WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
12

AOF Daghøjskolen i Hvidovre

Inspireret FVU-lærer til FVU Dansk

Hvidovre

Har du lyst til at gøre en forskel gennem undervisning? Er du struktureret og trives med ansvar og indflydelse på din hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret underviser til FVU Dansk til en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt.

Om stillingen

Som underviser hos os får du mulighed for at arbejde med kursister i forskellige forløb, hvor fokus er på faglig udvikling og styrkelse af deres sproglige kompetencer. Stillingen rummer både undervisning og mulighed for projektarbejde.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Undervisning i FVU Dansk bl.a. ude på virksomheder

  • Projektorienteret undervisning og deltagelse i udviklingsaktiviteter

  • Administrativt arbejde ifm. undervisning fx udfylde målplaner og sørge for opdateret mødeprotokol.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har undervisningskompetencer og -erfaring gerne med FVU (Forberedende Voksenundervisning)

  • Er struktureret, initiativrig og selvstændig

  • Har lyst til at bidrage til et inspirerende og kollegialt miljø

  • Har erfaring med at udvikle eget materiale

  • Har undervist på virksomheder og kan målrette din undervisning til særlige brancher

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med flad struktur og plads til dialog og initiativ

  • Kollegial sparring og et stærkt fagligt fællesskab

  • Stor grad af frihed og mulighed for selv at præge arbejdsdagen bl.a. metodefrihed

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at styrke voksne menneskers muligheder gennem sprog

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til 2650@aofplus.dk. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Brix hverdage ml. 10.00-15.00 på 20 64 19 36.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Lærer og vejleder til Risbjergskolen

Hvidovre

Vil du være en del af et stærkt fællesskab i vores yngste afdeling fra børnehaveklasse til 5. årgang? Vi har to spændende stillinger ledige som henholdsvis LKT-lærer (læring, kontakt og trivsel) og læsevejleder.

Begge stillinger rummer undervisningsopgaver, primært på 3. årgang og omfatter fagene dansk, engelsk, historie, idræt og musik. Vi sammensætter den endelige fagfordeling ud fra de rette kandidaters kompetencer. Hvis du er optaget af elevernes læring, udvikling og trivsel, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Risbjergskolen er en velfungerende, udviklingsorienteret skole med velholdte fysiske rammer. Skolen har ca. 800 elever fra 0. - 9. årgang i tre-fire spor. Skolen har en meget engageret medarbejdergruppe, der arbejder ud fra værdierne ”Nærvær – Udvikling – Faglighed – Mod”. En inddragende kultur sikrer de ansatte indflydelse og grobund for medejerskab. Omgangsformen er præget af åbenhed, en god tone, humor, gensidig respekt og stor hjælpsomhed.

Skolen er afdelingsopdelt i yngste- og ældste afdeling (0.- 5. og 6.- 9. årgang) og medarbejderne arbejder ud fra en struktur med fokus på det gode fag- og årgangsteamsamarbejde.

Vi søger en lærer:

  • Der er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde
  • Der har erfaring med målgruppen og faglig kompetent
  • Der har en positiv tilgang – og skaber gode relationer til børn og forældre
  • Der er engageret i sin undervisning og dygtig til klasseledelse
  • Der er nysgerrig på co-teaching samt at samskabe undervisning med gode kolleger

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for udvikling og brug af egne kompetencer
  • Pædagogiske udfordringer
  • En fælles retning
  • En organisation der understøtter dig og eleverne
  • Intern og ekstern sparring med PPR, vejledere og mentor
  • Gode muligheder for at medvirke til at forme eget arbejde
  • Gode og velfungerende teams
  • En skole med fokus på udvikling
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt lokalaftale. Stillingerne er omfattet af ny løn.

Ansøgningsfrist søndag den 16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34/35

Du er velkommen til at kontakte faglig leder for 3.-5. årgang og ressourcecenteret Louise Rank Søderberg på tlf. 41850095 eller skoleleder Karina Holm Houbak på tlf. 41850087

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Vores kombinerede Onlineskoletilbud for skolefraværende

Hvidovre

Brænder du for at skabe læringsmuligheder for alle børn, og ser du et tæt helhedsorienteret teamsamarbejde som en forudsætning for at lykkes bedst? Så er du lige den, vi søger til at være med til at videreudvikle vores kombinerede onlineskoletilbud – Genstart. Hvidovre Ungdomsskoles kombineret online skoletilbud for kommunens ufrivillige skolefraværende elever fra 5.-9. klasse søger derfor to medarbejdere, som kan undervise, er relations stærke og som kan arbejde i tværfaglige i netværk.

Arbejdsopgaverne vil inkludere:
  • Udvikling og implementering af undervisningsplaner, der er tilpasset individuelle behov.
  • Gennemførelse af både fysisk og online undervisning.
  • Tæt samarbejde med elever, forældre og andre relevante samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats.
  • Løbende evaluering og tilpasning af undervisningsmetoder for at sikre optimal læring og trivsel.
  • Varetagelse af kompetenceopbygning på Hvidovre Kommunes folkeskoler i fraværsforståelse og udvikling af fraværshåndtering.
  • Vejledning og formidling af praksisnær sparring til kollegaer på folkeskolerne om fraværsforståelse og håndtering af elever med skolefravær
Vi søger kollegaer, der:
  • Er nysgerrige og tror på den enkelte elevs potentialer og muligheder
  • Har en relevant uddannelse inden for undervisning og pædagogik.
  • Har erfaring med og interesse for arbejdet med elever der har særlige behov.
  • Har stærke relationskompetencer og kan arbejde varieret og kreativt med onlineundervisning.
  • Er fleksible og innovative i deres tilgang til opløsningen.
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde tæt sammen med både elever, forældre, kolleger, andre faggrupper og alternative voksne.
  • Er fortrolige med brugen af digitale undervisningsværktøjer.
  • Trives i en travl og kompleks og foranderlig hverdag
  • Gerne må have erfaringer med at føre til afgangsprøver
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og sætte dit eget præg.
  • Et forpligtende og professionelt teamsamarbejde.
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et lokalt team på i alt 6 kollegaer, med forankring i Ungdomsskolens øvrige faglige udvikling og medarbejderkultur.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen kan du kontakte Ungdomsskoleinspektør Rasmus Bonde på rabo@hvidovre.dk telefon: 2540 4500 eller Souschef Lise Zaar på Lza@hvidovre.dk telefon: 2540 4505. Du kan også orientere dig på hvidovreungdomsskole.dk

Stillingerne er på fuld tid og til besættelse pr. 1. oktober 2026. Der indhentes børne - og straffeattest samt referencer, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Aflønning sker iht. gældende overenskomst.

Send din ansøgning og CV senest den 20. august 2026. Samtaler afholdes d. 25. august.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Hvidovre

Klar til næste skridt som mekaniker? Bliv underviser på TEC og vær med til at forme fremtidens mekanikere

Hvidovre

Hos TEC får du en hverdag, der adskiller sig fra værkstedet – uden at du slipper dit fag.

Vi søger to erfarne personvognsmekanikere, der har lyst til at give deres viden videre. Du behøver ikke have undervisererfaring – vi klæder dig godt på og sørger for, at du får en tryg start med mentorordning og støtte fra kollegaer, samtidig med at du får en hverdag med balance og nye udfordringer.

Autobranchen er i hastig udvikling med el- og hybridteknologi, digitalisering og nye krav til bæredygtighed. Det stiller store krav til fremtidens mekanikere – og her spiller du en vigtig rolle i at sikre, at de er klar til den udvikling.

Hos TEC – Technical Education Copenhagen – underviser du i moderne faciliteter, hvor praksis, teknologi og grøn omstilling går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og får mulighed for at præge undervisningen både på grunduddannelse og efteruddannelse.

Som underviser vil du dagligt møde elever og kolleger, der deler din passion for biler og teknologi. Vi underviser bredt lige fra grundforløb, hovedforløb til efteruddannelse, og vi har et tæt samarbejde med store bilimportører og arbejdsmarkedets parter, hvilket betyder, at vi ofte har hold med specifikke bilmærker.



Det får du hos os
Hos TEC får du en hverdag, der adskiller sig fra værkstedet – uden at du slipper dit fag.

Vi tilbyder:

  • Forudsigelig arbejdstid og mulighed for fleksibilitet.
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
  • En hverdag med både faglige og menneskelige relationer.
  • Tid til fordybelse og udvikling.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med andre fagfolk.
  • En mentor, der hjælper dig godt i gang som underviser.


Vi leder efter dig, der
er uddannet personvognsmekaniker og har mindst 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder som mekaniker, tekniker eller diagnosetekniker.
  • Har erfaring med el- og hybridbiler, fejlfinding og diagnoseteknik – eller har lyst til at udvikle dine kompetencer på området.
  • Har kendskab til elektronik og styresystemer.
  • Trives med at arbejde med ny teknologi og digitale værktøjer i autobranchen.
Du behøver ikke have prøvet at undervise før – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, dele din viden og gøre en forskel for unge og voksne i uddannelse.



Er du nysgerrig? Tag en uforpligtende snak
Du er meget velkommen til at kontakte os – eller komme forbi til en kop kaffe efter aftale og høre mere om, hvordan det er at skifte fra værksted til undervisning.

Ansøgningsfrist: Den 14. august 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Kontakt uddannelsesleder Jesper Holm Gulstad på mail jhg@tec.dk eller tlf. 2545 3675.

Hvis du er klar til at sende os din ansøgning, finder du link til ansøgning her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. september eller snarest derefter.



Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Til stillingen hører også en attraktiv pensionsordning.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Stillingen er på fuld tid med 37 timer inklusive frokostpause med primært arbejdssted på Campus Hvidovre, Stamholmen 215. Hvidovre.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som faglærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer. Vi har desuden adgang til fitnessfaciliteter.



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Hvidovre

Erfaren lager- eller logistikprofil søges – bliv underviser og giv din erfaring videre

Hvidovre

Har du flere års erfaring fra lager- og logistikbranchen, og kunne du tænke dig at give din viden videre? På TEC søger vi en fagperson, der vil være med til at uddanne fremtidens lager- og logistikmedarbejdere.

TEC – Technical Education Copenhagen søger til afdelingen på Avedøre Holme en engageret medarbejder med lyst til at undervise. Har du erfaring f.eks. som faglært lageroperatør, lager- og logistikoperatør eller fra en anden relevant funktion i branchen – så hører vi gerne fra dig.

Vi spænder bredt og har derfor gode muligheder for at finde områder, der ligger dér, hvor du har dine kompetencer. Har du ikke undervisningserfaring, er det ikke nogen hindring. Har du lysten til at lære fra dig, sørger vi for, at du bliver klædt på til opgaven. Vi arbejder i teams, så der vil altid være kolleger, der kan støtte op omkring dig.



Giv din erfaring videre til næste generation

Den primære opgave er, i samarbejde med dit team, at undervise i fag inden for lager- og logistikområdet. Du vil også indgå i udviklingen og vedligeholdelsen af de materialer, øvelser og undervisningsforløb, vi bruger i undervisningen.

Undervisningen kan blandt andet handle om lagerstyring, logistikstyring, lagerindretning, varemodtagelse, pluk og pak, vareflow, arbejdsmiljø, kvalitet, samarbejde og praktiske opgaver knyttet til lager- og logistikuddannelsen.

Du vil desuden blive oplært til at undervise inden for gaffeltruckområdet.

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.



Hvad brænder vi for?

At vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet. Som underviser bliver du en vigtig del af den udvikling

TEC er en af Danmarks førende udbydere af uddannelse inden for næsten alle grene af transportbranchen. Om det er AMU-kurser eller uddannelse til at blive faglært, så finder du det her hos os. Vi skal bruge forstærkning for at kunne leve op til efterspørgslen fra vores kunder, og derfor har vi brug for engagerede medarbejdere, der skal indgå i vores gruppe af undervisere.



Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og vi er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden. Ansættelse er betinget af, at du består denne pædagogiske diplomuddannelse.



Vores forventninger til dig

Du er faglært lageroperatør, lager- og logistikoperatør eller har en anden relevant uddannelse fra branchen og har samtidig minimum 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring.



Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring inden for lager og logistik, f.eks. med logistikstyring, lagerstyring, lagerindretning, vareflow, opbygning af lager eller andre relevante områder.
  • Trives med at indgå i et team af undervisere og har lyst til at bidrage til et godt samarbejde om elevernes læring.
  • Kan formidle fagligt stof på en levende og praksisnær måde, støtte og anerkende andre samt være en god rollemodel for vores kursister og elever.
  • Kan rumme forskellighed, har kendskab til IT og motiveres af nye udfordringer.
  • Har lyst til at udvikle dig og blive videreuddannet som underviser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med gaffeltruck eller truckcertifikat, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig og eventuelt blive oplært til også at kunne undervise inden for truckområdet.

Har du undervisningserfaring, er det et ekstra plus, men det er ikke et krav. Vi sørger for, at du bliver klædt på til rollen som underviser.



Løn og vilkår

Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via linket her på siden senest den 16. august 2026

Du bedes uploade et fyldestgørende, motiveret CV, hvor du skriver et par linjer om din motivation for at søge stillingen, sammen med dine uddannelsespapirer.

Samtaler afholdes løbende.

Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Karen Nørgaard på telefon 2545 3305.



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Engstrandskolen søger en matematiklærer

Hvidovre

På Engstrandskolen søger vi en matematiklærer til vores 3. årgang. Du skal også være indstillet på at undervise i andre fag end matematik. Da vi arbejder årgangsbaseret, vil mange af undervisningsopgaverne være på 3. årgang eller i afdelingen. Har du undervisningskompetence i Håndværk og Design eller Billedkunst vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Om Engstrandskolen På Engstrandskolen skal alle lykkes. Vores mission er gennem skoleglæde, ambitioner og høj faglighed at ruste vores elever til bedst muligt at møde fremtidens udfordringer. Vi ønsker at bevare og udvikle en kultur, hvor elever, ansatte og forældre møder hinanden med gensidig respekt og tillid. Hjælpsomhed og godt humør er grundlæggende for samværet - det giver god trivsel, højt selvværd og tryghed for alle. Vi prioriterer værdier som Fællesskab, Læringslyst og Mod.

På Engstrandskolen skal man være med til at tænke højt. Det gør skolen endnu bedre. Du skal være fagligt engageret, og du skal være indstillet på, at vi gør tingene sammen.

Du skal være ambitiøs og engageret og brænde for at undervise og tage hånd om elevernes sociale og faglige udvikling. Du skal have stærke relationskompetencer og være en tydelig klasserumsleder.

Forventninger til vores nye lærer:

  • Læreruddannet med linjefag i matematik
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • Indtænker det kreative og aktive i undervisningen
  • Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kolleger står med i hverdagen
  • Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • Motiveret og engageret i teamsamarbejdet og indstillet på planlægning og organisering af årgangsundervisning
Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer - hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Mentorordning for nyuddannede og nyansatte
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse
  • Et tillidsfuldt miljø og let til grin
  • Fokus på fællesskabet og det gode sammenhold
Det praktiske:

  • Stillingerne er en fastansættelse på 37 timer
  • Tiltrædelse 1. september 2026 eller 1. oktober 2026
  • Løn efter gældende overenskomst med DLF
  • Send din ansøgning til os senest tirsdag d. 11. august 2026
  • Samtaler holdes fra torsdag d. 13. august 2026
Kontakt og yderligere information

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Morten Toft, toq@hvidovre.dk, telefon 61916924 for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside: https://engstrandskolen.hvidovre.dk/

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Engstrandskolen søger en matematiklærer

Hvidovre

På Engstrandskolen søger vi en matematiklærer til vores 3. årgang. Du skal også være indstillet på at undervise i andre fag end matematik. Da vi arbejder årgangsbaseret, vil mange af undervisningsopgaverne være på 3. årgang eller i afdelingen. Har du undervisningskompetence i Håndværk og Design eller Billedkunst vil det være en fordel, men det er ikke et krav.



Om Engstrandskolen

På Engstrandskolen skal alle lykkes. Vores mission er gennem skoleglæde, ambitioner og høj faglighed at ruste vores elever til bedst muligt at møde fremtidens udfordringer. Vi ønsker at bevare og udvikle en kultur, hvor elever, ansatte og forældre møder hinanden med gensidig respekt og tillid. Hjælpsomhed og godt humør er grundlæggende for samværet - det giver god trivsel, højt selvværd og tryghed for alle. Vi prioriterer værdier som Fællesskab, Læringslyst og Mod.


På Engstrandskolen skal man være med til at tænke højt. Det gør skolen endnu bedre. Du skal være fagligt engageret, og du skal være indstillet på, at vi gør tingene sammen.

Du skal være ambitiøs og engageret og brænde for at undervise og tage hånd om elevernes sociale og faglige udvikling. Du skal have stærke relationskompetencer og være en tydelig klasserumsleder.



Forventninger til vores nye lærer

  • Læreruddannet med linjefag i matematik
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • Indtænker det kreative og aktive i undervisningen
  • Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kolleger står med i hverdagen
  • Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • Motiveret og engageret i teamsamarbejdet og indstillet på planlægning og organisering af årgangsundervisning


Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer - hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Mentorordning for nyuddannede og nyansatte
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse
  • Et tillidsfuldt miljø og let til grin
  • Fokus på fællesskabet og det gode sammenhold


Det praktiske:

  • Stillingerne er en fastansættelse på 37 timer
  • Tiltrædelse 1. september 2026 eller 1. oktober 2026
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Send din ansøgning til os senest tirsdag d. 11. august 2026
  • Samtaler holdes fra torsdag d. 13. august 2026


Kontakt og yderligere information

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Morten Toft, toq@hvidovre.dk, telefon 61916924 for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside: https://engstrandskolen.hvidovre.dk/

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Logopædfaglig kollega til barselsvikariat i tværfagligt orienteret og praksisunderstøttende PPR

Hvidovre

Som logopæd i Hvidovre Kommunes PPR, vil du blive en del af et PPR i udvikling, der har fokus på det tværfaglige samarbejde helt tæt på i børnenes læringsmiljøer. Vi søger dig, der har mod på at stå i og bidrage til denne udvikling og være medskabende af vores praksisnære PPR. Det er helt centralt i vores udviklingsproces, at vi drives af at gøre en forskel helt tæt på og sammen med de voksne i børnenes hverdagskontekster.

Fælles om børnene I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager fælles ansvar for at understøtte, at børns trivsel, læring, udvikling og dannelse kan gå hånd i hånd. Vi har fokus på udvikling i konteksten omkring børn og unge, og udvikler PPR indsatser, der styrker en brobygning mellem special- og almenpædagogik, for herigennem at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i de pædagogiske læringsmiljøer.

I PPR er vi foruden logopæder også psykologfaglige kollegaer, specialpædagogiske konsulenter, børnefysioterapeuter, samt en administration og ledelsen. Du vil blive en del af en kompetent og engageret tværfaglig gruppe af PPR-medarbejdere, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde er en vigtig del af hverdagen.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig trives med aktivt at bidrage til et tæt og gensidigt forpligtende tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer i PPR samt i den øvrige del af organisationen. Du skal have blik for at tilrettelægge opgaveløsningen responsivt, så den matcher de aktuelle behov i dagtilbud og skoler. Du skal have fokus på at inddrage relevante fagligheder alt efter, hvad opgaverne kalder på og kunne tænke omsætning af egen faglighed med afsæt i børnenes og familiernes perspektiver, håb og drømme.

Tæt på i børnenes læringsmiljøer Vi har en ambition om at være med helt inde i læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler. Målet er at være en aktiv del af holdet omkring rettidige, udviklende og understøttende indsatser i læringsmiljøer for alle børn og unge i Hvidovre.

Vi indgår i indsatser, sammen med netværket af voksne omkring børnene og vi bidrager til undersøgelsesforløb og pædagogisk-logopædiske vurderinger, der kan understøtte udvikling i konteksten omkring børnene. Vi har et særligt fokus på at understøtte og sikre, at der sker praksisnære forandringer i børns hverdag, hvilket ofte kræver at vi går tæt ind i og bidrager til implementeringsarbejdet i de pædagogiske rammer, hvor børn har deres hverdag.

Vi prioriterer et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at vi sammen kan udvikle os, lære nyt og sparre med hinanden på tværs af fagligheder. Inden for den monofaglige gruppe trækker vi desuden på hinandens forskelligartede ekspertiseområder og vi ser derfor også gerne, at du kommen med specifik erfaring eller viden, som du har lyst til at sættes i spil sammen med os.

Vi leder efter dig, der er uddannet audiologopæd eller er pædagog eller lærer og har en diplomuddannelse i logopædi, har fokus på de sproglige læringsmiljøer og arbejder med et systemisk syn på børn og familiers udviklingsmuligheder. Metodisk arbejder vi bl.a. ud fra det canadiske Hanen-program, Learning Language and Loving It, som flere i gruppen samt kommunens pædagogiske vejledere, er blevet certificeret i.

I stillingen vil du komme til at have opgaver både i dagtilbud og på skoler og det er en fordel, hvis du har erfaring fra samarbejde i de kontekster, som PPR arbejder i. Du vil hos os opleve en varierende og spændende hverdag, hvor der er stor indflydelse på egen opgaveløsning. Du skal selv tilrettelægge meget af dit arbejde, og derfor skal du trives med at have overblikket over dine arbejdsopgaver og ansvaret for dem.

Vi er en del af et forældrekursusforløb i Kommunen som hedder Familieliv Hvidovre, hvor vi skiftes til at varetage undervisningsseancer om sprog, kommunikation og samspil. Disse undervisningsseancer afholdes sen eftermiddag/aften og vi forventer at du, som en del af din fleksible arbejdstilrettelæggelse vil kunne bidrage til at varetage denne opgave.

Vi lægger vægt på, at vi kan agere roligt og tillidsskabende i de komplekse opgaver og situationer, som vi samarbejder med familier, dagtilbud, skoler og øvrige samarbejdspartnere om og vi giver og søger feedback på vores opgaveløsning.

Vi søger dig, der:
  • Kan arbejde med understøttende med sin logopædfaglighed tæt på børns hverdag, samt har erfaring med eller blik for implementeringsarbejde ind i pædagogisk praksis.
  • Arbejder for en brobygning mellem special- og almenpædagogik.
  • Inviterer og bidrager til tværfagligt samarbejde, og er nysgerrig og opsøgende på andre faglige perspektiver.
  • Tænker nyt og kreativt ift. opgaveløsning i samarbejdet med dagtilbud og skoler, samt har blik for hvilke muligheder, der kan være i konteksten omkring børn og unge.
  • Har lyst til at arbejde forebyggende gennem tidlig indsats sammen med det pædagogisk personale i dagtilbud og på skoler.
  • Har erfaringer (eller mod på at gøre dig erfaringer) med mødeledelse og blik for positioneringer i kommunikationen – både for dig selv og for andre
Konkret er PPR forankret i Center for Skole og Uddannelse (SKO), og har derudover et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i Center for Børn og Familier (BOF).

Yderligere oplysninger Stillingen er på 37 timer og der arbejdes efter årsnorm.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 1. august 2026

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

For yderligere oplysninger eller ved afklarende spørgsmål er du er velkommen til at kontakte tværfaglig leder i PPR-område Nord Frederik Kiørboe på mobil: 25 52 97 66. Frederik holder ferie i uge 28-31 eller tværfaglig leder i PPR-område Syd Trine Winkel på mobil: 93 51 62 72. Trine holder ferie i uge 29-31.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt vi vil tilbyde ansættelse.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Matematiklærer til 4. årgang og udskolingen

Hvidovre

Brænder du for matematik, undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen, og for et tæt teamsamarbejde, hvor vi i fællesskab skaber en motiverende skoledag for vores skønne elever, så er en stilling hos os lige noget for dig! Vi søger en engageret og fagligt velfunderet matematiklærer til opstart pr. 1. august på kommende 4. Årgang. Udover matematik ligger der også en delt klasselærerfunktion i opgaven. I stillingen ligger der udover musik pt. også natur og teknik, engelsk og historie. Lærerteamet arbejder tæt sammen og nogle fag læses som fagdage, hvor i i fællesskab forbereder undervisningen. Der er Co-teaching på årgangen, hvor du vil co-teache sammen med din matematikmakker på årgangen. Det er krav om, at du skal have de nævnte fag, vi er åbne overfor forskellige fagkombinationer.

På Frydenhøjskolen arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om opgaveløsningen.

Der er en forventning om, at du ønsker at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring hele årgangen - både i planlægningen af undervisningen og i samarbejdet omkring årgangen.

Derudover vil du blive en del af en samlet skole, med fokus på både årgang, afdeling og den hele skole.

Vil du være med til at gøre en forskel på vores skole sammen med os! Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0. til 9. klassetrin i almenskolen samt elever fra 0. til 10.klasse i vores gruppeordning for elever inden for autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.

Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam og indgår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle lærere modtager en Chromebook ved opstart, som bruges dagligt ift. både undervisning og teamsamarbejde.

Vi gør os umage med at oplevelsen som ny medarbejder på skolen bliver så god som muligt og har en veltilrettelagt onboardingproces. Er du nyuddannet vil du få en mentor, som vil følge dig hele første skoleår og evt. også dit andet skoleår. Både i første og andet skoleår som ny lærer afsættes der særlig tid til, at du kan udvikle dig i din nye opgave.

På Frydenhøjskolen er ikke mange dage ens. Vi har elever fra alle samfundslag og med mange forskellige kulturelle baggrunde. Der er en del børn med både sociale og faglige udfordringer, som kan gribe ind i hverdagen og kræve overblik og fleksibilitet i forhold til undervisningen.

I en uforudsigelig hverdag er det vigtigt at arbejdspladsen skaber en god og tryg ramme, som fundament for trivsel og læring hos både elever og medarbejdere. Derfor arbejder vi bevidst på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Derudover arbejder vi med co-teaching, fleksible to-lærertimer på alle årgange, fastlagte teammøder og fælles forberedelse.

Vi er en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Nysgerrighed, fællesskab og udsyn er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste undervisningsrammer skabes i børnenes læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du tror på at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.

Vores forventninger til dig:
  • Du er læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for dine fag.
  • Du har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet
  • Du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet med indblik i planlægning og organisering i årgangsundervisning.
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Du ved, at arbejdet med trivsel og fællesskabet er vigtigt, og du tilgodeser dette i din daglige planlægning
  • Du er ambitiøs på elevernes vegne
  • Du kan justere din praksis og tilpasse dig børnegruppens behov
  • Du er lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
  • Du anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
Vi tilbyder:
  • En velfungerende skole i trygge rammer som også tilbyder mentorordning for nyansatte medarbejdere.
  • Et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • En skole med dygtige og engagerede faglige vejledere - både indenfor faglighed og trivsel.
  • Et tæt internt samarbejde såvel som et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Hvidovre Kommune og Danmarks Lærerforening har en lokalaftale om lærernes arbejdstid, der skaber respekt for både den enkelte lærers professionelle råderum samt den kerneopgave lærerne skal løse sammen.

Har du lyst til at være en del af vores arbejdsplads med 700 elever og 140 fastansatte medarbejdere, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Ansættelsesvilkår og proces Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst og aftaler.

Ansøgningsfrist den 2. august 2026.

Samtaler forventes afviklet den 3. og 6. august 2026.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Kontakt For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder Jan Christensens på 25334239 eller skoleleder Stine Lindgren Berger på 41717904.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Hvidovre

Har du erfaring fra lufthavnen? Giv din viden videre som faglærer på TEC’s lufthavnsuddannelse

Hvidovre

Du kender hverdagen i lufthavnen. Nu har du mulighed for at bruge din erfaring til at uddanne de mennesker, der skal være en del af fremtidens luftfart.

På TEC uddanner vi de mennesker, der skal drive fremtidens transport- og lufthavnsbranche. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores uddannelser og søger derfor en erfaren fagperson fra lufthavnsbranchen, som har lyst til at give sin viden videre.

Er du uddannet lufthavnsoperatør eller har en anden relevant baggrund fra lufthavnsbranchen, så hører vi gerne fra dig.

Har du ikke undervisningserfaring, er det ikke nogen hindring. Har du lysten til at lære fra dig, sørger vi for, at du bliver klædt på til opgaven. Vi arbejder i teams, så der vil altid være kolleger, der kan støtte op omkring dig.



Opgaver

Den primære opgave er, i samarbejde med dit team, at undervise på lufthavnsuddannelsen. Du vil også indgå i udviklingen og vedligeholdelsen af de materialer og faciliteter, vi bruger i undervisningen.

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du vil planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.



Vores forventninger til dig

Du er uddannet lufthavnsoperatør eller har anden relevant uddannelse og har minimum 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring fra lufthavnsbranchen.



Derudover lægger vi vægt på, at:

• Du er en god rollemodel for elever og kursister
• Du er god til at formidle fagligt stof på en levende måde
• Du er god til at skabe professionelle og faglige relationer i klassen
• Du er støttende og anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling
• Du er fortrolig med brugen af IT og digitale medier
• Du trives med at arbejde i teams og bidrage til fælles udvikling



Hvad brænder vi for?

Vi brænder for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.



Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger. Hvis du ikke allerede har en pædagogisk uddannelse, betaler TEC for, at du får en pædagogisk diplomuddannelse som en del af din kompetenceudvikling.



Løn og vilkår

Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen inklusive frokost.

Du ansættes på TEC med tjenestested på Campus Hvidovre, Stamholmen 195-215.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs af TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som faglærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, er vi meget interesserede i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning senest den 2. august 2026.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Karen Nørgaard på telefon 2545 3305 / kn@tec.dk



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling