WorkWithUs
close-button

Mercantec

Midtbyens Gymnasium søger underviser til Teknikfag (udvikling og produktion) på EUX

Silkeborg

Har du en stærk teknisk baggrund inden for produktion og udvikling – og har du lyst til at omsætte din viden til virkelighedsnær og praksisorienteret undervisning?

Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt læringsfællesskab, hvor vi værdsætter samarbejde, faglighed og forskellighed – og hvor vi hver dag arbejder for at give vores elever de bedste forudsætninger for deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv.

Vi søger en underviser til Teknikfag – udvikling og produktion på EUX på Midtbyens Gymnasium. Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på gennemsnitligt ca. 15 timer pr. uge, men med en skæv fordeling af timerne over året. Stillingen kan derfor med fordel kombineres med et andet fleksibelt job eller fx efterløn/pension.

Om faget

I teknikfag – udvikling og produktion arbejder eleverne projektorienteret med udvikling, design og produktion af tekniske løsninger. Der er fokus på hele processen fra idé til færdigt produkt – herunder konstruktion, materialer, produktionsmetoder og optimering.

Du vil undervise et samlet EUX-hold bestående af elever fra uddannelserne:

  • klejnsmed
  • industritekniker
  • personvognsmekaniker
Undervisningen tilrettelægges i høj grad som længerevarende projekter, hvor teori og praksis kobles tæt sammen. Arbejde i værksteder indgår som en naturlig del af undervisningen.

Hverdagen på Midtbyens Gymnasium

Du bliver en del af et moderne erhvervsgymnasium med ca. 900 årselever fordelt på HHX, HTX og EUX. Det giver en dynamisk hverdag og et stærkt fagligt miljø med mange forskellige perspektiver.

Vi lægger vægt på:

  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • videndeling og samarbejde
  • virkelighedsnær og erhvervsrettet undervisning
  • gode relationer til eleverne
Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe og får naturligvis en mentor, som hjælper dig godt i gang – både fagligt og praktisk.

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant lang videregående uddannelse, fx som civil- eller diplomingeniør inden for maskinteknik
  • har relevant erhvervserfaring fra produktions- eller udviklingsmiljøer
  • har interesse for – og gerne erfaring med – projektbaseret undervisning
  • trives i samarbejde med både elever og kolleger
Pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du engageret og relations skabende. Du motiveres af at bringe din faglighed i spil og af at se elever udvikle sig fagligt og personligt.

Ansættelse og vilkår

Der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitligt ca 15 timer pr. uge. I første omgang er stillingen et årsvikariat for skoleåret 26/27, men med mulighed for forlængelse eller evt. fastansættelse.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne og lønindplacering sker efter overenskomstens anciennitetsprincipper.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Tina Frees på telefon 5177 9422. Du kan læse mere om Midtbyens Gymnasium her

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. august 2026.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
190
Få flere jobtilbud
Array

Mercantec

Rektor til Midtbyens Gymnasium

Silkeborg

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks store erhvervsgymnasier og sætte retning for den næste udviklingsfase i en tid præget af reformer, øget konkurrence og nye forventninger til ungdomsuddannelserne?

Midtbyens Gymnasium i Viborg er et moderne gymnasium med 926 elever fordelt på HHX, HTX og EUX. Gymnasiet er en del af Mercantec, som er Viborgs største uddannelsesinstitution, og har siden indflytningen i de nybyggede rammer i 2020 udviklet sig til et attraktivt uddannelsesmiljø med stærk elevtilgang, høj faglighed og et levende ungdomsmiljø.

Samtidig står gymnasiet over for en ny virkelighed. Konkurrencen om eleverne er stigende, ungdomsuddannelsesområdet er under forandring, og den kommende EPX-reform vil påvirke både uddannelseslandskabet og gymnasiets strategiske muligheder. Derfor søger vi en rektor, som kan videreudvikle gymnasiets position og attraktivitet, styrke fællesskabet på tværs af uddannelserne og sætte en tydelig retning for fremtiden.

Opgaven
Som rektor får du det samlede ansvar for Midtbyens Gymnasium og bliver samtidig en central del af Mercantecs øverste ledelse.
Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Sætte retning for gymnasiets faglige, kulturelle og strategiske udvikling.
  • Sikre fortsat høj kvalitet i undervisning – især ift. integration af AI - trivsel, elevmiljø og drift.
  • Styrke gymnasiets synlighed, profil og tiltrækningskraft i et konkurrencepræget marked.
  • Videreudvikle de enkelte uddannelser og understøtte et attraktivt uddannelsesmiljø på tværs af HHX, HTX og EUX.
  • Skabe endnu stærkere sammenhængskraft og fællesskab blandt elever, medarbejdere og ledelse.
  • Lede og udvikle gymnasiets uddannelsesledere gennem tydelig retning, tillid og sparring.
  • Bidrage aktivt til Mercantecs samlede udvikling og udnytte de muligheder, der ligger i samspillet med en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner.
Din profil
Du har solid ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen og trives i krydsfeltet mellem strategi, mennesker og drift.
Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med ledelse af ledere i et pædagogisk miljø.
  • Har indgående kendskab til ungdomsuddannelsesområdet og de uddannelsespolitiske dagsordener.
  • Har forståelse for økonomistyring og ledelse i en selvejende institution.
  • Kan navigere sikkert i komplekse interessentlandskaber og politiske processer.
  • Er en synlig og samlende leder, der skaber følgeskab gennem nærvær, retning og involvering.
Som person evner du at kombinere strategisk udsyn med stærke relationelle kompetencer. Du kan samle mennesker om fælles mål, skabe engagement omkring udvikling og samtidig sikre fremdrift og resultater.

Derfor skal du søge
Du får mulighed for at stå i spidsen for et stærkt og veldrevet gymnasium med et solidt fundament, engagerede medarbejdere og ambitiøse elever. Samtidig får du en central rolle i udviklingen af fremtidens ungdomsuddannelser i Viborg og bliver en del af en stærk chefgruppe i Mercantec, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling går hånd i hånd.

Rekrutteringen varetages i samarbejde med Mercuri Urval og ansøgninger skal derfor sendes via Mercuri Urvals hjemmeside her.

Uddybende information
Du kan læse meget mere om stillingen i det uddybende stillingsnotat her.

Vil du høre mere om stillingen, har du spørgsmål, eller vil du sparre om matchet mellem din profil og stillingen, så kontakt konsulent Carsten Gløvermose Nielsen fra Mercuri Urval på +45 3025 9801. Direktør Adrian Tresoglavić kan også kontaktes på +45 9133 0100.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VEDSKOV-TRÆ SALG V/PETER LAUERSEN

Produktionsmedarbejder til savværk (ufaglært)

Silkeborg

St. Hjøllund Savværk søger produktionsmedarbejder

Er du praktisk anlagt og klar til fysisk arbejde i produktionen? Så har du mulighed for at blive en del af teamet hos St. Hjøllund Savværk.

  Om jobbet

Du kommer til at arbejde med produktion af træpaller i en virksomhed med fokus på effektiv drift og godt samarbejde.

Arbejdsopgaver:

  • Produktion af træpaller
  • Lægge træ i form og samle det med sømpistol
  • Diverse opgaver i forbindelse med produktionen
  Kvalifikationer
  • Ufaglært – erfaring fra produktion er en fordel, men ikke et krav
  • Praktisk anlagt og kan lide fysisk arbejde
  • Robust og klar til en aktiv arbejdsdag
  • Ikke egnet til kandidater med større skånehensyn
  Sprog
  • Du kan kommunikere på dansk
  • Alternativt kan du kommunikere på engelsk (det behøver ikke være perfekt)
  Arbejdstid
  • Kl. 07.00 – 15.00 eller efter aftale
  Transport
  • Det er et krav, at du har kørekort B og egen bil, da arbejdspladsen ikke er tilgængelig med offentlig transport
  Arbejdssted

St. Hjøllund Savværk
Faurholtvej 3
7362 Hampen

Interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Himmelbjerg Golf Club

Køkkenmedhjælper / Cafemedarbejder til Café Mulligans (Deltid)

Silkeborg

Himmelbjerg Golf Club søger en serviceminded medarbejder til caféen

Vil du arbejde i naturskønne omgivelser og være en del af hverdagen i en aktiv golfklub? Så har du nu mulighed for at blive en del af teamet i Café Mulligans hos Himmelbjerg Golf Club.

Om jobbet

Du bliver en del af caféen, som er klubbens spisested for både medlemmer og gæster. Her serveres kolde og varme retter, sandwich samt drikkevarer.

Vi tilbyder:

  • Deltidsstilling på op til 29 timer pr. uge
  • Tiltrædelse hurtigst muligt
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fleksibel vagtplan – du kender dine vagter 4 uger frem
  Dine arbejdsopgaver
  • Medvirke til produktion af kolde og varme retter
  • Klargøring af råvarer (vaske, snitte, hakke)
  • Kundebetjening i caféen
  • Opvask og lettere rengøring
  Faglige kvalifikationer
  • Erfaring fra køkken/café eller relevant uddannelse er en fordel
  • Kendskab til køkkenhygiejne
  Personlige kompetencer
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
  • Serviceminded og imødekommende
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider
  Arbejdstid
  • Op til 29 timer pr. uge
  • Typisk mødetid fra kl. 10.00
  • Minimum 4 timer pr. vagt
  • Fri mindst hver anden weekend

Åbningstider:

  • Tirsdag, onsdag og torsdag: kl. 11.00 – 21.00
  • Mandag, fredag og weekend: kl. 11.00 – 17.00
  Skånehensyn
  • Arbejdet er stående
  • Løft op til 5 kg
  • Mulighed for individuelle hensyn
  Sprog og transport
  • Du skal kunne kommunikere på dansk
  • Du skal selv kunne komme på arbejde (ingen offentlig transport)
  Om arbejdspladsen

Café Mulligans ligger i Himmelbjerg Golf Club mellem Rodelund og Ry – omgivet af smuk natur og et aktivt klubmiljø.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🎨 Erfarne malersvende søges i Silkeborg – vil du være en del af et stærkt fagligt hold? 🎨

Silkeborg

Vi søger erfarne malersvende til en fast stilling i et professionelt malerfirma, hvor kvalitet og teamwork er en naturlig del af hverdagen.

Her bliver du en del af et hold med dygtige kollegaer, hvor man hjælper hinanden, deler erfaringer og løfter i flok.

For selvom man arbejder selvstændigt, bliver det færdige resultat ofte endnu bedre, når man er omgivet af folk, der går lige så meget op i deres fag som én selv.

Arbejdsdagene er varierede, og opgaverne spænder bredt.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

🏠 Renoveringsopgaver

🏗️ Nybyggeri

🏢 Erhvervsprojekter

🖌️ Specialopgaver

Nogle projekter er små.

Andre er store.

Men fælles for dem alle er, at kvaliteten af det færdige arbejde betyder noget.

Vi forestiller os at du:

✔ Er uddannet malersvend

✔ Har erfaring med malerfaget

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Er en god kollega

✔ Har øje for detaljerne

✔ Tager ansvar for det arbejde du afleverer

✔ Har en positiv indstilling til både opgaver og kollegaer

💰 Vi tilbyder:

✔ Fast stilling

✔ Løn efter kvalifikationer

✔ Professionelt arbejdsmiljø

✔ Varierende arbejdsopgaver

✔ Gode arbejdsforhold

✔ Mulighed for efteruddannelse

😄 Kort fortalt

Det her er til maleren der ved, at godt håndværk ikke kun handler om pensler og spartel.

Det handler også om at være en del af et stærkt hold, hvor man hjælper hinanden og sammen leverer et resultat, man kan være stolt af.

Hvis det lyder som noget for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig.

📞 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper søges til Fuglemosen Plejecenter

Silkeborg

Brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere – og vil du være en del af et plejecenter med høj faglighed og et rigtig godt arbejdsmiljø?

Fuglemosen Plejecenter søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en fast stilling på 37 timer ugentligt (eller efter aftale) i blandede dag- og aftenvagter. 

Fuglemosen ligger centralt i Kjellerup og er et plejecenter med 18 pladser, for borgere med en demenssygdom. Plejecentret er bygget i ét plan og har en stor have, der er demensvenlig indrettet. Vi arbejder som ét team på tværs af 2 afsnit, hvor alle bidrager positivt ind i opgaveløsning uanset funktion.

Om os:

Du vil blive en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor vi målrettet arbejder med personcentreret omsorg og med lyst til udvikling og opkvalificering både indenfor demensomsorgen og indenfor somatikken. Vores mål er at skabe den bedste arbejdsplads for medarbejderne, og hvor den enkelte borger oplever en meningsfuld hverdag.

Vi fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere har stor indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning. Vi prioriterer høj faglighed og et stærkt samarbejde – fordi vi ved, at det er grundlaget for trivsel hos både beboere og medarbejdere.

Vi er stolte af, at vi for nylig har haft både ældretilsyn og sundhedsfagligt tilsyn uden bemærkninger – et resultat af vores fælles indsats og kvalitet i arbejdet.

Dine opgaver:

Dine opgaver vil tage udgangspunkt i en helhedsorienteret og individuel tilgang til den enkelte beboer, hvor du er med til at skabe sammenhæng, tryghed og meningsfulde hverdage.

Du vil blandt andet:

  • Deltage i den daglige pleje og omsorg for beboerne
  • Observere, vurdere og handle på ændringer i beboernes trivsel og sundhed
  • Dokumentere og videregive relevante observationer til kolleger og samarbejdspartnere
  • Bidrage til sammenhæng og kontinuitet i beboernes forløb
  • Arbejde rehabiliterende og understøtte beboernes ressourcer og livskvalitet
  • Planlægge og deltage i aktiviteter – evt. i samarbejde med pårørende og civilsamfund
  • Deltage i modtagelse af nye beboere og samarbejde med pårørende
  • Varetage grundlæggende sygepleje og arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde

Som social- og sundhedsassistent vil du derudover:

  • Bidrage til faglig udvikling, oplæring og kvalitetssikring i teamet

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Arbejder ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til beboere og pårørende
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Har overblik, er fleksibel og kan tilpasse opgaver efter beboernes behov
  • Bidrager til faglig refleksion, læring og udvikling i hverdagen

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet gennem helhedspleje
  • Et godt arbejdsmiljø med stor indflydelse på egen hverdag
  • Engagerede kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper
  • En hverdag, hvor vi lærer af hinanden og udvikler os sammen
  • En arbejdsplads, hvor både beboere og medarbejdere trives

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Janne Rasmussen på tlf. 29369608.
 
Ansøgningsfrist den 31. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🎨 MALERSVEND SØGES 🎨

Silkeborg

Er du typen, der får helt ro i sjælen af skarpe kanter, flotte finish og nymalede vægge? Kan du kende forskel på råhvid og knækket hvid uden at blinke? Så er det måske dig, vi mangler på holdet! 😎

Hvem er vi?

Vi er en veletableret malervirksomhed med stolte traditioner helt tilbage til 1924. I dag er vi blandt de førende i Østjylland, og det er vi blevet ved at levere kvalitetsarbejde, holde vores aftaler og have dygtige folk med på holdet.

Fra vores hovedkontor i Horsens løser vi opgaver for private kunder, erhverv, boligforeninger og offentlige institutioner. Vi maler alt fra store byggeprojekter til flyttelejligheder og alt derimellem.

Dine opgaver, blandt andet:

🖌 Serviceopgaver

🏗 Nybyggeri

🏠 Renovering

🔧 Vedligeholdelse

📦 Flyttelejligheder

Kort sagt: Ingen dage er helt ens, og du kommer til at se mere end bare de samme fire vægge.

Vi leder efter dig som:

✔ Er uddannet malersvend

✔ Har erfaring med både private og erhvervskunder

✔ Har kørekort B

✔ Er en god kollega med positiv energi

✔ Kan arbejde selvstændigt, men også spille holdet godt

✔ Er fleksibel og klar på forskellige opgaver

✔ Møder til tiden (kaffen smager altså bedst sammen 😄)

✔ Har øje for detaljerne og stolthed i dit håndværk

Hvad får du hos os?

⭐ Fast arbejde og en fast plads på holdet

⭐ Gode kolleger og en uformel omgangstone

⭐ Spændende og varierede opgaver

⭐ Løn efter kvalifikationer

⭐ Ordentlige arbejdsforhold

⭐ Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling

⭐ Fleksibilitet i hverdagen

Hvis du kan se dig selv i arbejdstøjet hos os, så vil vi meget gerne høre fra dig.

📧Mail: olga@entreprisegruppen.com

📞Telefon: 60 59 74 29

Vi glæder os til at møde vores næste dygtige malersvend! 🎨👷

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobmatch Vikar og Rekruttering ApS

Håndmand/kvinde søges til elkabelopgaver i Hampen

Silkeborg

Vi søger en pålidelig håndmand/kvinde til arbejde med udkørsel fra Hampen.

Arbejdet består primært i nedlægning af elkabler, hvor du hjælper maskinføreren og indgår som en vigtig del af teamet.


🔹 Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra bygge/anlægsarbejde (en fordel, ikke et krav)

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Kan arbejde udendørs og fysisk

  • Har fokus på sikkerhed

  • Har kørekort


🔹 Vi tilbyder:

  • Fast arbejde

  • Ordnede forhold

  • En stabil arbejdsplads


📩 Interesseret?

Send dit CV til job@jobmatch-vikar.dk
📞 Eller ring på 30 20 85 25

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobmatch Vikar og Rekruttering ApS

Maskinfører søges til elkabel arbejde ved Silkeborg

Silkeborg

Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst maskinfører til arbejde ved Silkeborg.

Arbejdet indebærer opgaver i forbindelse med elkabler, så vi ser gerne erfaring på området.


🔹 Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som maskinfører

  • Har erfaring med arbejde omkring elkabler

  • Har gyldigt kørekort

  • Arbejder sikkert, struktureret og er mødestabil


🔹 Vi tilbyder:

  • Fast arbejde

  • Ordentlige forhold

  • En stabil arbejdsplads med fokus på kvalitet og sikkerhed


📩 Interesseret?

📧 Send dit CV til job@jobmatch-vikar.dk
📞 Eller ring på 30 20 85 25

Det behøver ikke være en lang ansøgning — send bare dit CV.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Flersprogsvejleder på dagtilbudsområdet i PPL i Silkeborg (Barselsvikariat)

Silkeborg

Går du rundt med en vejleder i maven, og har du lyst til at afprøve, om det kunne være noget for dig? 

Har du også interesse indenfor flersprogsområdet og sprogudviklende pædagogik i 0-6 års området? 

Så har du nu muligheden for at blive en del af Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) i Silkeborg kommune. 

Vi søger en flersprogsvejleder pr. 15. september 2026, eller snarest derefter. Der er tale om et barselsvikariat på 32 timer. Du vil blive ansat i Team Sprog og Kommunikation, som bl.a. består af 3 flersprogsvejledere, der supporterer dagtilbuddene i arbejdet med flersprogede småbørn 0-6 år.

 
Mindset og arbejdsområder som flersprogsvejleder:
  • Flersprogsvejlederne understøtter dagtilbuddene praksisnært og fleksibelt i arbejdet med flersprogede børns sociale, kulturelle og dansksproglige udvikling
  • Flersprogsvejlederne understøtter det pædagogiske personale i deres arbejde med at udvikle gode sproglige læringsmiljøer, der tilbyder de flersprogede børn og forældre deltagelsesmuligheder og gode udviklingsmuligheder jf. den fælles kommunale indsats Sammenhængende børne- ungepolitik, Fælles fagligt ståsted og Strategi og handleplaner for sprog og skriftsprog 0 – 18 år
  • Flersprogsvejledningen udvikles og afstemmes i et tæt samarbejde med ledelse i dagtilbud og det pædagogiske personale
 
Eksempler på flersprogvejledernes opgaver:
  • Faciliterer sparrings- og vejledningsforløb med det pædagogiske personale
  • Faciliterer vejledning og sparring af forældre med anden etnisk baggrund, i et samarbejde med dagtilbuddenes pædagogiske personale
  • Understøtter udarbejdelsen af sprogvurderinger, SprogTrapper, samt den efterfølgende sproghandleplan for flersprogede børn
Vi søger en flersprogvejleder:
  • Som er fagligt velfunderet med specifik viden om flersprogede børn og understøttelse af sprogudvikling og gode sproglige læringsmiljøer i dagtilbud. Gerne med en pædagogisk baggrund
  • Har evt. erfaring med vejledning af pædagogisk personale, ledere og forældre
  • Har forståelse for og evner at sammenflette viden og praksiserfaringer i de pædagogiske kontekster der vejledes i
  • Har gode formidlings- og kommunikationskompetencer
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret inden for de givne rammer og samtidig formå at indgå i et professionelt samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • Har et positivt livssyn og trives på en arbejdsplads hvor humor, respekt og samarbejde er i højsædet
  • Kan tilslutte sig Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og ungepolitik samt Fælles Fagligt Ståsted, som er et fælles fundament for det tværgående samarbejde omkring børn og unge i kommunen:
  • silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/boern-skole-og-familie/den-sammenhaengende-boerne-og-ungepolitik og silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/boern-skole-og-familie/faelles-fagligt-staasted
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen
  • Mulighed for at udvikle egne vejledningskompetencer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det professionelle samarbejde, professionel kapital og en anerkendende og humoristisk omgangstone
  • Mange dygtige samarbejdspartnere og kolleger
  • Hjælp og støtte fra erfarende kolleger bl.a. gennem fastlagt faglig sparring, samt en mentorordning
Om arbejdspladsen:

Pædagogisk Praksis og Læring i Silkeborg består af i alt fem teams. Flersprogsvejlederne udgør en faggruppe på tre, som er tilknyttet Team sprog og kommunikation, og har til huse på Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg.

Silkeborg Kommune dækker et stort geografisk område, og kørsel er en del af jobbet. Der er puljebiler til rådighed, men det vil være nødvendigt at benytte egen bil.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte flersprogskonsulent Hanne Middelhede 21 78 98 03 eller teamleder Benedikte Bang Jakobsen 51 50 76 10

Ansøgningsfrist søndag den 9. august 2026.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 11. august i tidsrummet 12:00-16:00

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på ANSØG. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Krathgården

Silkeborg

Krathgården er ét af fire børnehuse i Daginstitutionen Blicheregnen. Vi er en mindre integreret institution med 32 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn, og vi oplever i øjeblikket en positiv udvikling med stigende børnetal. Børnehaven er opdelt i to grupper, Græshopperne og Sommerfuglene, mens vuggestuen består af én gruppe, Mariehønsene. 

Personalet består aktuelt af tre pædagoger, to medhjælpere og en meritstuderende.

Krathgården ligger i en ældre bygning i Sjørslev, omgivet af skøn natur. Vi har højt til loftet, god plads både inde og ude samt mange kvadratmeter pr. barn. Derudover har vi adgang til skolens hal, en stor legeplads og et nærområde med gode muligheder for ture ud af huset. Vi prioriterer bevægelse og natur højt og har mulighed for dagligt at opdele børnene i mindre grupper.

Vi lægger vægt på, at Krathgården er et godt sted at være for både børn og voksne. Vores pædagogiske arbejde er ressourceorienteret, anerkendende og inkluderende med afsæt i en kultur præget af åben dialog. Vi har fokus på trivsel, udvikling og et tæt og velfungerende samarbejde med forældrene. Samtidig arbejder vi både i faste grupper og på tværs af børnehave og vuggestue, hvor det gode samarbejde i hele huset vægtes højt.

 
Vi forventer, at du:
  • ser det spændende og udfordrende i arbejdet med børn i alderen 3-6 år og har lyst til at bidrage til de processer, der allerede er i gang i huset
  • er fleksibel og tager ansvar
  • er mødestabil
  • kan sætte tydelige grænser på en anerkendende måde
  • er legende, kreativ og idérig
  • er åben, imødekommende og tydelig i din kommunikation med børn, forældre og kolleger
  • kan indgå aktivt i et kollegialt fællesskab og tør stille spørgsmål til vores praksis
  • har en positiv tilgang til samarbejdet med børn, forældre og kolleger
  • er reflekterende og handler på de situationer, der opstår i hverdagen

Hverdagen i børnehuset er travl, men vi gør os umage for at skabe de bedst mulige rammer for både børn og forældre. I dette arbejde vægter vi læring, udvikling og inkluderende fællesskaber højt.

Har ovenstående vakt din interesse, og har du lyst til at blive en del af vores personalegruppe, er det måske netop dig, vi søger.

37 timer ugentligt - Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Vi afholder samtaler løbende.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Malene Victoria Fredborg på telefon 21 58 10 02.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning elektronisk. 
Klik på "Ansøg" og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse, vil der inden den endelige ansættelse blive indhentet referencer fra din seneste arbejdsgiver og gerne fra flere tidligere arbejdspladser.

Derudover indhentes offentlig straffeattest samt børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Midtbyens Gymnasium søger underviser til Teknikfag (udvikling og produktion) på EUX

Har du en stærk teknisk baggrund inden for produktion og udvikling – og har du lyst til at omsætte din viden til virkelighedsnær og praksisorienteret undervisning?

Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt læringsfællesskab, hvor vi værdsætter samarbejde, faglighed og forskellighed – og hvor vi hver dag arbejder for at give vores elever de bedste forudsætninger for deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv.

Vi søger en underviser til Teknikfag – udvikling og produktion på EUX på Midtbyens Gymnasium. Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på gennemsnitligt ca. 15 timer pr. uge, men med en skæv fordeling af timerne over året. Stillingen kan derfor med fordel kombineres med et andet fleksibelt job eller fx efterløn/pension.

Om faget

I teknikfag – udvikling og produktion arbejder eleverne projektorienteret med udvikling, design og produktion af tekniske løsninger. Der er fokus på hele processen fra idé til færdigt produkt – herunder konstruktion, materialer, produktionsmetoder og optimering.

Du vil undervise et samlet EUX-hold bestående af elever fra uddannelserne:

  • klejnsmed
  • industritekniker
  • personvognsmekaniker
Undervisningen tilrettelægges i høj grad som længerevarende projekter, hvor teori og praksis kobles tæt sammen. Arbejde i værksteder indgår som en naturlig del af undervisningen.

Hverdagen på Midtbyens Gymnasium

Du bliver en del af et moderne erhvervsgymnasium med ca. 900 årselever fordelt på HHX, HTX og EUX. Det giver en dynamisk hverdag og et stærkt fagligt miljø med mange forskellige perspektiver.

Vi lægger vægt på:

  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • videndeling og samarbejde
  • virkelighedsnær og erhvervsrettet undervisning
  • gode relationer til eleverne
Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe og får naturligvis en mentor, som hjælper dig godt i gang – både fagligt og praktisk.

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant lang videregående uddannelse, fx som civil- eller diplomingeniør inden for maskinteknik
  • har relevant erhvervserfaring fra produktions- eller udviklingsmiljøer
  • har interesse for – og gerne erfaring med – projektbaseret undervisning
  • trives i samarbejde med både elever og kolleger
Pædagogikum er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du engageret og relations skabende. Du motiveres af at bringe din faglighed i spil og af at se elever udvikle sig fagligt og personligt.

Ansættelse og vilkår

Der er tale om en deltidsstilling på gennemsnitligt ca 15 timer pr. uge. I første omgang er stillingen et årsvikariat for skoleåret 26/27, men med mulighed for forlængelse eller evt. fastansættelse.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne og lønindplacering sker efter overenskomstens anciennitetsprincipper.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Tina Frees på telefon 5177 9422. Du kan læse mere om Midtbyens Gymnasium her

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. august 2026.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Mercantec

Banegårds Alle 8800

Vigtige datoer

Indrykket: 2 July 2026

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Kontaktperson

Tina Frees

tifr@mercantec.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling