WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

POULSEN ApS

Fagkonsulent

Vejen

Entreprenørkonsulent til brancheorganisation og videnscenter

Vil du være med til at styrke entreprenør- og kloakbranchen - og selv udvikle dig fagligt undervejs?

Hos DM&E - Entreprenør og Kloakmester søger vi en relationsstærk konsulent, der brænder for entreprenørfaget og vil bidrage til at udvikle branchen gennem rådgivning, netværk og faglig sparring.

Vi spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling og klimatilpasning, og vi arbejder for at gøre vores medlemsvirksomheder fagligt stærkere, mere bæredygtige og bedre rustet til fremtiden.

Dine opgaver

Som entreprenørkonsulent bliver du en del af vores faglige team, hvor du:

  • rådgiver og sparrer med entreprenører og kloakmestre om fx kloak, anlæg, nedbrydning, udbud, kontrakter og nyeste lovgivning,
  • er i tæt dialog med både eksisterende og potentielle medlemmer,
  • udvikler og gennemfører kurser, temadage og studieture - både i Danmark og udlandet,
  • bidrager til at skabe nye værktøjer og initiativer, der løfter branchen,
  • repræsenterer DM&E i samarbejdet med myndigheder og andre aktører,

Du bliver en vigtig del af en stærk og ambitiøs brancheorganisation med 21 medarbejdere, der sammen dækker hele DM&E’s fagområder.

Hvem er du?

Du kan have mange indgange til stillingen - det vigtigste er, at du har faglig forståelse for entreprenør- eller kloakområdet og lyst til at bruge din erfaring til at rådgive og udvikle andre.

Måske er du:

  • uddannet bygningskonstruktør, ingeniør, kloakmester eller byggetekniker,
  • formand, projektleder, underviser eller rådgiver, der nu vil videre i en rolle med mere kommunikation og udvikling.

Du er nysgerrig og god til at tilegne dig ny viden. Du evner at skabe relationer og trives med både faglig sparring og at stå foran en gruppe.

Du kan kommunikere i øjenhøjde og forklare komplekse emner på en enkel måde.

Mulighed for at blive kloakmester

Du behøver ikke være kloakmester i dag - det vigtigste er, at du har interesse for området.

Hos DM&E får du desuden mulighed for at tage kloakmestereksamen senere, hvis du ønsker at udbygge din faglige profil.

Vi tilbyder

  • en alsidig hverdag med stor kontaktflade til branchen,
  • faglig udvikling og indflydelse på dine egne opgaver,
  • et stærkt kollegialt fællesskab og en arbejdsplads med humor, engagement og faglig stolthed.

Ansøgning og kontakt Søg stillingen på POULSEN-job.dk. Du skal blot sende dit motiverede CV til os. For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om DM&E

DM&E - Entreprenør og Kloakmester er en del af Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), en faglig brancheorganisation og et videnscenter for små og mellemstore virksomheder inden for maskinstation, entreprenør-, kloak- og skovbranchen.

Vi leverer viden, værktøjer og netværk, så vores medlemmer kan stå stærkere i konkurrencen og bidrage aktivt til den grønne omstilling.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

POULSEN ApS

Fagkonsulent

Vejen

Faglig stærk entreprenørkonsulent til brancheorganisation og videnscenter

DM&E, Vejle

Relationsstærk konsulent til faglig brancheorganisation og aktivt videnscenter.

Har du lyst til at videreudvikle et stærkt fællesskab, der spiller en aktiv og ambitiøs rolle i den grønne omstilling og indsatsen for klimaet? Kan du bidrage til at højne det faglige niveau blandt entreprenører og kloakmestre? Så er du måske den konsulent, vi søger til DM&E’s afdeling for entreprenører og kloakmestre.

Som konsulent hos DM&E, Entreprenør og kloakmester, bliver du en del af den faglige rådgivning og vidensdeling til medlemsvirksomhederne. Det sker i tæt samarbejde med den nuværende entreprenør- og kloakmesterkonsulent og resten af organisationen, der tæller i alt 18 medarbejdere.

Gode relationer og nye medlemmer

Dine primære arbejdsopgaver omfatter interessevaretagelse for de forskellige fagområder (kloak, anlæg, nedbrydning, udbud, kontraktforhold mv.) samt opsøgende kontakt med både nuværende og potentielle medlemmer. Du er særligt skarp i kloak, og synes at det er både vigtigt - og spændende. Du deltager i efteruddannelse af medlemmerne, videreudvikling og implementering af værktøjer til branchen samt afholdelse af kurser, temadage og inspirationsture i både ind- og udland. Som fagkonsulent er du bindeled mellem rådgivere, myndigheder og medlemmer og formidler viden via rådgivning, sociale medier og kurser. For at lykkes i denne stilling skal du både kunne sikre de gode relationer til foreningens eksisterende medlemsvirksomheder og udbygge medlemskredsen. Du skal desuden bidrage til at højne branchens faglige niveau gennem opdateret rådgivning og udvikling af relevante kurser.

Viden, værktøjer og netværk

DM&E Entreprenør og kloakmester leverer den viden, de værktøjer og det netværk, der skal til, for at små og mellemstore entreprenører og kloakmestre kan vokse og klare sig i konkurrencen med branchens giganter. Desuden varetager DM&E som helhed medlemmernes politiske interesser inden for det erhvervs- og fagpolitiske område, både nationalt og internationalt, og gennem din aktive deltagelse i disse projekter sikrer du, at medlemmerne bliver opdateret om de nyeste lovmæssige krav og forhold.

Erfaring fra området og god til netværk og kommunikation

Du er måske kloakmester, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende og meget gerne med praktisk erfaring inden for området, eksempelvis som selvstændig, rådgiver, underviser eller projektleder. Det kan også være, du har lagt dine km. kloakrør, og nu har lyst at give stafetten videre. Du kan kommunikere i et let forståeligt sprog og kan både se og forklare problemstillinger fra flere sider. Som person er du en netværker, der kan indgå i dialog på alle niveauer, og du værdsætter et godt samarbejde med kompetente kolleger. Du bliver en del af en stærk og ambitiøs organisation, der spiller en nøglerolle for både virksomheder og mennesker i en bæredygtig fremtid.

Ansøgning og kontakt

Søg stillingen på POULSEN-job.dk.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om DM&E

DM&E er brancheorganisation og videnscenter for maskinstations-, entreprenør-, kloakmester- og skoventreprenørvirksomheder. Flere end 700 medlemsvirksomheder er tilknyttet organisationen, som har 18 ansatte i Vejle og 13 lokalforeninger og en specialforening fordelt i hele landet. DM&E’s mål er, gennem politisk interessevaretagelse, udvikling af værktøjer, netværk og kurser og direkte rådgivning, at lette dagligdagen for medlemsvirksomhederne.

Indrykket:28/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling