WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

STARK Odder

Lagermedarbejder til Drive In - STARK Odder

Odder

Vil du sikre, at vores kunder altid får den bedste service og ser du mulighederne for mersalg? Vil du være en del af et professionelt fællesskab med gode muligheder for udvikling og ansvar? Hos STARK Odder søger vi en engageret Lagermedarbejder til Drive in, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.


Din rolle som Lagermedarbejder til Drive In i STARK
Du bliver en del af lageret i STARK Odders Drive In, hvor vi pt. er 3 dedikerede medarbejdere som målrettet arbejder med lagerstyring og for at give kunderne den bedste service, når de handler hos os.  Vi er samlet 21 medarbejdere i forretningen. STARK Odder har en afstemt lokal indsatsplan og er i en positiv udvikling. Kom forbi og se hvordan det ser ud her – Vi arbejder hele tiden med at blive en lille smule bedre.

Som STARKs nye Lagermedarbejder vil du først og fremmest have fokus på lagerhåndtering og kundeekspedition. Det betyder at du:

  • Er ansvarlig for varemodtagelse og -opfyldning samt hensigtsmæssig vareeksponering og placering.

  • Sikrer at kunderne får den bedste service og vejledning ved ekspedition på lager og plads og ser i den forbindelse mulighederne for mersalg.

  • Løser forskellige lageropgaver som registrering og oprettelse af varer, ordrepakning, truckkørsel, trimning, prisskiltning på hyldeforkanter samt oprydning og orden.

  • Tager del i at sikre, at lageret altid er et sikkert sted at færdes – både for medarbejdere og kunder.

  • Indgår i et tæt samarbejde med kollegaer på lageret, for at sikre optimal koordinering og effektiv planlægning af varehåndtering og ordrebehandling.

  • Med fordel har truckcertifikat og kørekort B.


Vores nye Lagermedarbejder
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde. For at trives i rollen som lagermedarbejder er det vigtigt, at du:

  • Tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde.

  • Du er god til at planlægge og skabe struktur, og du evner at imødekomme forskellige kunder og hjælpe dem godt videre.

Den rette kandidat, for os, kan både være ufaglært eller faglært inden for lager/logistik, salg eller have en anden relevant uddannelse. Selvom produktkendskab og brancheerfaring kan være nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med lagerhåndtering, kundeservice og salg som en del af STARK holdet.

Bliv en del af STARK holdet

Hos STARK ser vi mangfoldighed som en værdifuld egenskab, og vores medarbejderes bidrag er nøglen til vores fremgang. Vi opfordrer derfor alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med Starks værdi om ordentlighed.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem kl. 6.00-17.00. Der vil forekomme en lørdagsvagt cirka hver 4. lørdag. Vi håber, at du kan starte snarest eller senest d. 1. september 2026.

Send os dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen hos STARK Odder via linket. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK Odder som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Driftschef Rune Vestrup på telefon 27 87 86 63, mail: rune.vestrup@stark.dk eller Trælastdirektør Claus Jæger Nørbjerg på telefon 25 52 09 41.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

___________________________________________________

Om STARK

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.400 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.

STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN’s Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats. 

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚜 Maskinfører / Pladsmedarbejder søges!

Odder

Kan du lide store maskiner, frihed under ansvar og et arbejde, hvor du kan se resultatet af det, du laver? Så læs lige videre 👇

Vi er ikke en stor koncern med slips, møder og buzzwords. Vi er en skrothandel. En rigtig skrothandel.

Her lugter der af jern, maskinerne arbejder hver dag, og kaffen bliver drukket af folk, der ikke er bange for at få beskidte hænder.

Og lige nu mangler vi en ny kollega til holdet.

Hvad skal du lave?

♻️ Sortere metaller fra indkomne læs af skrot

🚜 Køre truck og holde pladsen i gang

🤝 Hjælpe kunder med et smil

🔧 Løse de opgaver, som dagen bringer

Kort sagt: Du bliver en vigtig del af maskinrummet.

Hvem er du?

Du behøver ikke være ekspert i skrot.

Men du skal:

✔️ Have gyldigt truckcertifikat

✔️ Have erfaring med truckkørsel

✔️ Kunne arbejde selvstændigt

✔️ Have ordenssans

✔️ Være serviceminded

✔️ Trives med udendørs arbejde hele året

Har du også...

⭐ Erfaring med gravemaskine?

⭐ Stort kørekort?

Så bliver vi ekstra glade.

Hvem arbejder typisk hos os?

Måske kommer du fra:

🚜 Landbruget

🚧 Entreprenørbranchen

🏗️ Bygge- og anlægsbranchen

🚛 Lager- eller transportbranchen

Eller måske vil du bare prøve noget nyt.

Det vigtigste er ikke, hvor du kommer fra.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og være en del af et godt hold.

Det får du hos os

😄 Humor og godt kollegaskab

🔑 Frihed under ansvar

🏥 Attraktiv sundhedsordning

⏰ Fleksible mødetider

💰 Løn efter kvalifikationer

📈 En virksomhed i udvikling, hvor der sker noget

Ingen mikromanagement.

Ingen unødvendige møder.

Bare et ærligt job med gode kollegaer.

Arbejdstid (kan være fleksibelt):

📅 Mandag – torsdag: 07.00 – 16.30

📅 Fredag: 07.00 – 15.00

📅 Lørdag: 09.00 – 12.00

37 timer ugentligt.

Lyder det som dig?

Så send en mail eller giv os et kald.

📧 olga@entreprisegruppen.com

📞 60 59 74 29

Vi ansætter, når vi finder den rette – så vent ikke for længe.

Måske er dit næste job gemt mellem et læs skrotjern og en god kop kaffe. ☕🚜♻️

Indrykket:12/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling