WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

Københavns Kommune

To matematiklærere – den ene med naturfagsprofil – til vores mellemtrin på Skolen i Sydhavnen på Teglholmen

København

Genopslag

Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole? Så er muligheden lige her.

Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne, egen personaleparkering og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger stor vægt på i hverdagen på skolen.

Vi søger nu to matematiklærere til vores mellemtrin til undervisning på vores 4. og 5. årgang. Den ene stilling vil have mulighed for at blive udformet som en deltidsstilling.

Stillingerne kan indeholde kombinationer af matematik, naturfag, HDS og historie samt støtte på elev/årgang – alt efter muligheder og kompetencer. Dette aftales nærmere.

Du vil blive en del af et årgangsteam bestående af fem eller seks lærere, der sammen varetager opgaverne omkring eleverne i de tre eller fire klasser, der er på årgangen. Arbejdet i læringsfællesskabet bygger på et tvær- og teamfagligt samarbejde med dine kolleger, det forventes derfor, at man er indstillet på et tæt teamsamarbejde. Flere fagkombinationer er mulige og velkomne.

Vi vægter, at vores børn og unge bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave. Vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn.

I det pædagogiske og didaktiske arbejde har vi blandt andet fokus på ’21st century learningskills’ – herunder mestring og relationskompetencer.

Vi forventer, at du

  • er uddannet lærer med de relevante linjefag
  • er engageret og kan realisere planer og projekter med en god struktur
  • har stærke samarbejdsevner – der skal arbejdes i læringsfællesskaber
  • har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børnesyn med blik for det hele barn
  • ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke
  • skaber trivsel omkring dig
  • indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte til og dele erfaringer
  • har lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles samtidig med, at dagligdagen fungerer
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt og gerne 1. januar 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte skolens ledelse på 82 32 50 10.

Du kan også kigge forbi skolens hjemmeside eller på www.facebook.com/skolenisydhavnen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Matematiklærer til Skolen på Duevej

Frederiksberg

Er dit børnesyn gennemsyret af ligeværd, og er du særligt optaget af at understøtte deltagelsesmuligheder for alle elever? Så er du måske vores nye kollega på Skolen på Duevej.

Matematiklærer på mellemtrinnet
Du bliver tilknyttet 4. årgang og skal følge eleverne til og med 6. klasse. Du er linjefagsuddannet i matematik og kan desuden undervise i et eller flere øvrige fag. Det endelige skema tilpasses med udgangspunkt i dine kompetencer. Du bliver delt klasselærer sammen med dansklærerne i to klasser.

Faglig profil 
Du er uddannet lærer og er fagligt velfunderet og engageret i din profession. Du ved, at den tidlige indsats er vigtig for elevernes tilhørsforhold til skolen og for deres tro på, at de har meget at byde ind med. Du arbejder til hver en tid ud fra folkeskolens kerneopgave; At skabe progression i elevernes læring, trivsel og dannelse.

Personlig profil 
Du har en stærk relationskompetence og anerkender, at vi også arbejder med at lære eleverne at lære – og samtidig bevarer deres lyst til at lære. Du er en pædagogisk kompetent underviser, en afbalanceret og retningssættende klasseleder, og du ser diversitet i elevgruppen som en naturlig spejling af det omkringliggende samfund. Forældre og elever oplever dig som en dedikeret lærer, der naturligt sætter dagsordenen i undervisningen og i forældresamarbejdet.

- Du skaber rammerne for et inkluderende læringsmiljø, der tager højde for elevernes forskelligheder
- Du har mod på at dele dine praksiserfaringer med kolleger – også de dage, hvor det kokser for dig
- Du værdsætter teamsamarbejdet, fordi du ved, at vi kan lære meget af hinanden
- Du anerkender gevinsten ved at forberede og evaluere undervisning sammen med dine kolleger
- Du er en aktiv medspiller og har en positiv tilgang til samarbejdet m. forældre, kolleger og ledelse

Skolen på Duevej
Vi er en velfungerende folkeskole med rigtig god trivsel og flotte faglige resultater. Vi har godt 870 elever og +100 ansatte, fordelt på bl.a. 62 lærere og 30 pædagoger.
Skolen har 3-4 spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi er organiseret i årgangsteams med både lærere og pædagoger, og organisationen omfatter såvel skoledel samt SFO og klub. 

Praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte:
- Souschef Henrik Buchardt på 2898 0647 

 

Send din ansøgning, uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser senest tirsdag den 25. november 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes torsdag d. 27. november.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse fra januar 2026

Skolen på Duevej indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere forud for tilbud om ansættelse.
Frederiksberg Kommune indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Uddannet lærer til sygevikariat i udskolingen søges til Næshøjskolen snarest mulig

Aarhus

Om jobbet:
På grund af en længerevarende sygemelding mangler vi en uddannet lærer, der står solidt i klasserummet og er god til at skabe relationer til både børn og voksne. Stillingen er et sygevikariat på fuld tid primært med undervisning i dansk, tysk og idræt i udskolingen. 

Stilling ønskes besat hurtigst muligt. 

Din profil:
- Af natur er du en tydelig voksen, der sætter rammer for eleverne

- Forstår vigtigheden af at skabe gode relationer til eleverne

- Optaget af at skabe inkluderende lærende fællesskaber

- Motiveret for teamsamarbejde og vil være med til at videreudvikle Næshøjskolens årgangsteam

- Er god til at samarbejde med både elever, forældre og kolleger

- Vil pædagogisk og didaktisk udvikling i folkeskolen

- Står solidt på benene – også når hverdagen kan virke kaotisk

Derfor skal du vælge os:
- En engageret skole med masser af muligheder og i god udvikling

- En skole fyldt med gode kolleger og glade elever

- En interesseret og engageret forældregruppe

- En skole, der prioriterer fællesskab og udvikling

- En skole, der bygger på et forpligtende årgangsteamsamarbejde

- En skole, der arbejder datainformeret og systematisk med viden til gavn for eleverne

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om skolen kan fås på skolens hjemmeside www.naeshoejskolen.dk eller ved henvendelse til viceskoleleder Mikael Brøgger Madsen 21302103 .

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  28-11-2025
Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Om os
Næshøjskolen ligger i udkanten af Aarhus Kommune i byen Harlev. Skolen har knap 600 elever, 2 specialklasser, 5 modtageklasser og 75 ansatte lærere og pædagoger samt teknisk administrativt personale.
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Katrinebjergskolen mangler dig!

Aarhus

På Katrinebjergskolen søger vi lærere til opstart 15. januar 2026 eller snarest muligt herefter til et vikariat frem til sommer 2026, med mulighed for forlængelse.  

Om jobbet:
Vi søger:

  • en lærer med fagene dansk, engelsk, N/T, idræt og musik i vores fase 1 (0.-4.kl.) 

  • en lærer med fagene dansk, historie og idræt i vores fase 2 (5. -9.klasse Nest) 

  • en lærer med fagene matematik, håndværk og design og naturfag i vores fase 2 (5.-9.klasse Nest) 


Din profil:
Du skal være uddannet lærer. 
Du vil gerne indgå i et team med dygtige og engagerede kolleger. 
Du vil hver dag arbejde for at give alle børn de rette læringsbetingelser. 
Du vil arbejde ambitiøst og vil gerne prøve nye ideer af. 
Du har en anerkendende tilgang til alle børn i vores pædagogiske praksis.  


Derfor skal du vælge os:
Katrinebjergskolen er placeret tæt på Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstitutioner i et blandet boligkvarter. Der er opbygget et godt og velfungerende samarbejde med institutionerne i lokalområdet. Med 750 dygtige og videbegærlige elever er Katrinebjergskolen et sted, hvor der skal tages mange hensyn hver dag i forhold til forskellige pædagogiske behov. Vi arbejder tæt sammen på skolen i team. Der holdes teammøde en gang ugentligt, hvor der samarbejdes med udgangspunkt i årgangens børn.  

På Katrinebjergskolen har vi Nest klasser på alle årgange. Nest er skolens fælles afsæt ift. indretning af klasserummet, teamsamarbejdet og vores tilgang til eleverne.  

Vi lægger vægt på høj faglighed - både fagfagligt og specialpædagogisk. Vi tilbyder faglig udvikling og vejledning som en del af hverdagen. Vi forventer, at du kan omgås børnene med såvel stor faglighed som med respekt og omsorg. Du skal kunne trives med at arbejde i en struktureret hverdag og samtidig kunne indgå i forskellige arbejdssammenhænge.  


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 
Tidsbegrænset stilling 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogiske leder for fase 1 Michael Blom tlf.: 29 62 64 69 eller pædagogisk leder for Nest Sannie Ilona Leth tlf.: 41 85 62 65.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 26. november kl. 12.00
Vi forventer, at holde samtale i uge 48 

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddjurs Kommune

Barselsvikar til Mørke Skole

Syddjurs

Barselsvikar til Mørke Skole

Til et barselsvikariat søger vi på Mørke Skole en lærer fra 16. februar og frem til sommerferien med mulighed for forlængelse. Der er tale om en stilling på ¾ af fuld tid

Til mellemtrinnet søger vi fra 16. februar en lærer med interesse i og erfaring fra undervisning på mellemtrinnet.  Vi søger en lærer med linjefag i dansk og herudover interesse for og erfaring fra undervisning i historie og kristendom. I skemaet er der desuden to-lærertimer og støttetimer. Da der ikke er tale om en fuldtidsstilling, er der mulighed for at supplere op med vikartimer.  

  • Du har gode samarbejdsevner, og du reflekterer over din praksis. Også sammen med teamet. 
  • Du er god til at skabe relationer til eleverne.
  • Du er velfunderet i klasserumsledelse og struktureret i planlægning og teamsamarbejde.
  • Du er stærk i det tværprofessionelle samarbejde og ser samarbejdets kvaliteter

og styrker. 

  • Du ser fordele og muligheder i et inddragende samarbejde med forældrene. 
  • Du ser elevens gode hensigter og læringspotentialer.
  • Du ser elevens muligheder ind i fællesskabet og potentialet i mangfoldighed. 

Mørke Skole ligger i Mørke by, ca. 25 km fra Århus og Randers, med gode transportmuligheder. Skolen har 235 elever og 30 lærere og pædagoger. 

Vi tilbyder dig at blive en del af en arbejdsplads med høj faglighed, gode relationer, godt arbejdsmiljø og et stærkt, mangfoldigt fællesskab.  

På Mørke Skole arbejder vi i selvstyrende team i en afdelingsopdelt skole, hvor man fortrinsvis har timer i én afdeling. Samarbejde og fælles udvikling kendetegner hele skolens kultur. 

Mørke Skole er UNICEF rettighedsskole, hvor fællesskab, elevernes stemme, bæredygtighed og trivsel er i fokus

 Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i NY LØN. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til viceskoleleder Lars C. Larsen ( 60123883) 

Ansøgningen sendes elektronisk senest d. 7. december  

Samtaler afholdes d. 15. december  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest og børneattest. 


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Dansklærer til Dyssegårdsskolen

Gentofte

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores skole.

Vi søger en engageret og positiv kollega, som brænder for at være en del af hverdagen på Dyssegårdsskolen, og som brænder for at undervise i Dansk på 5. årgang. Hvis du også har kompetencer indenfor HDS, billedkunst eller DSA er det et plus.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer.

Vi søger en uddannet lærer som:

  • Kan planlægge og udføre inspirerende og motiverende undervisning
  • Kan skabe ro og læringsglæde gennem tydelig klasseledelse
  • Kan skabe udviklende læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle elever
  • Har en stærk relationskompetence, udstråler empati og glæde i samværet med eleverne
  • Er åben og imødekommende i dialogen med forældrene
  • Engagerer sig i teamsamarbejdet og bidrager aktivt til fælles udvikling af praksis
  • Har masser af humor og rummelighed i en foranderlig hverdag

Vi kan tilbyde:

  • Et stærkt socialt fællesskab/gode kolleger i et miljø med humor og højt til loftet
  • En skole, der vægter fagligheden højt og er udviklingsorienteret
  • Verdens bedste elever, der kan lide og er stolte af deres skole
  • En skoleledelse der er tæt på elevernes læring og dagligdag
  • En skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med engagement og opbakning
  • Stærkt teamsamarbejde hvor medledelse er en del af hverdagen og et fokuspunkt for hele skolen

Dyssegårdsskolen er beliggende i Gentofte Kommune, og er en 3-sporet udviklingsorienteret skole med 730 motiverede og glade elever. Vi er en velfungerende skole, hvor vi vægter fællesskabet og relationer højt både blandt eleverne og medarbejdere. Vi arbejder med flere udviklingspunkter i hverdagen bl.a. co-teaching og udvikling af egen og fælles praksis via kollegial sparring, som bygger på principper fra aktions læring. På Dyssegårdsskolen siger vi hellere ja, frem for nej. Vi ser efter det positive fremfor det negative og vores kollegaskab betyder meget, i en ofte travl skolehverdag. Hvis du kan se dig selv i vores værdier og læringsgrundlag, så ser vi frem til din ansøgning.

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingen via viceskoleleder Christian Kjøller 2114 8306.

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest og børneattest.

Stillingen øskes besat d.1.2.26, eller før.

Samtaler afholdes 10. december 2025.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Skadesagsbehandler til Holbæk Kommune - 20 timer

Holbæk

Vi søger en skadesagsbehandler til Byggeri og Ejendomme i Holbæk Kommune med ansættelse fra 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen kan søges som fleksjob.

Har du erfaring med håndtering af forsikringssager, god administrativ sans og interesse for at sikre korrekt behandling af skader på bygninger, ejendomme, biler og kommunens ansvar? Så er her en spændende mulighed for at blive en del af Holbæk Kommunes risikoteam, hvor du får ansvar for bygnings- løsøre- og bilskader i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere.

Din nye afdeling og dine kollegaer
Byggeri og Ejendomme er en afdeling med ca. 35 erfarne og dygtige medarbejdere, organiseret i seks teams med højt fokus på tværgående samarbejde. Vi arbejder tæt med forskellige interessenter og brugere, og vi brænder for at levere løsninger med høj faglighed, nysgerrighed og engagement.

Risikoteamet, hvor du bliver placeret, håndterer kommunens forsikringer på biler og bygninger og sikrer korrekt opfølgning på skadesanmeldelser, journalisering og korrespondance med forsikringsselskaber. Teamet understøtter også kommunens ejendomme med vagtordning, overvågning, adgangskontrol og beredskabskoordinering. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • modtagelse og behandling af skadesanmeldelser på bygninger, løsøre og biler samt ansvarsskader indenfor disse områder. 
  • journalisering af sager i fagsystemet Insubiz og løbende opfølgning med interne og eksterne parter.
  • kontakt til kommunens forsikringsselskab og eksterne forsikringsmægler for anmeldelse og opfølgning på skader.
  • håndtering af fakturaer og erstatningsbeløb samt opfølgning på moms og regnskab.
  • koordinering med interne afdelinger og borgere vedrørende skader og ansvarsspørgsmål.


Vi lægger vægt på, at du:

  • har relevant erfaring med skadesbehandling og forsikring.
  • har gode administrative og organisatoriske kompetencer.
  • er systematisk og kan følge sager til afslutning.
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
  • har gode danske sprogkundskaber, både skriftligt og mundtligt.


Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i et fagligt stærkt miljø.
  • Mulighed for fleksjob.
  • Et åbent og støttende arbejdsmiljø med fokus på sparring, udvikling og trivsel.
  • En afdeling med fleksibel fremmødekultur og mulighed for hjemmearbejde.


Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er den 7. december 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler medio december.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast deltidsstilling på 20 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Kontakt:
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Tanja Bonde Rønne på 72 36 46 25 eller teamkoordinator Sofie Feldbæk Gaardsøe på 72 36 81 17.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

To tidsbegrænsede lærerstillinger på Sønderrisskolen – med fokus på MIL

Esbjerg

Brænder du for at støtte elevernes trivsel og udvikling? Har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor samarbejde, faglighed og engagement vægtes højt?

Vi søger to lærere til tidsbegrænsede stillinger frem til juni 2026. Vi håber at du kan starte hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende, efterhånden som de rette kandidater melder sig.

Om jobbet

I stillingerne bliver din hovedopgave at indgå i vores MIL-arbejde, hvor du sammen med et tværfagligt team er med til at skabe trygge og fleksible læringsrammer for fællesskaber, der har brug for ekstra støtte. Du får en central rolle i det forebyggende og trivselsfremmende arbejde – både som en del af almenundervisningen og skolens mellemform.

Der kan desuden blive tale om enkeltstående undervisningsopgaver, afhængigt af dine faglige kompetencer og skolens aktuelle behov.

Vi søger dig, som

  • er nysgerrig på – eller erfaren i – specialpædagogiske tilgange
  • er rolig og struktureret, også når hverdagen skifter tempo
  • har lyst til at arbejde relationelt og se styrkerne i hvert enkelt barn
  • trives i tæt teamsamarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • er anerkendende, tydelig og vedholdende i din kommunikation
  • er åben for at afprøve nye greb og udvikle egen praksis

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • en hverdag, hvor vi arbejder målrettet med både trivsel og faglighed
  • et miljø med højt til loftet, plads til idéer og lyst til udvikling
  • en ledelse, der prioriterer tillid, dialog og god opbakning

Om Sønderrisskolen
Sønderrisskolen er en stor skole på to matrikler med ca. 730 elever og 75 ansatte.
Vi ligger i naturskønne omgivelser med let adgang til skov, eng og lokale læringsmiljøer som Myrthue og Jernalderlandsbyen.

Vi arbejder ud fra Esbjerg Kommunes børne- og ungepolitik, hvor alle elever skal opleve sig som en del af et meningsfuldt og inkluderende fællesskab.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Vibeke Vind tlf. 40 30 87 33 eller afdelingsleder Pernille Isko Pimenta tlf. 29 45 70 50.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
27. november 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Starup Skole søger lærer til et barselsvikariat hurtigst muligt eller pr. 1.1 2026 til medio september 2026

Varde

Vi søger en lærer til et barselsvikariat til indskolingen og mellemtrinnet på Starup Skole. Barselsvikariatet løber fra d. 1. januar frem til midt september. Det er en begivenhedsbestemt ansættelse, hvilket betyder, at ansættelsesforholdet ophører, når barslen afsluttes.

Stillingen er 30 timer pr. uge. 

Vi søger en lærer, der brænder for at skabe skoleglæde gennem spændende og motiverende undervisning. Skemaet består blandt andet af: Matematik, dansk samt to-voksenlektioner i diverse fag. 
Det er ikke et krav, at du er linjefagsuddannet i alle fag, men du skal have mod på at kaste dig ud i fagene og ville fordybe dig i fagene. 

Hos os bliver du en del af et team med et godt og tæt samarbejde om elevernes læring og trivsel. Du får gode og dygtige kollegaer, hvor faglighed, sparring og lysten til at lære nyt er i højsædet. 
Vi har nogle gode samarbejdsværdier på skolen, som vi vægter højt: 

- Vi supplerer hinanden og bakker hinanden op. 

- Vi føler et fælles ansvar for skolen og alle elever. 

- Vi er løsningsorienterede.

- Vi er systematiske i vores indsatser (ikke ”hvad gør jeg”, men ”hvad gør vi”)

Vi er godt normeret i forhold til to-voksen-timer i klasserne og har et godt samarbejde omkring brugen af disse timer.

Starup Skole er en indskolings- og mellemtrinsskole fra 0.-6. klasse med sammenlæste klasser. Vi har 0. klasse, 1.-2. klasse, 3.-4. klasse og 5.-6. klasse. 
Starup Skole er en del af Starup Børneby med både børnehave og SFO. Organisatorisk hænger Starup Børneby sammen med Agerbæk Skole.

På Starup Skole har vi 75 elever fordelt på 4 klasser.

Vi kan tilbyde

  • Et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab.
  • Et tæt teamsamarbejde og god normering. 
  • En traditionsrig skole med plads til initiativ og mod på nye tiltag.
  • Forældre, der bakker op om skolen.
  • Sparring med kolleger og systematisk samarbejde om børnene.

Du er

  • Bevidst om hvordan man agerer hensigtsmæssig på en arbejdsplads – både kollegialt og professionelt.
  • God til at skabe relationer til kolleger, elever og forældre.
  • En tydelig og anerkendende voksen.
  • Dygtig til at planlægge, gennemføre og evaluere en god differentieret undervisning.
  • God til at spørge ind og evt. bidrage med ideer.
  • Klar til at bidrage med godt humør og god energi 😊

Læs mere om skolen på www.agerbækskole-starupbørneby.dk 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter altid børneattest.

Kontakt
For at få mere at vide om stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Lars Andersen tlf. 22237755.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og sidste ansøgningsfrist er den 28. november 2025. 

Inden evt. ansættelsessamtale vil du modtage en kort case. Med baggrund i casen skal du fortælle om dine overvejelser, og hvordan du vil gribe situationen an.

Send din ansøgning
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, udtalelser og kontaktoplysninger på referencekilder.
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FREDERICIA REALSKOLE

Fredericia Realskole søger barselsvikar

Fredericia

Én af skolens dansk- og billedkunstlærere går på barsel, og derfor søger vi en engageret kollega, som sammen med os vil lave god skole med fokus på læring, nysgerrighed og god trivsel.

Stillingen indeholder flg. undervisningsopgaver:

·      Dansk i skolens ene 2. klasse med klasselærerfunktion (10 lektioner/uge)

·      Trivselsfaget SOL (Sammen Om Læring) i samme 2. klasse (1 lektion/uge)

·      Dansk i 4. klasse (7 lektioner/uge)

·      Billedkunst på 4. årgang (4 lektioner/uge)

·      Billedkunst på 8. årgang (2 lektioner/uge)

Du er lærer med stort ”L”

·      Du er en stærk relationsdanner – med indlevelse, interesse og nærvær.

·      Du trives i lærerjobbet og er glad for at undervise.

·      Du er fagligt dygtig, og du er engageret i fagene og i eleverne.

·      Du kan ”smitte” eleverne med din glæde, og du kan lede elevernes læreprocesser gennem kompetent og motiverende undervisning.

·      Du er en tydelig klasseleder og en god rollemodel for eleverne.

·      Du indgår konstruktivt i et tæt og forpligtende skole-hjem-samarbejde.

·      Du har gode samarbejdsevner, og du vil gerne samarbejde og videndele med dine kolleger og skolens ledelse.

Om Fredericia Realskole

Fredericia Realskole er en fri grundskole med ca. 530 elever fordelt på to spor fra børnehaveklasse til 4. klasse og 3 spor fra 5. til 9. klasse.  Klassekvotienten er på 20 til og med 4. klasse, 22 fra 5. klasse og 24 i 7.-9. klasse. Skolen har egen SFO for elever i 0.-3. klasse.

På Fredericia Realskole vægter vi faglighed højt. Børn og voksne omgås hinanden med gensidig respekt, og trivslen er god hos såvel elever som ansatte.

Vi arbejder sammen for, at Fredericia Realskoles værdier: Faglighed, Ansvarlighed, Gensidig respekt, Engagement og Fællesskabsorientering opleves i hverdagen af alle skolens aktører.

Vi har fælles fokus på

·      Feedback på læring. Vi er undersøgende på, hvilke feedback-metoder der giver størst læringsudbytte og på, hvordan eleverne kan give lærere og pædagoger feedback på undervisningen, så vi sammen skaber god undervisning præget af nysgerrighed og lyst til at lære mere.

·      At udvikle elevers og læreres teknologiforståelse. Er du nysgerrig på og arbejder du eksperimenterende med at inddrage teknologi i din undervisning, er det et stort plus. Alle elever på 3. og 6. klassetrin gennemfører forløb i teknologiforståelse. Vores elever i 4.-9. klasse arbejder på egne bærbare computere. Til eleverne i 0.-3. klasse har vi iPads i klassesæt.

Vi tilbyder DIG

·      En traditionsrig skole, hvor værdierne ”leves” i hverdagen

·      En skole, hvor læring og trivsel er i fokus

·      En arbejdsplads med rum for at afprøve nye idéer

·      En velfungerende mentorordning for nyansatte og stor hjælpsomhed blandt kolleger

 Lærernes arbejdstid er fleksibelt tilrettelagt med eftermiddage mandag og onsdag til mødevirksomhed, samarbejde og fælles forberedelse på skolen. Tid til individuel forberedelse og fordybelse kan den enkelte lærer vælge at lægge på skolen eller hjemme.

Læs mere om skolen på www.fredericia-realskole.dk - Under ”Hvem er vi?” og ”Skolens selvevaluering” finder du en grundig beskrivelse af vores skole.

Om stillingen

Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 30. juni 2026.

Tiltrædelse: mandag den 26. januar 2026, dog senest den 1. februar 2026.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Skoleleder Pernille Aarøe Petersen på 21 49 15 34 eller til Viceskoleleder Anne Højgaard Kristensen på 20 86 88 79.

Sådan ansøger du

Lyder stillingen som noget for dig, så send os en ansøgning. Fortæl os om dig selv, hvorfor du gerne vil arbejde på Fredericia Realskole, og hvad du kan tilbyde som lærer på vores skole.

Ansøgning vedlagt cv, eksamensbevis og relevante udtalelser sendes til Fredericia Realskole på mail: FR@FRUV.DK

Ansøgningsfrist: onsdag den 3. december 2025 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 11. december 2025 om formiddagen.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Orø Skole søger en lærer til vores søde børn på mellemtrinnet

Holbæk

Vi er på udkig efter dig, der kan undervise i natur/teknologi og meget gerne også musik, og som synes at børn i 3.-6. klasse er noget af det sjoveste at være lærer for. Har du en tech-nørd gemt i dig, så vil vi meget gerne hjælpe med bringe dine teknologiideer ind i undervisningen.

Som lærer på Orø Skole vil du få fornøjelsen af vores skønne, søde og spørgelystne elever i et lille miljø, hvor der er plads til både spontanitet og faste rammer. Her bliver din vigtigste opgave at skabe en skoledag, hvor børnene både får en faglighed, men også bliver dannet som mennesker.

Har du lyst til at udvikle, skabe energi og skoleglæde for børn på Orø – så har vi jobbet til dig. 

Din kommende hverdag på Orø Skole

Hovedparten af dine timer vil være fordelt på vores 3. klasse samt vores 4.-6. klasse som er en samlæst klasse. Da vi er et lille sted, kan det forekomme, at du også vil få undervisning i 1.og 2. klasse. Vi har derfor brug for dig, der kan undervise i forskellige fag, men især N/T, musik, matematik, engelsk og idræt. 

Hvis du kun kan sætte hak ud for et par af fagene, så søg alligevel, så ser vi på det. Hvis du ligger inde med specialpædagogiske erfaringer, så hører vi meget gerne om det.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men lad os gerne høre, hvis du har ønsker om deltid.

Vi er et lille sted, og det kræver, at vi alle hjælper hinanden, men det giver også mulighed for at gøre tingene anderledes og fx arbejde med ugeskemarevolutionen eller rykke rundt på timerne, hvis børnene er godt fordybet.

En institution i et lille lokalsamfund præget af en helt særlig samhørighed

Orø Børnehus og Skole er en enhedsinstitution, og det betyder, at vi har et tæt pædagogisk samarbejde mellem børnehus, SFO og skole, hvor det kan tilrettelægges på tværs af hele aldersgruppen fra 0-12 år. Du skal være parat til at indgå i dette fællesskab, så dine spidskompetencer kan komme i spil på tværs af hele Orø Børnehus, SFO og skole til glæde og gavn for børnene.

På Orø Skole har vi 51 elever i 0.-6. klasse. I dette skoleår får 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse undervisning hver for sig (udvalgte timer er dog samlæste), mens 4.-6. klasse er samlæste klasser. Denne fordeling kan ændre sig løbende i takt med vores elever. Lærerne arbejder tæt sammen på tværs af klasser og årgange, ligesom pædagoger er en del af skoledagen. 

Du er godt hjulpet på vej, hvis du 

  • er uddannet lærer og har lyst til at undervise på tværs af fag og aldersgrupper - gerne særligt inden for de naturfaglige og musiske fag
  • kan møde børn i alle aldre og se verden fra deres perspektiv. 
  • kan agere fleksibelt i en hverdag på et lille sted, hvor tingene skal hænge sammen.

Har du lyst til at sejle på arbejde? 
Midt i Isefjorden ligger Orø som en lille hjerteformet ø. Midt på Orø banker øens hjerte: Et voksende børnehus, skole og SFO hvor øens børn og en god del af dens voksne har deres daglige gang.
Et sted, hvor alle kender hinanden, og hvor vi også lærer at bruge hinanden på tværs af aldersgrupper. 

Her er altid en lokal hjælpende hånd, aldrig langt til naturen, og en ånd der siger: "Det gør vi da bare”. 
Orø Skole og Børnehus er en enhedsinstitution, og vi har derfor en helt særlig mulighed for at skabe en rød tråd, fra børnene starter i vuggestuen, til de går ud efter 6. klasse. 

Vi har også en meget aktiv forældregruppe, der understøtter børnehuset, SFO og skolen på mange måder i hverdagen f.eks. ved vores traditionsrige pinseloppemarked, arbejdsdage m.m.

Orø har gode transportmuligheder. Der er færge hvert 20. minut fra Hornsherred, og hver time fra Holbæk. 

Inden du søger, håber vi, at du har lyst til at komme på besøg på Orø eller få en snak med Stefan (pædagogisk leder) over telefonen. Vi ved godt, det kan være lidt angstprovokerende, men vi lover, at det bliver helt uformelt og afslappet. 

Tag endelig fat i pædagogisk leder Stefan Wiekhorst swiek@holb.dk eller på telefon 72 36 26 94 (send evt. en sms).

Ansøgningsfrist er torsdag den 4. december 2025. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler den 9. december.

Opstart er pr. 1. februar 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling