WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Hørsholm Kommune, Rådhuset

Nyoprettet stilling som naturvejleder i Hørsholm Kommune (deltid)

Hørsholm

Vil du være med til at bringe naturen helt tæt på børn i Hørsholm Kommune? Hørsholm Kommune søger en engageret og imødekommende naturvejleder, der har lyst til at være med til at udvikle og forme en ny funktion på dagtilbuds- og skoleområdet.

Vi har rammerne klar – nu mangler vi dig, der kan være med til at skabe indhold, retning og gode oplevelser i naturen for børn i alderen 0–10 år.

Om stillingen

Du får base i Lågehuset – vores nyrenoverede naturhus tæt på skov, mark og strand og med direkte kobling til skolehaverne.

Herfra skal du være med til at udvikle en stærk naturprofil for både dagtilbud og indskoling.

Stillingen er deltid, og du kommer til at:

  • skabe aktiviteter i Lågehuset
  • være ude i dagtilbud og skoler
  • udvikle nye tilbud og opsøge samarbejder
Du får stor frihed til selv at påvirke dit arbejde og være med til at sætte retningen. I starten vil du blive understøttet af en projektgruppe med repræsentanter fra dagtilbud og skole.

Du vil bl.a. arbejde med at:

  • Planlægge og gennemføre naturforløb for børn i dagtilbud og indskoling
  • Udvikle både korte og længere forløb, som institutioner og skoler kan booke
  • Skabe aktiviteter i Lågehuset og samtidig være opsøgende ude i institutioner og skoler
  • Bidrage til kompetenceudvikling og inspiration for pædagogisk personale
  • Indgå i tværfaglige samarbejder – både internt og med eksterne aktører
Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for at formidle natur og skabe gode oplevelser for børn
  • Er en stærk og imødekommende formidler med blik for forskellige aldersgrupper
  • Kan arbejde selvstændigt og trives i en opsøgende rolle
  • Har lyst til at opbygge og udvikle nye samarbejder
Erfaring er en fordel – men ikke et krav.
Din baggrund kan fx være pædagog, lærer, naturvejleder, biolog eller lignende.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at være med til at opbygge en ny funktion fra start
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen
  • En arbejdsdag med natur, børn og samarbejde på tværs
  • Engagerede kolleger i både dagtilbud og skoler
Ansøgningsfrist og kontakt: Ansøgningsfristen er onsdag d. 11. august. Send din ansøgning og CV via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolekonsulent Simon Thomsen tlf. 20489944. Send evt. en besked så ringer vi dig op.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig at kende!

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Søg sådan
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hørsholm Kommune, Rådhuset

Initiativrig og dygtig specialist indenfor økonomi og ydelser til Ydelses- og kontrolteam

Hørsholm

Er du ydelsessagsbehandler med erfaring med afstemninger? Eller regnskabsmedarbejder / økonomikonsulent med erfaring fra ydelsesområdet? Så er muligheden der nu for et job med særlig vægt på økonomifunktionerne på ydelsesområdet.

Hørsholm Kommune er et lille kommune, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs. I ydelsesteamet sætter vi pris på både godt samarbejde og et godt grin. Som mindre team ved vi en hel del om det meste – men vi mangler dig, som elsker at gå i dybden, lave opfølgning på økonomi og få afstemninger til at passe. Afstemning fylder en del af din tid, men ikke det hele. Derfor får du en unik mulighed for også at få eller øge dit kendskab til ydelsessagsbehandling.

Dine arbejdsopgaver
Din primære arbejdsopgave er økonomi- og afstemningsopgaver i Ydelsesteamet. Du arbejder med kontoafstemninger, systemafstemninger og opfølgning på økonomiske differencer på tværs af flere ydelsesområder. Desuden får du en gennemgående rolle i opfølgning på adviser, fejllister fra fagsystemerne og opgaver med økonomiske beregninger f.eks. indenfor boligindskudslån og akutbolig. I ydelsesteamet samarbejder vi på tværs af opgaveområder og hjælper med den samlede opgaveløsning på hele ydelsesområdet.

Her er et overblik over nogle af de opgaver, som vi forventer, du skal arbejde med:

  • Primær på kontoafstemning indenfor ydelser, refusioner, fleksløntilskud, sygedagpenge, pension, boligindskudslån, Skat og ATP
  • Systemafstemninger og administration af fejllister fra udbetalingssystemer
  • Opfølgning på økonomiske differencer i økonomisystemet på ydelsesområdet
  • Bidrage til sagsbehandling og økonomiske beregninger i ydelsesteamet, fx kontanthjælp, helbredstillæg, administrationssager, sikkerhedsstillelser, boligindskudslån og akutbolig
  • Behandling af indgående post og tidsbestilte kald i samarbejde med teamet
  • Bidrage til mellemkommunale afregninger
  • Adviser i KY, KP og Økonomisystem mm.
  • Systemadministration og automatisering sammen med kolleger
Hvad forventer vi?
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten kontoruddannet, socialrådgiver, kommunom eller professionsbachelor, eller at du har opnået tilsvarende kompetencer fx gennem mange års erfaring på økonomi- eller ydelsesområdet.

Du har erfaring med afstemningsopgaver i det offentlige og gerne fra ydelsesområdet. Du skal ikke vide alt om det hele, men du er nysgerrig på at lære mere. Har du også lyst til eller erfaring med sagsbehandling af ydelsessager er det et plus.
Desuden er det vigtigt, at du:

  • kommunikerer anerkendende og imødekommende – og møder kolleger og borgere med ro og et smil, også når der en gang imellem er en svær samtale.
  • tager ansvar og initiativ og gerne giver kolleger en hånd med at løse opgaver og sparring. Vi tror stærkt på, at fællesskab i opgaveløsning er med til at løse evt. udfordringer, vi møder.
  • har mod på at give dig i kast med nye opgaver, ny lovgivning og ændringer som følge af reformen på arbejdsmarkedsområdet.
  • er dygtig til IT-systemer og har flair for at optimere opsætning og arbejdsgange. Det er et plus, hvis du har erfaring med nogle af følgende systemer; ØS-indsigt, KY, KP og SAPA og evt. ledelsesinformationssystemer.
Center for Borger, Arbejde og kultur - din nye arbejdsplads
Hørsholm Kommune er en mindre kommune, og vi ligger tæt på Helsingørmotorvejen, Rungsted Station, talrige buslinjer og Hørsholm Midtpunkt. Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads med stillerum, flexrum og mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi tilbyder en god kantine og tradition for at gå en tur eller bevæge os i løbet af ugen.

Du får plads i ydelsesteamet sammen med 8 kolleger, som arbejder med sagsbehandling og udbetaling af ydelser, kontrol og systemadministration. Derudover får du et tæt samarbejde med vores to regnskabsmedarbejdere i centret. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er korte beslutningsveje og stor mulighed for at udfolde dine kompetencer. Vi vægter at løse opgaverne i tæt samarbejde med kolleger, sætter pris på selvstændige initiativer og støtter op om hinanden.

Mere viden
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026, eller snarest muligt. Vær opmærksom på lang ansøgningsfrist søndag d. 16. juli 2026 på grund af sommerferien.
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 21. august. Alternativ dato kan evt. tilbydes i tilfælde af ferie.

Ved indkaldelse til samtale informerer vi om stillingens indplacering efter relevant overenskomst og startløn ekskl. pension. Afhængig af din uddannelse, anciennitet og kvalifikationer, kan der være mulighed for forhandling af tillæg. Du er velkommen til at kontakte Teamleder for Borgerservice og Ydelse, Teresa Behrend, på telefon 2113 4306, hvis du vil vide mere om stillingen.

Søg sådan
Brug link ’Søg jobbet’ for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job, så vi har din ansøgning senest søndag d. 16.07.2026. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.


Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling