WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Syddjurs Kommune

Sygeplejerske til aften og nattevagt på Plejehjemmet Søhusparken

Syddjurs

Er du vores nye kollega?

Syddjurs Kommunes største plejehjem søger en dygtig sygeplejerske til en stilling, hvor du løser komplekse sygeplejeopgaver.

Stillingen er er til besættelse pr. 1. januar 2026 og er på 37 timer i aften- og nattevagt. Har du ønsker til andet timetal, efterkommer vi naturligvis dette. Stillingen er med weekendvagt hver 2. uge.


Lidt om os:

Plejehjemmet Søhusparken er placeret i Ebeltoft, tæt på skov og strand. Vi har 110 boliger. Der er 8 afdelinger i huset. Der er tre teamledere, og du vil referere til en af disse.

Vi har dygtige sosu-hjælpere, sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger og ernæringsassistenter og et tæt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, diætist og plejehjemmets læger. 

Desuden er vi uddannelsessted for sosu-assistent- og sosu-hjælper-elever, samt evalueringsansættelser.

Det er vigtigt for os, at både beboere og pårørende føler sig inddraget i hverdagen. Vi arbejder alle hver dag på at støtte vores beboere i at opnå det, der er en god hverdag for dem, ligesom vi forbereder en værdig afslutning af livet når tiden nærmer sig


Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring, gerne fra somatisk afdeling eller ældrepleje.
  • Brænder for det geriatriske område, herunder beboere med demens.
  • Er empatisk og har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og bruger dem aktivt i samarbejdet med og omkring kolleger, beboere samt pårørende.
  • Kan lide at lære fra dig.
  • Kan bevare det overordnede overblik og håndterer komplekse situationer med ro og overblik.
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaver til dørs.
  • Kan handle selvstændigt, prioritere og tilpasse planlægningen i forhold til de opgaver, du vil møde i løbet af vagten.
  • Bidrager og medvirker aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Kan du nikke til dette, så har vi stillingen til dig


Din profil:

  • Du er udannet sygeplejerske.
  • Fleksibel i opgaveløsningen.
  • Ser tværfagligheden som en af mange muligheder.
  • Gode dokumentationskompetencer.
  • Være rollemodel og arbejde innovativt.
  • Er positiv og udadvendt.
  • Anerkendende tilgang til både kolleger, beboere og pårørende.

Det formelle

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Du skal vælge os, fordi du vil medvirke til at gøre Plejehjemmet Søhusparken til det bedste sted at bo og at arbejde 

Har du lyst til at kikke forbi til en kop kaffe og opleve stedet eller ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte

  • Plejehjemsleder Lis Kjems, tlf. 20 48 53 32 eller
  • Sussi Konge, tlf. 23 74 95 94


Ansøgningsfrist den 26. november 2025.

Vi afvikler løbende ansættelsessamtaler.


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kære Pleje Odense ApS

SOSU - hjælper søges til nyopstartet hjemmepleje virksomhed i Odense

Odense

Er du passioneret omkring ældrepleje og ønsker at gøre en forskel i menneskers hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi er en nyopstartet virksomhed i Odense Kommune, som tilbyder hjemmepleje – både efter serviceloven og ældreloven – i hele Odense Kommune. Vi har store ambitioner om at levere pleje med hjertet. Derfor søger vi en engageret SOSU-hjælper, der kan se sig selv i et arbejdsmiljø præget af omsorg, respekt, tryghed og fleksibilitet.

Om jobbet:

  • Stillingen er på minimum 30 timer om ugen i dagvagt

  • Tiltrædelse hurtigst muligt

  • Arbejdet foregår hos borgere i hele Odense Kommune

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fællesskab i en virksomhed i udvikling

  • Fokus på godt arbejdsmiljø, sund arbejdskultur og høj stabilitet

  • Mulighed for medindflydelse og fleksibilitet i arbejdet

  • En arbejdsplads, hvor din indsats virkelig betyder noget

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet SOSU-hjælper

  • Brænder for at arbejde med ældre borgere

  • Møder mennesker med respekt og nærvær

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til odense@kaerepleje.dk hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 50 55 46 50.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores team! ❤️

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Sygeplejerske til Hormon- og stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1

Herlev

Vi opnormerer og mangler dig som sygeplejerske, der brænder for det medicinske speciale til vores velfungerende sengeafsnit indenfor endokrinologien.

Er du sygeplejerske med lyst til at blive en del af et velfungerende sengeafsnit, hvor vi sætter faglig udvikling, fællesskab og samarbejde højt? Vi er stolte af det tværfaglige samarbejde med vores læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialsygeplejesker, diætister hospitalspræster sekretærer, vores 2 kliniske sygeplejespecialister og diverse dygtige ressourcepersoner. Så læs med her!

Velkommen til Hormon- og Stofskiftesygdomme

Vi åbner op til flere sengepladser og har mulighed for at ansætte ind i vores skønne sengeafsnit. Som basissygeplejerske får du en god og tryg onboarding af vores erfarende og pædagogiske mentor, samt enkelte dage med vores kliniske sygeplejespecialister, for at komme godt rundt om vores arbejdsgange samt den fundamentale og specialiserede sygepleje i vores daglige praksis.

Du kan se frem til en spændende hverdag på et medicinsk sengeafsnit præget af en høj faglighed og et stærkt sammenhold. Du vil som vores nye sygeplejerskekollega møde stor diversitet i patientforløbene - lige fra den ældre, komplekse medicinske patient, til den yngre indlagte med f.eks. nyopdaget diabetes, ketoacidose eller svær spiseforstyrrelse. Du kan forvente et højt flow på tværs af sektorer og patienter, der ofte er komplekse og multisyge. Vi brænder for vores speciale og kombinerer derfor vores grundlæggende sygeplejekompetencer med højt specialiseret behandling, som altid er forenelighed med vores mission om at have patienten i centrum. Vi planlægger og udfører vores sygepleje ud fra begrebsrammen ”Fundamentals of Care” og prioriterer derfor den relationelle og personorienterede sygepleje.
Du vil selv udvikle færdigheder indenfor både den grundlæggende, instrumentelle, komplekse, samt akutte sygepleje. Vi er et stærkt team af både nyuddannede og erfarne sygeplejersker, samt social- og sundhedsassistenter. Tilsammen deler vi en holdning om, at faglig sparring, hjælpsomhed og ikke mindst respekt og fællesskab er omdrejningspunktet for at alle er trygge på arbejdspladsen. Dette sikrer vi gennem daglige fælles refleksioner, time-outs og dannelse af makkerpar i plejen.

Vi tilbyder
▪ 8 ugers introduktionsprogram uden for normeringen.
▪ Erfaren mentor og sparringspartner under introduktionen.
▪ Opfølgende trivselssamtaler med mentor og oversygeplejerske.
▪ Et struktureret og lønbaseret kompetenceudviklingsprogram efter endt oplæringsperiode.
▪ Kursus: ”Endokrinologisk specialekursus”.
▪ Dygtige og hjælpsomme kollegaer at sparre med i alle vagtlag.
▪ Løbende kompetenceudvikling med kliniske sygeplejespecialister.
▪ Medindflydelse på vagtplan, hvor work/life-balance tilgodeses.
▪ En synlig og nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderudvikling og arbejdsmiljø.
▪ En afdelingskultur præget af sammenhold, faglighed og solidt teamwork på tværs af faggrupper.

Om dig
▪ Du er interesseret i at være en del af et fællesskab, der værner om samarbejdet, hvor vi løfter i flok.
▪ Du kan sige til og fra og anerkender vigtigheden i en god tone og professionel adfærd.
▪ Du er entusiastisk og ønsker at bidrage til et fagligt udviklende og dynamisk miljø.
▪ Du ønsker desuden at være på en afsnit med en åben spørgekultur, en synlig og medmenneskelig ledelse og et arbejdsmiljø præget af fælles refleksion, konstant læring og udvikling, hvor holdånd og godt kollegaskab er vigtige parametre at synliggøre. Du er afklaret omkring varierende arbejdstider og ser det som en naturlighed at arbejde i skiftende vagter i 3 holdskift, men vi prioriterer muligheden for at arbejde dag/aften eller dag/nat. Stillingen er som udgangspunkt på 32 - 37 timer ugentligt med indflydelse på vagtplanlægningen ift. egne ønsker i Optima. Derudover vil du indgå i et fast weekendrul hver 3. weekend.

Du er mere end velkommen til at besøge os til en uforpligtende kop kaffe eller te og høre mere om stillingen. Kontakt oversygeplejerske Kristina Kofod på kristina.michelle.kofod@regionh.dk eller ringe på 40289311 og aftale nærmere eller søg stillingen via linket.

Der er ansøgningsfrist den 23.11.2025 og ansættelsessamtaler holdes løbende i uge 48.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Hjælpere søges til kvinde i Snekkersten - Fuldtid, deltid og tilkaldevikar.

Helsingør

Er du open-minded, humoristisk og engageret med hjertet på rette sted??

Er du +26 år og drømmer om at blive handicaphjælper? - Så er jobbet her lige noget for dig. 

Jeg søger tre personlige hjælpere til mit team. Der er tale om en fuldtids-, en deltidsstilling og en tilkaldevikar ved sygdom og ferie. En fuldtidsstilling svarer til 3 vagter pr. uge, og en deltidsstilling er svarende til 1 vagt pr. uge. Som tilkaldevikar er du ikke sikret nogle vagter, men det forventes du er klar ved akut opstået sygdom og ferier. Vagterne er af 12-14 timers varighed pr. dag. Dine vagter kan være både hverdage og weekender. Vagterne er kl.8:00 - 20:00 mandag til torsdag, kl. 08:00 – 22:00 fredag og 8:00 – 21:00 i weekender. Dog skal jeg nogle gange på hospital o.l. hvorfor jeg forventer at du kan være fleksibel med mødetiden, hvor du så får tilsvarende tidligere fri om aftenen.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Alle huslige pligter som rede seng og rengøring. Vi støvsuger dagligt og gør hvert rum grundigt ren 1 gang ugentlig. Da jeg har støvallergi bliver rengøring vægtet højt.

  • At hjælpe mig med indkøb og shopping, både kørsel, hjælpe med at bære, tage ting fra hylder og sætte på plads når vi kommer hjem.

  • At du kan finde ud af lave mad efter min anvisning, da min madlavning ofte er anderledes end din, grundet jeg har allergier.

  • Kørsel af min bil, selvom at jeg selv kan køre den, har jeg brug for aflastning uanset hvilken situation vi står i. Det er en stor handicapbil og det er vigtigt at du kan og vil køre denne, også i alt slags vejr (mørke, regn, tåge, sne, frost mm.), samt alle typer veje landeveje, motorveje, køre ombord på færger og lignende. Du skal være en rutineret bilist.

  • At være omstillingsparat. Dagene kan hurtigt tage en drejning, fx at du møder ind om morgenen, hvor jeg 5 minutter senere skal akut til lægen eller på hospitalet, og alle dagens planer er derfor ændret.

  • I forlængelse af ovenstående punkt, er det derfor heller ikke sikkert jeg er hjemme til frokost, da der dukker uforudsete ting op, fx hospitalsbesøg. Det er derfor vigtigt at du en madpakke med (der ikke skal opvarmes) eller kan købe noget, hvis vi kommer forbi et sted hvor det er muligt.

  • Om sommeren er jeg ofte på stranden, hvor jeg solbader og går i vandet som regel flere timer af gangen. Jeg forventer at du hjælper mig i vandet, uanset hvor mange gange jeg har behov for det.

  • Kørsel til kontroller/opfølgninger på sygehuse op til flere gange om ugen samt ugentlig træning og fysioterapi.

  • At hjælpe med at ordne fuglebur, derfor er det vigtigt at du ikke er bange for min fugl (Nymfeparakit, en lille papegøje). Den er ude når jeg er hjemme og har adgang til alle rum, derfor kan man ikke lige åbne en dør eller et vindue før man er opmærksom på fuglen.

 Jeg forventer at:

  • Du er 100% IKKE-ryger. Jeg kan ikke tåle røg, ej heller i tøj.

  • Du prioriterer at møde til tiden.

  • Du skal være social og have lyst til at deltage aktivt i hverdagen. Jeg holder meget af at hygge mig, og forventer at når du har lavet en ting fx ordnet soveværelset, at du så kan sætte dig i sofaen og har lyst til at holde mig selskab og hygge (det er muligt for dig at strikke eller hækle). Selvom jeg sidder i min stol og har det dårligt, har jeg stadig overskud til at have selskab.

  • Du skal være omstillingsparat, da dagene kan ændre sig fra det ene øjeblik til det næste.

  • Du har empati og god situationsfornemmelse, herunder er det vigtigt at du selv tager initiativ i hverdagen og fx ikke spørger mig mange gange om hvad du skal lave, hvis jeg er dårlig. Der hænger en seddel i køkkenet med en masse gøremål, du kan gå i gang med.

  • Du har forståelse for min sygdom og mine begrænsninger i forbindelse med denne.

  • Du er lærenem, selvstændig og det er vigtigt at du hurtigt kommer ind i tingene og sætter dig ind i min hverdag. 

  • Du skal være fleksibel og hjælpe ved sygdom og ferier hos dine kolleger. Derudover skal du være indstillet på at møde tidligere hvis jeg fx skal på hospitalet i København kan der være behov for at køre kl. 7. Du får tilsvarende tidligere fri. Dette er et krav for at kunne blive ansat.

  • Du vægter åbenhed og ærlighed højt, ligesom jeg selv gør. Du skal kunne tåle at jeg siger tingene direkte.

  • Du viser respekt for mig og mine ting. Tingene er på min måde, det nytter ikke at hver hjælper gør tingene på deres måde. Det er mit hjem og mig der bestemmer.

  • Du er frisk og med på den værste, det er IKKE et job hvor alt er struktureret og tilrettelagt.

  • Du har kørekort og er klar til at køre stor handicapbil. 

  • Når jeg er indlagt på sygehuset, følger hjælper med. 

 Om mig:

Jeg er en kvinde på 62 år, der har flere kroniske sygdomme både synlige og usynlige, her i blandt leddegigt og lungesygdomme, derfor ser jeg udadtil ikke så syg ud, som jeg egentlig er.

Jeg bevæger mig rundt ved hjælp af bla krykker, kørestol og/eller el-crosser.

Jeg er frisk af sind og vil rigtig gerne have der sker noget hver dag. Ikke to dage er ens ved mig, og der er altid noget at tage fat på. 

Jeg bor i et rækkehus i Snekkersten med lille have og min fugl, som betyder rigtig meget for mig. Jeg er et åbent menneske som siger tingene lige ud, og er ellers glad, positiv og har ben i næsen. 

Jeg har en bred vifte af interesser, som blandt andet er:

·       Snakke - jeg holder af gode samtaler.

·       Gå i biografen eller se en god film i fjernsynet.

·       Gå på café.

·       Gå ud at spise.

·       Jeg elsker at gå ture ved stranden og Kronborg.

·       Hjemlig hygge.

·       Familiebesøg – bruger meget tid sammen med min datter og barnebarn.

·       At holde min hjem hyggeligt og pænt (rod roder i mit hoved).

·       Shopping

Din ansøgning:

Du bliver en integreret del af min hverdag og derfor er det vigtigt at, vi har kemi og har det rart sammen. Jeg ønsker derfor en meget beskrivende og ikke-formel ansøgning, hvor du skriver:

·       Hvem du er?

·       Hvad er dine tidligere erfaringer?

·       Hvordan du forestiller dig din rolle er sammen med mig?

·       Hvordan du ser din hverdag passe ind i dette job?

Synes du ovenstående lyder spændende? - Så skynd dig at sende en ansøgning til job@bpasupport.dk. Husk at skrive, at du søger stillingen hos Anette og husk at skrive, hvilken stilling, du søger.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Anette

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Sygeplejerske eller SOSU-assistent i dagvagt søges til Pleje og & Rehabilitering Tranbjerg, Distrikt syd, Aarhus Kommune

Aarhus

Om jobbet

Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en reel forskel for andre mennesker? Hvor du kan bruge dine faglige kompetencer til at styrke borgernes livskvalitet, selvstændighed og glæde i hverdagen?
Hvis du er SOSU-assistent eller sygeplejerske og brænder for at skabe sammenhængende, trygge og helhedsorienterede forløb for borgerne i dagtimerne – så er det lige dig, vi leder efter!

Som en vigtig del af vores tværfaglige team bliver du medspiller i et engageret fællesskab, der arbejder ud fra den nye ældrelov med fokus på helhedspleje og rehabilitering. Sammen skaber vi de bedste rammer for, at borgerne kan leve et aktivt, værdigt og selvstændigt liv i eget hjem.

Her får du en rolle, hvor du kan udfolde både din faglighed og din personlighed – og hvor du hver dag mærker, at dit arbejde betyder noget.

Hvad du får hos os

Hos Pleje og Rehabilitering arbejder vi med borgerens ressourcer i centrum. Vores mål er at vedligeholde og styrke funktionsevnen – og støtte borgeren, når nye udfordringer opstår.
Du får en alsidig hverdag, hvor du både behandler, plejer, motiverer, observerer og dokumenterer, og du bliver en nøglespiller i at sikre kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.

Stillingen er fortrinsvis i dagvagt med weekendvagt hver 3. uge.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet SOSU-assistent eller sygeplejerske
  • Arbejder selvstændigt – men trives bedst som del af et stærkt tværfagligt team
  • Brænder for at støtte borgerne i at bevare deres selvhjulpenhed og livskvalitet
  • Sætter pris på tæt kontakt med borgere og pårørende – og på at følge deres udvikling over tid
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din faglighed

Dine opgaver

  • Koordinere den social- og sundhedsfaglige indsats omkring borgeren
  • Observere, vurdere og dokumentere borgerens helbred og funktionsniveau
  • Udføre grundlæggende og helhedsorienteret sygepleje – også ved komplekse problemstillinger
  • Håndtere medicindispensering og -administration
  • Iværksætte ernæringsscreening og relevante tiltag
  • Deltage i både sygeplejefaglig og tværfaglig udredning
  • Udføre og videregive sundhedsfaglige opgaver med ansvarlighed og overblik
  • Sikre sammenhæng og kvalitet i borgerjournalen i samarbejde med kolleger
  • Drøfte sundhedsfaglige problemstillinger på tværfaglige konferencer
  • Varetage rollen som forløbsansvarlig i varige forløb

Om os

Hos Pleje og Rehabilitering Tranbjerg bliver du en del af et engageret og mangfoldigt team bestående af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklere.
Vi arbejder med rehabilitering, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse – og altid med et helhedsorienteret blik på borgerens liv.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – hvor vi deler viden, erfaring og gode grin. Hos os får du faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og en høj grad af frihed og ansvar.

Derfor skal du vælge os

  • Du bliver en del af et varmt og engageret team, hvor vi løfter i flok
  • Vi arbejder ud fra princippet frihed under ansvar og sætter tillid højt
  • Du får indflydelse, sparring og rum til faglig og personlig udvikling
  • Her er plads til, at du kan være dig selv – og bruge dine styrker til at skabe værdi for andre
  • Og vigtigst af alt: Du er med til at skabe livsglæde, tryghed og selvstændighed for borgerne i Tranbjerg

Vil du være med til at gøre en forskel – hver eneste dag?
Så glæder vi os til at byde dig velkommen i vores fællesskab

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1.1.2026 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Hvis du har lyst til en kop kaffe og en uformel snak eller har spørgsmål til stillingen kan Leder Heidi Sejr eller Viceleder Pernille Klærke kontaktes alle hverdage på tlf. 21306225/29208008

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 22.12.2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Social- og sundhedsassistenter til Plejehjemmet Hvenekilden

Odense

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi møder dagen med et smil? Ønsker du at udvikle din faglighed sammen med os? Og er du udannet social- og sundhedsassistent? Så læs med her.

Stærkt sammenhold og masser af smil!
Du har nu mulighed for at blive en af de to social- og sundhedsassistenter vi mangler til vores team på Plejehjemmet Hvenekilden. Stillingerne er på 30-37 timer, fortrinsvis dagvagt og med arbejde hver 3. weekend. Alle dagvagter som arbejder hver 3. weekend, har inden for en periode på 12 uger en ekstra arbejdsweekend.

Om jobbet
Du kommer specifikt til at:
  • Få en vigtig og bidragende rolle, omkring planlægningen af den enkelte borgers forløb, da din faglighed og kendskab til den enkelte borger, er en essentiel del af tilrettelæggelsen sammen med dine andre sundhedsfaglige kolleger
  • Arbejde fokuseret med din monofaglighed, og særligt sundhedslovs-opgaver
  • Skulle arbejde tværfagligt med gruppens medarbejdere, samt understøtte gruppens faglige udvikling
  • Få nogle stabile rammer omkring arbejdet, samt en synlig og tilgængelig ledelse
  • Blive del af en bred faglig gruppe, hvor vi sammen ønsker at skabe en social og tillidsfuld arbejdsplads, til gavn for både borgere og medarbejdere
  • arbejde med fokus på kerneopgaven
Om os
Plejecenter Hvenekilden ligger i rolige og naturskønne omgivelser i Seden Syd. Vi har i alt 34 boliger, hvoraf de 7 ligger i en enhed, hvor der bor borgere med forskellige demenssygdomme. Boligerne er primært hjem med egen indgang og lille gårdhave, som giver en helt speciel hverdag for vores beboere og en unik arbejdsdag for os som medarbejdere.

Plejecenter Hvenekilden er et lille plejecenter, der giver mulighed for et tæt samarbejde og sparring blandt alle kollegaer. Vi samarbejder med hinanden på tværs af fagligheder, og det er altid borgernes aktuelle livssituation, mål og ønsker, der sætter retningen for vores arbejde.

Vi arbejder med de borgernære rehabiliteringsforløb og det gode pårørendesamarbejde. Vi har derfor stor vægt på at alle har indflydelse på vores daglige opgaveløsning og bidrager til den faglige udvikling.

”Hos Hvenekilden, er der plads til humor og rummelighed. Hos os rummer vi både personlige og faglige forskelle – her er plads til at alle ikke kan det samme, for så sparrer vi med hinanden, og lærer fra os. Vi har fokus på, hvordan vi kan udvikle os dagligt!” Fortæller Gitte, social- og sundhedsassistent ved Plejehjemmet Hvenekilden.

Vi vil have faglig udvikling i fokus Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, der ønsker at arbejde fokuseret med at udvikle os fagligt, både som samlet flok på tværs af fagligheder, men også med udgangspunkt i dit niveau.

Det er vores høje faglighed og lyst til at udvikle os sammen, der i fremtiden skal sikre, at vi altid kan levere den bedste pleje og behandling af borgerne. Vi har derfor på Hvenekilden en nærværende og tilgængelig ledelse, for at alle føler sig kompetente, trygge og fortrolige med kerneopgaven.

Om dig
Vi søger lige nu dig, der er social- og sundhedsassistent, og som har lyst til at blive en del af vores stærke sammenhold og smilende medarbejdergruppe.

Vi mangler dig, som vil være nysgerrig på opgaveløsningen og være med til at gribe hinanden, så vi kan skabe et stærkt fagfællesskab.

Vi forventer desuden, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for det borgernære rehabiliteringsforløb
  • Ønsker at arbejde med at udvikle din og medarbejdergruppens faglighed 
  • Kan arbejde tværfagligt sammen med dine dygtige kolleger
  • Formår at arbejde reflekterende over din egen praksis
  • Ser muligheder i de opgaver vi løser i dagligdagen
  • Selvfølgelig, vil være med til at sprede smil og bidrage til vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
3 gode grunde til at arbejde hos os:
  • Vi vil tilbyde dig et job, hvor du som en naturlig del af arbejdet kommer til at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så vi hver dag kan dygtiggøre hinanden
  • Hos os kommer du til at få en stor selvstændighed i opgaveløsningen og indflydelse på vores fælles praksis
  • Du vil få en masse dejlige kolleger, der har høj grad af samarbejde i hverdagen, og som altid griber hinanden
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere, så er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Rikke Drejer på 51 46 46 30 eller assisterende plejehjemsleder Sofie Lunde Meyer på 30 43 41 39.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. november 2025. Indkaldelse til samtale vil ske telefonisk og med kort varsel, vær derfor opmærksom på at vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 27. november 2025.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Visitation og Hjælpemidler

Frederiksberg Kommune søger hjælpemiddel visitator - barselsvikariat

Frederiksberg

Har du lyst til at arbejde med sagsbehandling inden for hjælpemiddelområdet og være en del af en myndighedsafdeling, hvor høj faglighed og kvalitet er i centrum? Så har vi et spændende barselsvikariat til dig i Visitation og Hjælpemidler.

Om jobbet

Du bliver ansat som hjælpemiddelvisitator i Modtagelsen, hvor vi dagligt er i kontakt med borgere og samarbejdspartnere, som har brug for vores faglige viden. Vi behandler ansøgninger om kropsbårne og kommunikationshjælpemidler. Dit ansvarsområde vil – sammen med en erfaren kollega – omfatte servicehunde og tyngdeprodukter, ligesom du vil møde de borgere, der dagligt besøger vores Servicebutik. De første to måneder vil du blive oplært af den visitator, du overtager opgaverne fra.

Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at man åbent kan drøfte tvivl eller behov for andres perspektiver på en sag. Vi prioriterer et godt kollegialt kendskab, som styrker både trivsel og faglighed.

Du passer godt ind i Modtagelsen, hvis du har let til smil, ser samarbejdet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere som grundlaget for god sagsbehandling, og er dygtig til at arbejde på tværs.

Her kan du høre en podcast fra Ergoterapeutforeningen Et empatisk afslag - Ergoterapi på lyd | Podcast on Spotify af vores medarbejdere fortæller om arbejdet som visitator hos os i Modtagelsen.

Barselsvikariat med opstart senest 1. januar 2026 og en forventet varighed på 10 måneder med mulighed for forlængelse.

Vi søger dig, der:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund, fx som ergoterapeut eller fysioterapeut 
  • Er struktureret, tydelig i din kommunikation og har blik for helhedsvurderinger 
  • Trives i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger 
  • Er nysgerrig, imødekommende og har en anerkendende tilgang 
  • Kan håndtere komplekse sager – med mulighed for sparring med kolleger og juridisk fagkonsulent

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt og engageret team med forskellige perspektiver 
  • Et grundigt introduktionsforløb tilpasset dine behov 
  • En fleksibel og afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på opgaveløsningen 
  • Gode muligheder for faglig sparring med kolleger, fagkonsulenter og ledelse
  • En arbejdsplads i grønne omgivelser på Frederiksberg Hospitals grund – med adgang til kantine

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principper om ny løn, med start d. 1. januar 2026 eller snarest muligt. Stillingen på 34-37 timer ugentligt efter aftale og med flekstidsordning. Stillingen udløber den 31. oktober 2026, men med mulighed for forlængelse. 
Du skal kunne fremvise almindelig straffeattest inden ansættelse. 


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Katrine Uhrskov Christensen på 2898 3231.

Ansøgningsfrist: 24. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes: 25. og 26. november 2025


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemme- og sygepleje VEST - Torsted/Hatting Hjemmepleje

Ambitiøs Sygeplejerske søges til Hjemme- og Sygeplejen Præsthøjgård, Team Hatting-Torsted – Horsens kommune

Horsens

Ønsker du at være en del at teamet og vil du gerne udvikle dig og kan du arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende?

Vi mangler en sygeplejerske i Hatting-Torsted teamet

Om os
Arbejdsenheden Hatting-Torsted er inddelt i 2 teams. Derudover deler vi matrikel med 4 andre teams, hvor vi samlet dækker hjemme- og sygeplejen i den sydlige del af kommunen. Vi holder til på Præsthøjgården i Horsens, hvor vi foruden rutesygeplejeopgaver varetager 3 sygeplejeklinikker, samt har sygeplejersker med specialer inden for kompression, stomi, palliation og sår. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende. Sygeplejerskerne arbejder ca. hver 4. weekend.

Vi har et godt og solidt kollegialt fællesskab, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden til glæde for vores borgere. Vi værdsætter, at der er plads til det sociale fællesskab, grin og hygge.
 
Vi arbejder rehabiliterende med et tæt tværfagligt samarbejde med hjemmeplejen, terapeuter, myndighedsafdelingen, sygehus og praktiserende læger. Sygeplejen visiterer selv ydelser jf. gældende kvalitetsstandarder.

I den rehabiliterende tilgang spiller vores sygeplejeklinikker, borgeroplæring og inddragelse af pårørende en stor rolle. Ovenstående er udgangspunkt for kommunal sygepleje i Horsens Kommune, hvor vi ønsker, at flest mulige borgere oplæres eller går i en sygeplejeklinik til behandling - selvfølgelig altid med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov.

I dagligdagen arbejder vi ud fra Horsens Kommunes værdisæt HELHED – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT, og vi møder altid borgere, kollegaer, samarbejdspartnere med en professionel og rehabiliterende tilgang uden at glemme individet og det gode humør.

I foråret var der en stor forandring, hvor mindre tværfaglige teams og opstart af ældreloven blev en del af hverdagen. Her har vi fokus på, at vi bliver bedre til at bruge alle vores kompetencer på tværs i Kommunen. Vi vil gerne arbejde endnu mere sammen, hvor mulighederne for vidensdeling, sparring, koordinering og det at vi kan spille hinanden gode i vores hverdag har et stort fokus.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagement, veltilrettelagt introduktion og en afvekslende hverdag
  • Faglig sparring med kolleger, akut-teamet og mange andre sparringspartnere samt en arbejdsplads i konstant udvikling
  • En arbejdsplads med medindflydelse på egen vagtplanlægning og udvikling af kompetencer. Du bliver ansat i primært dagvagt med enten aftenvagt eller nattevagt i en rulleplan (ca 4 hver 4.uge).
  • Du vil have dage i klinikkerne og dage som rutesygeplejerske.
Om dig
  • Du er sygeplejerske, og du kan du arbejde selvstændigt, målrettet, rehabiliterende og sundhedsfremmende.
  • Du er stabil i fremmøde
  • Du har flair for IT – vi arbejder i Nexus.
  • Du kan medvirke til, at vi til stadighed har et positivt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle
  • Du evner at gøre travle dage, med mange komplekse opgaver, til gode dage
  • Du har kørekort 
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen eller om hvem vi er, så er du velkommen til at kontakte Daglig leder Malene Birkemose Blæsberg, 30167226.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Der indhentes straffeattest ved ansættelse

Ansøgningsfrist: 24.11.2025. Du skal søge stillingerne elektronisk.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler efter aftale med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Da vi i Horsens Kommune tager reference ved ansættelse, bedes du overveje, hvem vi må kontakte efter aftale med dig.
Vi skal i Horsens Kommune indhente offentlig straffeattest ved ansættelse.


 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Dedikeret træner til rehabiliteringsindsats i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup

Vil du spille en central rolle i Høje-Taastrup Kommunes strategi for en samlet og helhedsorienteret indsats på rehabiliteringsområdet? Og vil du have et job med gode kolleger og høj grad af selvtilrettelæggelse? Så har vi jobbet! 

Høje-Taastrup Kommune har som et led i en reorganisering af vores rehabiliteringsindsats besluttet, at borgerne skal tilbydes træning i eget hjem. Det sker ved hjælp af en velfærdsteknologisk løsning, som drives og understøttes af ”dedikerende trænere”. Vi ansatte to dedikerede trænere i midten af 2024, og det har været så stor en succes, at vi har fået lov til at ansætte en til i 2026 – og måske er det dig. 

Hvordan fungerer teknologien, og hvad er din opgave? 
På baggrund af borgerens funktionsniveau sammensættes et træningsprogram, hvor borger træner i eget hjem to gange om ugen i 20-30 minutter. Da teknologien hjælper med at sammensætte træningsprogrammet og viser de enkelte øvelser i detaljer, kan du i stedet fokusere på at skabe motivation hos borgeren og sikre, at borgeren gennemfører sin træning. 

Du har en vigtig rolle og opgave i at motivere borgeren til aktiv deltagelse og målsætning med træningen - og du guider og hjælper borgeren igennem træningsprogrammet. 

Du kører efter en køreliste, som du selv er med til at sammensætte på baggrund af de henvisninger, der kommer om borgere, der skal have et træningsforløb i hjemmet. Du vil derfor skulle tilbringe den største del af din arbejdsdag ude i borgernes hjem. Du skal derfor have almindeligt kørekort (kategori B).

Hvem skal du samarbejde med, og hvor bliver du organiseret? 
Du arbejder tæt sammen med vores rehabiliteringskoordinator og to andre dedikerede trænere, som bliver dine tætteste samarbejdspartnere. 

Du har også et tæt samarbejde med hele Myndighedsafdelingen, som består af visitatorer, udskrivningskoordinatorer og hjælpemiddelområdet samt hjemmeplejen. De dedikerede trænere er organiseret i Myndighedsafdelingen, som er fysisk placeret på vores nyere prisvindende rådhus i moderne åbne kontorfaciliteter, som understøtter en værdibaseret og tværgående organisation.

Hvilke faglige og personlige kompetencer, leder vi efter? 

Faglige kompetencer: 

  • Uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Minimum 2 års erfaring som social- og sundhedsassistent 
  • Fagligt velfunderet i arbejdet med rehabilitering, som en del af plejeindsatsen 
  • Arbejder systematisk med afdækning af perspektiver i at fremme rehabiliteringsindsatsen 
  • Evner at fremme den tværfaglige indsats 

Personlige kompetencer: 

  • God til at motivere og skabe mening i samarbejdet med borgerne
  • Trives med at arbejde både tværfagligt og selvstændigt 
  • God til at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer
  • Nysgerrig, lyttende og anerkende i din tilgang til borgere og kolleger 
  • Rolig og tillidsvækkende 

Praktiske oplysninger 
Jobbet er en fast stilling på fuld tid. Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage. 

Ansættelse pr. 1. februar 2026. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen. 

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025. 

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 12. december 2025.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem. 

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte rehabiliteringskoordinator Melike Turan på 91165814 eller Meliketu@htk.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Glostrup

Engageret sygeplejerske søges til stærkt team i psykiatrisk akutmodtagelse, Glostrup

Glostrup

I vores psykiatriske akutmodtagelse er du ofte den første, patienten møder, når de har akut brug for hjælp. Dine observationer og vurderinger har afgørende betydning for patientens videre forløb.

Lyder det som noget for dig? Så læs videre!


Akutmodtagelsen – bliv en del af psykiatriens frontlinje

I akutmodtagelsen tager vi imod patienter døgnet rundt. De kan komme fra vores ambulante enheder, somatiske hospitaler, 1813, den fælles psykiatriske akuttelefon, praktiserende læger eller uanmeldt.

Vi modtager patienter i alle aldre med forskellige psykiatriske lidelser, og som de eneste i Region Hovedstadens Psykiatri har vi en specialfunktion for modtagelse af børn og unge, hvilket giver et tæt samarbejde med Børne- og ungdomspsykiatrien.

Dagligt har vi ca. 25 henvendelser, hvoraf ca. en fjerdedel tilbydes indlæggelse på vores åbne observationsafsnit i gennemsnitligt to døgn.


Din arbejdsdag – her bliver du fagligt udfordret indenfor hele det psykiatriske og somatiske felt

Du får en afvekslende hverdag, der både kan byde på modtagelse og triage og i vores åbne observationsafsnit. I triagen observere du symptomer og tilstande såvel psykiatriske som somatiske.

Dine arbejdsopgaver:

  • Modtage, undersøge og vurdere patienter med akutte psykiatriske problemstillinger.
  • Observere og vurdere symptomer inden for både psykiatri og somatik.
  • Arbejde med at danne relationer.
  • Udføre kliniske procedurer som EKG-målinger, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse og abstinensbehandling.

Hør lidt fra dine kommende kolleger:


Her i akutmodtagelsen møder jeg både børn og voksne med forskellige udfordringer, hvilket giver mig en stor erfaring og styrker mine kompetencer inden for psykopatologi og konflikthåndtering.”

- Anton 24, Sygeplejerske i Akutmodtagelsen.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation, og har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken er det en fordel – men det er dog ikke et krav.
  • Trives i en hverdag med højt tempo og uforudsigelighed – og kan bevare ro og overblik.
  • Ønsker at dygtiggøre dig inden for psykiatrisk sygepleje og reflektere over din praksis.
  • Har evnen og interessen i, at skabe relationer og kommunikerer respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov.

Derfor skal du søge job hos os!


  1. Vi har høj faglighed, og vi er stolte af det! Vi afholder dagligt sygeplejefagligt forum kl. 13:00, hvor vi drøfter faglige udfordringer og patientforløb. Hver uge har vi "Kognitiv onsdag" med vores specialpsykolog. Ingen faglige udfordringer er for store eller for små, vores drøftelser udvikler og udfordrer os fagligt.
  2. Godt arbejdsmiljø – Vi støtter hinanden, har en uformel omgangstone og tager godt imod nye kolleger.
  3. Specialiseret uddannelse – Alle sygeplejersker, der har været uddannet i to år, får mulighed for at tage Akutuddannelsen, og vi tilbyder desuden triagekursus.
  4. Hos os får du indflydelse på dine vagter – og balance i hverdagen – Vi ved, at livet uden for arbejdet er lige så vigtigt som arbejdet i sig selv. Derfor får du medindflydelse på din vagtplan, så vi i fællesskab kan tage hensyn til både dine ønsker og afdelingens drift. Vi har en dedikeret vagtplanlægger, som sikre overblik og fleksibilitet i samarbejde med dig og dine kollegaer. Vi arbejder i skiftende vagter, men mange medarbejdere i akutmodtagelsen arbejder fortrinsvis i 2 vagtlag. Vi vægter at skabe fleksibilitet, så der er balance mellem arbejde, fritid og familieliv.
  5. Mentorordning for nye medarbejder – Som ny sygeplejerske i vores akutmodtagelse bliver du en del af en struktureret mentorordning, der strækker sig ind over det første år. Du får tilknyttet en erfaren kollega som din mentor som følger dig i din introduktion og udvikling. Undervejs holder I minimum 4 samtaler, hvor der er mulighed for refleksion, sparring og støtte.

Løn - og ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter 37 timer ugentligt. Du ansættes i primært dag – og aftenvagter og hver anden weekend med mulighed for hver 2-2-4. Vi ønsker, at du starter pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Er du nysgerrig? Så ring til oversygeplejerske Trine Falther 61618236 eller assisterende afsnitsleder Karina Frederiksen 38640686 – for at få en snak eller blive invitereret på kaffe, hvis du har lyst til at se afdelingen


Søg allerede i dag!

Sidste chance for at søge stillingen er d. 30. november 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden, så vi kan lære dig bedre at kende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Kun 8 weekender på 24 uger! Er det noget for dig som SSA, så læs med her

Roskilde


Hos os kan du bidrage til nytænkning i retspsykiatrien. Afsnittet afventer p.t. ny oversygeplejerske - derfor er der en helt unik mulighed for, at du kan være med til at bidrage til at forme sygeplejen og højne fagligheden på afsnit D2.

Hvem er vi? Afsnit D2 er et lukket retspsykiatrisk afsnit, der ligger i den nye bygning, Udsigten, hvor vi er en tværfaglig personalegruppe med en bred vifte af erfaring. Vi har plads til 16 patienter – både mænd og kvinder.

Fælles for patienterne på afsnit D2 er, at alle har en sindslidelse samtidig med en retslig foranstaltning. Dobbeltdiagnostik og somatiske lidelser er ligeledes en del af det daglige arbejde.

Overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge fornyet kriminalitet gennem en tværfaglig indsats. Med afsæt i det enkelte patientforløb, kommer du som en del af et tværfagligt team til at arbejde med en recovery-orienteret indsats.

De retslige foranstaltninger er typisk lange, hvilket giver os tid til relationsarbejdet og fordrer det bedste intensive rehabiliteringsforløb sammen med patienten.



Vores tilgang til patienter og kolleger Vi arbejder i tværfaglige individuelle kontaktteams, hvor pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, psykolog, læge samt ergoterapeuter og fysioterapeuter samarbejder om, at skabe rammerne for den bedste pleje og behandling til den enkelte patient. Kognitiv miljøterapi og motiverende samtale, er sammen med høj grad af patientinddragelse, dele af det vi anvender i hverdagen.

Vi benytter vurderingsværktøjer som BVC, HCR-20 og SOAS, der udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde.

Udover de faglige redskaber vi anvender, så har omsorg, humor, godt kollegaskab og medinddragelse høj prioritet i dagligdagen på D2. Vi er gode til at reflektere sammen om vores daglige arbejde og er altid åbne for at gøre tingene på en ny og smartere måde.

Ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen om vores kerneopgave, og ledelsen arbejder ud fra et værdigrundlag om tillid og ansvar indenfor den givne ramme.



Din arbejdsdag kan bl.a. omhandle

  • Daglig pleje og behandling, se muligheder i det komplekse patientforløb og arbejde med patientinddragelse.

  • Videregive værktøjer inden for KAT, arbejde med psykoedukation samt hjælpe patienten med meningsfulde aktiviteter.

  • Motivations - og relationsarbejde med patienter der ikke altid har lysten til forandring.



Hvem er du?

  • Vi lægger vægt på, at du har lysten og et stort engagement til netop dette speciale, hvor den gode tone, struktur i hverdagen, gode kommunikationsevner og kreativitet er nogle af nøgleordene.

  • Du er indstillet på at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi ved det hurtigt tager et par år at opnå fuldt fodfæste i retspsykiatrien.

  • At du er en teamplayer og ser fællesskabsindsatsen som en styrke.



Vi kan tilbyde

  • Obligatoriske temadage med fokus på konflikthåndtering og deeskalering.

  • Fire dages obligatorisk kursus i deeskalering og konflikthåndtering, som skal gennemføres, inden du dækker sikkerhed.

  • En dagligdag i en lys og indbydende nybygget ramme, hvor ikke to dage er ens.

  • Supervision, faglig sparring og monofaglig vejledning.

  • Mulighed for kompetenceudvikling indenfor de værktøjer vi bruger i arbejdet med patienterne.

  • Rum for idéer og udvikling hvor kun fantasien sætter grænsen.

  • I løbet af den første måned får du mulighed for at lave din egen grundplan, ud fra et 70/30 princip, hvor dagvagter også kan være en ulempevagt.

  • Fire ugers introduktionsprogram, hvor du lærer specialet og ikke indgår i normeringen.

  • Obligatorisk kursus i ’belastningspsykologi’, ’fem faglige introdage’ og ’godt på vej i psykiatrien’ indenfor det første år af din ansættelse.

  • Karrieresamtale løbende de første 2 år, da vi ved, det ofte er her, man bliver i tvivl om sit valg.

  • Vi er ved at implementere en ’pausekultur’ i alle vagtlag – vores oversygeplejerske tror på at det vil gavne vores arbejdsmiljø.



Det praktiske Stillingen er i blandede vagter med weekendvagter i enten et 4- 2 rul i 12 timers vagter, hvilket svarer til hver 3. weekend eller hver 2. weekend i 8 eller 12 timers vagter. Hvis du er nysgerrig på timesammensætningen, er du velkomment til at kontakte assisterende afsnitsleder Sofie Hestbech, se info nedenfor. Du vil forud for en personlig samtale modtage en case, som vi tager udgangspunkt i ved samtalen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte assisterende afsnitsleder Sofie Hestbech på tlf. 3864247.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og lære dig bedre at kende.

Tiltrædelse: Efter aftale.

Ansøgningsfrist: Den 21. november 2025.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling