WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

Brønderslev Kommune

3 udskolingslærere til faste stilling på Midtbyskolen

Brønderslev

Midtbyskolen, afdeling Skolegade, søger tre engagerede og fagligt stærke lærere, der vil være med til at skabe inspirerende læringsmiljøer og stærke fællesskaber i udskolingen. Vi arbejder målrettet med samarbejde, faglig udvikling og relationel pædagogik, og vi glæder os til at byde tre nye kollegaer velkommen på Midtbyskolen.

Hvem søger vi?

Vi søger tre nye kollegaer, der både kan bidrage med faglig tyngde og personlig energi, og som trives i et miljø, hvor humor, nysgerrighed og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen. På Midtbyskolen arbejder vi i årgangsteam, der arbejder tæt sammen om at skabe trygge rammer, tydelige strukturer og motiverende læringsforløb for vores elever.

Vi har tre ledige stillinger, som vi ønsker besat snarest muligt, - senest 1. oktober.

Du bedes i ansøgningen skrive, hvilken stilling du søger.

1) Dansk- og engelsklærer

Ø du har linjefag i både dansk og engelsk

Ø du kan se dig selv have en del af din undervisning i vores nyoprettede Juniormesterlære-klasser

Ø vi er derudover interesserede i at høre, hvad du ellers har med af linjefag eller -kompetencer

Ø vi drømmer om kunne få dækket et eller flere af fagene HDS, tysk og geografi

2) Fysik/kemi- og matematiklærer

Ø du har linjefag i matematik og fysisk/kemi

Ø du kan se dig selv have en del af din undervisning i vores nyoprettede Juniormesterlære-klasser

Ø vi er derudover interesserede i at høre, hvad du ellers har med af linjefag eller -kompetencer

Ø vi drømmer om kunne få dækket et eller flere af fagene biologi, geografi og tysk

3) Tysk- og dansklærer

Ø du har linjefag i både dansk og engelsk

Ø vi er der ud over interesserede i at høre, hvad du ellers har med af linjefag eller -kompetencer

Din kommende arbejdsplads

Midtbyskolen består af to matrikler i Brønderslev by. På Skolegades Skole har vi elever fra 6.–9. årgang, og fra næste skoleår bliver både tre juniormesterlæreklasser og en mindre del af skolens specialtilbud en del af matriklen. I dette skoleår har vi ca. 340 elever på stedet.

Vi er en del af skoledistrikt Brønderslev Vest, som rummer i alt seks undervisningssteder.

Som arbejdsplads arbejder vi målrettet med samarbejde, fællesskab og en kultur præget af tillid og respekt. Vi stræber efter et inkluderende miljø, hvor trivsel, engagement og professionalisme går hånd i hånd, og hvor alle bidrager aktivt til at skabe værdi; både for hinanden og for organisationen.

Stillingerne er faste stillinger på fuld tid.

For yderligere oplysninger eller besøg på skolen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Trine Fransson efter 3. august på tlf. 20566418 eller mail: trfr@99454545.dk

Ansøgningsfrist til stillingerne er torsdag den 13. august 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 18. august fra kl. 13.00.

Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse, uddannelsesbevis og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes gennem Emply.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Matematik-, historie og idrætslærer til indskolingen på Hedegårdsskolen

Brønderslev

Skal du være med på et stærkt hold? …hvor børnenes læring og trivsel er en fælles opgave.

Om arbejdspladsen:
Hedegårdsskolen er beliggende i skoledistriktet Brønderslev Vest med i alt 6 undervisningssteder

Hedegårdsskolen har lidt over 800 elever fordelt fra 0. til 10. klasse, samt en specialafdeling. Der er tre spor på alle årgange og fire spor på enkelte årgange i udskolingen.
Skolen har ca. 65 lærere og 25 pædagoger.

Med ansættelsen ønsker vi en lærer, der kan varetage undervisning i matematik, idræt og historie samt andre andre undervisningsfag i 1. – 3. klasse. 


Ansøgningsfrist fredag d. 31.juli – vedlæg eksamensbevis/prøvebeviser, da dette er et krav for at blive kaldt til samtale. Hvis ens uddannelse ikke er færdiggjort bedes eksamensbeviserne eftersendt. Yderligere info om stillingen kan erhverves ved henvendelse til afdelingsleder Lone Møller Mikkelsen på 50 81 81 12.. Send gerne sms hvis du ønsker et opkald.

 

Værdier:
Vi søger en lærer, som trives i fællesskaber og i et tæt teamsamarbejde baseret på årgangsteam. 
Det betyder, at ingen alene har de bedste løsninger for vores børn. I indskolingen vægter vi ligeledes et tæt samarbejde om børnenes læring og trivsel og om at styrke fællesskaber i klasserne. Vi har derfor brug for en lærer, som trives ved at arbejde i årgangsteams, som tror på, at vi sammen gør hinanden bedre, og som har mod på at udfordre andres synspunkter samt selv at blive udfordret på sine synspunkter. Vi vægter desuden et tæt og positivt samarbejde med vores forældre højt, og at der er en god kommunikation omkring børnene mellem skole og hjem.


Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
-At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
-At du har en faglig stolthed, og at du kan og vil samarbejde med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningerne

-At du selvstændigt og i samarbejde med andre kan forberede, gennemføre og evaluere din undervisning
-At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
-At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel påfølgende link:

Forventningsmodellen (sharepoint.com)

 

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Flauenskjold Skole søger passioneret musiklærer

Brønderslev

Brænder du for musikundervisning i folkeskolen? Kan du motivere og engagere elever fra 0.-6. klasse i din undervisning? Har du lyst til at dele din passion med vores herlige elever? Og kan du se dig selv som midtpunkt og primus motor for vores fælles morgensamlinger? Så læs videre her!

Flauenskjold Skole er en lille landsbyskole med ca. 80 elever. Vi søger en passioneret musiklærer, der på egen hånd kan løfte musikundervisningen til nye højder. Du vil få masser af opbakning og nogle virkelig hjælpsomme kollegaer, men du vil være den bærende kraft i al musikundervisning på skolen. Derfor er det væsentligt, at du brænder for dette. Om du er linjefagsuddannet eller autodidakt er ikke afgørende - det vigtigste er, at du føler dig klædt på til at løfte opgaven med musikundervisning for hele skolen.

Du vil blive tilknyttet skolens indskolingsteam, hvor du vil skulle undervise i dansk. Til kommende skoleår er det dansk i 1. klasse, der er på skemaet. Der er ligeledes billedkunst på kommende års skema, men fremadrettet er dette ikke et krav.

På Flauenskjold Skole arbejder vi med samlæsning af årgange. Det betyder, at nogle årgange er samlæste - f.eks. 2. og 3. klasse. Dette gøres for at styrke elevernes sociale og faglige fællesskab, når der er få elever på en årgang. Ligeledes er mange af vores undervisningstimer med to voksne - enten to lærere eller en lærer og en pædagog. Du skal derfor kunne se værdien i et tæt samarbejde med både lærere og pædagoger, og du skal have en grundlæggende tro på, at vi kan gøre tingene bedre sammen end hver for sig.

Om du er nyuddannet eller har 30 års erfaring er mindre væsentligt. Vi har et kollegialt fællesskab, der rummer begge dele og alt der imellem, og du vil med sikkerhed møde stor opbakning fra dine kommende kollegaer. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Dine opgaver vil være: 

  • Musikundervisning for hele skolen

  • Dansk i indskolingen

  • (Delt) Klasselærerfunktion

  • Primus motor for vores fælles morgensamlinger

  • Sam-undervisning i mange af dine timer

  • Til kommende skoleår er der billedkunst på skemaet - dette er dog ikke et krav fremadrettet, men vil være en fordel

 Vi kan tilbyde:

  • Ca. 80 fantastiske børn, der glæder sig til at møde dig

  • Gode kollegaer og et stærkt fagligt fællesskab

  • Højt til loftet med plads til skøre idéer

  • Mulighed for at få stor indflydelse på skolens fælles praksis


Faglige kompetencer: 

  • Du skal være læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer indenfor musik og dansk i indskolingen

  • Du skal føle dig kompetent til, på egen hånd, at bære ansvaret for skolens musikundervisning

  • Du skal have lyst til at sam-undervise med kollegaer - både lærere og pædagoger

  • Du skal have en anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer


Personlige kompetencer: 

  • Du skal have hjertet med på arbejde og brænde for elevernes læring og trivsel

  • Du skal have et positivt syn på mennesker omkring dig og de muligheder, vi har på skolen

  • Du skal være fleksibel og omstillingsparat - to dage er ikke ens

  • Du skal se værdien i et mindre fælleskab, og have lyst til at være en del heraf

 
Løn og ansættelsesvilkår 

  • Efter gældende overenskomst. For en nyuddannet lærer vil bruttolønnen inkl. tillæg udgøre kr. 37.590,51 pr. md. Yderligere tillæg gives for anciennitet over 4 år.


Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Peter Græsdal Tanbæk
Afdelingsleder, Distrikt Øst
, PETG@99454545.dk 


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 

  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.

  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling