WorkWithUs
close-button

Hotel Hesselet A/S

Morgenvært søges til Hotel Hesselet

Nyborg

Hotel Hesselet ligger et af de smukkeste steder på Fyn. Lige der, hvor skoven møder havet, og hvor man kan se den bro, der forbinder Sjælland med Fyn. Hesselet ligger i Nyborg, som helt tilbage i middelalderen var det sted, hvor kongen mødtes med rigets vigtigste folk. I dag er hotellet et sted, hvor alle mennesker mødes, og hvor gæstfrihed bliver til hjemlighed.

Hotellet har taget navn efter skoven, den ligger i, og Hesselet betyder der, hvor de små hasseltræer gror. Vi er stolte af at være et af Danmarks mest elskede strandhoteller, og vi stræber efter at give alle vores gæster en oplevelse ud over det hjemmevante, hvad enten de bor, spiser eller er til konference på hotellet.

Hotel Hesselet er under forandring – og i gode hænder

Hotel Hesselet blev i 2024 overtaget af Carama Family Office, som har en klar vision: at bevare Hesselets sjæl og samtidig udvikle hotellet til fremtidens gæsteoplevelser – uden at gå på kompromis med stedets historie og hjertevarme.

Med de nye ejere er der sat gang i en nænsom fornyelse af hotellets faciliteter, restaurant og udearealer. Der investeres i både rammerne og menneskene bag – med et stort fokus på faglig stolthed, trivsel og service i særklasse.

Målet er ambitiøst, men klart: Hotel Hesselet skal være blandt Danmarks mest attraktive hoteller – både for gæster og medarbejdere. Her skal man kunne mærke den særlige ro, kvalitet og nærvær, som Hesselet har været kendt for siden 1967 – i en opdateret og tidssvarende version.

Er du den første, der giver vores gæster en god start på dagen?

Vi søger en smilende, energisk og serviceminded morgenvært, som elsker værtsrollen og brænder for at skabe en varm og imødekommende morgenoplevelse for vores gæster.

Du bliver en del af vores morgenhold, som består af to kollegaer. Sammen er I ansigtet udadtil i restauranten om morgenen og sikrer, at både hotellets overnattende gæster samt vores mange møde- og konferencegæster får en god start på dagen.

Ud over morgenmadsserveringen vil der på de fleste hverdage også være servering og afvikling af morgenforplejning og frokost til hotellets møde- og konferencegæster. Derfor bliver du en vigtig del af den samlede oplevelse for vores gæster gennem hele formiddagen.

I hverdagen arbejder du på lige fod med de to øvrige kollegaer på morgenholdet, hvor I sammen planlægger og løser dagens opgaver. Hver anden weekend – lørdag og søndag – har du ansvaret for morgenserveringen og for, at vores gæster møder en restaurant, der er indbydende, velforberedt og præget af nærvær og overskud.

Stillingen er primært på hverdage i tidsrummet kl. 07.30-15.30. Hver anden weekend er arbejdstiden kl. 06.30-14.30.

Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling med primært dagarbejde.

  • Et stærkt og engageret tjenerteam med gode kolleger.

  • En arbejdsplads med mange glade stamgæster og højt serviceniveau.

  • Stor frihed under ansvar i den daglige drift af morgenserveringen.

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra restaurant-, café- eller hotelbranchen – gerne som tjener.

  • Brænder for værtskab og elsker kontakten med mennesker.

  • Er smilende, positiv og har let til grin.

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.

  • Har øje for detaljen og sætter en ære i, at restauranten altid fremstår indbydende.

  • Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde med dine kolleger.

Arbejdsmiljø

Hos Hotel Hesselet værner vi om en varm, familiær og hjertelig atmosfære – både blandt kollegaer og over for vores gæster. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem ægte samarbejde, nærvær og interesse for hinanden.

Vi forventer, at du bidrager med din personlighed, energi og engagement – både i dit arbejde og i samspillet med kolleger og gæster. Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok, med fokus på både trivsel og succes.

Vi arbejder målrettet på at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser i branchen. Som en del af vores restaurantteam bliver du en del af et engageret hus med ambitiøse mål, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder.

Løn og vilkår

Løn efter kvalifikationer. Derudover tilbyder vi pension, sundhedsforsikring og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og nærmere aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Send din ansøgning og CV til vores Restaurantchef Rasmus Weimar på rasmus@hesselet.dk.  Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus på 65 31 30 29.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
43
Få flere jobtilbud
Array

Nyborg Kommune

Social- og sundhedshjælpelever til hovedforløbet 

Nyborg

Er du vores nye social- og sundhedshjælperelev til hovedforløbet?

Har du lyst til at uddanne dig i et spændende og udviklende læringsmiljø med høj kvalitet?

I Nyborg Kommune har vi fokus på at skabe gode rammer for din uddannelse. Som elev bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab og et inspirerende læringsmiljø, hvor din udvikling er i fokus, og hvor du hver dag er med til at gøre en forskel, sammen med borgerne.

Som elev i Nyborg Kommune oplever du et tæt samarbejde med praktikvejleder, uddannelseskoordinator, daglig leder og kollegaer, som alle tager aktiv del i din uddannelse, sammen med dig.

Du bliver en del af et tværfaglig team, hvor der arbejdes rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende.

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er uddannelsesparat og tager ansvar for din egen uddannelse.
  • Er fagligt motiveret til at løse dine opgaver i tråd med den fælles kerneopgave.
  • Er engageret og nysgerrig på faget ved at opsøge viden både teoretisk og praktisk.
  • Indgår aktivt i arbejdsfællesskabet ved at være mødestabil og bidrage til arbejdsglæde.
  • Overholder de gældende adgangskrav (læs mere om adgangskravene på http://sosufyn.dk/ansoegning/ eller kontakt en vejleder på vejledning@sosufyn.dk)
  • Har søgt optagelse på Sosufyn via www.optagelse.dk

Opstart af uddannelsen
Opstart af uddannelsen er 26. oktober 2026.

Økonomi under uddannelsen:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ordinær løn 14.250 kr./måned.

Du kan søge om at blive voksenelev
Er du 25 år eller derover, har du mulighed for at få voksenelevløn, hvis du har et års relevant erhvervserfaring med opgaver inden for pleje- og omsorgsområdet til voksne med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit inden for de seneste 4 år.

Eller er fyldt 25 år, har arbejdet 30-37 timer ugentligt i  mindst 4 måneder i Sundhed og ældre i Nyborg kommune og har et positivt referenceskema fra lederen kan du få voksenelevløn under uddannelsen.
Ansøgningsskemaet til voksenelevløn kan hentes på www.nyborg.dk. Skemaet uploades sammen med dokumentation for relevant erhvervserfaring, fx ansættelsesbrev eller lønsedler.

Voksenelevløn pr. 01.04.2026 er 25.376 kr./måned.

Du kan søge om at blive voksenlærling
Er du ledig, kan du via Jobcenteret undersøge muligheden for at få voksenlærlingeløn.
Voksenlærlingeløn er 25.376 kr./måned.
Når du sender din ansøgning bedes du sende al relevant information med, såsom 

  • Motiveret ansøgning
  • Uddannelsesplan ud fra din Realkompetence vurdering fra SosuFyn
  • Eksamensbeviser
  • CV

Vi håber, at vi har vagt din nysgerrighed og lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab i Nyborg Kommune.

Vil du vide mere?
Kontakt vores uddannelseskoordinatorer: 
Marianne Rask via mail: mara@nyborg.dk / tlf.: 5159 9303 
Karin Ravnø via mail: krav@nyborg.dk / tlf.: 2336 2683.

Ansøgningsfrist 9. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende dog senest 15. og 16. september 2026
Tiltrædelse 26. oktober 2026

Vi indhenter offentlig straffeattest. Straffeattesten kan få betydning for om uddannelsesaftalen indgås.

Får du afslag på din ansøgning om elevstilling, er Nyborg kommune forpligtet til at registrere afslaget. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datahuset i Styrelsen for It og læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistisk formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø. 

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nyborg Kommune

Juulskov Huset i Nyborg Kommune søger en klinisk psykolog til 15 timer ugentligt

Nyborg

Brænder du for arbejdet med anbragte børn og unge, og søger du en stilling, der kan kombineres med egen praksis eller anden beskæftigelse? Så er du måske vores nye psykolog i Juulskov Huset.

Vi søger en klinisk psykolog til et barselsvikariat på 15 timer ugentligt svarende til cirka to arbejdsdage om ugen. Vikariatet løber fra 1. oktober 2026 og forventes at vare cirka ét år.

Stillingen er særligt velegnet til dig, som driver selvstændig praksis, arbejder som konsulent eller har anden beskæftigelse ved siden af, og som ønsker at indgå i et fagligt stærkt miljø med fokus på børn og unge med komplekse problemstillinger.

Om Juulskov Huset
Juulskov Huset er et døgntilbud med specialpædagogisk indsats for børn og unge med komplekse psykologiske og sociale problemstillinger. Børnenes vanskeligheder er ofte mangeartede, men karakteriseres typisk ved tidligt omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser, kognitive vanskeligheder, personlighedsmæssige udfordringer samt eventuel psykiatrisk overbygning.

Vores arbejde tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi og en miljøterapeutisk tilgang. Erfaring med eller interesse for målgruppen og vores teoretiske grundlag er naturligvis en fordel.

Dine arbejdsopgaver
Som psykolog i Juulskov Huset vil dine opgaver blandt andet være:

  • Personalesupervision  
  • Psykologisk sparring med det pædagogiske personale
  • Deltagelse i tværfaglige møder og behandlingskonferencer
  • Bidrag til udvikling af behandlingsmæssige indsatser
  • Individuelle samtaleforløb eller gruppeforløb med børn og unge efter behov

Arbejdstiden planlægges som udgangspunkt på to faste hverdage ugentligt efter nærmere aftale.

Vi søger en psykolog, som:

  • Er psykolog med praksis uddannelse (klinisk psykolog) eller har erfaring med målgruppen og ovenstående arbejdsopgaver. 
  • Vil arbejde udviklingsorienteret og tværfagligt.
  • Er fagligt velfunderet og kan omsætte psykologisk teori til pædagogisk praksis.
  • Har erfaring med supervision, sparring eller konsultativ praksis.
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med andre faggrupper.
  • Har et anerkendende og positivt menneskesyn.  

Vi tilbyder:

  • En fleksibel deltidsstilling på 15 timer ugentligt.
  • Mulighed for at kombinere stillingen med egen praksis eller anden beskæftigelse.
  • En spændende og meningsfuld arbejdsplads med høj faglighed.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse.
  • Mulighed for at præge og udvikle de psykologfaglige indsatser.

Yderligere information: 
Stillingen er et barselsvikariat. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mie Krogh Jensen på tlf.: 2156 2407 eller mail: mkrj@nyborg.dk

Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt 10. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nyborg Kommune

Hjemmeplejedistrikt Aften søger en aftensygeplejerske

Nyborg

– med blik for helheden og fremtidens løsninger

Vil du være sygeplejerske et sted, hvor faglighed, relationer og selvbestemmelse går hånd i hånd – og hvor den nye ældrelov ikke bare er ord, men noget vi arbejder ud fra hver dag?

Vi søger en aftensygeplejerske, der vil være med til at skabe tryghed, kvalitet og sammenhæng i borgernes eget hjem – og som motiveres af at arbejde rehabiliterende, helhedsorienteret og med borgeren i centrum.

Vi søger:  

  • Sygeplejerske til aftenvagt med weekendarbejde som udgangspunkt hver 4. weekend. 

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.   

Stillingen ønskes besat fra 1. september 2026 eller snarest derefter. 

Hos os får du mulighed for at:

  • Arbejde tæt på borgeren og gøre en mærkbar forskel hver dag.
  • Bruge din faglighed selvstændigt og i stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Bidrage aktivt til implementeringen af den nye ældrelov, hvor selvbestemmelse, værdighed og nærvær er fundamentet.
  • Være en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor faglig refleksion og kvalitet prioriteres højt.

Vi arbejder efter den nye ældrelovs principper – det betyder, at du:

  • Møder borgeren som et helt menneske med egne ønsker og ressourcer.
  • Arbejder rehabiliterende og understøtter borgerens livskvalitet og selvstændighed.
  • Er med til at skabe sammenhængende og fleksible borgerforløb.
  • Bidrager til faglig udvikling og nytænkning i ældreplejen.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sygeplejefaglige vurderinger og indsatser i borgerens eget hjem.
  • Koordinering og tværfagligt samarbejde med kolleger, læger og pårørende.
  • Akut og planlagt sygepleje.
  • Vejledning og sparring med social- og sundhedspersonale.

Vi søger dig, som:

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har lyst til at arbejde i aftenvagt.
  • Trives med selvstændigt ansvar og samtidig værdsætter samarbejde.
  • Har fokus på faglig kvalitet, relationer og borgerinddragelse.
  • Ser muligheder i udviklingen af fremtidens ældrepleje.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og gode kolleger.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor din stemme og din faglighed gør en forskel.

Sammen skaber vi en ældrepleje med værdighed, kvalitet og mennesket først.

Om Distrikt Aften 
Distrikt Aften er ét af seks distrikter i Sundhed og Ældre i Nyborg Kommune. Vi besøger ca. 750 borgere i Ullerslev, Ørbæk og Nyborg by.

Vi er ca. 90 medarbejdere, som brænder for vores arbejde. Vi er organiseret i faste tværfaglige teams bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og ufaglærte medarbejdere.

Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne. Vores indsats tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov og sker med respekt for den måde, borgeren har levet sit liv på.

Udover at vi altid tilstræber at skabe de bedste rammer og vilkår for vores borgere, ønsker vi også at være en arbejdsplads med høj moral. Har du en høj faglighed, så er vi et sted, hvor du kan bygge oven på dit fundament hver eneste dag. Vi tror, at faglig udvikling er vejen til tilfredse medarbejdere, som giver tilfredse borgere.

Samtidig er vi en del af et stærkt arbejdsfællesskab i Sundhed og Ældre, hvor vi sammen arbejder med kerneopgaven:
"Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv."

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

  • Distriktsleder Susanne Jensen, tlf.: 2169 9390 
  • Assisterende distriktsleder Louise Raistrick, tlf.: 2327 3631 
  • Assisterende distriktsleder Charlotte Hansen, tlf.: 2937 3610

Ansøgningsfrist 9. august 2026  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13. august 2026
Tiltrædelse 1. september 2026 eller hurtigst muligt

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit miljø.

Vi glæder os til at høre mere fra dig!

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges

ODIN ENGINEERING A/S

Slagelse

Hos ODIN Engineering søger vi en dygtig industritekniker/CNC-operatør, der trives med komplekse opgaver, høj præcision og produktion i små serier.

Du kommer til at arbejde med programmering, opstilling og CNC-bearbejdning på moderne bearbejdningscentre, hvor forståelse for emnets funktion og kompromisløs kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Det, du producerer, monteres ofte i vores helt unikke maskinkonstruktioner her på site eller ude i verden.

favourite-job-icon Gem

Morgenvært søges til Hotel Hesselet

Hotel Hesselet ligger et af de smukkeste steder på Fyn. Lige der, hvor skoven møder havet, og hvor man kan se den bro, der forbinder Sjælland med Fyn. Hesselet ligger i Nyborg, som helt tilbage i middelalderen var det sted, hvor kongen mødtes med rigets vigtigste folk. I dag er hotellet et sted, hvor alle mennesker mødes, og hvor gæstfrihed bliver til hjemlighed.

Hotellet har taget navn efter skoven, den ligger i, og Hesselet betyder der, hvor de små hasseltræer gror. Vi er stolte af at være et af Danmarks mest elskede strandhoteller, og vi stræber efter at give alle vores gæster en oplevelse ud over det hjemmevante, hvad enten de bor, spiser eller er til konference på hotellet.

Hotel Hesselet er under forandring – og i gode hænder

Hotel Hesselet blev i 2024 overtaget af Carama Family Office, som har en klar vision: at bevare Hesselets sjæl og samtidig udvikle hotellet til fremtidens gæsteoplevelser – uden at gå på kompromis med stedets historie og hjertevarme.

Med de nye ejere er der sat gang i en nænsom fornyelse af hotellets faciliteter, restaurant og udearealer. Der investeres i både rammerne og menneskene bag – med et stort fokus på faglig stolthed, trivsel og service i særklasse.

Målet er ambitiøst, men klart: Hotel Hesselet skal være blandt Danmarks mest attraktive hoteller – både for gæster og medarbejdere. Her skal man kunne mærke den særlige ro, kvalitet og nærvær, som Hesselet har været kendt for siden 1967 – i en opdateret og tidssvarende version.

Er du den første, der giver vores gæster en god start på dagen?

Vi søger en smilende, energisk og serviceminded morgenvært, som elsker værtsrollen og brænder for at skabe en varm og imødekommende morgenoplevelse for vores gæster.

Du bliver en del af vores morgenhold, som består af to kollegaer. Sammen er I ansigtet udadtil i restauranten om morgenen og sikrer, at både hotellets overnattende gæster samt vores mange møde- og konferencegæster får en god start på dagen.

Ud over morgenmadsserveringen vil der på de fleste hverdage også være servering og afvikling af morgenforplejning og frokost til hotellets møde- og konferencegæster. Derfor bliver du en vigtig del af den samlede oplevelse for vores gæster gennem hele formiddagen.

I hverdagen arbejder du på lige fod med de to øvrige kollegaer på morgenholdet, hvor I sammen planlægger og løser dagens opgaver. Hver anden weekend – lørdag og søndag – har du ansvaret for morgenserveringen og for, at vores gæster møder en restaurant, der er indbydende, velforberedt og præget af nærvær og overskud.

Stillingen er primært på hverdage i tidsrummet kl. 07.30-15.30. Hver anden weekend er arbejdstiden kl. 06.30-14.30.

Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling med primært dagarbejde.

  • Et stærkt og engageret tjenerteam med gode kolleger.

  • En arbejdsplads med mange glade stamgæster og højt serviceniveau.

  • Stor frihed under ansvar i den daglige drift af morgenserveringen.

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra restaurant-, café- eller hotelbranchen – gerne som tjener.

  • Brænder for værtskab og elsker kontakten med mennesker.

  • Er smilende, positiv og har let til grin.

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.

  • Har øje for detaljen og sætter en ære i, at restauranten altid fremstår indbydende.

  • Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde med dine kolleger.

Arbejdsmiljø

Hos Hotel Hesselet værner vi om en varm, familiær og hjertelig atmosfære – både blandt kollegaer og over for vores gæster. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem ægte samarbejde, nærvær og interesse for hinanden.

Vi forventer, at du bidrager med din personlighed, energi og engagement – både i dit arbejde og i samspillet med kolleger og gæster. Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok, med fokus på både trivsel og succes.

Vi arbejder målrettet på at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser i branchen. Som en del af vores restaurantteam bliver du en del af et engageret hus med ambitiøse mål, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder.

Løn og vilkår

Løn efter kvalifikationer. Derudover tilbyder vi pension, sundhedsforsikring og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og nærmere aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Send din ansøgning og CV til vores Restaurantchef Rasmus Weimar på rasmus@hesselet.dk.  Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus på 65 31 30 29.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Hotel Hesselet A/S

Christianslundsvej 5800

Vigtige datoer

Indrykket: 2 July 2026

Ansøgningsfrist: 27 August 2026

Kontaktperson

Christina Hermeling

ch@hesselet.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling