WorkWithUs
close-button

Region Midtjylland

Omsorgsmedhjælpere søges til Fenrishus

Aarhus

Omsorgsmedhjælper søges til Fenrishus

Mon du befinder dig imellem 2 studieperioder og ikke helt ved hvad du skal bruge dit sabbatår på?
Har du mod på faglige udfordringer og udvikling blandt ganske særlige børn og unge, og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig. 

Hvem er vi:
Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og omsorgsmedhjælpere i et stærkt tværfagligt miljø.

Børnene og de unge er i alderen 0-25 år, med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Alle børn og unge er kørestolsbrugere, de har ikke talesprog, og benytter i stedet alternativ supplerende kommunikation (ASK).

Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af delmål for det enkelte barn og unge ud fra den kommunale handleplan. Vi arbejder pædagogisk og sundhedsfagligt gennem delmål, sansemotorik, aktiviteter og lejringer. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til børnene og de unge, hvor deres færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. I det daglige arbejde har vi fokus på at skabe relationer til børnene og de unge, da det er gennem vores samspil, at deres udviklingsmuligheder understøttes. 
 
Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nærvær, omsorg og åbenhed er nøgleordene
  • et meningsfyldt arbejde, med skønne beboere, gode kollegaer, og dage der aldrig er ens
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag
  • individuel oplæring

Forventninger til dig:
Vi er på udkig efter en medarbejder, der har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling og der sammen med de øvrige medarbejdere kan håndtere udfordrende situationer, samtidig med, at du skaber tryghed og udviser omsorg for både børnene og de unge, samt forældre og kolleger.

Det er vigtigt at du er omstillingsparat, da du kommer til at hjælpe dine kommende kollegaer med forflytninger og andre opgaver, der kræver at I er to om opgaven. Det vil derfor være nødvendigt, at du har lyst til at arbejde på flere afdelinger.
 
Du vil komme til at samarbejde tværfagligt med de øvrige faggrupper, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed.
 
Som medarbejder på Fenrishus arbejder du professionelt med børn og unge med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske. 
 
Du skal være i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene. Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og de unge og deres forældre, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne.
 
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.
Medsend CV hvorpå der er påført relevant erfaring og evt. uddannelse.

Om SBU:
SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Ansættelse og arbejdstid:
Ansættelse senest pr. 1. januar 2026 eller aftale, meget gerne før. Stillingen er på 32 timer.

Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter dag/aften og weekendvagter.

Ansættelsen er et vikariat, der løber fra d. 1. januar til d. 31. august 2026.

Ansøgningsfrist: 15. december 2025 kl. 23.59.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Danske Regioner.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf.: 2343 8525, eller afdelingsleder Anne Mæng på tlf.: 9117 9404.

Læs mere om SBU her - eller se filmen om Fenrishus her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
750
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

Reservelæge på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Har du lyst til at være del af en dynamisk og spændende afdeling, hvor du vil lære hæmatologi og se både infektionsmedicin og intern medicin generelt, så er det måske lige dig vi søger.

Vi søger en læge til en 12 måneders uklassificeret reservelægestilling på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Hvem er vi
Blodsygdomme har både højtspecialiseret hæmatologisk behandling og basal hæmatologi. Vi varetager udredning, diagnostik og behandling af blandt andet patienter med lymfeknudekræft, myelomatose, akutte- og kroniske leukæmier, samt allogen knoglemarvstransplantation. Afdelingen har i alt 45 senge fordelt på to sengeafsnit, 4 klinikker, eget laboratorium og en diagnostisk enhed. Vi er 15 yngre læger og 31 speciallæger. Afdelingen har en aktiv forskningsenhed og et godt forskningsmiljø.

Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse i en 12 måneders uklassificeret reservelægestilling
  • En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
  • En god uddannelse i hæmatologi, men også i intern medicinske problemstillinger, herunder mange spændende infektioner
  • Et godt læringsmiljø med fast undervisning mindst to gange ugentlig, og et godt samarbejde mellem speciallæger og yngre læger
  • Fast teamtilknytning med daglige konferencer i mindre teams
  • Engagerede speciallæger, der giver god faglig supervision
  • Mulighed for at stifte bekendtskab med både klinisk og basal forskning

Vi forventer af dig

  • At du er aktiv og engageret i både faget og patienterne, samt i det tværfaglige samarbejde
  • At du bidrager positivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • At du har interesse, nysgerrighed og lyst til at lære mere om det hæmatologiske speciale

Dine arbejdsopgaver
Du indplaceres i forvagtslaget, der er 8-skiftet. Her vil du være forvagt i dagtid, have aften-nattevagter, arbejde i afdelingens diagnostiske enhed, og med mulighed for at gå stuegang og være i afdelingens klinikker.

Forvagten er i tidsrummet kl. 23 til 8 et vagtfællesskab med Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. 

Du kommer sammen med afdelingens I-læger til at indgå i Akutafdelingens 21-skiftede vagtlag for I-læger.     

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved kontakt til;
Uddannelsesansvarlige ledende overlæge Trine Silkjær, trinsilk@rm.dk eller 2490 0045
Cheflæge Niels Frost Andersen, nielande@rm.dk eller på 6170 9390


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Introduktionsstilling, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vil du være en del af lægegruppen i vores afdeling, lære hæmatologi og se patienter med infektionsmedicinske og interne medicinske problemstillinger, så er det lige dig vi søger.
Vi har en introduktionsstilling (stillingsnr. 6620-14-01-i-01) som er ledig til besættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Din profil

  • Fagligt engageret og bidrager til et højt fagligt niveau 
  • God til at samarbejde og har fokus på det tværfaglige arbejdsmiljø
  • Lyst til at lære og samtidig mod på at lære fra sig ift. KBU-læger og studerende
  • Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • At du er interesseret i og har lyst til at lære mere om det hæmatologiske speciale

Vi tilbyder

  • En afdeling med et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på patienttilfredshed, uddannelse, udvikling, forskning og arbejdsmiljø
  • Ansættelse i en 12 måneders introduktionsstilling med grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
  • En bred uddannelse i hæmatologi, infektionsmedicin og intern medicinske problemstillinger
  • Et godt læringsmiljø med fast undervisning mindst to gange ugentlig, og et tæt samarbejde mellem speciallæger og yngre læger
  • Fast teamtilknytning med daglige konferencer i mindre teams
  • Engagerede speciallæger, der giver dig faglig supervision
  • Godkendt uddannelsesprogram
  • Stillingen kvalificerer til at søge om hoveduddannelse i alle interne medicinske specialer
  • Mulighed for at stifte bekendtskab med både klinisk og basal forskning

Hvem er vi
Blodsygdomme har et stort optageområde med hovedfunktion, har regionsfunktion for Region Midt samt højtspecialiseret funktion for Region Midt, Nord og Syd. 
Vi udreder, behandler og følger patienter med lymfeknudekræft, myelomatose, akutte- og kroniske leukæmier, kroniske knoglemarvssygdomme, og knoglemarvstransplantation. 

Afdelingen har 45 senge fordelt på to afsnit, 4 klinikker, eget laboratorium og en diagnostisk enhed. Vi har en aktiv forskningsenhed og et godt forskningsmiljø.
I lægegruppen er vi 15 yngre læger og 31 speciallæger, som arbejder i fire teams.

Dine arbejdsopgaver
Du vil indgå i forvagtslaget på lige fod med afdelingens øvrige yngre uddannelseslæger. Det er et 8-skiftet forvagtslag, med delt vagt alle 7 dage om ugen. Forvagten er i tidsrummet kl. 23 til 8 et vagtfællesskab med Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.

Du vil være en del af afdelingens diagnostiske enhed hvor der laves forundersøgelser og udredningsplaner, gives svar på forundersøgelser og laves diagnostiske lumbalpunkturer.
Du vil gå stuegang og være i afdelingens klinikker. 

Afdelingens læger i introduktionsstilling deltager på skift i Akutafdelingens 21-skiftede vagtlag for introduktionslæger.

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved kontakt til;
Uddannelsesansvarlige overlæge Trine Silkjær, trinsilk@rm.dk eller 2490 0045
Cheflæge Niels Frost Andersen, nielande@rm.dk eller på 6170 9390

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Øre-næse-hals-afdelingen – Audiologisk Team Aarhus, Aarhus Universitetshospital, med mulighed for at varetage koordinatorfunktion

Aarhus

Vi søger en kollega, gerne 37 t./ugen, med start pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter. Stillingen er en fastansættelse og arbejdstiden ligger fortrinsvis mellem kl. 07.30-16.00 på hverdage. Dit Arbejdssted er primært Palle Juul-Jensens Boulevard, Aarhus N – med fremmødedage på Peter Sabroes Gade, Aarhus C efter et fastlagt rul.

Hvem er vi?

Audiologisk Klinik er en underafdeling af Øre-, Næse- og Halsafdelingen.
Vi er p.t. 6 sekretærer fordelt på 2 teams, samt en reception som er beliggende på Peter Sabroes Gade. Vi mangler en kollega i det ene team. Vi supplerer hinanden godt med vores forskellige personligheder og kompetencer og vi har fokus på et godt arbejdsmiljø både i gruppen og i hele afdelingen.  

I Audiologisk Klinik vil du skulle samarbejde med en bred vifte af faggrupper såsom læger, audiologer, audiologopæder, CI-teknikere, ingeniører, ørepropteknikere, sygeplejersker og serviceassistenter.

Klinikken har fokus på udredning og behandling af høretab samt svimmelhed og andre relaterede tilstande. Patientgruppen spænder aldersmæssigt fra spædbørn til ældre.

Dine opgaver

I samarbejde med sekretærteamet vil dine opgaver bl.a. omhandle:

  • håndtering af henvisninger, booking og koordinering af det gode patientforløb
  • skrivning af journalnotater, korrespondancebreve, breve til patienter og lignende
  • diverse registreringsopgaver, herunder diagnoser, procedurer og forløbsmarkører, samt
    mere specialespecifik kodning 
  • patientkontakt via telefon og mail, samt kontakt til klinikkens interne og eksterne  
    samarbejdspartnere 
  • have overblik over diverse administrative "løse ender" og sikre de knyttes sammen
  • afløsning i receptionen på Peter Sabroes Gade ved sygdom og ferie
  • hvis du har kompetencerne vil funktionen med koordinering af daglige opgaver, ferieplanlægning og justering af dagsprogrammer i tilfælde af sygdom eller andre ændringer, også ligge hos dig. Det vil helt sikkert være en god idé at nævne dette i din ansøgning, hvis du har interesse for varetagelse af denne funktion.

Du vil få et job, hvor du kommer rundt om alle de opgaver, som en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator varetager i en klinik, hvor der dagligt er mange henvendelser fra patienter og pårørende. Du vil få en stilling, hvor du får indblik i samtlige opgaver, som en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator varetager i en klinik. Her håndteres dagligt en stor mængde henvendelser fra patienter og pårørende. Du vil blive en væsentlig og værdsat del af driften inden for et område, der er underlagt stor politisk opmærksomhed, og som står overfor flere spændende forandringer i de kommende år. Du  vil referere til den ledende sekretær i Øre-næse-hals-afdelingen.

Vi søger dig som

  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med erfaring i brugen af MidtEPJ
  • er ansvarlig, handlekraftig og kommer med lysten til, at sætte fokus på at optimere det gode patientforløb
  • er positiv og imødekommende, og sætter pris på tværfagligt samarbejde
  • har et stort engagement og tør bringe det i spil i det tværfaglige samarbejde
  • arbejder struktureret og er bevidst om værdien af data og korrekt/tidstro registrering
  • trives i et miljø, hvor der er travlt og hvor der kan være behov for at ændre retning med kort varsel
  • har et godt overblik og er god til at prioritere dine opgaver
  •  er nysgerrig og tillidsvækkende af natur
  • sætter pris på det gode kollegaskab og bidrager selv til at skabe det

Vi kan tilbyde

  • en kompetent sekretærgruppe, hvor faglighed og samarbejde er vigtigt, hvor vi har fokus på det gode sociale sammenhold, og hjælper hinanden
  • et spændende job i en travl organisation under stadig forandring og tilpasning, med mulighed for faglig og personlig udvikling, og med plads til at sætte sit præg på opgaveløsningen 
  • et godt arbejdsfællesskab med engagerede og ambitiøse kollegaer, hvor gensidig respekt for faglighed, tværfaglighed og god opgaveløsning er en selvfølge
  • et socialt fællesskab i hele Øre-næse-hals-afdelingen med eksempelvis DHL-løb, forårsfest, julehygge og fredagsbar flere gange årligt 
  • en grundig og struktureret oplæring
  • der vil være mulighed for hjemmearbejde i særlige situationer og efter aftale med nærmeste leder

Om Øre-, Næse- og Halsafdelingen

Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en højt specialiseret afdeling, der varetager diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med sygdomme og lidelser i øre-, næse- og halsregionen.

Den samlede sekretærgruppe består af i alt ca. 32 dygtige og meget engagerede sekretærer, som er glade for at arbejde i lige præcis Øre-, Næse- og Halsafdelingen. Sekretærgruppen er fordelt på det audiologiske- og kirurgiske område, forløbsenhed, visitation og sengeafsnit.  

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marianne Bækager på mobil 3141 0102.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 26. november 2025. Samtaler afholdes den 5. december 2025. 

Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Eurodan-huse as

Servicehåndværker til Nordjylland – med sans for kvalitet og kunder

Aarhus

Har du flair for det gode håndværk? Og drømmer du om et fleksibelt job med frihed under ansvar? Så er du måske vores nye servicehåndværker i Nordjylland

Om jobbet

Som servicehåndværker i eurodan-huse er din vigtigste opgave at sikre, at alle vores kunders drømmehuse er 100 procent i orden ved 1 års gennemsynet – samt at sørge for, at eventuelle fejl udbedres hurtigt og i en høj kvalitet, til kundens tilfredshed.

Dine opgaver omfatter
  • Udførsel af 1 års gennemsyn og Servicesager
  • Sikre information til- samt en god dialog med kunden
  • Håndværksmæssig udbedring af mindre fejl og mangler
  • Rekvisitioner og kontakt med vores eksterne håndværkere
  • Løbende opfølgning på dine sager
  • Kvalitetssikring af arbejder leveret af eksterne håndværkere

Du planlægger selv din dag og uge, ud fra de opgaver, der er kommet ind og vil i udgangspunktet have et geografisk område du er ansvarlig for at dække. Du tilknyttes vores i Aarhus og Aalborg, og hvilket konkret område der bliver dit, tilrettelægger vi bl.a. ud fra din bopæl. Du får naturligvis en firmabil til rådighed, ligesom vi sørger for lækkert værktøj. Samtidig bliver du en del af et erfarent team med gode kolleger.

Om dig

Du har måske erfaring som fx tømrer eller murer. Det vigtigste er, at du har et bredt kendskab til byggeri, herunder bl.a. murværk, tag, spær, vinduer, isolering og snedkerarbejde og heller ikke går af vejen for at svinge en pensel i ny og næ.

Som person
  • Er du dygtig til at tale med forskellige typer af mennesker
  • Du forstår at lytte og samtidig stå fast, når det er nødvendigt
  • Trives du med masser af opgaver og endnu større variation
  • Håndterer du ukendte situationer sikkert og med et smil
  • Har du en vis portion tålmodighed og lysten til at gøre vores kunder glade
  • Arbejder du systematisk og effektivt
Det får du

Du bliver en del af en familiejet virksomhed i vækst, som sætter en ære i, at vores håndværk er af højeste kvalitet. Udvikling af både virksomheden og vores medarbejdere er højt på vores agenda. Derfor får du også adgang til vores medarbejder-app, hvor du både finder intromateriale og adgang til diverse medarbejderkurser. Som vores nye servicehåndværker venter der dig desuden – udover firmabil og lækkert værktøj - god timeløn jf. dine kvalifikationer, pension og personalegoder.

Klar til at søge?

Er du allerede nu klar til at søge stillingen, så klik på “Søg stillingen” her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Morten Aastrup Sandgrav. Vi er klar til at ansætte, så snart vi møder den rigtige kandidat og forventer løbende at indkalde til samtaler.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RESTAURANT VARNA ApS

Erfaren kok til travl restaurant søges

Aarhus

Vi på Restaurant Varna søger en ny kok med tiltrædelse efter aftale.


Vi er en multifunktionel restaurant som arbejder med mange typer afviklinger.
Vi laver overvejende selskaber i alle afskygninger. Vi er værter for mange bryllupper, konfirmationer, firmafester, julefrokoster, brunchselskaber og barnedåbe - alt fra 15 op til 300 personer.
Vi kan have flere selskaber i huset på samme tid - hvorfor vi ofte har 3 selskaber eller flere på en dag. 

Vi har sideløbende en ala carte restaurant som har åbent når vi ikke er fuldt booket med selskaber.
Her arbejder vi på højt niveau med en 5 retters menu med mulighed for tilkøb af yderligere.
På søndage har vi oftest luksus-brunch med 100-160 gæster, mens vi har andre selskaber.

Nøgleordet i vores virke er en 5-stjernet oplevelse - 360 grader.
Vi bestræber os på at give vores gæster en fuldkommen oplevelse med alt det indebærer, samtidig med, at vores personale har gode arbejdsforhold, trivsel og ordentlighed på arbejdspladsen. 

Vi søger en person som kan opfylde følgende krav:
 - Dansktalende erfaren kok
 - Erfaring med afvikling af selskaber og ala carte
 - Ledererfaring og er god til at lære fra sig
 - En person som rummer højt humør og humor
 - Er god til strukturering - både fra dag til dag, men også med et overblik over den næste uge og måned
 - En som har en kreativ tilgang til udarbejdelse af nye menuer
 - En holdspiller

Dette kan vi tilbyde dig:
 - Udvikling indenfor følgende områder:
    Strukturering, ledelse, planlægning, sammensætning af menuer, medarbejderudvikling og overblik
 - 
Gode arbejdsforhold med mulighed for en fleksibel arbejdskalender
 - God løn som sættes efter kvalifikationer
 - En plads i et team af passionerede kollegaer
 
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os et cv, og vi vil tage en samtale om muligheden for en ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 19/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MATEMATISK KANTINE

Kok til Matematisk Kantine (Aarhus Universitet)

Aarhus

Periode: Fra 1. januar 2026 – ca. 12 måneder med mulighed for fastanesttelse.
Arbejdssted: Matematisk Kantine, Aarhus Universitet

Vi søger en fagligt dygtig og engageret kok som barselsvikar, der har lyst til at blive en del af vores køkkenteam i Matematisk Kantine på Aarhus Universitet.

Som en del af vores køkken bliver du en vigtig brik i en travl, men god hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og godt humør er i højsædet. Vi laver mad til både daglig kantinedrift og mange spændende arrangementer – fra konferencer og møder til receptioner og selskaber.

Dine opgaver vil bl.a. være:

·       Produktion af varme retter til dagens buffet og arrangementer

·       Planlægning og klargøring af forplejning til møder, frokost og events

·       Bidrage med idéer til nye retter og menuer

·       Sørge for høj kvalitet, hygiejne og struktur i køkkenet

Vi søger dig, der:

·       Er uddannet kok eller har solid erfaring fra køkkenbranchen

·       Arbejder selvstændigt og trives i et miljø med mange bolde i luften

·       Har et godt overblik – også når der er travlt

·       Er fleksibel, positiv og en god holdspiller

Vi tilbyder:

·       Et alsidigt job i et moderne universitetsmiljø

·       Gode arbejdstider (typisk mandag–fredag i dagtimerne)

·       Et stærkt og humoristisk team med høj faglighed

·       Løn efter kvalifikationer

📅 Tiltrædelse: 1. januar 2026
📩 Ansøgningsfrist: vi holder løbende samtaler
📍 Arbejdssted: Matematisk Kantine, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C

Send din ansøgning og evt. CV til Mads Ankjærmac@math.au.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte os på tlf.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RESTAURANT VARNA ApS

Køkkenmedhjælper med erfaring søges

Aarhus

Vi på Restaurant Varna søger en ny køkkenmedarbejder med tiltrædelse efter aftale.


Vi er en multifunktionel restaurant som arbejder med mange typer afviklinger.
Vi laver overvejende selskaber i alle afskygninger. Vi er værter for mange bryllupper, konfirmationer, firmafester, julefrokoster, brunchselskaber og barnedåbe - alt fra 15 op til 300 personer.
Vi kan have flere selskaber i huset på samme tid - hvorfor vi ofte har 3 selskaber eller flere på en dag. 

Vi har sideløbende en ala carte restaurant som har åbent når vi ikke er fuldt booket med selskaber.
Her arbejder vi på højt niveau med en 5 retters menu med mulighed for tilkøb af yderligere.
På søndage har vi oftest luksus-brunch med 100-160 gæster, mens vi har andre selskaber.

Nøgleordet i vores virke er en 5-stjernet oplevelse - 360 grader.
Vi bestræber os på at give vores gæster en fuldkommen oplevelse med alt det indebærer, samtidig med, at vores personale har gode arbejdsforhold, trivsel og ordentlighed på arbejdspladsen. 

Vi søger en person som kan opfylde følgende krav:
 - Dansktalende (ikke et krav)
 - Erfaring snitteopgaver
 - Erfering med opvask
 - En person som rummer højt humør og humor
 - Er god til strukturering - både fra dag til dag, men også med et overblik over den næste uge og måned
 - En holdspiller

Dette kan vi tilbyde dig:
 - Udvikling indenfor følgende områder:
    Strukturering, ledelse, planlægning, sammensætning af menuer, medarbejderudvikling og overblik
 - 
Gode arbejdsforhold med mulighed for en fleksibel arbejdskalender
 - God løn som sættes efter kvalifikationer
 - En plads i et team af passionerede kollegaer
 
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os et cv, og vi vil tage en samtale om muligheden for en ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 19/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Sifsgård Plejehjem søger social- og sundhedsassistenter til fortrinsvis aftenvagt

Aarhus

Om jobbet:

Vi søger to social- og sundhedsassistenter til 37 timer om ugen i blandede vagter, som har lyst til at bidrage til vores fortsatte udvikling og faglige fællesskab.

Vil du være en del af et plejehjem i udvikling, hvor fagligheden er i centrum, og hvor vi sammen skaber et godt sted at bo – og et godt sted at arbejde? 

Du trives i et miljø, hvor der er plads til refleksion, læring og sparring, og hvor vi sammen løfter kvaliteten i plejen og skaber psykologisk tryghed – både for beboere og kolleger.
Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent på Sifsgård Plejehjem. 

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen på Sifsgård Plejehjem, hvor vi sammen skaber et godt sted at bo og et godt sted at være.

Du er velkommen til at komme forbi og se vores hus, og få en god snak med os, så tøv ikke med at ringe eller skrive.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

Din profil:
Vi søger dig, som:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • brænder for at yde pleje med respekt, nærvær og faglig stolthed
  • tager medansvar for et godt samarbejde og en positiv kultur
  • har lyst til at lære nyt, dele din viden og være en del af et engageret team
  • trives med forandringer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er åben over for forandringer 
  • er omstillingsparat og fleksibel i dine arbejdsgange  
  • gerne vil udvikle dig fagligt og personligt og at du kan lide at have indflydelse på egen arbejdsgang  
  • tager udgangspunkt i beboernes ønsker og ikke har noget imod at være spontan, så du kan skabe de bedste stunder for beboerne  
  • arbejder rehabiliterende  
  • yder daglig pleje og omsorg af høj kvalitet 
  • er udadvendt, da du vil få stor kontakt med beboere, familier, samarbejdspartnere og dine kolleger  

Vi tilbyder:

  • en fast stilling på 37 timer i blandede vagter (dag/aften)
  • en arbejdsplads i bevægelse – hvor du kan være med til at forme fremtiden
  • et fagligt stærkt og hjertevarmt arbejdsfællesskab
  • en nærværende og tilgængelig ledelse
  • introduktion og oplæring med fokus på, at du bliver tryg i din rolle

Derfor skal du vælge os:

En arbejdsplads i forandring – med plads til dine idéer

Sifsgård Plejehjem gennemgår lige nu en stor forandring, hvor vi bl.a. er i gang med at justere arbejdsgange og strukturer for at skabe en endnu bedre hverdag – både for beboere og medarbejdere.

Som vores nye kollega får du stor mulighed for at præge din stilling og være med til at udvikle vores måde at arbejde på.
Vi glæder os til at høre dine idéer til, hvordan vi sammen kan skabe det bedste plejehjem.

Du skal synes, det er spændende, at ting er under forandring, og have lyst til at bringe både din faglighed og personlighed i spil.

Hos os arbejder vi ud fra princippet "ansvar giver frihed" – det betyder, at vi viser tillid til hinanden og forventer, at alle arbejder samvittighedsfuldt og ansvarsbevidst i hverdagen.

Hos os får du mulighed for at:

  • bidrage til høj faglighed i plejen gennem din viden og erfaring
  • arbejde i et tværfagligt team med fokus på samarbejde og udvikling
  • få indflydelse på din egen rolle og på, hvordan vi sammen udvikler Sifsgård Plejehjem
  • deltage i vores faglige udviklingsrejse – herunder et spændende forløb med Demensrejseholdet fra Styrelsen for Patientsikkerhed i foråret 2026
    Her skal vi over 20 uger omsætte personcentreret omsorg til praksis og finde gode, holdbare løsninger for vores beboere.

Tæt samarbejde med ledelsen

På Sifsgård Plejehjem bliver du en del af et tæt og trygt fællesskab, hvor samarbejdet med ledelsen vægtes højt.
Vi har én forstander og to viceforstandere, som værner om den åbne dialog og det nære samarbejde med alle medarbejdere.

Ingen skal stå alene med de dilemmaer og beslutninger, der kan opstå i hverdagen på et plejehjem.
Du vil møde en ledelse, der favner forskellighed, er nysgerrig på nye perspektiver og sætter en ære i at støtte medarbejderne i det daglige arbejde.

Om afdelingen:
Sifsgård Plejehjem er et alment plejehjem, opført i 2013, med 59 boliger fordelt på fire etager.
Fra de fleste boliger er der udsigt til grønne arealer i Åbyparken, og i nærområdet findes flere dagligvarebutikker.

første og anden sal har beboerne adgang til altaner, mens der i stueetagen er en fælles terrasse og en dejlig have med nem adgang til parken.
Det giver både beboere og medarbejdere gode muligheder for at nyde udelivet og det grønne omkring os.

På plejehjemmet er der også tilknyttet to ergoterapeuter, to fysioterapeuter og tre sygeplejersker, som understøtter medarbejderne, beboerne og kvaliteten i plejen.

Vi er i alt omkring 50 engagerede medarbejdere – blandt andet ernæringsassistenter, serviceassistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter – som arbejder tværfagligt for, at vores beboere oplever tryghed, omsorg og livskvalitet i hverdagen

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2026 eller snarest muligt. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Charlotte, forstander på tlf. 2483 2449.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2026

Vi forventer at afvikle jobsamtalerne løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Vi specialiserer os endnu mere – kom med på holdet i en afdeling med mening, udvikling og plads til livet! Sygeplejerske til Blodsygdomme, AUH

Aarhus

Blodsygdomme står midt i en spændende udvikling. Afsnittet udvider specialets patientgrupper med indlæggelser af CAR-T-behandlede patienter og deltagelse i first-in-human-forskningsprojekter.

Derfor søger vi nu flere engagerede sygeplejersker, som har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab – og samtidig være med til at forme fremtidens hæmatologiske sygepleje.

Hos os får du sygepleje med mening, udvikling og plads til livet – i en afdeling, hvor faglighed og kollegialt fællesskab går hånd i hånd.

Hvorfor vælge os?

Fordi du får et job med både faglig dybde, udvikling og fællesskab, hvor vi løfter hinanden – både i travle perioder og i de gode grin undervejs.

  • Tryg og personlig oplæring
    Du får en introduktionsansvarlig, makkerskab og en introduktions-app, der guider dig trin for trin. Vi møder dig, hvor du er, og støtter dig hele vejen.
  • Faglig udvikling i et specialiseret miljø
    Du bliver en del af et afsnit i bevægelse. Vi ser frem til indlæggelser af CAR-T behandlede patienter og opgaver i tilknytning til first-in-human-projekter.
    Her får du mulighed for at arbejde tæt sammen med forskningssygeplejersker, læger og andre faggrupper – og udvikle kompetencer inden for avanceret hæmatologisk behandling, observation og tekniske procedurer.
  • Læring og refleksion som en del af hverdagen
    Morgenundervisning, refleksionsfora og tværfaglige konferencer er faste indslag. Vi prioriterer faglig nysgerrighed og deler viden i øjenhøjde.
  • Et stærkt socialt og kollegialt fællesskab
    Vi tror på, at trivsel og relationer er afgørende for kvaliteten i plejen.
    Derfor dyrker vi fællesskabet både på og uden for arbejdet – med vinklub, torsdagscafé, barselsgruppe, sociale arrangementer og spontane grin på gangen.
    Her er plads til både faglighed, omsorg og menneskelighed.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
    Vi planlægger vagter i dialog med dig – med blik for både dine ønsker og afdelingens behov.
    Vi ved, at livet forandrer sig og vi gør vores bedste for at skabe balance gennem de forskellige livsfaser.

Hvem er du?

  • Du trives med komplekse patientforløb, der både byder på kurativ og palliativ behandling.
  • Du er nysgerrig på avanceret behandling og udvikling.
  • Du er en holdspiller med blik for samarbejde og kommunikation.
  • Du værdsætter både høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Du kan indgå i en vagtplan med weekendvagter hver 3. weekend samt aften- og nattevagter i passende omfang.

Om os

Vi er et hæmatologisk sengeafsnit med 33 senge fordelt på to teams.
Vi modtager patienter med lymfekræft, leukæmi og myelomatose – herunder ungestuer for patienter mellem 18-29 år og en integreret Hjemmeklinik for ambulante leukæmipatienter.

Afsnittet er en del af Blodsygdomme og står nu foran en markant faglig specialisering med CAR-T-behandlede patienter og first-in-human-projekter.
Vi er stolte af at være en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og varme relationer er en del af vores DNA – og hvor vi udvikler os sammen, både som fagpersoner og mennesker.

Praktisk info

  • Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
  • Faste stillinger og vikariater – vi arbejder i 2 holdskift (enten dag/aften eller dag/nat), 37 timer pr. uge.
  • Ansøgningsfrist fredag d. 21. november 2025
  • Ansættelsessamtaler onsdag d. 26. november 2025
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
  • Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Vil du være med, når vi tager næste skridt i hæmatologien?
Så glæder vi os til at høre fra dig!


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ambitiøse og udviklingsorienterede akademiske sundhedsfaglige medarbejdere til opgaver i UTH-funktionen (Aarhus, Aalborg, Odense eller København)

Aarhus

Vil du gøre en forskel for kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet og være med til at styrke brugen af data i arbejdet for et trygt sundhedsvæsen? Kunne du tænke dig en central rolle i udviklingen af, hvordan vi bruger rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) til at styrke læring i sundhedsvæsenet? Så er en stilling i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) måske noget for dig.   


Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har den 1. maj 2025 overtaget den nationale opgave med ordningen for utilsigtede hændelser (UTH) og forvaltning af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD). Opgaven bliver varetaget i UTH Funktionen, som er et tværgående team i instituttet, bestående af akademiske sundhedsfaglige medarbejdere, systemforvaltere, jurist, webmaster og supportmedarbejdere. Funktionen er i fuld gang med at etablere sig og indgå i det målrettede arbejde med at forbedre kvaliteten og sikkerheden i det samlede sundhedsvæsenet for patienterne og borgere.    

Til funktionen søger vi til 2 nye engagerede kollegaer, der vil være med til at varetage opgaver i UTH Funktionen samt fortsætte opbygningen af den nye funktion i SundK.   

  

Dine opgaver bliver 

  • At omsætte data og rapporteringer af utilsigtede hændelser til viden og læring, der styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet
  • Strukturering og analyse af viden fra rapporterede UTH’er  
  • Bidrage til formidling af viden om og fra UTH’er  (hjemmeside, pjecer, nyheder, oplæg mm)
  • Udgivelse af rapporter om patientsikkerhed med nationale trends og fokusområder 
  • Udarbejdelse og præsentation af oplæg til konferencer og møder 
  • Dialog og samarbejde med interessenter indenfor patientsikkerhed, herunder planlægge og afholde møder 
  • Sparring og faglig støtte om patientsikkerhed til sundhedsfaglige medarbejdere i sundvæsenet   
  • Offentlige forvaltningsopgaver (henvendelser, aktindsigter mm) og processtyring 

  

Vi søger dig, som 

  • Har en relevant akademisk sundhedsfaglig uddannelse. Du kan f.eks. have en sundhedsfaglig professionsbachelor med en kandidatgrad, farmaceut, læge 
  • Er analytisk og har erfaring med dataopsamling og -analyse 
  • Har gode kommunikationsevner og kan formidle komplekse emner klart og præcist 
  • Er samarbejdsorienteret og kan indgå i dialog med forskellige interessenter 
  • Har erfaring med offentlig forvaltning eller interesse for området 
  • Tidligere erfaring med patientsikkerhed er en fordel 

Vi tilbyder 

  • En spændende og engageret arbejdsplads med fokus på udvikling og innovation 
  • Mulighed for, i samarbejde med eksterne parter, at gøre en forskel indenfor patientsikkerhed 
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger 
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • Arbejdsplads i Aarhus, Aalborg, København eller Odense 

  

Løn og ansættelse 

Stillingerne ønskes besat snarest og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.   
Arbejdsstedet er et af vores kontorer i Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller i København (Rigshospitalet).   
Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.  
  

Ansøgning 

Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest den 27. november2025. Samtaler er planlagt til den 8. december 2025 i Odense.  
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetskonsulent Annette Skovgaard Lund på 2943 9222 eller funktionsleder Pernille Fendinge på 2013 5295.  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
 

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 
Kvalitetsinstituttet er oprettet pr. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder: 

  • Udarbejdelse af kliniske retningslinjer 
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier 
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser 
  • Drift og udvikling af arbejdet med UTH’er og Dansk Patientsikkerhedsdatabase 

Med mere end 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Selvstændig vvs-montør gerne med blikkenslager erfaring søges

Midtdjurs VVS ApS

Syddjurs

Er du en dygtig og erfaren VVS-montør gerne blikkenslager erfaring, der trives med en afvekslende hverdag? Vi søger en engageret montør til spjældopgaver på Djursland. Hos os vil du få en spændende og udfordrende hverdag, hvor du håndterer alt fra små reparationer til større installationsopgaver for både private og erhvervskunder.

favourite-job-icon Gem

Omsorgsmedhjælpere søges til Fenrishus

Omsorgsmedhjælper søges til Fenrishus

Mon du befinder dig imellem 2 studieperioder og ikke helt ved hvad du skal bruge dit sabbatår på?
Har du mod på faglige udfordringer og udvikling blandt ganske særlige børn og unge, og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig. 

Hvem er vi:
Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og omsorgsmedhjælpere i et stærkt tværfagligt miljø.

Børnene og de unge er i alderen 0-25 år, med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Alle børn og unge er kørestolsbrugere, de har ikke talesprog, og benytter i stedet alternativ supplerende kommunikation (ASK).

Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af delmål for det enkelte barn og unge ud fra den kommunale handleplan. Vi arbejder pædagogisk og sundhedsfagligt gennem delmål, sansemotorik, aktiviteter og lejringer. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til børnene og de unge, hvor deres færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. I det daglige arbejde har vi fokus på at skabe relationer til børnene og de unge, da det er gennem vores samspil, at deres udviklingsmuligheder understøttes. 
 
Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nærvær, omsorg og åbenhed er nøgleordene
  • et meningsfyldt arbejde, med skønne beboere, gode kollegaer, og dage der aldrig er ens
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag
  • individuel oplæring

Forventninger til dig:
Vi er på udkig efter en medarbejder, der har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling og der sammen med de øvrige medarbejdere kan håndtere udfordrende situationer, samtidig med, at du skaber tryghed og udviser omsorg for både børnene og de unge, samt forældre og kolleger.

Det er vigtigt at du er omstillingsparat, da du kommer til at hjælpe dine kommende kollegaer med forflytninger og andre opgaver, der kræver at I er to om opgaven. Det vil derfor være nødvendigt, at du har lyst til at arbejde på flere afdelinger.
 
Du vil komme til at samarbejde tværfagligt med de øvrige faggrupper, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed.
 
Som medarbejder på Fenrishus arbejder du professionelt med børn og unge med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske. 
 
Du skal være i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene. Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og de unge og deres forældre, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne.
 
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.
Medsend CV hvorpå der er påført relevant erfaring og evt. uddannelse.

Om SBU:
SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Ansættelse og arbejdstid:
Ansættelse senest pr. 1. januar 2026 eller aftale, meget gerne før. Stillingen er på 32 timer.

Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter dag/aften og weekendvagter.

Ansættelsen er et vikariat, der løber fra d. 1. januar til d. 31. august 2026.

Ansøgningsfrist: 15. december 2025 kl. 23.59.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Danske Regioner.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Monrad Jensen på tlf.: 2343 8525, eller afdelingsleder Anne Mæng på tlf.: 9117 9404.

Læs mere om SBU her - eller se filmen om Fenrishus her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Midtjylland

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 15 December 2025

Kontaktperson

Ulla Monrad Jensen

234385251

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling