WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød

Fagligt velfunderet psykolog søges til velfungerende skolebørns ambulatorium i Region Hovedstadens Psykiatri

Hillerød

Hvis du vil gøre en forskel, så har vi stillingen til dig.

Velkommen indenfor hos Ambulatorium for større børn, B393

Vi varetager udredning og behandling af børn i alderen 9-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi. Det kan være børn med mistanke om fx autismespektrum-forstyrrelser, ADHD, depression, angst, OCD og følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Du ansættes i et velfungerende ambulatorie med høj grad af tværfaglighed.

Om jobbet

Som klinisk kontaktperson kommer du til at tage aktiv del i udredningen og behandlingen af børn i alderen 9 til og med 13 år med psykiatriske problemstillinger og deres familie.

I afsnittet lægger vi vægt på tværfaglig dialog og tæt samarbejde for at skabe sammenhængende patientforløb i samarbejde med familierne.

Du følger barn og forældre fra starten af udredningen ved den indledende samtale samt under dele af udredningen i form af udviklingssamtale med forældre, deltagelse i netværksmøder osv.

Du tager del i behandlingen ved at afholde psykoedukative samtaler såvel individuelt og i gruppe, formidling af observationer og støttebehov til forældre og/eller ved netværksmøder. Derudover sørger du for stabil medicinsk behandling af ADHD/opmærksomhedsmæssige vanskeligheder og søvnvanskeligheder i tæt samråd med speciallæge.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor du som sygeplejerske er en vigtig kollega i udredningen og behandlingen af barnet/familien.

Vi har et tværfagligt samarbejde med respekt for vores indbyrdes monofaglighed.

Derudover får du:

  • Introduktion og oplæring
  • Engagerede kollegaer og et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveudførelse og varierende arbejdsopgaver i hverdagen
  • Sparring og vejledning i dagligdagen
  • Supervision og faglig udvikling
Vores forventninger

Du har autorisation som sygeplejerske, gerne med erfaring indenfor børne-og ungdomspsykiatrien og eventuelt fra pædiatrien.

Du er motiveret for at lære nyt og tilegne dig nye arbejdsgange og procedurer. Måske har du tilmed kendskab til Sundhedsplatformen. Du kan dokumentere dine observationer rettidigt.

Du værdsætter tæt tværfaglig dialog og samarbejde, og du er bevidst om egen monofaglighed. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og har en positiv indstilling til arbejdet.

Du udviser overblik og selvstændighed, og så kan du arbejde struktureret ud fra et fastlagt ugeskema samt udvise fleksibilitet i forhold til ændringer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med start 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Thrane på 20 43 91 73 eller 38 64 65 62.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 3. december 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUCs hjemmeside.

Du kan også læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Sygeplejerske med interesse for dobbeltdiagnose? Vi har stærkt fagligt fællesskab, pauseminister og smuk natur!

Roskilde


Vil du gøre en reel forskel for mennesker med både psykisk sygdom og afhængighedsproblematikker?

Trives du i et dedikeret, tværfagligt miljø, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter på Afdeling M, Afsnit M21.


Hvem er vi? Afsnit M21 er en del af Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som er specialiseret i dobbeltdiagnosebehandling – altså behandling af patienter med både psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed.

Vi tilbyder frivillige behandlingsforløb (døgnindlæggelse), hvor patienterne typisk er indlagt i ca. 3 måneder, og hvor der arbejdes ud fra en systematisk patientforløbsbeskrivelse, og et manualiseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsprogram.

Vi arbejder målrettet med kognitiv adfærdsterapi, motivationsarbejde og færdighedstræning – både i den individuelle behandling af patienter og i gruppeterapien, som er en stor del af behandlingen.

På afsnittet er der oprigtigt tale om medinddragelse, da patientens mål og ønsker er styrende for behandlingen

Vi ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov – et sted hvor både patienter og medarbejdere kan trække vejret dybt og finde ro.




"Jeg er stolt af at være en del af et afsnit, som er så fagligt engageret, og hvor der i fællesskab bliver taget ansvar for et godt arbejdsmiljø."

– Amanda, oversygeplejerske




Hvad kommer du til at lave?
  • Arbejde i små kontaktteams, hvor du samarbejder tæt med kolleger om den enkelte patients forløb.
  • Koordinerende kontaktperson, have overblik og ansvar for patientforløb.
  • Have daglige samtaler og ugentlige målrettede terapeutiske samtaler.
  • Arbejde aktivt med kognitiv adfærdsterapi som metode og sprog.
  • Deltage som gruppeterapeut i vores strukturerede behandlingsgrupper og varetagelse af psykoedukation.
  • Støtte patienter i deres hverdag, herunder mestringsstrategier, planlægning og hjemmeopgaver.




Hvem er du?
  • Du er autoriseret sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren.
  • Du brænder for at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder og rusmiddelproblematikker.
  • Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt, opfanger signaler og handler omsorgsfuldt.
  • Du er empatisk, tålmodig og fagligt nysgerrig.
  • Du har lyst til at udvikle dig og blive skarp i KAT og psykiatrisk sygepleje.




Hvorfor skal du vælge os?
  • Du får grundig introduktion skræddersyet til dine behov og erfaring, 6 uger hvor du ikke tælles med i normering.
  • Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi kort efter opstart.
  • Lokale faglige dage som sikrer introduktion og kendskab til behandling.
  • Fast daglig sparring, ugentlig supervision og undervisning.
  • Kurser for nye i psykiatrien, fx ’Godt på vej i psykiatrien’ og konflikthåndtering.
  • Fagligt fællesskab med høj trivsel, støtte og plads til faglig fordybelse.
  • Smukke omgivelser med mulighed for aktiviteter i naturen.
  • Vi har en pauseminister, som aktivt understøtter pauser og arbejdsmiljø.




Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med weekendvagter i et rul hver 2. hver weekend efterfulgt af hver 4. weekend, svarende til hver 3. weekend i gennemsnit. Ved ferier eller andre ændringer i driften kan der forekomme oftere weekendarbejde.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Der er en overvægt af dag- og aftenvagter, da vi har faste nattevagtshold.

Tiltrædelse aftaler vi sammen.

I forbindelse med ansættelse vil vi, efter aftale med dig, indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere.





Vi glæder os til at høre fra dig Lyder dette som noget for dig, så søg stillingen via linket på siden og upload CV sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 3. december 2025.

Samtaler: Uge 50.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Amanda Bjørnebo Hansen på 20589904 eller amanda.bjoernebo.hansen.01@regionh.dk.

Du kan også læse mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bredsten Lægehus I/S

Vi søger ny sundhedsfaglig kollega til Bredsten Lægehus

Vejle

Lægesekretær/SSA søges til Bredsten lægehus

Vi søger en lægesekretær/SSA eller med anden faglig relevant uddannelse til at varetage vores telefon og booking kombineret med kliniske opgaver.

Om jobbet

Arbejdet vil veksle mellem perioder, hvor du primært visiterer i telefonen og yder service for patienterne i skranken og perioder med egne patienter. I skranken er der spændende, vekslende og til tider komplicerede opgaver, med mange afbrydelser og henvendelser fra patienter og kollegaer. Derfor har vi brug for en serviceminded lægesekretær eller SSA, der finder det attraktivt at have mange bolde i luften, og som kan være i en rolle med daglige ad hoc-opgaver samt faste rutineopgaver.

Du vil komme til at sidde med indkomne korrespondance, medicinbestillinger og forskellige administrative opgaver i tæt samarbejde med vores praksismanager, ligesom du vil blive lært op i blodprøver, urinundersøgelse, vaccination, suturfjernelse, CRP, EKG og efterhånden mere fagligt krævende opgaver.

Om dig

Vi søger en kollega, som er stabil, initiativrig, effektiv, selvstændig, og som ønsker at løfte i flok. Du er positiv, fleksibel og kan lide at være et sted med høj aktivitet og mange forskelligartede opgaver. Du er modig, men kender egne grænser. Vi vægter trivsel, tæt samarbejde og højt fagligt niveau.

Yderligere information
Vi er et team bestående af 3 faste læger, 2 uddannelseslæger, 1 sygeplejerske, 1 praksismanager og 1 sekretær. Vi har ca. 4.000 patienter tilknyttet vores praksis.

Timer: 30-37 timer/uge

Løn efter overenskomst

Interesseret?

Ansøgning med CV sendes til bredstenlaegehus@75881888.dk

Samtaler afholdes løbende

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Helsingør Rehabiliterings og træningscenter

Social- og Sundhedshjælper til Det Udekørende Rehabiliteringsteam

Helsingør

Her er en unik mulighed for at være med i et succesfuldt team, der faktisk er lykkedes med at gøre den berømte forskel for borgerne!

Vi er et udekørende rehabiliteringsteam med base i vores flotte sundhedshus, hvorfra vi kører ud til borgere i hele kommunen.
Vi leverer en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats i borgernes hjem i op til 12 uger. Med det rigtige tværfaglige hold, omkring borgeren har vi fokus på at dække borgerens behov for genoptræning, rehabilitering og pleje i et og samme team. Vores borgere er ofte netop udskrevet fra hospital, med de komplekse problemstillinger der ofte følger, hvor man i aftenvagten typisk er den der møder borgeren først.
Du vil blive en del af et ambitiøst team i rivende udvikling, som har en vigtig og central rolle med at tilbyde de bedste borgerforløb.

Om arbejdet
Vores fineste opgave er at gøre borgerne selvhjulpne eller så selvhjulpne som muligt. Du vil skulle bidrage med at understøtte borgeren i de behov der er ift. personlig pleje og praktisk hjælp, som skal leveres til borgeren på en rehabiliterende måde, hvorfor du også har mere tid til den enkelte borger ved hvert besøg.
Vi har for længst taget hul på mange af de gode elementer, som ældreloven peger på, herunder mindre borgerteams og et større fagligt ansvar i teamet. Det betyder f.eks. at du helt konkret planlægger besøgene sammen med dine kollegaer ud fra særligt kompetencer og kontinuitet.

Om dig
  • Fagligt stærk og motiveres af en uforudsigelig hverdag med komplekse borgere
  • Får energi af at gøre godt for borgerne
  • Ønsker at lære nyt og bidrage til udvikling med fokus på ældrelov
  • Har fokus på triage og tidlig opsporing
  • Trives med tværfagligt samarbejde, men primært kan arbejde selvstændigt

Arbejdstid og løn
Teamet er ansvarligt for at dække borgerens behov i tidsrummet fra 7-23 alle ugens dage.
Ugentlig arbejdstid er mellem 30-37 timer.
Du vil skulle arbejde fast mandag og tirsdag samt weekender hver anden uge i lige uger.

Der er løntillæg for funktionen.

Du aflønnes efter overenskomst med FOA.

Ansøgningsfrist: 7. december 2025
Ansættelse: 1. februar 2026 (før hvis muligt)
Ansættelsessamtaler: 9. december 2025

Du er meget velkommen til at komme på besøg, hvis du gerne vil møde os, inden du søger.

Pia Hansen
Leder
41869500

May Rhode
Koordinator
23206023

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Sorø Sundhed og Omsorg - Hjemmeplejen i Stenlille og Pedersborg søger faglig koordinator

Sorø

Hjemmeplejegruppen Stenlille / Pedersborg søger faglig koordinator med stedfortræder funktion for leder

Brænder du for faglighed, udvikling og kollegial sparring? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye faglige koordinator.

Vil du være med til at løfte kvaliteten i plejen, skabe et stærkt læringsmiljø og gøre en forskel – både for borgere og kollegaer? Så læs videre!
Vi søger en faglig koordinator, der – udover at være fagligt fyrtårn – også fungerer som stedfortræder for lederen med delegerede opgaver og ansvar. Du får altså en central rolle i driften og udviklingen, men uden direkte personaleledelse.

Dine kerneopgaver bliver at:
  • Sikre høj faglig kvalitet og ensartet dokumentation i Nexus
  • Være en synlig og tilgængelig sparringspartner for kollegaer i alle vagtlag
  • Vejlede og undervise – både én-til-én og i grupper
  • Bidrage til implementeringen af FSIII og styrke det sundhedsfaglige fokus
  • Understøtte et trygt og udviklende læringsmiljø
  • Inddrage borgerne aktivt i plejen med afsæt i rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse
Om os:
Vi er en engageret og fagligt ambitiøs hjemmeplejegruppe i Pedersborg, hvor vi dagligt leverer pleje til ca. 200 borgere.

Hos os får du:
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed og trivsel
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og visitatorer
  • En nærværende ledelse og en kultur præget af åbenhed og humor
  • Gode transportmuligheder – vi ligger centralt og er let tilgængelige med både tog, bus og bil
Om dig:
  • Du er uddannet sygeplejerske med solid klinisk erfaring
  • Du er fagligt nysgerrig og stærk i dokumentation og FSIII
  • Du har lyst til at undervise og dele din viden
  • Du kommunikerer anerkendende og har blik for, hvad der kan være svært
  • Du har humor, overblik og et glimt i øjet – også når det går stærkt
  • Du arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med andre faggrupper
Det praktiske:
  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Du ansættes som selvtilrettelæggende. Selvtilrettelæggende inden for de givne rammer, hvilket betyder, at du selv planlægger og organiserer dine opgaver, men altid med respekt for deadlines, kvalitetskrav og organisatoriske retningslinjer
  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Stillingen er ultimo 2026
Vil du være med til at sætte retning for fagligheden i hjemmeplejen og gøre en forskel i hverdagen - så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler tirsdag den 16. december 2025.

Ansøgningsfrist:
Den 7. december 2025
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Omr VEST Vedligeholdende træning og frivillighed

Fysioterapeut til vedligeholdende træning i vores Demenstilbud

Randers

Randers Kommune – Vedligeholdende træning - søger en kollega med faglig baggrund som fysioterapeut til en fast stilling på 34 timer/uge fra den 1. februar 2026

Vi er som udgangspunkt åbne for at ansætte på fuld tid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning, så vi eventuelt kan forsøge at finde supplerende opgaver andet sted i organisationen. Demenstilbuddet tilbyder vedligeholdende træning i dagtimerne.
Vil du gerne være vores nye kollega?

Drømmer du om at indgå i et træningstilbud til borgere, som bor hjemme i egen bolig og som er ramt af Demens? Vil du gerne indgå i et tæt samarbejde med et team af dygtige og engagerede kolleger? Er du udannet fysioterapeut?

Vores pejlemærke er den rehabiliterende tilgang, og vi har et særligt fokus på, at fysiske og kognitive færdigheder skal trænes sideløbende og at der altid er et element af socialt samvær i træningen! Vi har altid øje for, hvordan den enkelte borger kan bevare og måske øge sin funktionsevne samt bibeholde et aktivt og værdigt liv. Træning tilrettelægges efter borgernes individuelle målsætninger, men foregår på hold. Målgruppen for vores tilbud er personer med let til moderat demens, og som bor i eget hjem.

Vi er ambitiøse, arbejder evidensbaseret og udvikler os til stadighed. Vi søger en kollega, som kan være med til at gøre vores tilbud endnu bedre!
Som medarbejder i Demenstilbuddet skal du kunne indgå i en bred vifte af holdtilbud. Vi søger en kollega, som har kompetencer i forhold til træning af kognitiv, fysisk og social funktion.

Det allervigtigste er, at du har en solid indsigt i demensspecialet og brænder for at hjælpe mennesker, der er ramt af en demenssygdom, med at beholde sin funktionsevne længst muligt.

De borgere, som er tilknyttet tilbuddet, kan have forskellige fysiske og kognitive udfordringer, og du vil også skulle hjælpe og støtte den enkelte for eksempel i forhold til at få spist, tage medicin, at få passet toiletbesøg eller andre nødvendige, daglige aktiviteter.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde om det enkelte hold og den enkelte borger.

Du vil skulle tage del i processen omkring udredning, målsætning, opstart, samarbejde med pårørende samt løbende evaluering af borgers behov og justering af træningsplan.

Vi tilbyder
  • et team, hvor vi vægter høj kvalitet af arbejdet og et godt kollegialt samarbejde.
  • en fleksibel arbejdsplads med meget ansvar og frihed.
  • indflydelse på egne opgaver.
  • et uformelt miljø hvor tværfagligt teamarbejde er fundamentet.
  • adgang til sparring, både mono og- tværfaglig.

Vi forventer, at du
  • brænder for at arbejde med mennesker med demens.
  • har erfaring og gerne efteruddannelse inden for demensområdet, geriatri, og/eller rehabilitering.
  • har erfaring, nye ideer og måske uddannelse inden for træning, hvor kognitive og fysiske færdigheder trænes sideløbende.
  • har har et særligt fokus på fysisk træning, er kreativ i din tilgang til træning og kan tilpasse, progrediere og regrediere øvelser og aktiviteter, så de målrettes den enkelte.
  • har et positivt livssyn, og omgås borgerne, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere på en anerkendende og ligeværdig facon.
  • tager initiativ og ansvar.
  • er god til at strukturere og organisere, og har blik for optimering af ressourcerne.
  • er stabil og hviler i dig selv.
  • har let ved skriftlige formidling, herunder dokumentation i omsorgssystemet samt har let ved at lære diverse IT-systemer.
Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for at være med til at præge det faglige indhold.

Du bliver en del af vores trænende team på 6 personer med forskellige, faglige baggrunde: fysioterapeut, SSA og ergoterapeut.

Da der indimellem er hjemmebesøg, vil det være en fordel, at du har kørekort. Hvis du selv har mulighed for at stille en bil til rådighed, ydes der kørselsgodtgørelse. Der er også mulighed for at låne en cykel eller en plejebil. En del hjemmebesøg kan foregå på cykel.

Yderligere oplysninger
kan indhentes ved gruppeleder i Vedligeholdende træning og frivillighed Lise Skjærris Lund på telefon 21 51 20 65 eller hos kommende kollega Danila eller Sarah på telefon 89 15 20 76.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest lørdag den 13. december 2025, for at du kan komme i betragtning.

Samtaler forventes afholdt den 19. december 2025.

Løn efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Randers kommune, og som udgangspunkt er arbejdspladsen placeret på Ældrecenteret Møllevang.
Hvis du indstilles til stillingen, vil du blive bedt om at indhente straffeattest.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Omr VEST Vedligeholdende træning og frivillighed

Ergoterapeut til vedligeholdende træning i vores Demenstilbud

Randers

Randers Kommune – Vedligeholdende træning - søger en kollega med faglig baggrund som ergoterapeut til en fast stilling på 34 timer/uge fra den 1. februar 2026

Vi er som udgangspunkt åbne for at ansætte på fuld tid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning, så vi eventuelt kan forsøge at finde supplerende opgaver andet sted i organisationen. Demenstilbuddet tilbyder vedligeholdende træning i dagtimerne.
Vil du gerne være vores nye kollega?

Drømmer du om at indgå i et træningstilbud til borgere, som bor hjemme i egen bolig og som er ramt af Demens? Vil du gerne indgå i et tæt samarbejde med et team af dygtige og engagerede kolleger? Er du udannet ergoterapeut?

Vores pejlemærke er den rehabiliterende tilgang, og vi har et særligt fokus på, at fysiske og kognitive færdigheder skal trænes sideløbende og at der altid er et element af socialt samvær i træningen! Vi har altid øje for, hvordan den enkelte borger kan bevare og måske øge sin funktionsevne samt bibeholde et aktivt og værdigt liv. Træning tilrettelægges efter borgernes individuelle målsætninger, men foregår på hold. Målgruppen for vores tilbud er personer med let til moderat demens, og som bor i eget hjem.

Vi er ambitiøse, arbejder evidensbaseret og udvikler os til stadighed. Vi søger en kollega, som kan være med til at gøre vores tilbud endnu bedre!

Som medarbejder i Demenstilbuddet skal du kunne indgå i en bred vifte af holdtilbud. Vi søger en kollega, som har kompetencer i forhold til træning af kognitiv, fysisk og social funktion. Det allervigtigste er, at du har en solid indsigt i demensspecialet og brænder for at hjælpe mennesker, der er ramt af en demenssygdom, med at beholde sin funktionsevne længst muligt. De borgere, som er tilknyttet tilbuddet, kan have forskellige fysiske og kognitive udfordringer, og du vil også skulle hjælpe og støtte den enkelte for eksempel i forhold til at få spist, tage medicin, at få passet toiletbesøg eller andre nødvendige, daglige aktiviteter.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde om det enkelte hold og den enkelte borger.

Du vil skulle tage del i processen omkring udredning, målsætning, opstart, samarbejde med pårørende samt løbende evaluering af borgers behov og justering af træningsplan.

Vi tilbyder:
  • Et team, hvor vi vægter høj kvalitet af arbejdet og et godt kollegialt samarbejde.
  • En fleksibel arbejdsplads med meget ansvar og frihed.
  • Indflydelse på egne opgaver.
  • Et uformelt miljø hvor tværfagligt teamarbejde er fundamentet.
  • Adgang til sparring, både mono og- tværfaglig

Vi forventer, at du:
  • Brænder for at arbejde med mennesker med demens
  • Har erfaring og gerne efteruddannelse inden for demensområdet, geriatri, og/eller rehabilitering.
  • Har erfaring, nye ideer og måske uddannelse inden for træning, hvor kognitive og fysiske færdigheder trænes sideløbende
  • Har et særligt fokus på træning gennem aktiviteter, er kreativ i din tilgang og kan tilpasse, progrediere og regrediere øvelser og aktiviteter, så de målrettes den enkelte.
  • Har et positivt livssyn, og omgås borgerne, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere på en anerkendende og ligeværdig facon.
  • Tager initiativ og ansvar
  • Er god til at strukturere og organisere, og har blik for optimering af ressourcerne
  • Er stabil og hviler i dig selv
  • Har let ved skriftlige formidling, herunder dokumentation i omsorgssystemet samt har let ved at lære diverse IT-systemer
Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for at være med til at præge det faglige indhold.

Du bliver en del af vores trænende team på 5 personer med forskellige, faglige baggrunde: fysioterapeut, SSA og ergoterapeut.

Da der indimellem er hjemmebesøg, vil det være en fordel, at du har kørekort. Hvis du selv har mulighed for at stille en bil til rådighed, ydes der kørselsgodtgørelse. Der er også mulighed for at låne en cykel eller en plejebil. En del hjemmebesøg kan foregå på cykel.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved gruppeleder i Vedligeholdende træning og frivillighed Lise Skjærris Lund på telefon 21 51 20 65 eller hos kommende kollega Danila eller Sarah på telefon 89 15 20 76.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest lørdag den 13. december 2025, for at du kan komme i betragtning. Samtaler forventes afholdt den 19. december 2025.

Løn efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Randers kommune, og som udgangspunkt er arbejdspladsen placeret på Ældrecenteret Møllevang.
Hvis du indstilles til stillingen, vil du blive bedt om at indhente straffeattest.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Social- og Sundhedsassistent til Sterilcentralen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Guldborgsund

Vil du arbejde med hygiejne, teknik og kvalitetssikring? Vægter du præcision, udvikling og et godt arbejdsmiljø?

Så er vi 14 dedikerede medarbejdere i Sterilcentralen på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F., der søger en Social- og Sundhedsassistent kollega fra den 1. februar 2026, 37 timer pr. uge.

Sterilcentralen er en del af Anæstesiologisk afdeling, som også består af et Intensiv-, Opvågnings-, Operations- og Anæstesi afsnit.

Vores primære opgave er at genbehandle de kirurgiske instrumenter, der anvendes på operationsgangen, fødegangen og i ambulatorierne. Vores arbejde består i kvalitetskontrol og at sikre sterilitet, sporbarhed og vedligehold af instrumenterne samt kontrol af de maskiner vi betjener. Vi har derfor et tæt samarbejde med afdelingerne, teknisk afdeling samt vores leverandører.

Udover hele genbehandlingsdelen har vi også et depot, hvor vi pakker vogne med instrumenter og engangsartikler til udvalgte operationer. Desuden leverer vi sterile engangsartikler til udvalgte afdelinger.

Vi prioriterer et højt serviceniveau for at sikre flowet og levere de rette produkter af høj kvalitet, rettidigt til afdelingerne. Vi afhenter og leverer instrumenter og varer på afdelingerne, ligesom vi selv varetager rengøringen i eget afsnit.

Vi søger en engageret og fleksibel kollega, der er interesseret i en afvekslende hverdag, hvor man veksler mellem funktionerne. Det kræver en god fysik, idet vi arbejder med en del tunge forflytninger, ligesom vi står og går meget i løbet af dagen. Desuden kræver det, at du er struktureret, kan skabe overblik og prioritere i spidsbelastede situationer.

Vi har fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø med en åben dialog og anerkendelse af hinanden i samarbejdet. Der er hele tiden gang i mange nye spændende projekter. Vi prioriterer derfor kompetenceudvikling af hver enkelt medarbejder, så vi kan inspirere hinanden og sammen udvikle vores afsnit og matche de krav, der stilles til en sterilcentral i fremtiden også.

Vi har ressourcepersoner indenfor bl.a. hygiejne, forflytning, IT sporbarhedssystemet T-Dok, depotfunktion og varebestilling, mentor, apparatur og validering samt arbejdsmiljø.

Vi planlægger en grundig og individuelt tilrettelagt oplæring i specialet, med udgangspunkt i din viden og kompetencer. Ligeledes forventes det, at du tager et sterilassistent kursus, når du har opnået en grundlæggende erfaring i specialet.

I Sterilcentralen arbejder vi fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 6-19 i henholdsvis dagvagter og senvagter (mødetiderne er aktuelt hhv. kl.6-14, kl.7-15, kl.10-18 eller kl.11-19). Dertil vil der forekomme enkelte planlagte dagvagter på lørdage, søndage eller helligdage hen over året, idet vi max må holde lukket 2 dage ad gangen af hensyn til operationskapaciteten. Der kan også forekomme enkelte tilkald udenfor åbningstid i akutte situationer.

Hos os kan du forvente

  • oplæring i afsnittet med mentorordning
  • en del af et dedikeret team, hvor alle bidrager til fællesskabet
  • et afsnit, der arbejder med udvikling og forbedring af bl.a. kvalitet og hygiejne
  • faglig sparring med erfarne kolleger
  • løbende undervisning i håndtering af produkter, instrumenter og maskiner
  • skiftende flow og arbejdsopgaver
  • sterilassistent uddannelsen
  • at blive en del af en arbejdsgruppe med fokus på at varetage specifikke nøglefunktioner.

Vi ønsker en kollega der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • evt. har erfaring fra andre job med lignende kompetencer indenfor eks. instrumenthåndtering, hygiejne, kvalitetssikring, lager og logistik
  • har gode IT-kundskaber og teknisk flair
  • er fleksibel, engageret og ansvarsfuld
  • bidrager til et godt samarbejde, og har en positiv tilgang til forandringer
  • har en god og stabil fysik
  • har et godt overblik og er i stand til at kunne strukturere og prioritere opgaverne ved spidsbelastninger.

Vil du vide mere om stillingen, eller har du lyst til at komme på et uforpligtende besøg i afsnittet, kan du kontakte Oversygeplejerske Catrine Clausen på tlf. 56 51 58 78

Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 3. december 2025

Ansættelsessamtaler: Torsdag den 11. december 2025

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brøndby Kommune

Bliv sygeplejerske i Hjemmesygeplejen Brøndby Strand

Brøndby

🔥 Brænder du for sygepleje – og vil du gøre en reel forskel?

Bliv sygeplejerske i Hjemmesygeplejen Brøndby Strand!

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab?
I Hjemmesygeplejen Brøndby Strand søger vi en engageret sygeplejerske, der vil være med til at skabe tryghed, kvalitet og udvikling for borgere under 67 år – ofte med komplekse behov.

Her bliver du ikke bare endnu en medarbejder. Du bliver en vigtig stemme i udviklingen af fremtidens hjemmepleje

✨ Hvorfor vælge os?

🤝 Du står aldrig alene
”Hos os undrer vi os sammen. Vi hjælper hinanden – uanset om det handler om at forstå et komplekst behandlingsforløb eller formulere en vigtig korrespondance.”
– Sygeplejerske i Stranden Hjemmesygepleje

🚀 Du får en rolle i fremtidens hjemmepleje
Over de næste år implementerer vi nye arbejdsgange og strukturer. Du får mulighed for både at præge udviklingen og sætte dit eget aftryk på vores praksis.

📚 Høj faglighed og udvikling
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor alle har en sundhedsfaglig baggrund. Vi tilbyder løbende kurser, sparring og ugentlige sygeplejemøder.

🌱 Et trygt og socialt fællesskab
Vi dyrker relationerne – både i hverdagen og til sociale arrangementer på tværs af teams.

🧭 Grundig introduktion
Vi giver dig en solid onboarding og tilknytter en mentor, der følger dig tæt i opstarten.

🔧 Dine opgaver

Som sygeplejerske hos os får du ansvar for både komplekse og mere almindelige sygeplejeopgaver. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer og har løbende kontakt med både borgere og pårørende.
Vores målgruppe er bred – og 40 % er unge borgere med komplekse behov, hvor du får mulighed for virkelig at bruge din faglighed og dit kliniske blik.

🔍 Vi søger dig, der…

  • er autoriseret sygeplejerske
  • har lyst til at arbejde med borgere under 67 år – også komplekse forløb
  • trives i et selvstændigt arbejde, men elsker teamsamarbejde
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle fremtidens hjemmepleje
  • arbejder helhedsorienteret og dokumenterer med kvalitet og omsorg
  • kan håndtere både sygepleje- og administrative opgaver

⏰ Arbejdstider

  • Mødetid: 7:30–15:30 eller 7:00–15:00
  • Weekendvagt: hver 5. uge

📞 Vil du høre mere?

Vi vil rigtig gerne tale med dig, inden du sender din ansøgning.
Ring til:
Områdeleder Lars Delf – 43 28 27 54 /51 25 59 85
Områdeleder Niharika Kapoor – 43 28 27 52 /51 25 54 94

👉 Klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning via “ANSØG”-linket.
Vi glæder os til at møde dig – og til at forme fremtidens hjemmepleje sammen med dig.


 

Ansøgningsfrist:

31-12-2025
 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Sundhedskonsulent med baggrund som Klinisk Diætist eller PBA i Ernæring og Sundhed

Næstved

Vil du være med til at skabe sunde forandringer og styrke indsatser inden for ernæring og sundhed – sammen med borgerne i Næstved Kommune?

Næstved Sundhedscenter søger en engageret sundhedskonsulent, der vil udvikle og drive indsatser inden for bl.a. ernæring og sundhed for borgere i alle aldre. 

Du får en central rolle i arbejdet med både sundhedsfremmende og forebyggende tiltag – ikke kun om kost, men også de øvrige KRAMS-faktorer – i tæt samarbejde med borgere og kolleger.

Som sundhedskonsulent bliver du en del af Team Sundhedsrehabilitering, der arbejder efter Sundhedslovens §119 og Ældrelovens §4. Teamet tilbyder borger- og patientrettede forebyggelsesindsatser samt opsøgende indsatser til ældre borgere i Næstved Kommune.

Om Næstved Sundhedscenter

Vi er ca. 75 medarbejdere, der hver dag leverer sundhedsfaglige ydelser af høj kvalitet til kommunens borgere. Vores fokus er at skabe sundhed og trivsel for alle.
Sundhedscenteret er organiseret i fire enheder:

  • Genoptræning
  • Sundhedsfremme & Forebyggelse
  • Rusmidler
  • Sekretariat og stab

Organisatorisk hører vi under Center for Sundhed og Ældre, ét af 11 centre i Næstved Kommune.

Vi søger dig, der…

  • Har en baggrund som klinisk diætist eller som PBA inden for ernæring og sundhed
  • Kan varetage indsatsen “Mad og måltider (vægttab)” og udvikle tilbud til familier, børn og seniorer med fokus på kost og sunde vaner
  • Har lyst til daglig borgerkontakt – både i individuelle samtaler og gruppeforløb
  • Kan arbejde sundhedspædagogisk og tværfagligt for at understøtte livsstilsforandringer

Stillingen omfatter også forebyggende indsatser inden for mental sundhed, fysisk aktivitet, søvn, rygestop, alkoholforebyggelse og brobygning til civilsamfundet. Opgaverne løses ofte i samarbejde med kolleger og eksterne partnere – bl.a. Center for Arbejdsmarked.

Dine opgaver

  • Gennemføre borgersamtaler, herunder afklarende samtaler med borgere med kroniske sygdomme
  • Afholde gruppeforløb med fokus på mad, måltider og sunde vaner
  • Igangsætte og deltage i fysisk aktivitet for alle aldersgrupper.
  • Varetage øvrige undervisningsopgaver indenfor forebyggende og sundhedsfremmende indsatser
  • Indgå i samarbejdet med Center for Arbejdsmarked, herunder at undervise på indsatsen Sundhed og Job
  • Arbejde med digitale sundhedsløsninger som Det Digitale Sundhedscenter og Liva
  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af indsatser og borgerforløb
  • Deltage i tværfaglig sparring med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Møde borgere og kolleger med imødekommenhed, fleksibilitet og et smil på læben

Vi tilbyder

  • Et tværfagligt team med ni sundhedskonsulenter med forskellige faglige baggrunde
  • En arbejdsplads med fokus på helhedsorienteret tilgang til borgerne
  • Et miljø med høj faglig kvalitet, udvikling og læring
  • En kultur, hvor vi værdsætter arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i udviklingsprojekter som Lev Livet og brobygning til civilsamfundet
  • Faglig sparring og et åbent, positivt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for kompetenceudvikling efter behov

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Tiltrædelse: 1. februar 2026
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mindre timeantal kan aftales).

Vil du vide mere?

Kontakt konstitueret teamleder for Team Sundhedsrehabilitering, Karina Holm Petersen, på telefon 29 41 52 64.

Ansøgningsfrist: lørdag den 6. december 2025
Samtaler: torsdag den 11. december 2025

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Uddannet Social og Sundhedshjælper søges til Lysbro Plejecenter, et plejecenter liggende i et grønt område i Silkeborg Kommune

Silkeborg

Brænder du for at skabe gode relationer og tværfagligt samarbejde? Er du omsorgsfuld, lyttende og besidder en rolig personlighed? Er du nysgerrig på dine kolleger, på arbejdsgange samt udvikling i plejen og arbejder du altid med beboeren i centrum? Har du et værdisæt der rummer respekt, ordentlighed og ansvarsfuldhed? Så har vi på Lysbro Plejecenter 1 ledig stilling som SSH i blandede vagter, primært aftenvagt. Stillingen ønskes på 30 timer, hvor timerne fra 32-37 timer ligger andet sted i kommunen. Der arbejdes hver 2. weekend. 

Lysbro Plejecenter ligger i Silkeborg med 46 plejeboliger, tæt på naturen. Vi har fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, som arbejder med kerneopgaven i fokus. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, hvor etik, respekt og værdighed i arbejdet vægtes i mødet med vores beboere. Vores fokus er, at beboerne oplever en meningsfuld hverdag, ud fra de ønsker og behov den enkelte har til livet. 

På Lysbro arbejder vi med at sikre det gode arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere og vægter højt, at det skal være rart at komme på arbejde. Vi arbejder pt med at få samlet Lysbro til én enhed, efter en årrække med to ledere på stedet. Vi har fokus på en åbendialog kultur og vi bruger humor i hverdagen. Pårørendesamarbejdet vægtes højt og vi arbejder med kontaktteams i grupperne. 

I plejecentrets bygninger er der også udekørende akut team og vi har vores egen sygeplejerske ansat til Lysbro Plejecenter. Vi har en Venneforening tilknyttet der holder aftenarrangementer hver måned, samt frivillige til blomsterbinding, fælles sang, gåture, ligesom vi gør brug af en cykelpilot. Vi har også eksempelvis stolegymnastik, bankospil, fester og andre aktiviteter i samarbejde med personalet, med udgangspunkt i beboernes ønsker.

Vi søger en kollega der:

  • Brænder for udvikling og gerne har erfaring med Nexus
  • Prioriterer ordentlighed og en ansvarsfuld indsats med beboerne i centrum
  • Kan skabe hjemlighed, glæde og tryghed blandt beboerne
  • Er god til samarbejde og sætter god kommunikation højt på dagsordenen
  • Kan arbejde selvstændigt, være opsøgende og tage ansvar
  • Er stærk i det relationelle arbejde 
  • Er mødestabil og bidrager til en god trivsel og arbejdsmiljø
  • Har humor og lyst til arbejdet med vores målgruppe

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte lokalleder Solveig Fabricius Kibenich på tlf. 51293158.
 
Ansøgningsfrist den 2. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. 
Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest muligt.  

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

 

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling