det i spil
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og står sammen om kerneopgaven

🌱 Vi søger en pædagog pr 1.9.2026, der…

  • har lyst til at arbejde med de yngste børn og deres familier
  • arbejder relationelt, anerkendende og nærværende
  • har mod på at byde ind – uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • trives i et fællesskab, hvor man hjælper hinanden og deler viden

Er du nyuddannet, giver vi dig støtte og sparring.

Har du erfaring, giver vi dig rum til at bringe den i spil.

📞 Vil du høre mere?

Er du nysgerrig på, om Riiset kunne være din næste arbejdsplads, så ring endelig – vi fortæller gerne mere og viser dig rundt.

Kontakt:

Jan Friis-Andersen

Tlf. 21 70 95 54

Læs mere om os på: www.riiset.dk

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

Se job

DRONNING LOUISES ASYLSELSKAB

Barselsvikar

København

Barselsvikariater som pædagog/pædagogmedhjælper i Dronning Louises Asyl – vuggestue og børnehave

Brænder du for nærvær, livsglæde og trygge, udviklende læringsmiljøer? Vil du være en del af en institution, hvor alle børn bliver set og mødt hver dag? Så er det måske dig, vi leder efter!

I Dronning Louises Asyl arbejder vi i små børnegrupper med fokus på ro, fordybelse og god voksenkontakt. Vi tager udgangspunkt i børnenes behov og skaber rammer, hvor der er plads til at være nysgerrig, kreativ og aktiv. Hos os møder vi børnene i øjenhøjde – og baseværdige voksne der skaber udviklende øjeblikke er det børnene skal møde hver dag, hele dagen.

Vi arbejder på tværs af alder og stuer både tematisk og mere frit efter børnenes spor. Det vigtigste er nærværet, som aldrig bliver nedprioteret.

Vi har en høj andel af pædagoger ansat og et solidt pædagogisk fundament som afspejler sig i vores tilsynsrapporter som kan læses på vores hjemmeside.

Barselsvikariaterne er i både vuggestue opstart d.7/9-26 og i børnehaven med opstart d.3/8-26.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Send din ansøgning til: 35312@buf.kk.dk (Att: barselsvikariat).
Vil du vide mere kan du læse om institutionen her: https://dronninglouisesasyl-kk.aula.dk/

Du kan også ringe på: 52106311.

Bliv en del af byens bedste daginstitution – vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland , Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus? Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig. Dine opga...
favourite-job-icon Gem

Pædagog til vuggestuen i Mågodtland på Østerbro – hos os har vi hjertevarme, høj faglighed og plads til alle dine idéer

I Mågodtland bliver du en del af et lille fællesskab i et hus, hvor vi har god stemning og masser af plads at boltre os på. Vi arbejder med stor frihed under ansvar og tillid til hinanden, og hos os får du lov at sætte dine idéer og din viden i spil. Vi har nemlig verdens største ja-hat på.

Vores vuggestue består af seks stuer, som er fordelt på tre etager. Det betyder, at du i hverdagen primært er en del af det lille arbejdsfællesskab på din etage, hvor din stue og nabostuen arbejder tæt sammen om børnene. I teamet er der desuden en flyver, som dækker ind, hvor der er behov, og indimellem er fjerde voksne på stuen.

Vi oplever også styrken ved at være et stort hus – sammen kan vi rigtig meget, og vi har stor viden og mange ressourcer og kompetencer på tværs af hele Mågodtland. Vi er en social personalegruppe, som griner i hverdagen og engagerer os i sociale arrangementer, og det håber vi også, du har lyst til.

Vi har en struktureret hverdag med ugeplaner og tre årlige temaer, som hele huset arbejder med og tilpasser børnegruppen. Lige nu er temaet ”mig og min lille verden”. Vi er desuden optagede af at ensarte dagens rutiner på tværs af stuerne og at optimere vores fysiske læringsmiljøer.

Hvem leder vi efter?

  • Dig, der er uddannet pædagog og kan se det spændende og værdifulde i at arbejde med de 0-3-årige børn.
  • Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller erfaren, så længe du vil byde ind med det, du kan og har lyst til at lære.
  • Det er vigtigt, at du tør spørge om hjælp. Hos os står ingen alene med en opgave, de ikke er klar til, men det kræver, at du siger til, hvis du har brug for støtte, eller hvis noget undrer dig.
  • Du skal have mod på at tale engelsk i forældresamarbejdet, da vi har mange internationale familier – men det er ikke et krav, at du er god til det.
  • Hvis du har en kollega, du gerne vil søge stillingen sammen med, har vi mulighed for at ansætte en ekstra pædagog og rokere, så I kan være på samme stue.
Vi tilbyder
I vores vuggestue får du mange erfarne kollegaer, som du kan sparre med. Vi har et fast program for dine første dage som ny medarbejder i Mågodtland, så du får den rette viden på det rette tidspunkt. Du får en mentor fra en af de andre etager, som du kan spørge om stort og småt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet, tillid og plads til indflydelse. Mange af vores tiltag starter med, at nogen får en god idé, laver en prøvehandling og deler erfaringerne med resten af huset.

Vi har få lange aftenmøder og holder i stedet kortere fyraftensmøder med tid til både faglige emner og forberedelse i teamet.

Derudover har vi et rigtig godt pædagogisk tilsyn, som vidner om høj faglighed, og et lavt sygefravær, som vidner om høj trivsel blandt medarbejderne.

Lidt mere om Mågodtland
Vi er en integreret institution ved Trianglen i hjertet af Østerbro. Vuggestuen holder til i et stort hus med masser af plads. Børnehavebørnene tager hver dag bussen til vores udflytterhus i Allerød, så vuggestuen har huset for sig selv det meste af dagen.

Vi er to ledere i Mågodtland, som samarbejder om hele institutionen, men primært har ansvar for hver vores afdeling. Det betyder, at du vil få en leder, som er synlig, tilgængelig og tæt på praksis.

Mågodtland er en del af Klynge E på Østerbro, og vi har et tæt klyngefællesskab, faglige udvalg og fælles kompetenceudvikling på tværs af institutionerne.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Opstart er den 1. september eller snarest herefter.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere Mågodtland eller komme på besøg, inden du søger stillingen, så kontakt fra uge 32, pædagogisk leder Julie Brylle Svensson på 29 27 62 52. Fra uge 34 kan pædagogisk leder Anne Sinding Poulsen kontaktes på 23 10 91 32.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Vedhæft CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 31. august 2026



Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé, 2400 København

Vigtige datoer

Indrykket: 17 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 31 August 2026

Kontaktperson

Julie Brylle Svensson

Telefonnr.: 29276252

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling