WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

FGU Hovedstaden - Amager

Engageret FGU-vejleder

Tårnby

FGU Hovedstaden søger en FGU-vejleder på fuld tid, med base på FGU Amager. Som vejleder bidrager du med at løfte de unge og arbejde med deres afklaring, gennemførelse og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Vores nuværende dygtige vejleder måtte opsige sin stilling efter en flytning, da transporten til arbejdet blev for lang.

Ansættelsen er fra den 1. januar 2026.

Som FGU-vejleder får du ansvaret for karrierevejledning af skolens elever, herunder EGU-elever på håndværk og servicelinjen. Din opgave bliver blandt andet at stå for individuel-, gruppe- og kollektiv vejledning af vores elever, samarbejde med lærerne om elevernes karrierelæring og udvikling i forhold til deres sociale, personlige og faglige kompetencer, afholde forløbssamtaler og samarbejde med den Kommunale Ungeindsats (KUI).

Vejlederne samarbejder med lærere, ledelse, Teamoptag og elevadministration omkring de enkelte elever og derudover samarbejder du med de institutioner og virksomheder, som har vores EGU-elever ansat.

Vores elever er en livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, til at komme godt videre i uddannelse eller job.

Du bliver en del af et lokalt vejlederteam på FGU Amager, men også en del af vejlederteamet på tværs af vores fire skoler. Med udgangspunkt i opgaverne flytter vejledere mellem de enkelte skoler. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel, og ser dig selv som en del af en vejledergruppe på tværs af vores fire skoler.

Din profil

Du er optaget af uddannelse og af at få unge, der er snublet i uddannelsessystemet, godt videre.

Har du flere af nedenstående kvalifikationer eller kompetencer er du måske den vi søger:

  • Erfaring med målgruppen.

  • Erfaring med karrierevejledning af unge.

  • Kendskab til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet.

  • Erfaring med EGU.

  • Relevant uddannelse og gerne en diplomuddannelse i vejledning, eller en tilsvarende.

  • Du kan se dig selv på en arbejdsplads, hvor vi løfter sammen, og hvor det sociale og fællesskabet er vigtigt.

  • Du besidder evnen til at være nærværende på en empatisk og lyttende måde, samt til at udvise tillid i relationen med eleverne.

FGU Hovedstaden

FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Skolens kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, der alle fokuserer på mulighederne fremfor begrænsningerne. Vi løfter i flok og bruger kompetencer på tværs af afdelinger og adresser, hvorfor opgaverne er mange og varierede. Vi har det til fælles, at vi brænder for uddannelse og for at skabe de bedste rammer for personlig, social og faglig progression hos vores unge.

Vilkår og ansøgningsfrist:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chef for vejledningen Inge Stange Rasmussen, insr@fguhovedstaden.dk.

Ansøgningsfristen er onsdag den 26. november 2025.

Ansøgningen og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A O F AMAGER

Bevægelsesunderviser

Tårnby

AOF Hovedstaden søger underviser til følgende hold:

  • Puls og styrke M/K / Onsdag 03-09-2025 til 07-01-2026 kl. 19:00 20:10 / Korsvejens Skole

  • Afspænding og bevægelse / Onsdag 03-09-2025 til 14-01-2026 kl. 08:50 10:30 / Tårnby Skole

  • Afspænding og bevægelse / Onsdag 03-09-2025 til 14-01-2026 kl. 10:40 12:20 / Tårnby Skole

  • Styrketræning for seniorer / Mandag 08-09-2025 til 05-01-2026 kl. 12:30 13:42 / Tårnby Skole

  • Rytmisk motion og afspænding  / Mandag 08-09-2025 til 12-01-2026 kl. 10:00 11:10 / Amagerhallen

  • Motion for mænd / Mandag 01-09-2025 til 12-01-2026 kl. 17:15 18:45 / Nordregårdsskolen

  • Motionsgymnastik M/K  / Tirsdag 02-09-2025 til 16-12-2025 kl. 10:00 11:00 / Tårnby Skole

  • Motionsgymnastik M/K / Tirsdag 02-09-2025 til 16-12-2025 kl. 11:00 12:00 / Tårnby Skole

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Færdselsstyrelsen København

Prøvesagkyndige til København syd

Tårnby

Bliv en del af Færdselsstyrelsen når vi uddanner nye prøvesagkyndige
Hos Færdselsstyrelsen er vi på udkig efter nye prøvesagkyndige til København syd, der vil være med til at bidrage til færdselssikkerheden.

Der vil blive afholdt åbent hus-arrangement den 17. november 2025, kl. 16.00-18.00 på lokationen på Amager (Amager Strandvej bygning A 390, 2700 Kastrup), hvor teamlederen vil være til stede og oplyse om ansættelsesforhold, samt én eller flere prøvesagkyndige, der vil fortæller om arbejdsfunktionen og hverdagen

Om stillingen
Du får en vigtig rolle i varetagelsen af vores kerneopgave, som er afholdelse af teoretiske- og praktiske køreprøver. Som prøvesagkyndige får du en spændende hverdag, hvor din vigtigste opgave er at skabe et trygt rum for eleverne og sikre kvaliteten i vores arbejde.

Vi har brug for dig, som kan sætte rammerne for de gode prøver, uanset om eleven går der fra med en bestået prøve eller ej. Det kræver empati og rummelighed.

Sammen med dit team skal du være med til at få Færdselsstyrelsen sikkert i mål og bidrage til et godt arbejdsmiljø i teamet.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men det er helt afgørende, at du har den rette indstilling til jobbet.

Vi ser i øvrigt gerne, at du

  • er en erfaren bilist og har et stort fokus på trafiksikkerhed
  • kan håndtere og støtte eleverne i pressede situationer
  • forstår at fremstå myndig i embedsmandsrollen, hvor der dagligt skal træffes fagligt funderede afgørelser
  • fremstår tillidsvækkende
  • er stabil og kan håndtere udfordringer med ro og professionalisme
Om uddannelsen
Såfremt du ikke allerede er uddannet prøvesagkyndig, starter din ansættelse med et 9 ugers uddannelsesforløb til kategori B. Du får fuld løn under uddannelsen.

Opbygning af uddannelsen er som følgende

  • 5 ugers teoretisk uddannelse i Roskilde med overnatning mandag-fredag
  • 3 ugers praktisk mentor forløb i dit team
  • 1 eksamensuge
Det er en betingelse for ansættelsen, at uddannelsen gennemføres og bestås, ligesom du skal bevare førerretten under hele din ansættelse.

Formelle krav

  • Du er fyldt 23 år og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år
  • Du må ikke være erhvervsaktiv som kørelærer ved siden af din ansættelse som prøvesagkyndig
  • Du kan stille egen bil til rådighed til transport mellem prøvestederne
  • Du behersker dansk og engelsk på et godt kommunikativt niveau i tale.
  • Du behersker IT på brugerniveau og er villig til at lære ny teknologi.

Teamet
Team København syd består af 1 teamleder, 2 tilsynsførende, 1 fagkonsulent og ca. 20 prøvesagkyndige, hvoraf 1 prøvesagkyndig er placeret på Bornholm.


Løn og ansættelsesforhold
Der er 6 stillinger på fuldtid til besættelse, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er 1/2-26.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomstgrundlag - Cirkulære om organisationsaftale for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen

Basislønnen udgør årligt 341.814,00 kr. (april 2025-niveau), derudover tildeles et fleksibilitetstillæg på årligt 26.636,82 kr. (april 2025-niveau)

+ arbejdsgiverbetalt pension på 18,40%

Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen vil vi opfordre til at møde op til vores åbent hus-arrangement. Alternativ kan du ved konkrete spørgsmål kontakte teamleder Louise Marie Hechmann. Send en sms på 20 53 48 29, så ringer hun tilbage.

Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 30/11-25.

Vi gennemfører samtaler i uge 50.

Samtalerne afholdes på vores lokation på Amager.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. I ansættelsesforløbet indhenter vi desuden straffeattest og referencer.

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.



Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling