WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
431

Egebjergskolen

Egebjergskolen søger faglig og relationsstærk matematik- og naturfagslærer til udskolingen

Horsens

Vil du være med til at gøre matematik og naturfag levende, meningsfuldt og motiverende for eleverne i udskolingen, så de kan præstere deres allerbedste? Er du relationsstærk, nysgerrig og optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor eleverne oplever både faglig udvikling og personlig trivsel? Så er du måske vores nye kollega på Egebjergskolen! 

Vi tilbyder 

En fast stilling i udskolingen med: 
  • Matematik 
  • Naturfaglige fag fx natur/teknologi, fysik/kemi, biologi eller geografi – afhængigt af dine kompetencer, hvor der desuden kan være mulighed for at supplere med andre fag og opgaver alt efter dine linjefag, kompetencer og interesser 
  • En skole i positiv udvikling med gode fysiske rammer 
  • Engagerede kolleger og et stærkt samarbejdsmiljø 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
Du bliver en del af et professionelt læringsfællesskab (PLF), hvor vi arbejder tæt sammen om elevernes læring, trivsel og mestring. Som lærer hos os indgår du i et team, der prioriterer samarbejde, pædagogisk udvikling og gensidig sparring. 

Vi leder efter dig, der: 
  • Har linjefag i matematik og naturfag – eller tilsvarende kompetence 
  • Er fagligt ambitiøs og didaktisk reflekteret 
  • Er en tydelig og anerkendende klasserumsleder, der skaber struktur, tryghed og motivation 
  • Formår at engagere elever med forskellige forudsætninger 
  • Ser sig selv som en del af et lærende fællesskab og bidrager aktivt til kollegial udvikling. 
     
Om Egebjergskolen 

Egebjergskolen er en moderne folkeskole i Horsens Kommune med ca. 680 elever fra 0.-9. klasse. 
Skolen er i vækst og har netop fået en ny skolefløj med tidssvarende læringsmiljøer og gode faciliteter til projektarbejde, bevægelse og naturfaglig undervisning. Vi ligger i et naturskønt område tæt på byen og har et stærkt lokalt fællesskab. 
Vores arbejde tager afsæt i Horsens Kommunes strategi “Fælles læring – stærkere resultater”, med fokus på: 
  • Meningsfulde læringsmål og tydelige feedbackprocesser 
  • Professionelle læringsfællesskaber 
  • Ledelse af læring på alle niveauer 
Læs mere om os på egebjergskolen.aula.dk 

Vi er tæt på motorvejen, har ok kaffe og gode forberedelsespladser. Som ny kollega får du en mentor, der sikrer dig en god opstart. Er du nyuddannet tilbyder Horsens Kommune et særligt intro-forløb. 

Ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1/1. eller efter aftale. 

Vil du være med? 

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Klaus Schubert på tlf. 40 92 91 96 eller afdelingsleder Dorthe Mathiasen på tlf. 23111737.
 
Vi glæder os til at læse din ansøgning - OBS uddannelsesbevis fra læreruddannelsen skal vedhæftes ansøgningen.  

Ansøgningsfrist: 24. november 2025. Samtaler forventes afholdt: 26. november 2025. 
 
 
 

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Engageret landzonemedarbejder til Rudersdal Kommune

Rudersdal

Vil du arbejde i en kommune med høj faglighed og grønne ambitioner? Brænder du for planlægning i det åbne land og landzoneadministration, og har du blik for landskabelig og arkitektonisk kvalitet? Så er du måske den kollega, vi søger.

Landzonen udgør omtrent halvdelen af Rudersdal Kommunes areal, og sikringen af det smukke, alsidige landskab er en grundsten i kommunes identitet. I Byplan arbejder vi derfor målrettet på at bevare og sikre de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der karakteriserer vores by- og landområder. Da vores dygtige kollega efter mange år har valgt at gå på pension har vi i Byplan brug for en ny kollega, der vil være med til at sikre disse værdier.

Om jobbet

Du vil sammen med dine kollegaer varetage kommunens landzoneadministration og planlægning i det åbne land. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Sagsbehandling efter planlovens landzonebestemmelser samt relateret lovgivning, f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, offentlighedens adgang i det åbne land, bade- og bådebroer og sten- og jorddiger.
  • Vejledning af borgere om regler og muligheder i landzonen
  • Lokalplanlægning i det åbne land.
  • Bidrag til kommunens overordnede planlægning for det åbne land, f.eks. i forbindelse med kommuneplanlægning.
  • Bidrag til udvikling af procedurer og kvalitetssikring.
Om dig

Vi ønsker en engageret og fagligt stærk kollega med gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du har erfaring med landzoneadministration og planlægning i det i åbne land, og at du ønsker at bidrage til kvalitet i det byggede og landskabelige miljø sammen med resten af Byplan. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du eksempelvis er arkitekt, landskabsarkitekt, byplanlægger, geograf eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst og kompetencer til at arbejde med et åbent land med store landskabsværdier, forskellige ejendomstyper og et stort lokalt engagement.
  • Har et stærkt blik for betydningen af et steds særlige muligheder og kan arbejde med rumlige sammenhænge.
  • Har erfaring med landzoneadministration og et solidt kendskab til planloven, naturbeskyttelsesloven og relateret lovgivning.
  • Kan indgå i en positiv og konstruktiv dialog med borgere og rådgivere.
  • Har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Trives i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde i teams og på tværs af faggrupper.
  • Er en holdspiller, der vægter det gode samarbejde og vidensdeling højt.
  • Har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning og det sociale fællesskab i afdelingen.
Om Byplan

I Byplan er vi 24 kolleger, der arbejder med byggesagsbehandling, lokalplanlægning, kommuneplanlægning og strategiske udviklingsprojekter. Vi har et højt fagligt niveau og et stærkt fællesskab. Du vil blive en del af Team Plan og Projekt, der har en bred opgaveportefølje. Teamet arbejder med udvikling af visionsplaner, planstrategi, kommuneplan og lokalplaner og varetager planlægning og sagsbehandling i det åbne land, herunder ift. bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, bade- og bådebroer, sten- og jorddiger, offentlighedens adgang og matrikulære sager samt bevaringsværdige bygninger og træer. Du vil indgå i teamets vagtplan for håndtering af telefon og indbakke.

Arbejdspladsen er placeret på rådhuset i Holte, og vi foretrækker at være tilstede fysisk på arbejdspladsen, men der er også mulighed for enkelte, ugentlige hjemmearbejdsdage. Nøgleordene hos os er samarbejde og fællesskab, et højt fagligt niveau, gode kolleger, tillid og fleksibilitet.

Derfor skal du vælge os

Hos os kommer du til at arbejde i en kommune med stærkt fokus på sikring af landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier til gavn og glæde for borgerne.

Du vil blive en del af en Byplanafdeling med søde, hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer, hvor vi hjælper hinanden og hver især bidrager til det gode faglige og sociale fællesskab.

Du kan læse mere om kommunes ambitioner for det åbne land her:

Arkitektur- og bevaringspolitik

Kommuneplan 2021

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes i uge 2.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Gungehusskolen i Hvidovre søger engelsk- og naturfagslærer

Hvidovre

Gungehusskolen søger engelsk- og naturfagslærer

Vi søger en lærer til at undervise i engelsk på 5. til 8.årgang. Derudover kunne vi godt bruge en lærer med linjefag i biologi, men også F/K og geografi vil være interessant.

Da vores dygtige lærer gennem mange år har fået nyt arbejde efter endt barsel, søger vi en engelsk- og naturfagslærer pr. 1. januar 2026 til Gungehusskolens ældste afdeling.

Du får mulighed for at indgå i et stærkt team, som sætter faglighed, samarbejde og sparring højt.

Det er vigtigt for os at du:

  • Ved at trivsel og undervisning hænger sammen for at kunne udvikle elevernes evner og kompetencer
  • Hviler så meget i dig selv og din faglighed, at du står robust fast i et klasserum
  • Er tydelig i din kommunikation og ved hvordan du skaber trygge rammer
  • Kan koble tanker og åbne refleksioner med handlinger i praksis
  • Siger ja og forpligter dig i et fagligt og engageret team
  • Er positiv i mødet med mennesker
  • Er pålidelig og gør hvad du siger og siger hvad du gør
Gungehusskolen kan tilbyde dig:

  • En skole, hvor vi vil hinanden og vi vil eleverne
  • En skole, hvor ledelsen er tæt på
  • En stilling, hvor der er plads til at øve sig
  • Gode kolleger, der altid er der for hinanden og både har plads til alvorlige snakke og gode grin


Gungehusskolen er en sammensat skole, bestående af en SFO, en gruppeordning med fokus på autisme og en almen del.

Vi er omkring 100 dygtige og dedikerede medarbejdere, 600 søde elever, en aktiv forældregruppe samt en ledelsesgruppe bestående af 5 ledere.



Ansøgningsfrist er onsdag d. 26. november 2025 og samtaler afholdes torsdag d. 27. november fra kl. 13. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil besøge skolen, er du velkommen til at kontakte faglig leder for ældste afdelingen Camilla Kalborg (93516195/ ykg@hvidovre.dk )

Stillingen ønskes besat den 1. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ringsted Kommune

Vi styrker jordområdet med en ekstra kollega – er det dig?

Ringsted

Der sker meget på byudviklingsområdet i Ringsted Kommune – og det betyder, at vi håndterer store mængder jord. Derfor søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at arbejde med jordområdet i en kommune, hvor opgaverne er brede, varierede og indebærer tæt samarbejde med mange forskellige aktører.

Vi søger en medarbejder med erfaring og lyst til at arbejde med jord og miljøgodkendelser i en kommunal miljøafdeling. Du har erfaring med myndighedsarbejde og kan selvstændigt udarbejde tilladelser, udføre håndhævelse og tilsyn samt sagsbehandle jordflytninger.

Om jobbet

Du får en bred kontaktflade til både andre myndigheder og kolleger på tværs af kommunen – samt tæt dialog med virksomheder, rådgivere og borgere.

Du bliver en del af miljøteamet, som består af 11 engagerede kolleger. Teamet arbejder med en bred vifte af miljøopgaver, bl.a. virksomheder, landbrug, grundvand, jord, rotter og affald. Dine primære opgaver vil sammen med en kollega være inden for jordområdet. Men fordi vi er en mindre kommune, arbejder vi med sekundære ansvarsområder, så der er bedre mulighed for sparring og fleksibilitet i opgaveløsningen. Dit sekundære område kunne fx være miljøgodkendelser på virksomheder eller erhvervsaffald – alt efter dine kompetencer.

Dine primære opgaver

  • Udarbejdelse af miljøgodkendelser til genanvendelse og nyttiggørelse af jord
  • Behandling af §8-tilladelser (byggeri og arealanvendelse på forurenede grunde)
  • Vurdering af genanvendelse af jord og restprodukter
  • Håndhævelse og tilsyn i jordforureningssager
  • Sagsbehandling af jordflytninger og jordhåndtering

Hvem er du

Vi søger en fagligt stærk medarbejder med erfaring inden for lovadministration og sagsbehandling på jordområdet.

Vi forestiller os, at du har en naturvidenskabelig uddannelse – fx som jordbrugsteknolog, miljøtekniker, geolog, ingeniør eller cand.tech.soc.

Derudover har du:

  • Kendskab til miljølovgivningen – især jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven
  • Viden om jordforurening, kortlægning, miljøfremmede stoffer og risikovurdering
  • Overblik og evne til at arbejde struktureret i en travl og omskiftelig hverdag
  • Stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • Let ved at skabe konstruktiv dialog med bygherrer, virksomheder, borgere og politisk niveau
  • En åben og imødekommende tilgang

Afdelingen

Natur- og miljøopgaverne er samlet i én afdeling med cirka 30 medarbejdere. I Natur og Miljø har vi et fagligt bredt sammensat hold – en styrke, vi sætter stor pris på. Vi deler en fælles ambition om at udvikle området og blive dygtigere sammen.

Derfor søger vi dig, der har lyst til at indgå i et team, som deler viden, udvikler nye løsninger og skaber retning, sammen.

Om arbejdspladsen

Natur og Miljø hører under Center for Klima og Vækst, som ligger på Rønnedevej 9, i gåafstand fra Ringsted Station. Det er derfor hurtigt og nemt at komme hertil, både med offentlig transport og i bil.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig:

  • En fagligt stærk arbejdsplads med fokus på sparring og løbende kompetenceudvikling
  • Et engageret team med godt fællesskab, samarbejde og vidensdeling
  • Et projektorienteret miljø med både udfordringer og rutiner
  • Personalegoder som fx betalt arbejdstid til motion og tilskud til massage
  • En aktiv personaleklub med arrangementer og tilbud
  • Feriefond med adgang til fem feriehuse i Danmark
  • Flextid og fokus på balance mellem opgaver og trivsel
  • Stort fokus på samarbejde på tværs af teams og centre

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 3. december 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 11. december 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte miljøsagsbehandler på jordområdet Liv L. Overgaard på tlf. 5762 8148 eller 2371 4923.

Ringsted Kommune værdsætter både kønsmæssig og etnisk mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Skole og Dagtilbud

Matematiklærer til Kokkedal Skoles mellemtrin

Fredensborg

Matematiklærer til Kokkedal Skoles mellemtrin
Vild med matematik – og klar til at gøre en forskel?
Så er Kokkedal Skole stedet for dig!
Vi søger en dygtig og engageret matematiklærer til 3. årgang – en kollega, der brænder for faget og vil være med til at styrke børns læring og nysgerrighed i matematik.
Hvorfor vælge Kokkedal Skole?
Hos os er matematik ikke bare et fag – det er et fællesskab.
Vi har et stærkt hold af passionerede matematiklærere, tre matematikvejledere og et aktivt fagudvalg, hvor vi deler viden, udvikler didaktik og udforsker nye metoder sammen.
Vi arbejder målrettet med:
* Det tænkende klasserum
* Co-teaching og fleksible skemaer
* Kompetenceløft og faglig sparring i selvstyrende teams
Her får du frihed til at planlægge forløb, der giver mening for både dig og eleverne – og du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Vi leder efter dig, som:
* Har (eller ønsker at få) linjefag i matematik – og elsker at undervise i det
* Vil være en del af et stærkt, ambitiøst og nysgerrigt matematikfællesskab
* Tror på, at alle børn kan lære og deltage aktivt i undervisningen
* Tænker i relationer, samarbejde og fællesskab – både med elever, kolleger og forældre
* Har lyst til at udfordre egen praksis og udvikle faget sammen med os

Vi tilbyder dig:
* Et inspirerende og fagligt miljø med engagerede kolleger
* Co-teaching og fleksible skemaer
* Indflydelse på fagets udvikling og børnenes skemaer
* Et arbejdsfællesskab med humor, åbenhed og høj faglighed
* Tid og rum til sparring, fagudvalg og udvikling

Om Kokkedal Skole
Kokkedal Skole er en folkeskole med ca. 800 elever fra bh. kl. til 9. klasse fordelt på 3-4 spor.
Vi rummer også specialklasserækker og modtagerklasse for sent ankomne elever.
Her arbejder ca. 130 engagerede medarbejdere, og vores hverdag er præget af teamstruktur, fleksible rammer og et stærkt kollegialt fællesskab.
Som en del af Fredensborg Kommunes projekt Fremtidens Folkeskole har vi fået renoverede indskolingslokaler og et 1700 m² stort makerspace – Innovateket – som giver fantastiske muligheder for tværfaglige og kreative forløb.

Praktisk information
* Ansættelse: 1. januar 2025 eller snarest muligt
* Stillingsomfang: Fuldtid
* Mødedag: Hver tirsdag til kl. 16.30
* Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 27. november kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende – så søg gerne allerede i dag!
Vil du høre mere?
Kontakt afdelingsleder Lisbeth Gregersen på tlf. 21844106, Cathrine Ottosen på tlf. 26181031
eller souschef Niklas Winstén på tlf. 41 21 81 05.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trekløverskolen - afdeling Græse Bakkeby

Vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn?

Frederikssund

På Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby, søger vi en uddannet dansklærer til indskoling og mellemtrinnet – og så er vi meget nysgerrige og åbne i forhold til hvilke fag du har eller kan byde ind med.

Hos os er dine pædagogiske og didaktiske kompetencer afgørende – og din lyst til at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever fællesskab og faglig udvikling.

Vi har også en mellemform, og ved det rette match kan der være mulighed for timer her.

Hvad vi tilbyder
  • Et stærkt team, hvor tæt samarbejde, co-teaching og fælles forberedelse er en naturlig del af hverdagen.
  • En skole med fokus på professionelle læringsfællesskaber og udvikling af undervisningen.
  • Mulighed for faglig udvikling og videreuddannelse.
  • En naturskøn beliggenhed tæt på Frederikssund – med ca. 220 elever og et engageret kollegafællesskab.
  • Fleksibilitet i skemaet, så dine styrker og interesser kommer i spil.

Vi søger en lærer, der
  • Er uddannet dansklærer og brænder for at styrke elevernes sproglige og faglige udvikling.
  • Har tydelig og rummelig klasseledelse, så alle elever oplever tryghed og retning.
  • Har faglig robusthed og står ved sin professionelle dømmekraft.
  • Er rolig, reflekteret og arbejder mentaliserende i relation til elever, forældre og kolleger.
  • Er nysgerrig på ny viden og udvikling af praksis.
  • Brænder for at skabe stærke faglige og sociale fællesskaber – både for elever, der skal udfordres, og dem, der har brug for støtte.
  • Ser muligheder i det inkluderende arbejde og vil give alle børn deltagelsesmuligheder.
  • Kan se sig selv i et tæt teamsamarbejde med co-teaching og fælles forberedelse som en vigtig del af opgaven.

Praktiske oplysninger
  • Stillingsform: Fast stilling
  • Arbejdssted: Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby

Ansøgningsfrist
7. december 2025.

Ansættelsessamtaler
Uge 51.

For yderligere oplysninger
Kontakt Marie-Louise Nordby, pædagogisk leder, telefon 21 37 83 99 eller Joy Frimann Hansen, skoleleder, telefon 51 36 54 40.

Send din ansøgning elektronisk via linket i annoncen – og fortæl os, hvad du kan byde ind med!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Matematik- og gerne musiklærer til fast fuldtidsstilling på Bavnehøj Skole i Sydhavnen

København

Har du lyst til at undervise nysgerrige og læringsivrige elever i matematik – og samtidig bringe dine musiske evner i spil? På Bavnehøj Skole søger vi en lærer, der vil være med til at styrke både faglighed, trivsel og fællesskab.

Om stillingen
Du bliver en del af mellemtrinnet, hvor du primært skal undervise i matematik og derudover gerne i musik. I skemaet er der også en del to-voksen timer. Du vil fungere som klasselærer og bliver en vigtig voksen i arbejdet med at inkludere alle elever i fællesskabet.

Vi arbejder tæt sammen på årgangen. Undervisningen planlægges fleksibelt og på tværs af klasserne. Du får derfor både mulighed for at præge din egen undervisning og bidrage til udviklingen af hele årgangens læringsmiljø.

Vi leder efter dig, der

  • har linjefag i matematik og meget gerne også musik
  • har stærke klasseledelseskompetencer og kan være en tydelig og hjertevarm voksen
  • brænder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever føler sig set og værdsat
  • har lyst til et tæt teamsamarbejde, hvor vi planlægger fleksibelt og deler viden
Du får

  • et dynamisk og engageret team, hvor fælles forberedelse og didaktisk sparring er en naturlig del af hverdagen
  • en ledelse tæt på, der prioriterer trivsel, faglig udvikling og dialog
  • dygtige og imødekommende kolleger, der hjælper hinanden og har fokus på fælles løsninger
  • nysgerrige elever, der er glade for bevægelse, kreativitet og læring
  • en skole i rivende udvikling, hvor vi har særligt fokus på mangfoldige børnefællesskaber
  • mentorordning for nye medarbejdere og mulighed for læringsvejledning
Som en del af teamet deltager du i ugentlige møder og får støtte af både teamkoordinator og skemalægger. Vi arbejder med intern vikardækning og fleksibel skemalægning.

Om Bavnehøj Skole
Bavnehøj Skole ligger i Kgs. Enghave/Sydhavnen og er en folkeskole med ca. 550 elever. Vores profil er læring i bevægelse, og vi arbejder målrettet på at skabe sammenhæng mellem faglighed, trivsel, krop og kreativitet. Skolen er i stærk udvikling, og du vil opleve en kultur præget af åbenhed, ambitioner og samarbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af ”Overenskomsten for lærere i folkeskolen” samt ”Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune”.

Stillingen er fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kontakt Pia Grevelund på 33 66 51 00 eller mail pigeve@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025
Ansættelsessamtaler vil foregå hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kongevejens Skole

Kongevejens Skole søger lærer til Håndværk & Design

Lyngby-Taarbæk

Elsker du duften af træ og følelsen af at skabe noget med hænderne?

Brænder du for at give eleverne lyst til at eksperimentere, udforske og udvikle deres kreative potentiale?
Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en lærer, der kan undervise i Håndværk & Design – og er spændte på dine andre linjefag, som også skal bringes i spil i din fagfordeling.

Kan du svare JA til følgende?
  • Du synes, det er fedt at arbejde med garn, stof, materialer og værktøj.
  • Du trives i håndværk- og designlokalet og inspireres af elevernes ideer.
  • Du brænder for læring, trivsel og faglig kvalitet.
  • Du vægter samarbejdet med elever, kollegaer, ledelse og forældre højt.
  • Du får energi af at se elevernes begejstring.
Kort sagt: Håndværk & Design = dig!

Om Kongevejens Skole
Kongevejens Skole er en tresporet folkeskole med ca. 680 elever og 85 engagerede medarbejdere. Vi har både SFO og Klub, og vi vægter fællesskab, humor og trivsel højt.
Som arbejdsplads tilbyder vi et stærkt kollegialt fællesskab, en uhøjtidelig omgangstone og et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse.

Hvem er du?
Vi søger en lærer, der:
  • møder eleverne med ro, nærvær og tydelighed
  • tager lederskab i klassen og støtter elevernes fællesskab
  • er teamspiller, visionær og tager initiativ
  • har erfaring med prøveoplæg og afvikling af valgfagseksamen
  • trives i projektorienteret undervisning, hvor elevernes ideer er i centrum
  • kan guide eleverne i både det kreative og det praktiske
  • inddrager både elev- og forældreperspektivet i undervisningen
  • har maskinsikkerhedskursus

Vi lægger vægt på
At Kongevejens Skole er et trygt og godt sted at være – for både elever og medarbejdere.
Vi har fokus på godt værtskab om morgenen, et stærkt fællesskab og et inkluderende læringsmiljø, hvor tillid og respekt er fundamentet for samarbejdet mellem elever, forældre og kollegaer.

Vi tilbyder dig
  • En fast stilling på fuld tid
  • Et godt arbejdsmiljø og en arbejdstidsaftale uden fuld tilstedeværelse
  • Mentorordning både lokalt og kommunalt
  • Støtte til en god og tryg opstart
  • Et stærkt, humoristisk og fagligt engageret kollegialt fællesskab

Interesseret?
Send din ansøgning med:
  • CV (med tydelig angivelse af linjefag og kompetencer)
  • Eksamenspapirer
  • Eventuelle referencer
Ansøgningsfrist: onsdag den 26. november 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende – søg derfor gerne snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
?? Susanne Carlsen, skoleleder – 24 90 17 65
?? Michael Hassing, viceskoleleder – 22 46 41 95
Læs mere om os på www.kongevejensskole.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gladsaxe Skole

Co-teacher til Gladsaxe Skole

Gladsaxe

Vil du være Co-teacher på Gladsaxe Skole?

Lærer, der brænder for at være med til at skabe inkluderende læringsfællesskaber i tæt samarbejde med skolens lærere, pædagoger og ledelse, søges til Gladsaxe Skole.

Brænder du for børns trivsel og læring i inkluderende fællesskaber? Kan du bidrage til udvikling af læringsmiljøer, hvor flere børn trives og lærer bedre? Kan du udfordre antagelser, som ligger til grund for den pædagogiske praksis og skabe forandringer? Så er det dig, vi søger som Co-teacher på Gladsaxe Skole!

Skolerne i Gladsaxe har de sidste mange år arbejdet med at udvikle inkluderende læringsfællesskaber. Arbejdet med inklusion har almindeligvis været organiseret således, at lærere og pædagoger har modtaget vejledning og coaching af professionelle ressourcepersoner (AKT, PPR mv) uden for klasseværelset, for så efterfølgende at skulle forsøge sig med tilpasning og ændring af praksis, ofte alene.

Vi er på alle vores skoler i fuld gang med at udvikle en anden organisering og tilgang til arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber. Her foregår arbejdet som et samarbejde mellem klassens lærere/pædagoger og en lærer med special- og inklusionspædagogiske kompetencer i klasseværelset som Co-teaching.

Vi har været i gang siden august 2020, og udvikler og udvider fortsat vores arbejde.

Vi søger derfor en lærer med special- og inklusionspædagogiske kompetencer til Gladsaxe Skole.

På Gladsaxe Skole tror vi på, at vi lykkes bedst, når vi er i et tæt samarbejde om praksis, og netop derfor er vi så glade for, at Co-teaching er blevet en stor del af vores skole. Som Co-teacher vil du indgå i et årgangsteam og Co-teache med 2-3 lærere/pædagoger på årgangen af gangen.

At skabe deltagelsesmuligheder for alle børn kræver tid og derfor vil du på Gladsaxe Skole opleve, at du som Co-teacher typisk fordeler alle dine timer på to klasser, og at du arbejder i flere år med samme elevgruppe på årgangen.

Du vil desuden blive en del af vores Co-teaching-arbejdsgruppe, hvor du i fællesskab med de fem andre Co-teachere både kan bidrage ind i og nyde godt af kollegial og faglig sparring.

Du vil også blive en vigtig aktør i skolens arbejde med at udvikle Deltagelsesmuligheder for alle, herunder kompetencer i Co-teaching-tilgange, inkluderende læringsmiljøer og tværprofessionel samarbejdspraksis.

Vi forventer, at du
  • kontakter os telefonisk – da det er en fordel, at du ved lidt mere før en evt. samtale
  • er læreruddannet, gerne med relevant formel efter-/ videreuddannelse
  • har viden om, og praksiserfaring med specialpædagogiske metoder og indsatser
  • har lyst til at være en del af den pædagogiske og undervisningsmæssige dagligdag i klassen (herunder forberedelse og efterbehandling af undervisningen)
  • har en robust pædagogisk og didaktisk faglighed, praktisk såvel som teoretisk
  • har viden om – gerne erfaring med Co-teaching og/eller aktionslæring
  • formår at sætte din faglighed i spil i et flerfagligt felt med særligt lærere, pædagoger og desuden med skoleledelse, PPR mfl.
  • er samarbejdsorienteret og kan bidrage til samskabelse af inkluderende læringsfællesskaber
  • kan tage taktstokken, og går til opgaverne med engagement og en positiv indstilling

Du kan se mere om co-teaching i Gladsaxe via dette link

Vil du vide mere
kan du kontakte:

Specialkonsulent for støtte og inklusion på skoleområdet Trine Bjerg på telefon 53 84 85 27
Skolekonsulent Rikke Bach på telefon 61 13 59 96

Eller

Gladsaxe Skole:
Faglig leder Signe Bille Melgaard på telefon 51 66 78 76
Skolens hjemmeside

Vi ser gerne at du er i kontakt med os forudgående en ansøgning til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og besættes af personer med en læreruddannelse og erfaring fra arbejdet som lærer, desuden gerne med yderligere specialpædagogisk uddannelse. Stillingen er på fuld tid med løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 (eller før hvis muligt).

Ansøgningsfrist
24. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt
27. november 2025.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SOSU Syd

Underviser med pædagogiske kompetencer

Aabenraa

Brænder du for at gøre en forskel gennem pædagogisk læring og undervisning? Og vil du være med til at styrke efteruddannelsen af fagligt dygtige medarbejdere i det pædagogiske felt? Så har vi den helt rette stilling til dig. 

Vi vækster på efteruddannelsesområdet og søger derfor en underviser, der vil være med til at udvikle og undervise på AMU-kurser inden for det pædagogiske område. Vi søger en underviser, der har en bred erfaring inden for det specialiserede område.  

Vi stræber efter at være kommunernes, regionens og private aktørers foretrukne samarbejdspartner indenfor før- og efteruddannelse for AMU-målgruppen. Vi arbejder fokuseret med vores strategi 2024-2026 og har samtidig blik for de aktuelle politiske og strategiske beslutninger og forandringer, der sker på velfærdsområdet. 

Om dig 

  • Du er uddannet pædagog og har formentlig en mellem-/lang videregående uddannelse inden for det pædagogiske felt.  

  • Du har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at erhverve denne. 

  • Du har bred erfaring på minimum 5 år inden for det pædagogiske felt. 

  • Du holder af at være opdateret i den nyeste forskning på det pædagogiske område. 

  • Du har mod på at arbejde med læringsprocesser, pædagogiske metoder og har øje for at kunne differentiere pædagogisk og didaktisk. 

  • Du har gode samarbejdskompetencer og kan arbejde tværprofessionelt.  

  • Du har måske nogle særlige kompetencer inden for fx tilknytningsteori, bevidst relationskompetence, neuropædagogik, high- and low arousal, mentalisering, natur og udeliv m.m.  

  • Du har interesse i digitalisering og velfærdsteknologi og kan se dets styrke og anvendelsesmuligheder i det pædagogiske felt. 

  • Du tør gå forrest, afprøve nye ting og udvikle deltagernes/elevernes mindset. 

Om opgaverne 

  • Undervisningsopgaver primært på efteruddannelsesaktiviteter, herunder børn på almenområdet, men også med fokus på "personer med varig og betydeligt nedsat funktionsevne" - handicapområdet, psykiatrien samt på ældreområdet f.eks. indenfor demensområdet. 

  • Understøttelse af udbud og afvikling af AMU-uddannelser og Indtægtsdækket virksomhed, herunder understøttelse af administrative opgaver før, under og efter undervisningen. 

  • Undervisningsopgaver på tværs af skolen ved behov, herunder undervisning på grund- og hovedforløb på uddannelsen til pædagogisk assistent. 

  • At indgå i et tæt samarbejde med konsulenter og administrative medarbejdere i forhold til efter-/videreuddannelsesudbud, salg og markedsføring. 

  • Servicering af skolens samarbejdspartnere. 

  • Arbejdsopgaverne kan være ujævnt fordelt på året, hvorfor fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid kan forekomme.  

Vi tilbyder dig 

  • Et vigtigt job i en dynamisk organisation, der har et aktivt og tværfagligt uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling. 

  • En ambitiøs arbejdsplads, der arbejder med professionalisme som bærende værdi og stræber efter at sætte høje standarder for alt, hvad vi laver. 

  • En flok dedikerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel. 

  • En spændende hverdag med en uformel omgangstone, god stemning og højt til loftet. 

Om os 
Social- og Sundhedsskolen Syd er en selvejende erhvervsuddannelsesinstitution under staten med ca. 120 ansatte. Vi arbejder fokuseret med vores strategi, der kan mærkes i skolens hverdag. Vi er en dynamisk organisation, hvor ikke kun elever og deltagere lærer, men hvor vi som skole også lærer og udvikler os. 

Vi øver os i at blive en hybrid organisation, så vi arbejder både på skolen, hjemmefra og hvor det ellers giver mening. Men vi vægter fællesskabet højt, så det er vigtigt, at vi også mødes fysisk, deltager i hinandens arbejdsliv og er nogenlunde synkront på arbejde, uanset hvor vi arbejder.   

Du kan læse mere om skolens strategi her: Strategi 2024-26 

Løn- og ansættelsesforhold 

Primært arbejdssted er på skolens adresse i Aabenraa, men der forekommer også undervisningsopgaver og møder i skolens fire optagekommuner - Haderslev, Sønderborg og Tønder.  

Skolen anvender privat MitID til identifikation, hvilket du skal være indstillet på. 

Du skal stille egen bil til rådighed ved eksterne opgaver. Der gives kørselsgodtgørelse jf. statens takst. 

I forbindelse med ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest. 

Ansættelse: 1. februar 2026 eller snarest derefter. 

Ansættelsesnorm: 37 timer ugentlig eller efter aftale. 

Løn: I henhold til gældende overenskomst Ledere og lærere (SOSU)- CO10. 

Sådan søger du: Send din ansøgning samt CV ved at klikke på ”søg job” 

Hvis du synes, at det lyder spændende og har du lyst til at vide mere, er du også velkommen til at kontakte:  

  • Uddannelsesleder Jesper Jøhnk Jensen på mail jej@sosu-syd.dk eller på telefon 23 37 60 78 

  • Vicedirektør Louise Gerber Pedersen på mail lgp@sosu-syd.dk eller på telefon 40 48 22 79 

For mere information om skolen er du velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.sosusyd.dk og www.sosusyd.dk/efteruddannelse   

Ansøgningsfrist: 3. december 2025 kl. 10.00 

Ansættelsessamtaler afholdes:  10. december 2025 fra kl. 14.30 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund til at søge jobbet. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Læringspartner til bredere børnefællesskaber i UngiAarhus (projektstilling)

Aarhus

Alle børn og unge skal have et godt børneliv og adgang til meningsfulde fællesskaber. Derfor udvikler ledere og medarbejdere i UngiAarhus systematisk den fritidspædagogiske praksis igennem indsatsen ’Fritid for Alle’. HR og Organisation søger en læringspartner, der er parat til aktivt at indgå i samarbejdet med UngiAarhus om den praksisnære udvikling. 

Om jobbet
Din primære opgave er at samarbejde med ledelsen af UngiAarhus, de pædagogiske ledere og afdelingslederne om en systematisk lokal praksisudvikling med det mål, at alle ledere og medarbejdere udvikler og anvender kompetencer, som gør dem i stand til at forbedre de lærings- og fritidsmiljøer, vi tilbyder børnene og de unge. 

Det lokale udviklingsforløb er udformet som et praksisnært aktionslæringsforløb, der tager udgangspunkt i de lokale initiativer, som det enkelte tilbud allerede arbejder med, eller i indsatser, som hele UngiAarhus arbejder med samtidigt. 

Du får også en central opgave i at facilitere et samarbejde på tværs af Fællesfunktioner (Børn og Unges forvaltning), så samarbejdet om praksisudviklingen opleves samstemt, koordineret og rettidigt. I det arbejde er de to faglige koordinatorer i UngiAarhus væsentlige samarbejdspartnere.

Faglige kvalifikationer

  • Du har et indgående kendskab til fritidspædagogisk praksis fra dit arbejde i praksis f.eks. med afsæt i din uddannelse som pædagog eller lærer
  • Du har et indgående kendskab til stærkere læringsfællesskaber og til mulighederne og udfordringerne i forankringen af en stærkere samarbejdskultur
  • Du har erfaring med at arbejde med data, læreprocesser, evaluering og feedback
  • Du har solid erfaring med at arbejde med strukturer og systematiske tilgange, som fremmer UngiAarhus’ arbejde med at styrke læring og fritidspædagogik.
  • Du har erfaring med at arbejde tæt sammen med lokale ledelser om praksisudvikling, hvor du står stærkt som en partner, der både støtter og udfordrer med fokus på den fælles kerneopgave.  

Personlige kvalifikationer 

  • Du har et åbent og udviklingsorienteret mindset
  • Du arbejder struktureret, er vedholdende og formår at bevare overblikket trods en mangfoldig opgaveportefølje 
  • Du arbejder som læringspartner praksisnært og lykkes med at tilpasse din indsats mellem det understøttende, retningssættende, kvalitetsvurderende og udfordrende afhængigt af data og kontekst
  • Du bidrager til et stærkt teamsamarbejde og har en positiv indstilling til fællesskabet og sammenholdet i kontoret
  • Du er udstyret med en god situationsfornemmelse og en stærk professionel dømmekraft

Om os
Du bliver en del af læringspartnerteamet med 6 medarbejdere. Teamet indgår i HR og Organisation med 22 medarbejdere fordelt i 5 teams med disse arbejdsområder:

  • Lederrekruttering 
  • Organisations- og ledelsesudvikling 
  • Arbejdsmiljø og MED-samarbejde 
  • Analyse - Kvantitative og kvalitative data og analyser 
  • Stærkere læringsfællesskaber og bredere børnefællesskaber

I HR og Organisation stræber vi efter visionen i børne- og ungepolitikken om, at alle børn og unge skal have et godt børne- og ungeliv. Vi har et særligt ansvar for at understøtte og udvikle god ledelse på alle niveauer og et sundt og sikkert arbejdsmiljø i hele Børn og Unge. Det stærke læringsfællesskab er vores fælles afsæt, når vi indgår i et praksisnært samarbejde med ledere, medarbejdere og ressourcepersoner. 

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en udfordrende stilling med høje forventninger og en bred opgaveportefølje. Du får mulighed for at anvende dine faglige kompetencer – samt støtte til at lykkes i opgaverne. Samtidig bliver du en del af et kontor med høj faglighed og højt ambitionsniveau, godt humør og et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed. Der er i de enkelte teams stort fagligt råderum i planlægningen og udførelsen af opgaverne.

Løn og ansættelse  
Vi tilbyder en 2-årig projektansættelse. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af dine kvalifikationer. 

Er du medarbejder eller leder i Børn og Unge, har du mulighed for intern rokering (udlånsaftale), jf. HMU’s retningslinjer for intern rokering.

Hvis du vil vide mere
… er du velkommen til at kontakte kontorchef i HR og Organisation, Rasmus Rugaard på
 telefon 2135 3643. 

Du kan få et indblik i, hvem Børn og Unge er på følgende link: Det Vi Gør (aarhus.dk) og læse mere om Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/ 

Ansøgning 
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 5. december. Vi udvælger og indkalder til samtale den 8. december og afholder samtaler den 12. og 17. december 2025. 

Vi håber, at du kan starte den 1. februar 2026.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet. 
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling