WorkWithUs
close-button

Plant Supervision Denmark ApS

Køletekniker til Data Center

Fredericia

Plant Supervision søger på vegne af vores kunde en erfaren Køletekniker til fastansættelse i Fredericia med start September. Stillingen er målrettet dig, der har solid erfaring med køleteknik samt ønsker at arbejde med avancerede løsninger i mission-critical miljøer og datacentre.

Om stillingen

Som Køletekniker får du en central rolle i service, commissioning, fejlfinding og vedligeholdelse af avancerede systemer i et datacenter. Du bliver teknisk nøgleperson og får ansvar for at sikre stabil drift, høj kvalitet og hurtig problemløsning i komplekse installationer.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere, teknikere og eksterne samarbejdspartnere i et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og oppetid er afgørende.

Dine arbejdsopgaver

  • Commissioning og idriftsættelse af HVAC- og køleanlæg

  • Fejlfinding, diagnose og reparation af avancerede HVAC-systemer

  • Forebyggende og korrigerende vedligeholdelse

  • Samarbejde med projektledere og ledelse af teknikere

  • Anvendelse af moderne software, diagnostiske værktøjer og tekniske specifikationer

  • Support i mission-critical miljøer med fokus på at minimere nedetid

  • Teknisk sparring, coaching og træning af mindre erfarne teknikere

  • Sikre overholdelse af høje sikkerheds- og kvalitetsstandarder

  • Dokumentation og opfølgning på servicearbejde samt tekniske rapporter

  • Deltagelse i vagtordning og support uden for normal arbejdstid efter behov

Vi søger dig, som:

  • Har minimum 5 års erfaring inden for HVAC- eller køleteknik

  • Har stærk erfaring med service, vedligeholdelse og fejlfinding på større HVAC-anlæg

  • Gerne har erfaring fra datacenter eller andre mission-critical miljøer

  • Har gyldigt europæisk F-Gas certifikat, ellers betales kursus

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i pressede situationer

  • Er teknisk stærk og komfortabel med software, styringer og diagnostiske værktøjer

  • Behersker engelsk i skrift og tale

Der tilbydes

  • Fastansættelse i en international og teknologisk stærk organisation med 20.000 ansatte på verdensplan

  • Attraktiv lønpakke med pension og tillæg

  • Betalt overarbejde og vagtordning

  • Mulighed for faglig udvikling og videreuddannelse

  • Arbejde med avancerede HVAC-løsninger og ny teknologi

  • Karrieremuligheder i et voksende marked

  • Et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt teamwork

Send ansøgning til nmo@plant-supervision.com eller ring 3170 9862

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
127
Få flere jobtilbud
Array

I/S Lægerne ved Volden

Konsultationssygeplejerske søges

Fredericia

Lægerne ved Volden i Fredericia søger ny konsultationssygeplejerske.

Tidligere erfaring fra praksis er særligt kvalificerende.

Vores sygeplejegruppe har en bred klinisk erfaring og et godt samarbejde. Sygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer med både akutte og kroniske problemstillinger, årskontroller, laboratoriearbejde, mm. Der vil være grundig oplæring og mulighed for relevante kurser.

Tempoet er til tider højt, men stemningen er altid god. Vi vægter den gode arbejdsdag, og det tværfaglige samarbejde højt.

Vi forventer du kommer med godt humør, viden, engagement, er mødestabil og fleksibel.

Opstart 1/10 2026. Arbejdstid 30-37 timer.

Ansøgning med relevante bilag sendes til lvv@dadlnet.dk.

Vi afholder løbende samtaler indtil vi har fundet det rette match.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Studentermedhjælper til Fredericia Bibliotek

Fredericia

Fredericia Bibliotek søger en studentermedhjælper til at hjælpe med materialehåndtering 12 timer ugentligt. 

Arbejdstiden fordeles på 2-3 dage – nogle af dem på formiddage. Der vil være fleksibilitet i forhold til dit studie og dine eksamensperioder.

Du bliver en del af Team Flow, der tager sig af bibliotekets materialehåndtering. Det indbefatter sortering af afleveret materiale, håndtering af reserveret materiale samt tømning af diverse kasser fra filialer og andre biblioteker. Desuden bliver det en fast opgave at sætte bøger på plads.

Din studieretning er ikke så afgørende for os, men du skal være aktiv studerende på en videregående uddannelse. Det er også vigtigt, at du behersker dansk fuldstændigt og er hurtig til at tilegne dig vores forskellige systemer og interne processer. 

Vil du vide mere
Kontakt souschef Anna Margrethe Skov, anna.skov@fredericia.dk 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 15. august 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler
Afholdes i uge 33.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning og CV online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist 
6. august 2026 kl. 12.00.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🖌️ MALERSVEND SØGES I FREDERICIA – VI HAR VÆGGE NOK, MANGLER BARE DIG 😄

Fredericia

🖌️ MALERSVEND SØGES I FREDERICIA – VI HAR VÆGGE NOK, MANGLER BARE DIG 😄

Er du træt af arbejdspladser, hvor planerne ændrer sig hurtigere end vejrudsigten?

Hos os får du faste opgaver, firmabil og en hverdag, hvor der er styr på tingene.

Vi søger en malersvend til opgaver i Fredericia og omegn – primært flyttelejligheder og renovering for boligforeninger.

🎨 Det kommer du til at lave

  • Flyttelejligheder

  • Renovering af boliger

  • Serviceopgaver

  • Indvendigt malerarbejde

  • Kundekontakt og aflevering af opgaver

🔍 Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet maler

  • Arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Kan tage dialogen med kunder og viceværter

  • Har kørekort B

💪 Til gengæld får du

  • 🚐 Firmabil

  • 🔨 Nyt værktøj

  • 💰 Attraktiv løn

  • 🏥 Pension og sundhedsordning

  • 📅 Fleksible arbejdstider

  • 🎉 Sociale arrangementer

  • 🤝 Et stærkt hold af dygtige kolleger

Vi lover ikke gratis massage og smoothiebar.

Men vi lover ordentlige forhold, respekt for dit håndværk og en arbejdsplads, hvor folk faktisk bliver hængende.

📞 Lyder jobbet som noget for dig?

Så kontakt Nicklas allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ryes kaserne

Civil faglærer eller oversergent som IT-underviser ved Føringsstøtteregimentets IT uddannelseselement

Fredericia

Vil du være med til at uddanne Forsvarets cyberværnepligte og Føringsstøtteregimentets kommende IT-supportere?

Så skal du søge vores spændende og udfordrende stilling som faglærer indenfor IT.



Om os

Hos IT-uddannelseselementet er vi ikke bare ansvarlige for IT-uddannelse ved Føringsstøtteregimentet, men også for resten af Forsvaret.

Vi står for den forberedende undervisning af soldater, der skal uddannes til IT supporter, hvor vi vejleder dem der er på vej og støtter med vejledning og sparring vedrørende soldaternes praktikmål mellem hovedforløb.

Vi er ansvarlige for IT- og cyberuddannelse af Forsvarets cyberværnepligtige, hvor elementet på nuværende tidspunkt uddanner 16 cyberværnepligtige pr. hold to gange om året. I forbindelse med implementering af den nye værnepligt i august 2026 bliver antallet fordoblet.

Vi er herudover ansvarlige for en række kurser inden for IT-sikkerhed, ligesom vi er fagansvarlige for uddannelse på nye IT-systemer, hvor vi udvikler læringsplaner, gennemfører initial kurser og efterfølgende ”overdrager” uddannelsesansvaret til enheden. Vi har fokus på kvalitet og at det skal give værdi i enhederne.

Endelig varetager vi forskellig sagsbehandling inden for f.eks. IT-efteruddannelse og IT- vedligeholdende uddannelse.

Vi er specialister, som i samarbejde er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af IT-undervisning.

Vi kan lide at undervise og vi ser det som en unik mulighed at motivere vores kursister til at blive knivskarpe til IT.

Vi arbejder målrettet, leverer løsninger med opgaven i centrum og til tiden. Vi lægger vægt på god trivsel og har en uformel omgangstone. Vi tilbyder frihed under ansvar, som vindes gennem selvstændighed og vedholdenhed med opgaverne.



Om stillingen

Primær opgave for dig;

  • Undervisning på Føringsstøtteregimentets kurser og ved de cyberværnepligtige i:
    • Netværk (Cisco Certified Network Associate - CCNA)
    • Server (grundlæggende serveradministration)
    • IT Awareness
  • Bidrage med udvikling af vores uddannelsesmateriale
  • Bidrage til udvikling af fremtidige kurser
  • Bidrage til at vedligeholde vores egne netværk
Personlig udvikling

  • Vi ønsker at udvikle dig indenfor Cybersikkerhed på grundlæggende niveau, så du på sigt kan deltage i cyberundervisning som instruktør for de cyberværnepligtige.
  • Vi ønsker at udvikle dig til en Cisco Certified Network Associate - certificering.


Vi tilbyder

  • Faglige stærke kolleger med god mulighed for faglig sparring
  • Opgaver løses både alene og i samarbejde med teamet
  • Relativt forudseelig hverdag med kendte arbejdstider
  • Endelig tilbyder vi gode muligheder for efteruddannelse


Om dig

  • Vi forstiller os at du er uddannet IT-supporter eller anden relevant uddannelse. Det er et plus hvis du har erfaringer indenfor undervisning.
  • Du trives når dagligdagen veksler mellem undervisning, planlægning og forberedelse
  • Du er en selvstarter og kan afslutte en opgave
  • Du ser dig selv som teamplayer, hvor du aktivt bidrager til at elementet er velfungerende, at vi arbejder effektivt og altid leverer løsninger til tiden
  • Du har lysten til at udvikle dig indenfor IT (Netværk, Server, Cybersikkerhed)


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Ryes Kaserne i Fredericia

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for sektionen, Kaptajn Lotte Gjødsbøl på telefon 2555 2062 eller mail FSR-3B-500a@mil.dk eller leder for IT uddannelseselementet, seniorsergent Morten Nederby på telefon 728 26335 eller mail FSR-3B-501B@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis eller svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Føringsstøtteregimentet

Føringsstøtteregimentet er en værnfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet opstiller, uddanner og indsætter effektive og højteknologiske føringsstøttekapaciteter til Forsvarets nationale og internationale operationer, øvelser og aktiviteter.

Føringsstøttekapaciteterne skal sikre effektive Communication and System (CIS) og Headquarters (HQ) løsninger til land-, luft- og SOF operationer nationalt og internationalt.

Derudover integrerer Føringsstøtteregimentet nye opgaver og videreudvikler personel fra alle dele af Forsvaret samtidig med en forsat professionel operativ opgaveløsning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lin's Trading ApS

Projektleder søges til Lin's Trading ApS i Fredericia

Fredericia

Lin's Trading ApS søger en engageret og struktureret projektleder til vores virksomhed i Fredericia.

Som projektleder bliver du ansvarlig for at planlægge, koordinere og følge op på forskellige opgaver og projekter i virksomheden. Du skal kunne skabe overblik, samarbejde med kolleger og sikre, at opgaver bliver løst til tiden og med god kvalitet.

Arbejdsopgaver:

Du vil blandt andet arbejde med:

Planlægning og koordinering af projekter og daglige opgaver
Opfølgning på tidsplaner, aftaler og leverancer
Kontakt med samarbejdspartnere, leverandører og kunder
Intern koordinering mellem medarbejdere og ledelse
Udarbejdelse af simple rapporter, statusopdateringer og dokumentation
Sikring af, at projekter gennemføres effektivt og professionelt

Vi forventer, at du:

Har erfaring med projektledelse, koordinering eller administrativt arbejde
Er struktureret, ansvarlig og god til at holde overblik
Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart
Kan tale engelsk
Danskkundskaber er en fordel, men ikke et krav
Har gode IT-kundskaber og kan arbejde med almindelige kontorprogrammer

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling i en stabil virksomhed
Et varieret arbejde med ansvar og mulighed for udvikling
Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Mulighed for at være med til at udvikle virksomhedens arbejdsprocesser

Arbejdssted: Prangervej 105, st., 7000 Fredericia
Ansættelse: Fuldtid
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale

Indrykket:14/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Post Fyn ApS

CE-lastbilchauffør søges til Kolding: Få løn over overenskomst og hjem hver aften!

Fredericia

🚛 CE-lastbilchauffør søges til Kolding: Få løn over overenskomst og hjem hver aften!

Er du en erfaren chauffør, der søger stabilitet, et godt arbejdsmiljø og en løn, du reelt kan mærke?

Hos Post Fyn ApS i Kolding søger vi en ny, fast kollega til vores team. Vi ved, at dygtige chauffører er rygraden i vores virksomhed, og derfor passer vi godt på vores folk.

💰 HVAD TILBYDER VI DIG?

  • Løn over overenskomst: Vi belønner dine kvalifikationer med en konkurrencedygtig løn.

  • Hjem hver aften: Fast base i Kolding med kørsel fra og til byen, så du får tid til familien.

  • Stabilitet og tryghed: En fast stilling i et fantastisk, hjælpsomt og uformelt team.

  • God start: Grundig opstart og træning, så du bliver klædt godt på fra dag ét.

✅ HVEM ER DU?

  • Du har gyldigt C/E-kørekort og EU-kvalifikationsbevis.

  • Du har erfaring som lastbilchauffør og kender branchens hverdag.

  • Du er mødestabil, ansvarsbevidst og har 100% styr på køre- og hviletider.

  • Du har et godt humør, er en holdspiller og trives i et positivt arbejdsmiljø.

Er det dig, vi leder efter? Vi glæder os til at byde dig velkommen!

📩 SÅDAN SØGER DU: Send din ansøgning direkte til:

📧 job@postfyn.dk Eller ring og hør nærmere på:

📞 +45 28 19 98 18

Tip: Kender du den rette til jobbet? Del gerne opslaget med en ven eller kollega!

ENGLISH VERSION

🚛 CE Truck Driver Wanted in Kolding: Earn Above Collective Agreement & Be Home Every Night!

Are you an experienced truck driver looking for stability, a great work environment, and a salary that truly reflects your skills?

Post Fyn ApS in Kolding is looking for a new, permanent colleague to join our team. We know that skilled drivers are the backbone of our business, and we make sure to take excellent care of our people.

💰 WHAT DO WE OFFER YOU?

  • Salary above collective agreement: We reward your skills with a highly competitive wage.

  • Home every evening: A permanent base in Kolding with routes starting and ending here, giving you time for your family.

  • Stability and security: A permanent position within a fantastic, supportive, and down-to-earth team.

  • A smooth start: Comprehensive onboarding and training to ensure you feel confident from day one.

✅ WHO ARE YOU?

  • You hold a valid C/E driver’s license and an EU qualification certificate.

  • You have solid experience as a truck driver and understand the daily demands of the industry.

  • You are reliable, responsible, and strictly adhere to driving and rest hour regulations.

  • You have a positive attitude, are a true team player, and thrive in a collaborative environment.

Sound like you? We look forward to welcoming you to the team!

📩 HOW TO APPLY: Send your application directly to:

📧 job@postfyn.dk Or call us for a quick chat at:

📞 +45 28 19 98 18

Indrykket:13/06/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TAULOV PIZZA APS

Vi søger en erfaren pizzabager

Fredericia

Vi søger en erfaren pizzabager.

Vagterne starter som oftest kl. 15-21, i weekenden fra kl. 16-21. Vi forventer at du kan arbejde torsdag, fredag, lørdag og søndag og gerne 1 ekstra dag i starten af ugen.

Hvis du kan tilbyde færre timer eller er berettiget fleksjob, er vi også interesseret i at møde dig. Vi drøfter muligheder, når vi mødes.

Krav:

  • Erfaring som pizzabager
  • Tale og forstå dansk, kurdisk eller arabisk
  • Du skal være mødestabil
  • Kunne håndtere travlhed

Vi tilbyder:

Du får ved at arbejde hos os en hyggelig arbejdsplads med gode kolleger - hvor vi går op i at have et godt forhold kollegaerne imellem og hvor vi hjælper hinanden. Vi er derfor også tålmodige med hinanden samt opmærksomme på hver især i løbet af arbejdsdagen og vil gerne lære fra os.

Vi går op i hygiejne, er omhyggelige og yder en høj service overfor vores kunder.

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, skal du kontakte Saleh på tlf. 2547 5787.

Se bort fra ansøgningsfristen, vi afholder løbende samtaler – så kontakt os i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

LIFA A/S

Målemedhjælper til landsdækkende jernbaneopgaver hos LIFA

Fredericia

Er du klar til et job med variation, ansvar og arbejde ude i felten?

Hos LIFA får du mulighed for at blive en del af vores landsdækkende opgaver inden for opmåling og dataindsamling på jernbanen - herunder vores mangeårige samarbejde med Banedanmark.

Om stillingen

Vi tilbyder en alsidig rolle som målemedhjælper, hvor du arbejder ude i sporet sammen med en kollega. Du bliver en del af et erfarent team, som sørger for grundig oplæring, og du får samtidig en jernbanesikkerhedsuddannelse (Pas På, På Banen), så du kan udføre arbejdet sikkert.

Du har base i Fredericia, men skal forvente 60-80 rejsedage om året i hele Danmark. En del af arbejdet vil være med udstationering, og arbejdet kan foregå både dag og nat. Det betyder, at dine arbejdsuger vil variere -både i forhold til geografi og arbejdstider.

Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden tilrettelægges, så den samlet set ligger inden for gennemsnitligt 37-40 timer om ugen.

Du bliver en del af vores baneafdeling, som har base på kontorerne i Fredericia og Glostrup. Her indgår du i et team på 7 kolleger med forskellige fagligheder -herunder landinspektører, ingeniører og landmålingsteknikere.

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver vil som udgangspunkt bestå af:

  • Assistance til vores målehold på vores sporgennemgangsprojekt og andre opmålingsopgaver på jernbanen.
  • Opgaver i hele Danmark, som kan indebære udstationering i op til en uge ad gangen både med arbejde om dagen eller om natten.
  • Simplere former for opmåling med GPS og dataindsamling.

Om dig

Du har lyst til at arbejde ude i felten og prøve kræfter med en hverdag, der er langt fra et klassisk kontorjob.

Du kan være i sabbatår, have en håndværksmæssig baggrund eller bare have lyst til et praktisk arbejde, hvor du lærer noget nyt. Erfaring er ikke et krav – vi sørger for oplæring.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan lide at være aktiv og arbejde udendørs
  • Har en positiv indstilling, tager ansvar for dine opgaver og arbejder kvalitets- og sikkerhedsbevidst
  • Trives med samarbejde og skiftende arbejdsdage
  • Har kørekort (B)

Om os

Hos LIFA bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi har fokus på faglig udvikling og en kultur med højt til loftet, hvor engagement og ambition går hånd i hånd med en uhøjtidelig stemning og godt kollegaskab. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed og ordentlighed – men også på, at der er plads til både sparring og et godt grin i hverdagen.

Som medarbejder hos LIFA får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Samtidig dyrker vi det sociale fællesskab gennem både fælles arrangementer og lokale aktiviteter.

Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.

Er du stadig interesseret?

Er du klar til at tage næste skridt? Send din ansøgning til LIFA og bliv en del af et engageret og ambitiøst team, hvor udvikling og samarbejde er i fokus.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker processen, når den rette kandidat er fundet. Opstart ønskes pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt. Rekrutteringsprocessen inkluderer en personlighedsanalyse i forbindelse med 2. samtale.

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Artelia A/S

Sikringsrådgiver til Fredericia – teknisk stærk og klar til at drive projekter

Fredericia

Til vores kontor i Fredericia søger vi en dygtig sikringsrådgiver, der vil tage ansvar for projektering og rådgivning i et fagligt stærkt miljø med høj grad af sparring, indflydelse og frihed under ansvar.

Hos os tager arbejdet med teknisk sikring afsæt i sårbarhedsanalyser og risikovurderinger, hvor specialiseret viden går hånd i hånd med den nyeste teknologi. Vi arbejder tæt sammen med arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter for at skabe løsninger, der både fungerer i praksis og er æstetisk integreret i omgivelserne.


Som en del af Artelia – et af Danmarks førende rådgivende ingeniørfirmaer – får du mulighed for at sætte dit præg på projekter, hvor præcision, kvalitet og kreativitet går hånd i hånd.


Dine vigtigste opgaver


  • Rådgive om og projektere tekniske sikringsløsninger som TVO, ADK, AIA, sluser m.fl.
  • Udvikle og drive projekter fra start til slut med aktiv brug af simulerings- og projekteringsværktøjer
  • Bidrage til at udvikle forretningen ved at opsøge nye kunder og styrke relationerne til de eksisterende
  • Samarbejde tæt med kolleger og underleverandører og bevare overblikket – også når tempoet er højt
  • Sikre kvalitet og compliance i overensstemmelse med branchestandarder, gældende lovgivning og god faglig praksis
  • Bidrage til vidensdeling og faglig sparring – blandt andet på vores faste sparringsdage i København


Din profil

Vi forestiller os, at du:


  • Har nogle års erfaring med teknisk sikring og en baggrund som fx elektriker, el-ingeniør eller lignende
  • Har kendskab til TVO-simulering og gerne erfaring med Bluebeam
  • Arbejder struktureret, tænker strategisk og får ting til at ske
  • Er en stærk formidler, der kan skabe dialog med både teknikere, projektledere, og kunder beslutningstagere
  • Er løsningsorienteret, har naturligt drive og evner at gøre komplekse problemstillinger konkrete og overskuelige.


Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Hos Artelia skal det være meningsfuldt og motiverende at gå på arbejde. Vi har en uformel og tillidsfuld kultur, hvor hjælpsomhed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Samtidig styrker sociale aktiviteter og fællesskab samarbejdet på tværs af afdelinger og bidrager til høj faglighed, videndeling og et stærkt kollegialt sammenhold.

Vil du høre mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forretningschef Casper Sengenbjerg på mail csen@arteliagroup.dk eller telefon 60 46 13 27.

Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen hos Artelia.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DAN INSPEKTION ApS

Freelance-inspektør søges til transportskader

Fredericia

Dan Inspektion ApS søger freelance-inspektør til inspektion af transportskader

Har du teknisk forståelse, arbejder du selvstændigt, og trives du med at dokumentere skader professionelt og objektivt? Så kan du være den freelance-inspektør, vi søger til opgaver for forsikringsselskaber og deres kunder.

Om Dan Inspektion ApS

Dan Inspektion ApS leverer uvildige inspektions- og dokumentationsydelser inden for transportskader. Vores primære kunder er forsikringsselskaber, som har behov for hurtig, præcis og professionel skadeinspektion.

Om jobbet

Som freelance-inspektør bliver du tilknyttet opgaver efter behov. Du vil besigtige gods, maskiner, køretøjer og andre emner, der har været udsat for transportskader.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Besigtigelse af transportskader på lokation hos kunde

  • Fotodokumentation af skader og relevante forhold

  • Registrering af observationer og fakta

  • Udarbejdelse af inspektionsrapporter

  • Dialog med kunder, transportører og øvrige involverede parter

  • Indsamling af relevant dokumentation til brug for forsikringsselskaber

Vi søger dig, som:

  • Arbejder selvstændigt og professionelt

  • Er objektiv og har fokus på fakta og dokumentation

  • Har teknisk indsigt eller praktisk erfaring fra transport-, logistik-, industri- eller forsikringsbranchen

  • Har gode skriftlige formuleringsevner

  • Er fortrolig med digitale værktøjer og rapportering

  • Har kørekort kategori B og mulighed for at køre til opgaver

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Transport- eller fragtskader

  • Taksering eller skadebehandling

  • Logistik og transport

  • Teknisk inspektion eller kvalitetssikring

  • Forsikringsbranchen

Vi tilbyder

  • Fleksibelt freelancearbejde

  • Opgaver fordelt efter geografi og kapacitet, med faktureret udkørsel fra Fredericia (dvs. bopæl i trekantsområdet en fordel)

  • Mulighed for et længerevarende samarbejde

  • Grundig introduktion til vores arbejdsmetoder og rapporteringskrav

  • Honorar efter aftale

Ansøgning

Send en kort præsentation af dig selv samt oplysninger om din erfaring og geografiske dækning til daninspektion@daninspektion.dk.

Vi vurderer ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra kvalificerede kandidater, der ønsker at indgå i vores netværk af professionelle inspektører.

Dan Inspektion ApS
Professionel og uvildig dokumentation af transportskader for forsikringsbranchen.

Indrykket:07/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Køletekniker til Data Center

Plant Supervision søger på vegne af vores kunde en erfaren Køletekniker til fastansættelse i Fredericia med start September. Stillingen er målrettet dig, der har solid erfaring med køleteknik samt ønsker at arbejde med avancerede løsninger i mission-critical miljøer og datacentre.

Om stillingen

Som Køletekniker får du en central rolle i service, commissioning, fejlfinding og vedligeholdelse af avancerede systemer i et datacenter. Du bliver teknisk nøgleperson og får ansvar for at sikre stabil drift, høj kvalitet og hurtig problemløsning i komplekse installationer.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere, teknikere og eksterne samarbejdspartnere i et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og oppetid er afgørende.

Dine arbejdsopgaver

  • Commissioning og idriftsættelse af HVAC- og køleanlæg

  • Fejlfinding, diagnose og reparation af avancerede HVAC-systemer

  • Forebyggende og korrigerende vedligeholdelse

  • Samarbejde med projektledere og ledelse af teknikere

  • Anvendelse af moderne software, diagnostiske værktøjer og tekniske specifikationer

  • Support i mission-critical miljøer med fokus på at minimere nedetid

  • Teknisk sparring, coaching og træning af mindre erfarne teknikere

  • Sikre overholdelse af høje sikkerheds- og kvalitetsstandarder

  • Dokumentation og opfølgning på servicearbejde samt tekniske rapporter

  • Deltagelse i vagtordning og support uden for normal arbejdstid efter behov

Vi søger dig, som:

  • Har minimum 5 års erfaring inden for HVAC- eller køleteknik

  • Har stærk erfaring med service, vedligeholdelse og fejlfinding på større HVAC-anlæg

  • Gerne har erfaring fra datacenter eller andre mission-critical miljøer

  • Har gyldigt europæisk F-Gas certifikat, ellers betales kursus

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i pressede situationer

  • Er teknisk stærk og komfortabel med software, styringer og diagnostiske værktøjer

  • Behersker engelsk i skrift og tale

Der tilbydes

  • Fastansættelse i en international og teknologisk stærk organisation med 20.000 ansatte på verdensplan

  • Attraktiv lønpakke med pension og tillæg

  • Betalt overarbejde og vagtordning

  • Mulighed for faglig udvikling og videreuddannelse

  • Arbejde med avancerede HVAC-løsninger og ny teknologi

  • Karrieremuligheder i et voksende marked

  • Et professionelt arbejdsmiljø med høj faglighed og stærkt teamwork

Send ansøgning til nmo@plant-supervision.com eller ring 3170 9862

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Plant Supervision Denmark ApS

Ved Stranden 9000

Vigtige datoer

Indrykket: 3 July 2026

Ansøgningsfrist: 31 July 2026

Kontaktperson

Niels Møller

nmo@plant-supervision.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling