WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

TEC Gladsaxe

Vil du gøre en forskel hver dag? Bliv SPS-vejleder hos TEC!

København

Drømmer du om et job, hvor du virkelig mærker, at du gør en forskel? Hvor du hver dag støtter elever i deres uddannelse og hjælper dem med at finde struktur, overblik og motivation? Så er stillingen som SPS-vejleder hos TEC – Technical Education Copenhagen måske noget for dig!


Din hverdag på TEC
Som SPS-vejleder bliver du en del af vores dedikerede og erfarne SPS-team, hvor vi arbejder målrettet for at sikre trivsel og gennemførelse for elever med specialpædagogiske udfordringer.

SPS-arbejdet foregår på uddannelserne i Gladsaxe både GF1, GF2 og hovedforløb. I Gladsaxe har vi på TEC følgende uddannelser: Bygningsmaler, Blikkenslager, Køletekniker, Serviceassisten, VVS og energi og Smed.

I dit daglige arbejde vil du også arbejde tæt sammen med lærere og uddannelsesledere for at sikre en sammenhængende SPS-indsats, der gør en reel forskel for den enkelte elev i deres erhvervsuddannelse.



Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Vurdere og søge den rette støtte til eleverne.
  • Afholde støtteforløb og dokumentere indsatsen.
  • Samarbejde tæt med undervisere og ledelse.
  • Støtte elever både individuelt og i grupper (klasseundervisning/studiecaféer).


Vi tilbyder dig

Som vores kollega på TEC bliver du en del af en engageret og kompetent afdeling med et stærkt fagligt fællesskab.

Du bliver en del af SPS- og vejlederteamet på Campus Gladsaxe, som er sammensat af dig, to andre SPS-vejledere og to uddannelsesvejledere. Derudover bliver du en del af det tværgående SPS-team på tværs af TEC, der i alt tæller ti fagligt stærke kolleger.

Hos os har vi gode rammer for at skabe et trygt, levende og innovativt læringsmiljø samt en åben og respektfuld dialog – og et samarbejdsmiljø på tværs af TEC’s campusser.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse (fx pædagogisk, specialpædagogisk eller lignende) eller arbejdserfaring, der kan vise indblik og forståelse i området. Du har gerne erfaring med SPS-vejledning samt ordblindetest og støtteteknologier.

Derudover har du:

  • Vejledning eller undervisning af elever med læse- og matematikvanskeligheder.
  • Erfaring med at støtte elever med multiple diagnoser og udviklingsforstyrrelser.
  • Erfaring med motivationsarbejde, mestring og barrierer håndtering
  • En empatisk og anerkendende tilgang i dit arbejde.
  • Gode samarbejdsevner samt stærke organisatoriske og administrative kompetencer.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen. Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Gladsaxe.

Vi ser frem til at byde dig velkommen så snart som muligt eller senest den 1. februar 2026.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som SPS-vejleder vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Interesseret?
Synes du overstående lyder interessant, ser vi frem til at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 7. december 2025.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket i opslaget.
Vi holder ansættelsessamtaler 11. december.

Har du spørgsmål? Kontakt SPS-vejleder Mads Schlein Andersen msan@tec.dk /+45 2545 3239, SPS-vejleder Lærke Schrøder Sahl lss@tec.dk /+45 2545 3402 eller uddannelsesleder Pia Pode Milwertz på ppm@tec.dk / +45 25 45 36 97.



Vil du vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Sagsbehandler til ambitiøst og udviklingsorienteret sygedagpengeteam

Høje-Taastrup

Vil du gøre en forskel for borgerne i Høje-Taastrup og hjælpe dem med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet? Er du god til dialog og samarbejde med borgere, virksomheder og partnere? Så er det dig, vi leder efter!

Høje-Taastrup Kommune har de seneste år skabt en markant positiv udvikling på sygedagpengeområdet. Nu søger vi en engageret sygedagpengesagsbehandler som vikar, der vil være med til at fastholde den gode udvikling og skabe endnu flere succeser. Du bliver en del af et ungt og dynamisk team, som allerede har opnået flotte resultater på benchmark – og vi har ambitioner om at nå endnu længere.

Du kommer til at arbejde for at fastholde borgere i beskæftigelse sammen med resten af dine kollegaer. Vi har løbende kontakt til og koordinerer indsatser med arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere, hvor vi tror på, at vi med tidlig, målrettet og virksomhedsrettet indsats kan bringe vores borgere tilbage i beskæftigelse.

Du ansættes som beskæftigelsesrådgiver og bliver en del af vores veludviklede tværkommunale samarbejde, som gør det let at handle og giver dig tætte samarbejdspartnere til gavn for din sagsbehandling.

Dine opgavefelter består bl.a. i:

  • Tæt sygedagpengeopfølgning med fokus på progression, justering af indsats, vurdering af behovet for supplerede indsatser m.v. 
  • Indhente og anvende dokumentation til brug for vurdering af §7 i sygedagpengeloven
  • Iværksætte og koordinere indsatser med henblik på at bringe vores borgere tilbage i beskæftigelse

Du bliver en del af ’Job og Ressourcer’, hvor du får en motiverende hverdag med forskellige opgaver, der udvikler sig og ændrer sig over tid. Borgersagerne kan indimellem være tunge og komplekse – derfor er det vigtigt, at du kan rumme at være i det og alligevel formå at give den enkelte borger optimal sagsbehandling. Vi videndeler på trods af en travl hverdag og indgår i samarbejde i teamet eller på tværs af teams for at finde de fælles bedste løsninger samt skabe sammenhæng hele vejen rundt.

Fokus på borgernes ressourcer og potentiale. I Høje-Taastrup Kommune giver vi vores borgere en tæt og håndholdt indsats, hvor der er fokus på den gode sagsbehandling - både for borgerne og for sagsbehandlerne. Vi har en bred borgergruppe, hvilket gør arbejdet spændende og alsidigt.

Du får professionelle, dedikerede og ambitiøse kolleger med styr på fagligheden. Du bliver tilknyttet vores fagkoordinator i området i en oplæringsperiode, indtil du føler dig sikker i dit arbejde og hverdagen. Teamet er meget socialt, og vi sætter stor pris på fællesskab og faglige drøftelser. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og prioriterer sociale aktiviteter – også udenfor arbejdstiden, hvilket giver os et godt sammenhold og kendskab til hinanden.

Vi tager godt imod dig og sikrer dig en god og tryg opstart. Vi sørger for, at du kommer godt ombord ift. opgaverne og hurtigt bliver en del af teamet.

Du skal søge jobbet, hvis du...

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund 
  • Har indgående kendskab til sygedagpengeloven 
  • Kan tale i øjenhøjde med både borgere, kolleger og samarbejdspartnere 
  • Har gode IT-kompetencer og med kendskab til fagsystemet Fasit
  • Arbejder systematisk og målrettet i forhold til at hjælpe borgerne tilbage i beskæftigelse 
  • Kan bidrage med nye tanker og ideer til udvikling af indsatser overfor borgerne 
  • Fungerer godt i teamsamarbejde

Vi ser helst, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til Serviceloven og handicapkompenserende ordninger.

Du får et job med mulighed for hjemmearbejde og en fysisk arbejdsplads på det nye arkitekttegnede rådhus med udsigt over byen - og i gåafstand fra Høje-Taastrup Station, som du når på 10 min. med tog fra København H. og Roskilde.

Praktiske oplysninger
Vikariatet er på 37 timer ugentligt og varer et år. Ansættelse pr. 1. februar 2026 - eller gerne tidligere, hvis det er muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser. 

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025 

Vi holder samtaler onsdag den 10. december 2025.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Er du blevet nysgerrig på jobbet? Så spørg endelig…

Du kan kontakte afdelingsleder Fatma Gezen på 29614324 eller fagkoordinator Michelle Winther Meldgaard på 53359829.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Virksomhedskonsulent til stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og beskæftigelsesindsatsen

Sorø

Brænder du for at skabe stærke relationer mellem virksomheder og mennesker på vej mod job eller uddannelse? Motiveres du af at finde løsninger, der matcher virksomhedernes behov med borgernes kompetencer? Så er du måske vores nye virksomhedskonsulent i Sorø Kommune.
Som virksomhedskonsulent får du en vigtig rolle i at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunens beskæftigelsesindsats. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder for at skabe jobåbninger, udviklingsmuligheder og bæredygtige løsninger for både virksomheder og borgere.

Vi tilbyder
Et spændende og varieret job, hvor du:
  • Er med til at opbygge og drive sitet ungmodjob.dk, som skal samle lokale muligheder for både unge, ledige og virksomheder – fx elevpladser, fritidsjob, voksenlærlinge og erhvervspraktikker.
  • Får et selvstændigt ansvar for samarbejdet med virksomheder om rekruttering, opkvalificering, løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktikker.
  • Bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, der samarbejder tæt om at skabe resultater.
  • Arbejder i en organisation, der prioriterer fleksibilitet, tillid og gode kollegiale fællesskaber.
Dine primære opgaver
  • Opbygge og udvikle ungmodjob.dk i samarbejde med lokale virksomheder.
  • Etablere og vedligeholde samarbejde med virksomheder om rekruttering, opkvalificering og virksomhedspraktikker.
  • Rådgive virksomheder om beskæftigelsesordninger, løntilskud, fleksjob, voksenlærlinge og markedsføring.
  • Deltage i virksomhedsbesøg og netværksaktiviteter med erhvervslivet.
  • Samarbejde tæt med sagsbehandlere, uddannelsesvejledere og andre interne faggrupper.
  • Udarbejde virksomhedsprofiler, samarbejdsaftaler og dokumentation i fagsystemer.
  • Deltage i udviklingsprojekter, fx inden for arbejdsmarkedstendenser, grøn omstilling eller socialt ansvar.
  • Planlægge og afholde jobmesser, virksomhedsbesøg og rekrutteringsarrangementer.
  • Identificere brancher med mangel på arbejdskraft og målrette indsatsen herefter.
Vi søger dig, som
  • Har erfaring med Virksomhedsservice/rekruttering.
  • Er udadvendt, opsøgende og trives i dialog med mange forskellige aktører.
  • Kan omsætte politiske og strategiske mål til konkrete resultater.
  • Har struktur og overblik – også når der er mange opgaver i gang på én gang.
  • Har kendskab til Vitas og Fasit -  og er vant til digitale værktøjer.
  • Har kørekort (kategori B), da du skal besøge virksomheder i lokalområdet.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist den 4. december 2025.
Ansættelsesdato den 1. februar 2025 - gerne før.
Samtaler afholdes den 10. december 2025.

Kontaktperson:
Emil Korre
Tlf.nr. 57876922
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Åskolen - Friskolen i Hørning

Lærervikariat på Åskolen - Friskolen i Hørning

Skanderborg

Lærervikariat på Åskolen – Friskolen i Hørning

En af vores gode lærere skal på orlov - derfor søger vi en lærer til et vikariat fra d. 1. januar 2026 til d. 30. juni 2026 (evt. med mulighed for forlængelse). Stillingen indebærer klasselærerfunktion i 5. klasse og undervisning i blandt andet matematik, naturfag og fysik/kemi. Stillingen er på 70-85%.

Åskolen – Friskolen i Hørning er en levende, kreativ og værdibåret skole, hvor vi hver dag arbejder for at skabe rammerne for børn, der trives, udvikler sig og lærer med mening. Vi har daglige morgensamlinger og projektundervisning som en integreret del af skolelivet.  Vi tror på fællesskab, nysgerrighed og på, at læring sker bedst, når eleverne bliver set, hørt og mødt i øjenhøjde.

Vi søger en lærer, der har lyst til at blive en del af vores engagerede medarbejdergruppe, og som gerne bidrager til skolens fælles liv med personlighed, idéer og engagement.

Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og har en åben og uformel omgangstone. Som lærer på Åskolen får du både frihed og ansvar – og mulighed for at præge din undervisning og din hverdag.

Vi forestiller os, at du:

●       er uddannet lærer eller har tilsvarende erfaring,

●       har lyst til at arbejde i en friskole med høj grad af pædagogisk frihed,

●       er tydelig, nærværende og god til at skabe relationer,

●       trives i tæt samarbejde med kolleger og forældre,

●       og kan bidrage til det fælles liv på skolen – både i undervisningen og i det sociale fællesskab.

Vi tilbyder:

●       en skole med engagerede børn, forældre og medarbejdere,

●       en positiv og samarbejdende kultur med høj faglighed og trivsel,

●       et levende skolemiljø med morgensamling, projekter, fælles arrangementer og kreativt engagement,

●       og en hverdag, hvor der er kort fra idé til handling.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send en kort ansøgning og dit CV til skoleleder Ditte-Marie Thejsenaaskolen@aaskolen.dk senest 26. november 2024.
Samtaler afholdes løbende.

Du er meget velkommen til at kontakte os (Skoleleder Ditte-Marie Thejsen: 50 49 30 46) for at høre mere om stillingen eller komme forbi til en rundvisning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Åskolen – Friskolen i Hørning

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Matematiklærere til indskoling på Trørødskolen

Rudersdal

Om jobbet

Er du ambitiøs på elevernes læring og trivsel? Og vil du arbejde på en skole i rivende udvikling? - Så kom til Trørødskolen!

I Rudersdal kommune arbejder vi på, at skabe fremtidens skoler.

På Trørødskolen er vi optaget af elevernes læring og trivsel. Vi har fantastiske elever, som udgør de bedste forudsætninger, for at målrette vores fokus mod kerneydelsen: Elevernes læring og trivsel.

Hos os vil du blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os som professionelle og udvikler vores praksis sammen. Vores teamsamarbejde er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling, fælles løsninger og arbejdsglæde.

Vi søger:

1 lærer til matematik i indskolingen
1 barselsvikar til matematik i indskolingen

Hvis du har matematikvejlederkompetencer, kan disse også komme i spil.

Din profil

Du er læreruddannet. Du har de faglige kompetencer, der er indeholdt i ovenstående stillingsprofiler, helt eller delvist.

Du er engageret i dit arbejde, har lyst til at udvikle din undervisningspraksis og er nysgerrig på pædagogisk udvikling.

Du er holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt. Du trives med at arbejde med børn og har gode relationelle kompetencer, fordi du ved det er betydningsfuldt, for elevernes læring og trivsel.

Du vil gerne være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø og tager ansvaret for vores egen arbejdsglæde.

Derfor skal du vælge os

Trørødskolen er placeret i Rudersdal kommune, tæt ved offentlig transport. Skolen har dejlige udendørs arealer med natur og frisk luft.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig som lærer. Vi har desuden et ambitiøst efteruddannelsesprogram fordi vi ved, at uddannelse højner kvaliteten af vores praksis.

Vi arbejder med den nyeste digitale teknologi, hvor eleverne fra 3. - 8. klasse har en 1:1 Ipadløsning, indskolingen har klassesæt af Ipads og i 9. klasse bringer eleverne deres egen digitale enheder.

Som medarbejder i Rudersdal stilles en Ipad og en Macbook til rådighed som arbejdsredskab.

Ansættelsesvilkår

Stillingern er på fuld tid fra d. 1. februar 2026 eller tidligere hvis muligt. Løn efter gældende overenskomst.

Om os

Trørødskolen har mere end 1000 dygtige elever, hvis læring og trivsel er vores vigtigste opgave.

Vi er ca. 100 samarbejdende medarbejdere. I indskolingen arbejder lærere og pædagoger tæt sammen med elevernes faglige og sociale trivsel i centrum.

I indskolingen prioriteres to-lærertimer samt timer med pædagoger.

Vi har en engageret forældrekreds, som har høje forventninger til skolen og udgør en positiv ressource i skolens hverdag.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du er mere end velkommen til at kontakte os og aftale tidspunkt for et besøg, hvor du kan høre mere om skolen og jobbet

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Send ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

Samtaler: Vi holder samtaler løbende samt i uge 51 - 15. december 2025

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SUB - Specialundervisning og Beskæftig.

Vikariat til logopædteamet på SuB Slagelse

Slagelse

Vi søger en logopæd med særlig interesse for neurologi og tværfagligt samarbejde.
– Vikariat på 32 timer

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB) er en højt specialiseret enhed under Center for Handicap & Psykiatri i Slagelse kommune. Vi har en ressourceorienteret tilgang og tager afsæt i recoveryorienteret rehabilitering samt Hvidbog om rehabilitering. Konkret betyder det, at vi på SuB lægger vægt på, at indsatserne er meningsgivende og individuelt tilpassede og foregår i tæt samarbejde mellem personen og fagprofessionelle.

Har du viden om eller interesse i at arbejde med personer med erhvervet hjerneskade, og ønsker at være en del at vores unikke og kompetente logopædiske team, bestående af 10 andre logopæder og to neuropsykologer, så er du måske vores nye kollega...

Vi søger en logopæd med relevante udrednings- og undervisningskompetencer og med interesse for at blive en del af vores tværfaglige afdeling (Tale/Hjerneafdeling).

Kvalitet i vores tilbud er af stor betydning for os og samtidig ønsker vi, at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige fagpersoner som er tilknyttet i rehabiliteringsforløbet i kommunerne (Slagelse, Sorø, Ringsted og Kalundborg).

Du vil blive en del af Tale/Hjerneafdelingen, som består af følgende teams: Neuropædagogisk team, Hjerneskadekoordinator team, Logopædisk team, Arbejdsliv, Hjernerystelsesteam og Neuropsykologisk team.

Arbejdsopgaver
  • har faglig viden om kommunikationsområdet og lyst til at anvende denne i komplekse forløb
  • udredning og individuel undervisning af personer efter en erhvervet hjerneskade
  • rådgivning og vejledning til personer og deres pårørende
  • indgå i tæt tværfagligt samarbejde med fagpersoner fra vores samarbejdskommuner fx hjerneskadekoordinator, træningsterapeuter, neuropædagoger, plejepersonale og jobcentre

Vi forventer, at du
  • har en logopædisk/audiologopædisk uddannelsesmæssig baggrund og med interesse indenfor hjerneskaderehabilitering
  • gerne med erfaring med udredning og undervisning
  • kan arbejde tværfagligt
  • erfaring med skriftlig dokumentation af den faglige indsats og kan formidle mundtligt til samarbejdspartnere
  • med opgaven for øje, kan være nysgerrig, samarbejdende, pragmatisk og kompromissøgende
  • har kørekort

Personlige kompetencer
  • fleksibel og trives godt i en travl hverdag
  • kan arbejde selvstændigt, men kan bede om hjælp når der er brug for det
  • er helhedsorienteret
  • er god til at organisere og strukturere dit arbejde
  • har gode relationelle kompetencer
  • er empatisk, lyttende og åben i samarbejdsrelationer

Vi tilbyder
  • fast supervision og tæt sparring
  • en arbejdsplads med mange logopædiske kollegaer
  • en arbejdsplads med mange tværfaglige kompetencer
  • en arbejdsplads, der kendetegnes af høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • engagerede, ansvarsfulde og ambitiøse kollegaer
SuB består af en Synsafdeling, Høreafdeling, Læse-/Psyk.afdeling, STU-afdeling, Tale/Hjerneafdeling, Erhverv, Ledsagerordning samt Kompetenceforum. SuB er en arbejdsplads med ca. 120 ansatte og er geografisk placeret flere steder.

Løn og ansættelse
Et vikariat på 32 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid.

Lønindplacering efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Tiltrædelse 1. februar 2026.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder Signe Egede Petersson på telefon 51 56 36 50 eller
  • fagkoordinator Anne Holland på telefon 51 56 36 48

Frist for ansøgning
Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Slagelse kommune i hænde senest
  • 16. dec. 2025 kl. 8.00 via linket i opslaget
Samtaler afholdes torsdag den 18. december 2025.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret og teamorienteret dansklærer til vores 6. klasser på Utterslev Skole

København

Vi søger en engageret og ambitiøs lærer, der har lyst til og mod på at undervise i dansk på vores 6. årgang. Du vil blive en del af det faste team på årgangen og indgå i et tæt samarbejde med kollegaerne om elevernes trivsel og faglige udvikling.

Om skolen
Vores motto er: Mangfoldighed gør stærk – lærende fællesskaber – læring for fremtiden.

Utterslev Skole er en visionær folkeskole, der prioriterer udvikling, pædagogisk nytænkning og tværfagligt samarbejde.

Skolen har en naturfaglig profil og er certificeret som science- og talentskole.

Vi er en relativt ung skole på 23 år med tre spor fra 0.-9. årgang, ca. 631 elever og 65 engagerede lærere.

Der arbejdes i selvstyrende teams på årgangs- og afdelingsniveau.

Forældregruppen er meget engageret, og Utterslev Skole er et naturligt skolevalg for mange familier i lokalområdet.

Som ny lærer bliver du en del af et årgangsteam, hvor samarbejde, videndeling og fælles ansvar for elevernes udvikling er i fokus.

Om jobbet
Vi forventer, at du er læreruddannet, god til at samarbejde og har erfaring med aldersgruppen. Da vi er en teambaseret og udviklingsorienteret skole, stiller det krav til gode planlægnings- og struktureringsredskaber, løsningsorienterede kompetencer og god ’teamspirit’ til at navigere i en fleksibel og omskiftelig skolehverdag.

Vi forventer, at du

  • har linjefag i dansk og gerne håndværk og design, kristendom eller andre kulturfag
  • har indsigt i at styrke børns sociale kompetencer og i folkeskolens inklusionsopgave
  • er positivt bidragende til teamsamarbejde, elevmedbestemmelse og forældresamarbejde
  • har fokus på pædagogisk relationsarbejde og på dokumentationsopgaver
  • er engageret i at udvikle din faglighed og at skabe trygge rammer for elever og forældre
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune.

På Utterslev Skole arbejder vi med en fleksibel tilstedeværelse, (du skal minimum være til stede på skolen i 35 timer), du vil få teamarbejdsplads i et lokale sammen med dine kolleger på årgangen, og du vil få mulighed for at låne en bærbar computer.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Se yderligere oplysninger på skolens hjemmeside.

Hvis du har spørgsmålet, er du velkommen til at kontakte skolen på 33 66 92 00.

Skriv en kort, motiveret ansøgning. Vedhæft CV, eksamensbevis og evt. relevante udtalelser.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Engelsborgskolen

Engelsborgskolen søger en uddannet matematik- og idrætslærer

Lyngby-Taarbæk

Vil du være en del af en moderne skole, der har ambitioner om høj faglig kvalitet?

Nu har du chancen - Engelsborgskolen søger en uddannet matematik- og idrætslærer til udskoling – med mulighed for samfundsfag og andre fagkombinationer.

Engelsborgskolen søger en dygtig og fagligt kompetent matematik- og idrætslærer, som gerne vil være med til at understøtte og udvikle undervisningsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever på skolen med start 1. februar 2026.

Vil du være en del af en moderne skole, der har ambitioner om høj faglig kvalitet? Foretrækker du at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse, selvstændighed og plads til humor? Får du energi af at udvikle og understøtte udviklingen af undervisning og undervisningsmiljøer på skolen i tæt samarbejde med kompetente kollegaer?

Så venter:
  • Motiverede og engagerede elever på den helt rigtige lærer – der brænder for faget og eleverne.
  • Søde og læringsglade elever venter netop nu på den helt rigtige lærer, der brænder for at udvikle og sætte sit præg på undervisningen og fællesskabet.
  • Engagerede, dygtige, videns begærlige og nysgerrige elever og kollegaer ser frem til at møde netop dig, som brænder for at udvikle og understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i undervisningen.
  • En stilling med to-lærertimer på egen årgang.
  • Muligheden for også at undervise i andre fag med afsæt i dine linjefagskompetence.

Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som kolleger. Vi er på en rejse, hvor vi kontinuerligt udvikler os og vi er en udviklingsorienteret skole med et tæt og forpligtende teamsamarbejde. Vi synes selv, vi tilbyder et ønskejob, og vi håber, du vil være med!

Ambitioner om høj faglighed?
Du tror på alle elevers muligheder og kompetencer. Du er linjefagsuddannet i matematik. Du har forståelse for betydningen af et tæt og forpligtende skole-hjem-samarbejde med omdrejningspunkt i skolens værdier.

Din faglighed er i top, og du er ambitiøs og nysgerrig. Du har interesse i at udvikle undervisning med deltagelsesmuligheder for alle elever og hermed en lyst og vilje til at være med til at skabe et fundament for den enkelte elevs trivsel og læring. Du kan se dig selv på en skole, hvor vi stiller store krav til den daglige undervisning og hinanden.

Du får fagligt kompetente kolleger inden for dine linjefag, som tilstræber en varieret didaktisk metode i en vekselvirkning mellem traditionel undervisning, bevægelse, leg, cooperative learning, Co-teaching mv.

På udkig efter moderne og udviklingsorienteret skole?
Du bliver en del af et fantastisk fællesskab med ca. 1.000 skønne elever og 135 faglige og engagerede nye kolleger, som vægter samarbejde i et åbent og respektfuldt miljø. Vi arbejder på, at eleverne oplever høj faglighed i alle fag, at de trives og bliver inddraget aktivt og demokratisk i læringen. Vi lægger vægt på at inddrage lærere og pædagoger i skolens faglige og pædagogiske udvikling.

Du får et godt samarbejdsklima, der lægger vægt på teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og årgange med afsæt i en formaliseret mødestruktur. Vi prioriterer en høj grad af faglighed med plads til fordybelse, og hvor det kreative i undervisningen er en del af fagligheden. Samtidig lægger vi vægt på elevernes, forældrenes og medarbejdernes ansvarlighed.

Din nye hverdag
Din arbejdstid vil være på fuld tid med maksimalt 26 undervisningslektioner og en ugentlig tilstedeværelse på 32 timer. Der vil vente et grundigt introduktionsprogram, hvor du får tildelt en mentor.

Du vil få mulighed for at deltage i mange forskellige samarbejdssammenhænge med fokus på og omdrejningspunkt i kerneopgaven. Derfor er det vigtigt, at du er en omsorgsfuld, relationel stærk og tydelig voksen, der er fleksibel samt indstillet på forpligtende teamsamarbejde, feedback, refleksion og læring.

Du får mulighed for at deltage i og præge skolens pædagogiske udvikling – vi arbejder med læringssamtaler og et nyt ”fag” Trivselstimen, hvor vi i år har fokus på sammen med afsæt i elevernes aktørperspektiv at udvikle et rum, hvor eleverne reelt oplever sig som legitime medlemmer af fællesskabet. Som overordnet pædagogisk/didaktisk indsatsområde på skolen i indeværende skoleår arbejder vi med Co-teaching sammen med Micki Sunesen.

Socialt har vi sommerfest, julefrokost og fredagshygge i uformelle rammer.

Hvem er vi?
Engelsborgskolen er Lyngby-Taarbæks næststørste skole med ca. 1.000 elever fordelt på fire og fem spor på alle årgange. Vi er en todelt skole med afdelinger for hhv. 0.-5. årgang og 6.-9. årgang.
På Engelsborgskolen har vi ligeledes to af Lyngby Taarbæk Kommunes basishold for nyankomne tosprogede elever.
Engelsborgskolen er en gammel traditionsrig skole. Skolen blev bygget i 1909, og vi har således fejret 100-års jubilæum. Skolen har i en årrække været så privilegeret at have stor søgning, dette betyder at der opleves et pres på kapaciteten og skolen står foran en udbygning og renovering for dermed at være parat til fremtidens skole og tilhørende læringsmiljøer.

Ledelsen
Skolen har en aktiv og engagerede forældregruppe, en ambitiøs skolebestyrelse og en synlig ledelse. Engelsborgskolen er en skole, hvor vi alle gør os umage for at opnå den størst mulige læring og trivsel for såvel elever som ansatte. Læs mere om skolen her

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag d. 10/12 2025.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Du er velkommen til at ringe
til Skoleleder Henrik Vejby Rømer eller viceskoleder Morten Amstrup og høre mere om stillingen på tlf 22 41 32 62 eller tlf 60 95 95 62.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området. Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. februar 2026

Arbejdssted
Engelsborgskolen

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nyborg Kommune

Håndværk og Design lærer søges til Danehofskolen

Nyborg

Har du lyst til at blive en del af en fantastisk og ambitiøs skole, hvor elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel er i fokus, og hvor medarbejdere, elever, forældre og ledelse samarbejder om løsningen af skolens kerneopgave? Er du en inspirerende og engageret Håndværk og Designlærer, der kan styre elever igennem kreative processer og formidle glæden ved at udvikle og skabe? Så er det lige dig vi står og mangler. Vi er en stor skole, så uanset hvad du ellers måtte have af linjefag og undervisningskompetencer, du gerne vil bringe i spil, så finder vi sammen med dig ud af, hvad dit skema ellers skal indeholde. 

Danehofskolen er en almen folkeskole med lidt over 600 elever og godt 65 ansatte. Skolen er delt på to matrikler. En stor i Nyborg med ca 500 elever fra 0. – 9 årgang og en mindre i Vindinge med ca 120 elever fra 0. – 6 årgang. Der er lidt under 5 km imellem de to matrikler. Vi er certificeret som UNICEF rettighedsskole. Vi vægter elevernes faglige og sociale trivsel og udvikling højt.  

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med opstart 1. februar 2026 med tjenestested på afd. Nyborg.

Vi er en faseopdelt skole, og stillingen er i vores fase 1, som dækker over 0. til 5. klasse.

Du indgår i et tæt samarbejde med din klasseteam kollega og dine øvrige kollegaer på årgangen fra afd. Nyborg.

Vi forventer, at du:

  • Er læreruddannet, dygtig didaktiker og engageret formidler, der kan omsætte dine fagkundskaber til god undervisning for alle elever.
  • Kan arbejde struktureret og helhedsorienteret, hvor du ser styrker og kompetencer i alle børn og er optaget af deltagelsesmuligheder for alle elever. 
  • Møder dagen med nysgerrighed, er fleksibel, har et smittende godt humør og ser muligheder i nye situationer, der opstår.
  • Er interesseret i egen udvikling og tror på, at vi lærer hele livet, hvilket betyder, at du bl.a. er åben overfor at modtage og give feedback til dine kollegaer.
  • Er en stærk og konstruktiv samarbejdspartner, der deler viden og idéer med dine kolleger og engagerer dig i fælles planlægning og udvikling af undervisningen.
  • Ser forældre som en ressource for elevernes skolegang og har positive erfaringer med skole/hjem-samarbejdet

Vi kan tilbyde:

  • En skole i udvikling, hvor du kan få indflydelse og bruge dine faglige kompetencer.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, bl.a. tæt faglig sparring og planlægning med klasse- og årgangsteamet .
  • Et ledelsesteam, der har fokus på styrker og ressourcer hos personalet, og som forventer faglig professionalisme.
  • Et tæt forældresamarbejde med en engageret forældregruppe.
  • En indgået arbejdstidsaftale baseret på gensidig tillid.
  • En skole med sundt indeklima, positiv medarbejdertrivsel og et godt kollegialt samarbejde!

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og glæder os til at lære dig at kende og opleve, hvad du kan berige skolen med.

Yderligere information: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelsen.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte skoleleder Lise Kjems Knattrup på tlf.: 20485716 eller på mail: liskn@nyborg.dk 

Vi vil også meget gerne have besøg af dig.

Ansøgningsfrist fredag 12. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. december om eftermiddagen
Tiltrædelse 1. februar 2026

Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ZBC

Mentor til specialpædagogisk støtte (SPS) på erhvervsuddannelserne ZBC Slagelse

Slagelse

Vi har brug for flere hænder til at varetage den specialpædagogiske støtte (SPS) til vores elever i undervisningen både individuelt og kollektivt. Der er tale om en midlertidig ansættelse med mulighed for forlængelse.

På ZBC arbejder vi målrettet med uddannelsesvejledning og fastholdelse herunder vejledning og specialpædagogisk støtte (SPS) til vores elever.

Så har du lyst til at være en del af en skole, der fokuserer på elevernes læring, trivsel og udvikling, og som løser opgaven i samarbejde med elever og underviserne i et anerkendende læringsmiljø? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet mentor, lærer, har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund eller har en anden relevant uddannelse
  • har erfaring med motivationsarbejde, mestring, barrierer håndtering, psykiske diagnoser og specialpædagogisk støtte
  • besidder kompetencer til at motivere eleverne mod læring og uddannelse
  • har kendskab til erhvervsuddannelsessystemet og vil arbejde med vejledning og fastholdelse inden for ZBCs forskellige uddannelsesretninger
  • kan implementere støtte og læsning af SPS i vores eksisterende undervisningsmiljø, så eleven støttes mest muligt i undervisningen

Du vil som mentor/SPS-vejleder bidrage til skolens udvikling:

  • du er engageret i skoleudvikling og vil som støtteperson gå forrest sammen med skolens øvrige mentorer, vejledere og resursepersoner
  • du prioriterer det forebyggende arbejde bl.a. ved at indgå i medpraktiserende forløb med b.la. skolens undervisere
  • man kan mærke i ord og handlinger, at du brænder for at nå skolens opstillede mål
  • du kan analysere og arbejde struktureret og du kan formidle støtten i undervisningen på en meningsskabende måde
  • du har kompetencerne til at tage ansvar for at sikre den nødvendige udvikling inden for dit område
  • du har lyst til at være en del af et stærkt vejleder-team, som understøtter skoleudviklingsinitiativer på ZBC i samspil med ledelsen

 Dine opgaver vil være:

  • at varetage planlægningen og udførelsen af specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen og skabe fastholdelse i samarbejde med vejlederteamet
  • udarbejdelse af handleplaner og dokumentation i forhold til elevens af specialpædagogisk støtte (SPS)
  • i samarbejde med uddannelsernes lærere og ledelse sikre elevernes fastholdelse
  • at fremme faglige drøftelser i teamene og igangsætte refleksionsprocesser
  • deltagelse i faglige netværk bestående af skolens øvrige mentorer og vejledere

Personlige kompetencer:

  • du skal have lyst til at støtte erhvervsskoleelever og kunne se dig selv give støtten i elevernes praksislæring og teoriundervisning
  • du brænder for at finde den løsning, som passer til den enkelte vejledningssøgende  
  • du er god til at samarbejde med mange forskellige fagpersoner inden for de enkelte uddannelsesområder
  • derudover er du en teamplayer, og har lyst til at udvikle og arbejde tæt sammen med dine kollegaer. Du italesætter problemstillinger på en konstruktiv og respektfuld måde

Har du lyst til og mod på dette, kan vi tilbyde et:

  • job, hvor du i samarbejde med dine kollegaer løbende udvikler og kvalificerer den støtte og vejledning, vi praktiserer
  • job på en arbejdsplads, der er præget af, at eleven er i centrum og hvor vi er til for eleverne
  • samarbejde med engagerede kollegaer, der er villige til at gå den ekstra mil for at få en plan til at lykkes
  • afslappet miljø med positive og imødekommende kolleger, hvor engagement er en selvfølge

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er tidsbestemt på fuldtid, 37 timer pr. uge i perioden fra 1. februar 2026, og gerne før til 26. juni 2026. Der er mulighed for forlængelse.

Ansættelsesområdet er ZBC, og tjenestestedet er som udgangspunkt Bredahlsgade 3, 4200 Slagelse.

Ansættelsen finder sted på individuelle vilkår.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Ansøgningsfristen er den 15. december 2025. Ansøgninger modtages ikke efter fristens udløb.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 17. december 2025 i Slagelse.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Uddannelseschef Michael Dyrehave på tlf. 2583 0575 eller på mail mbdy@zbc.dk

Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC.

ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Engstrandskolen søger en matematiklærer med interesse for Co-teaching

Hvidovre

På Engstrandskolen søger vi en engageret og ambitiøs matematiklærer til 2. årgang. Du skal udover matematikundervisningen også være indstillet på at undervise i andre fag da vi arbejder årgangsbaseret. Har du herudover kompetence og interesse indenfor Co-teaching eller vejledning vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Om Engstrandskolen Engstrandskolen er en skole med 500 elever. Vi er en afdelingsopdelt skole med en SFO og to afdelinger, 0.-5. årgang og 6.-9. årgang. Vi har også en eliteidrætslinje fra 7. -9. årgang.

På Engstrandskolen skal alle lykkes. Vores mission er gennem skoleglæde, ambitioner og høj faglighed at ruste vores elever til bedst muligt at møde fremtidens udfordringer. Vi ønsker at bevare og udvikle en kultur, hvor elever, ansatte og forældre møder hinanden med gensidig respekt og tillid. Hjælpsomhed og godt humør er grundlæggende for samværet - det giver god trivsel, højt selvværd og tryghed for alle. Vi prioriterer værdier som Fællesskab, Læringslyst og Mod.

På Engstrandskolen skal man være med til at tænke højt. Det gør skolen endnu bedre. Du skal være fagligt engageret, og du skal være indstillet på, at vi gør tingene sammen.

Du skal være ambitiøs og engageret og brænde for at undervise og tage hånd om elevernes sociale og faglige udvikling. Du skal have stærke relationskompetencer og være en tydelig klasserumsleder.

Forventninger til vores nye lærer

  • Læreruddannet med linjefag i matematik
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • Indtænker det kreative og aktive i undervisningen
  • Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kolleger står med i hverdagen
  • Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • Motiveret og engageret i teamsamarbejdet og indstillet på planlægning og organisering af årgangsundervisning
Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer - hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Mentorordning for nyuddannede og nyansatte
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse
  • Et tillidsfuldt miljø og let til grin
  • Fokus på fællesskabet og det gode sammenhold
Det praktiske
  • Stillingen er en fastansættelse på 37 timer fra 1. februar 2026
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Send din ansøgning til os hurtigst muligt og senest søndag d. 7. december
  • Samtaler holdes 10. december fra kl. 15.00
  • Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
Kontakt og yderligere information Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Morten Toft, toq@hvidovre.dk, telefon 61916924 for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside: https://engstrandskolen.hvidovre.dk/

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling