WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Region Midtjylland

Har du interesse for det palliative fagområde? Så søger vi nu en overlæge til Klinik for Lindrende Behandling ved Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

Viborg

En stilling som overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Klinik for Lindrende Behandling, Medicinsk Diagnostisk Center (MDC), er ledig til besættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er med hovedfunktion i Klinik for Lindrende Behandling (KLB). Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Om stillingen
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center med funktion i det palliative team. 

Hovedtjenestested vil være Viborg, men Klinik for Lindrende Behandling har også funktion på matriklen i Silkeborg. Desuden varetager lægerne i Klinik for Lindrende Behandling stuegangs-funktion på Hospice Limfjorden i Skive. 

Stillingen er vagtfri, men der vil være mulighed for at indgå i den regionale palliative beredskabsvagt.

Vi kan tilbyde dig:

  • At medvirke til at skabe og udvikle gode fleksible patientforløb i livets sidste faser
  • At medvirke i en kontinuerlig udvikling af KLB, hvor ambitionsniveauet er højt
  • At indgå i et spændende tværfagligt fællesskab
  • At medvirke til at fremme synligheden af det palliative fagområde på såvel sygehuse som i primærsektor
  • Et job i en klinik med tværfaglighed som fundament og et kollegaskab bygget på en uhøjtidelighed tone og humor 
  • Tværfaglig sparring


Der vil være mulighed kompetenceudvikling. Hvis ikke du allerede er fagspecialist i palliativ medicin, vil der mulighed for at tage uddannelsen til fagområdespecialist.

Palliation er et målrettet indsatsområde både nationalt og regionalt. Det er et speciale i udvikling, og der er gode muligheder for at påvirke feltet bredt, samt initiere og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.

Dine opgaver:

  • Symptomlindring af patienten med livstruende sygdom
  • Lindring og støtte af patient og pårørende ved livets afslutning
  • Medvirke og bidrage til den faglige udvikling i KLB
  • Vejledning, sparring og undervisning i palliativ medicin af kolleger og samarbejdspartnere
  • Varetage den lægelige behandling på Hospice Limfjord i samarbejde med de øvrige læger i klinikken
  • Rådgivning og tilsyn på indlagte patienter 
  • Deltagelse i diverse forsknings- og udviklingsprojekter


Dine kvalifikationer:
Du skal være speciallæge, og så skal du have interesse for det palliative område.

Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med palliation.

Derudover lægger vi vægt på:

  • At du har gode samarbejdsevner, samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde 
  • At du har stærke relationelle, kollegiale og sociale kompetencer
  • At du møder patienternes behov med personlige løsninger
  • At du kan vurdere patienternes behov ud fra en tværfaglig vinkel
  • At du er fagligt engageret
  • At du mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger


Om Medicinsk Diagnostisk Center
Bredde og sammenhæng er centrale ord, når vi skal beskrive Medicinsk Diagnostisk Center som både behandlingssted og arbejdsplads.

Med 500 medarbejdere, syv medicinske specialer og afsnit og klinikker i både Viborg, Silkeborg og Skive spænder Medicinsk Diagnostisk Center bredt. Vores patientgruppe er mangfoldig, både hvad angår sygdom, alder og sociale forhold, og mange har flere sygdomme og forløb, der går på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

Vi er derfor vant til at samarbejde på tværs og tænke i helhed – samtidig med, at vi har øje for nærhed og sammenhæng for den enkelte patient, pårørende og medarbejder.

På samme måde ser vi vores kolleger som hele mennesker, der har brug for balance mellem arbejde og fritid. Vi fleksible med vagtplaner og tager så vidt muligt hensyn til individuelle behov.

Trods vores størrelse er der aldrig langt til en hjælpsom kollega. Vi prioriterer vidensdeling og dialog, fordi det giver de bedste patientforløb og meningsfulde arbejdsdage. Som ny medarbejder vil du opleve at blive taget imod af engagerede kolleger, der står klar med formaliseret onboarding program og vilje til sparring, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Om Klinik for Lindrende Behandling og Hospice Limfjord
KLB varetager den specialiserede palliation for borgere i Hospitalsenhed Midts optageområde. Vi tilser patienten i eget hjem, på plejehjem, på sygehusafdelinger eller på Hospice.

Teamet har funktion på Regionshospitalet Viborg og med satellitfunktion i Silkeborg og Skive. Der vil også være funktion på Hospice Limfjord.

I KLB er der tilknyttet sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretærer og præster. Den daglig ledelse af klinikken varetages af en tværfaglig funktionsledelse bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske.

Hospice Limfjord er en selvejende enhed som tilbyder behandling til patienter med komplekse palliative problemstillinger, som har behov for indlæggelse. Der er i Danmark frit sygehusvalg, også til Hospice, hvorfor Hospice Limfjord modtager patienter fra mange forskellige steder, dog mest fra kommunerne omkring Skive. Hospice Limfjorden har 12 sengepladser med en tværfaglig personalegruppe med sygeplejerske, præst, psykolog, socialrådgiver, sekretær, kok, køkken- og serviceassistenter og en pedel. Se nærmere om Hospice Limfjord på www.hospicelimfjord.dk

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Maja Hinge tlf. 2156 9111.

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 19. august 2026 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtale afholdes d. 25. august 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Ballerup

Sygeplejerske til intensivt afsnit i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup

Ballerup

Gør en forskel for mennesker i akutte psykiske kriser


Når mennesker rammes af en akut psykisk krise, har de brug for medarbejdere, der kan skabe ro, tryghed og struktur. Det er her, du gør en forskel.

Vi søger en social- og sundhedsassistent med psykiatrisk erfaring til vores intensive afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.

Som social- og sundhedsassistent er du tæt på patienterne gennem hele døgnet. Din faglighed, dine observationer og din evne til at skabe relationer er afgørende for, at patienterne oplever stabilitet, omsorg og en tryg ramme i en sårbar periode af deres liv.



Din hverdag hos os

Du bliver en del af et engageret tværfagligt team med sygeplejersker, læger, socialpædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for patienternes behandling og recovery.

Du arbejder blandt andet med:

  • miljøterapeutiske og recovery-orienterede indsatser
  • tæt observation af patienternes psykiske og somatiske tilstand
  • relationsarbejde og kontaktpersonsfunktion
  • støtte til daglige aktiviteter og mestring
  • dokumentation og tværfaglig koordinering
  • forebyggelse og håndtering af konflikter med en deeskalerende tilgang
  • deltagelse i pleje og behandling af patienter med behov for intensiv psykiatrisk indsats
Du møder patienter med blandt andet psykoser, skizofreni, bipolar lidelse, svær depression, angst, personlighedsforstyrrelser, traumereaktioner, misbrugsproblematikker og selvmordskriser. Fælles for dem er, at de har brug for nærværende medarbejdere med fagligt overblik og menneskelig forståelse.



Et stærkt fagligt miljø med plads til dig

Vi tror på, at gode patientforløb skabes af medarbejdere, der trives. Derfor prioriterer vi både faglig udvikling, sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.

Hos os får du:

  • en spændende og varieret hverdag i et intensivt psykiatrisk miljø
  • et tæt tværfagligt samarbejde med erfarne og engagerede kolleger
  • løbende kompetenceudvikling og relevante kurser, fx i konflikthåndtering og deeskalering
  • faglig sparring i de komplekse situationer
  • et arbejdsmiljø præget af respekt, humor og hjælpsomhed
  • grønne omgivelser og gode faciliteter
Akuthuset består af en døgnåben akutmodtagelse, et intensivt sengeafsnit med 11 sengepladser samt ECT- og TMS-behandling. Vi arbejder målrettet for at skabe et trygt behandlingsmiljø for patienterne – og et godt arbejdsmiljø for hinanden.



Hvem er du?

Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatrien. Du trives med at arbejde tæt på patienterne og kan bevare roen, når situationerne er komplekse.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med psykiatriske patientforløb
  • kan skabe tillid, struktur og tryghed gennem relationen til patienterne
  • arbejder roligt og professionelt – også når tempoet er højt
  • tager ansvar og bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde
  • har lyst til at udvikle dine kompetencer og bidrage til fællesskabet

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08
  • Assisterende afsnitsleder Louise Henneveld på telefon 38 64 52 70


Løn- og ansættelsesvilkår

  • Tiltrædelse efter aftale
  • Blandet vagtskema
  • Weekendvagt hver 2.–3. weekend
  • Primært 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Har du lyst til at blive en del af holdet?

Så send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket på siden.

Ansøgningsfrist den 16. august 2026.



Om Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, er et universitetshospital i udvikling med døgnåben akutmodtagelse, ambulante tilbud og 160 sengepladser fordelt på fem intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser. Du kan læse mere om os her.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Sektionschef for UA2

Ballerup

Vil du være med til at lede Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses donationsindsats og dermed bidrage til Ukraines frihedskamp? Trives du i en dagligdag, hvor der er tæt dialog med mange samarbejdspartnere, høj strategisk vigtighed og stærkt eksekveringsmæssigt fokus?

Så er dette job måske noget for dig.

Om os

Ukraineafdelingen er centrum for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) donations- og støtteindsats til Ukraine, herunder donationer, uddannelsesstøtte, samarbejde med industrien og brancheorganisationer, samarbejde med ukrainske myndigheder, konferencer mv. Donationer til Ukraine har siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022 haft politisk fokus og er en kompleks og vigtig opgave for FMI.

Ukraineafdelingen består af en chef og to sektioner, UA1 og UA2. Samlet er vi 15 militære og civile kollegaer. Det er til stillingen som chef for UA2, vi søger en dygtig kollega. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med styrelsens øvrige divisioner og afdelinger, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og den danske ambassade i Kyiv.

Vi støtter hinanden og samarbejder aktivt for at nå vores fælles mål. Vi lægger vægt på trivsel og glæde i jobbet i en positiv, støttende og til tider travl atmosfære, hvor vi står sammen om at løse de udfordringer, vi møder.

Om stillingen

Som chef for UA2-sektionen har du ansvaret for at foretage anskaffelser til donationer ved udmøntning af midler fra hhv. Industripuljen og Innovationspuljen for Ukraine. I Industripuljen er der afsat over fire mia. kr. over en fireårig periode til anskaffelser hos forsvarsindustrien med henblik på donation til Ukraine. I Innovationspuljen er der afsat 300 mio. kr. over en treårig periode til innovationsprojekter i forsvarsindustrien mhp. at imødekomme Ukraines store behov for hastig teknologisk udvikling på slagmarken.

I dagligdagen sikrer du prioritering af hvilke Ukrainske behov, der imødekommes, hvilke virksomheder, der indgås kontrakt med for at levere det nødvendige materiel samt understøtter medarbejderne i gennemførsel af konkrete donationsforløb lige fra første dialog, over kontraktindgåelse og til levering af materiel i Ukraine – alt i tæt samarbejde med gode kollegaer fra andre dele af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, samt relevante ukrainske og danske myndigheder.

Sektionen bidrager endvidere til udarbejdelse af diverse oplæg og løsning af myndighedsopgaver (politiske spørgsmål, aktindsigt, revisioner mv.).

Som sektionschef indgår du i Ukraineafdelingens ledelsesgruppe, og du får det faglige, personale- og driftsmæssige ansvar for sektionens opgaver og de seks medarbejdere i sektionen. Samtidigt bidrager du til både en god dagligdag i afdelingen og til den strategiske udvikling af hele afdelingens opgaveportefølje.

Om dig

Du er enten, en erfaren chef, eller er kompetent og har lyst til at bedrive ledelse, ligesom det forventes, at du har bedrevet ledelse tidligere i din karriere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med betjening af det politiske niveau og/eller den øverste ledelse i en styrelse.

Det er vigtigt, at du formår at opbygge gode relationer til kollegaer i FMI og hos øvrige samarbejdspartnere, som Forsvarsministeriets departement, Forsvarskommandoen, ambassaden Kyiv, ukrainske myndigheder, brancheorganisationer mv. Samarbejde og netværksopbygning er derfor nøgleelementer i din rolle, for at sikre effektivitet og målopfyldelse.

Du er omstillingsparat og ønsker at tage ansvar for løsningen af en bred opgaveportefølje, der løbende vil udvikle sig på baggrund af politiske krav mv. til styrelsens donationsindsats.

Du lykkes bedst i rollen, hvis du besidder følgende kompetencer og færdigheder:

  • Du er god til at opbygge relationer og have dialog med samarbejdspartnere.
  • Du er velformuleret, struktureret, kan sætte retning og lægge en plan, samt har et naturligt opfølgningsgen.
  • Du har en konstruktiv og løsningsorienteret kommunikationsstil, og du er i stand til at stå fast, når det er nødvendigt.
  • Du er en holdspiller, der gerne vil indgå i et ledelsesteam, hvor vi hjælper hinanden med at nå enhedens mål og bliver bedre sammen.
  • Du har flair for ledelse og trives med, at støtte og udvikle medarbejdere, samt har lyst- og evner til, at skabe resultater gennem andre.
  • Du er proaktiv og tager fat i de udfordringer og muligheder, der viser sig i samarbejdet såvel internt i enheden, som i relation til øvrige kollegaer i styrelsen, koncernen samt eksterne samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Ukraineafdelingen på telefon 5183 6871.

Hvis du har spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent ved Personelkommandoen Mia Backhausen på telefon 3266 5574. I uge 33 og 34 kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.

Ansøgningsfristen er den 19. august 2026. Der forventes afholdt samtaler mandag den 24. august 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet,

Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Vil du at være med til at forske i implementering af Telemedicin og det nære sundheds-væsen?

Hvidovre

På Afdeling for Hjertesygdomme søger vi en forskningsassistent til følgeforskning af det nationale implementeringsprojekt Telehjerte

Er du sygeplejerske med stor interesse for forskning, og kunne du tænke dig at arbejde med protokolskrivning til et forskningsprojekt? Så er det måske dig, vi søger som forskningsassistent til følgeforskning af Telehjerte – telemedicin til patienter med hjertesvigt.

Om projektet:

Stillingen er tilknyttet følgeforskningen af det nationale projekt Telehjerte, som har til formål at udvikle og evaluere anvendelsen af telemedicinske løsninger i behandlingen af patienter med hjertesvigt. Projektet har fokus på at understøtte og udvikle viden om implementering af Telemedicin til gavn for patienter og pårørende mhp. at de skal opleve sammenhængende og digitale behandlingsforløb på tværs af sektorer til patienter med hjertesvigt.

Følgeforskningens overordnede formål er at bidrage med viden om implementering, anvendelse og effekt af telemedicinske løsninger i klinisk praksis.

Stillingen:

Vi søger en forskningsassistent, som selvstændigt og i tæt samarbejde med erfarne forskere kan:

  • Udarbejde en videnskabelig forskningsprotokol til følgeforskning af det nationale projekt Telehjerte
  • Bidrage til projektbeskrivelsen, studiedesign og metodevalg
  • Forberede ansøgninger til relevante myndigheder (f.eks. Datatilsynes og Videnskabsetisk Komité)
  • Medvirke til at udarbejde fondsansøgninger og inddrive fondsmidler til lønmidler og kongresser
  • Indgå i tværfagligt forskningssamarbejde
  • Bidrage til opbygning af samarbejdsrelationer på tværs af afdelinger og sektorer
Stillingen er en tværgående stilling med 50% forskning og 50% klinisk arbejde i vores sengeafsnit på Hvidovre hospital.

På sengeafsnittet vil du være ansat i blandende vagter og helligdagsarbejde svarende til din ansættelsesbrøk og med arbejde hver 6. weekend.

Stillingen er tidsbegrænset i et år. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Opnås der finansiering til et 3-årigt ph.d.-projekt, og fungerer du godt i stillingen, vil du kunne fortsætte som ph.d.-studerende i Afdeling for Hjertesygdomme.

Du vil blive tilknyttet Afdeling for Hjertesygdomme, ansat af afdelingsledelsen med reference til chefsygeplejerske Jette Beck Mieritz.

Din daglige ledelse ift. forskningen vil være Postdoc og Klinisk sygeplejespecialist Stine Rosenstrøm.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Kompetent vejledning og støtte i hele forløbet
  • Du vil komme til at indgå i et spirende forskningsmiljø i Afdeling for Hjertesygdomme med flere andre forskningsårsstuderende og ph.d.-studerende (læger/sygeplejerske)
  • Du vil på sigt kunne blive en del af Netværket for ph.d.-studerende (sygeplejersker og jordemødre) på Amager-Hvidovre Hospital, aktuelt med 9 ph.d.-studerende
  • Hospitalet afholder årligt et Symposium, for de mellemlange uddannelser og en Forskningsdag for alle ansatte
  • Deltagelse i relevante i kongresser både nationalt og internationalt.
Dine faglige kvalifikationer:

  • Sygeplejerske med klinisk erfaring. Erfaring fra kardiologisk afdeling ønskes.
  • Du har en sundhedsvidenskabelig kandidatgrad (120 ETCS-point)
  • Du har dokumenteret projekterfaring og erfaring med kvalitative og/eller kvantitative forskningsmetoder
  • Du har erfaring med at skrive og formidle, og er god til at formulere dig både på dansk og på engelsk.
  • Har evne og lyst til at arbejde tværfagligt og på tværs af afsnit og sektorer.
  • Du er motiverende, empatisk og inddragende i din tilgang til dine kollegaer
  • Nyder at arbejde kliniknært og tæt på patienter og kollegaer
  • Have lyst til på sigt at indgå i et 3-årigt ph.d.-forløb.
Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er en tidsbegrænset og delt mellem forskning og sengeafsnit. Der må i løbet af de første måneder søges om fondsmidler (stipendium) med henblik på et 3-årigtph.d.-forløb.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem RLTN og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Ansættelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte postdoc forsker

Stine Rosenstrøm på mobil: 30277208 eller e-mail: Stine.maria.rosenstroem@regionh.dk

Din ansøgning skal indeholde 1) motiveret ansøgning, 2) CV med oplysninger

om universitetsgrad, 3) hidtidige ansættelser og 4) oplysninger om evt.

tidligere forsknings- og publiceringserfaring samt 5) kopi af

eksamensbeviser.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 33.

Ansøgningsfristen er d. 6/8

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Chili

2 specialpædagoger søges til Specialafdelingen i Børnehuset Chili

Middelfart

– én fast stilling og én 3-årig projektstilling

Vil du være med til at gøre en forskel – hver eneste dag?
Nu har du en helt særlig mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt specialtilbud, hvor vores vision for hverdagen er høj pædagogisk kvalitet, nærvær og tværfagligt samarbejde, som skal gå hånd i hånd.
Vi er i en spændende fase, hvor vi er ved at opbygge og videreudvikle vores specialafdeling. Det betyder, at der er stor mulighed for at få indflydelse og bringe dine kompetencer, idéer og erfaringer aktivt i spil.
Vi søger to engagerede specialpædagoger til vores specialafdeling i Børnehuset Chili, én til en fast stilling og én til en spændende 3-årig projektstilling. Hos os bliver du en del af en personalegruppe, der aktivt bringer hinandens kompetencer i spil, deler viden og udvikler den pædagogiske praksis i fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi lærer af hinanden og arbejder tæt sammen om kerneopgaven.
Hvis du motiveres af at skabe udvikling og livskvalitet for børn med særlige behov, kan dette være stillingen for dig.

Om os
Specialafdelingen i Børnehuset Chili er Middelfart Kommunes specialtilbud for børn i alderen 0-6 år. Vi tilbyder 23 pladser fordelt på tre baser til børn med forskellige udviklingsmæssige, fysiske og følelsesmæssige udfordringer.
Hos os er ambitionen, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i et fællesskab. Vi tror på, at udvikling skabes gennem trygge relationer, meningsfulde oplevelser og en pædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, nysgerrighed og potentiale.
Vi ønsker at være et specialtilbud, hvor fagligheden hele tiden udvikler sig. Derfor er refleksion, vidensdeling og nysgerrighed en naturlig del af vores hverdag. Vi ser forskellige faglige perspektiver, som en styrke og arbejder målrettet på at bringe medarbejdernes kompetencer i spil på tværs, så vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene.
Børnehuset Chili rummer også en almen vuggestue og børnehave. Vores vision er at skabe ét hus, hvor fællesskaber, samarbejde og læring går på tværs af afdelingerne. Vi ønsker, at både børn og medarbejdere oplever sammenhæng, gensidig inspiration og stærke relationer, fordi vi tror på, at mangfoldighed gør os klogere.
Vi arbejder for en kultur, hvor alle tager medansvar for kerneopgaven, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen og, hvor vi tør udfordre vores egen praksis. Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor engagement, faglig stolthed og arbejdsglæde smitter og, hvor vi udvikler os sammen.

Om stillingen
Som specialpædagog bliver du kontaktpædagog for 2-3 børn og får en central rolle i planlægningen og koordineringen af den pædagogiske indsats omkring barnet.

Du bliver blandt andet ansvarlig for at:
  • udarbejde og følge op på pædagogiske handleplaner.
  • deltage i handleplans- og revisitationsmøder.
  • koordinere indsatsen omkring barnet i tæt samarbejde med den pædagogiske leder.
  • indgå i et tværfagligt samarbejde med blandt andre psykologer, ergo- og fysioterapeuter, tale-hørekonsulenter, synskonsulenter, familiekonsulenter og sagsbehandlere.
  • skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med barnets familie.
Hos os står du aldrig alene. Vi prioriterer sparring højt og ser vores forskellige faglige styrker, som en fælles ressource. Derfor forventer vi også, at du har lyst til både at dele din egen viden og lade dig inspirere af dine kolleger.

Vi søger kollegaer, der
  • brænder for arbejdet med børn med særlige behov.
  • ser barnets ressourcer og udviklingspotentiale.
  • kan planlægge, tilpasse og evaluere pædagogiske indsatser ud fra barnets individuelle behov
  • skaber struktur, tryghed og forudsigelighed.
  • har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige fællesskaber.
  • bidrager aktivt til et reflekterende og udviklende fagligt miljø.
  • gerne har interesse eller kompetencer inden for natur og udeliv eller det musiske område.

Vi tilbyder
Hos os får du mere end et job, du bliver en del af et fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet:
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel for børn og familier.
  • en engageret og erfaren personalegruppe med høj faglighed og brede specialpædagogiske kompetencer inden for blandt andet ASK, Marte Meo og psykomotorik.
  • en kultur, hvor vi aktivt bringer hinandens kompetencer i spil, giver faglig sparring og udvikler os sammen.
  • et arbejdsmiljø præget af anerkendelse, humor, omsorg og fælles ansvar.
  • stor indflydelse på den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis.
  • en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode, fordi vi ved at stærke fællesskaber skaber de bedste muligheder for børnene.

Praktiske oplysninger
Arbejdstiden ligger inden for følgende tidsrum:
  • Mandag-torsdag: kl. 6.15-16.30
  • Fredag: kl. 6.15-16.15

Ansøgningsfrist: 4 september kl 12
Samtaler afholdes: Løbende

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Børnehuset Chili specialafdeling
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. oktober eller 1 november 2026

Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 34.878,66 kr. og op til 41.000kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder for specialafdelingen Lasse W. Andersen på tlf.nr.: 40 31 37 50 efter uge 31.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Gribskov Helhedspleje

Genopslag: Vi mangler jer som er social- og sundhedshjælpere

Gribskov

Vil du være med til ar arbejde med den nye ældrelov, faste teams og borger forløb?

Så kom med ombord!

Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og dit talent for plejeopgaver, både på jobbet og igennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og engagerede kollegaer som er parate til at give dig sparring og hjælpe dig på vej i dit nye job.

Du vil opleve, at vi vægter et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver engagerede medarbejdere og de bedste resultater for borgerne.

Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion
  • Mentorordning
  • Godt arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse
  • Medindflydelse på vagtplan
  • Masser af mulighed for udvikling
  • Tværfaglig sparring

Vi mangler dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Brænder for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje
  • Har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • Gerne har kendskab til FSIII i Nexus
  • Har nemt ved at danne overblik og trives i en til tider travl hverdag
  • Er en god sparringspartner for dine kollegaer
  • Har en positiv tilgang og let til smil

Opgaverne kan bestå af:
  • pleje og omsorg af borgere i eget hjem
  • støtte borgere i at forebygge eller afhjælpe usund livsstil og ensomhed
  • rehabilitering, hvor borgerne vejledes og motiveres til at klare dagligdagen selv
  • test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing
  • fælles triagering af borgerne
  • dokumentation
  • kontakt med borgernes familier og venner

Derfor skal du vælge os:
Helhedsplejen består af ca. 270 fagligt stærke medarbejdere, der med stort gåpåmod og engagement leverer hjemme- og sygepleje af høj kvalitet til ca. 1500 borgere. Vi er fordelt i teams ud over hele Gribskov, hvor vores 3 baser ligger i Helsinge, Græsted og Gilleleje.
Derudover har vi to sygeplejeklinikker i Helhedsplejen, den ene ligger i Helsinge, den anden i Gilleleje.

Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov.

Vi har fokus på miljø, bæredygtighed og helhedsorienteret pleje. Det betyder, at vi uanset vores stilling giver borgere den pleje de har behov for og skaber kontinuitet.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Majbritt Tillgreen Jensen på telefon 72 49 62 21.
Jeg byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.

Vi søger kollegaer til faste udekørende stillinger i dagvagt 37 timer pr. uge med arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Vi har flere ledige stillinger og ansætter løbende.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort samt at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til minimum 9. klasses dansk.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Vi ved, at det ikke er verdens sjoveste opgave at skrive en ansøgning, så derfor ønsker vi blot dit CV. Dit CV skal indeholde en kort profiltekst på 5-10 linjer, hvor du fortæller om din motivation for at søge netop denne stilling i Gribskov Kommune, og hvad du kan bidrage med.

Derudover skal dit CV skal indeholde dine kontaktoplysninger, relevant erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund samt eventuelle certificeringer og kompetencer, der er relevante for stillingen.

Dit billede, dit køn, din alder og andre personlige oplysninger er ikke vigtige for os, så det behøver du ikke inkludere i dit CV.

Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingerne er på 37 timer eller efter aftale. Ansøgningsfrist er den 23. august 2026.
Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DOT A/S

Teamleder til produktion hos DOT A/S i Vildbjerg

Herning

DOT A/S arbejder med korrosionsbeskyttelse af stål og har fabrikker i Danmark, Sverige og Norge. Til vores fabrik i Vildbjerg søger vi en teamleder til varmforzinkningsproduktionen på aftenholdet.

Om stillingen

Du bliver ansvarlig for at lede og koordinere arbejdet for ca. 30 medarbejdere i produktionen sammen med den nuværende teamleder. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig ledelse og fordeling af opgaver

  • Overblik over produktionen og fremdrift

  • Løbende forbedring af produktionsprocesser

  • Deltagelse i ansættelser og oplæring af nye medarbejdere

  • Fokus på sikkerhed i arbejdet

  • Aktiv deltagelse i produktionen ved behov

Arbejdet foregår i produktionen, hvor der håndteres tunge stål emner og arbejdes med flydende zink ved høje temperaturer.

Arbejdstid:

Mandag–torsdag kl. 15.10–23.15                 Fredag kl. 15.10–22.45

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse

  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag

  • Kommunikerer klart og samarbejder godt

  • Arbejder struktureret og er stabil

  • Har fokus på arbejdssikkerhed

  • Har grundlæggende IT-kendskab

  • Behersker Engelsk i både tale og skrift.

  • Kendskab til branchen er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et job i en etableret industrivirksomhed

  • Mulighed for at arbejde med ledelse i praksis

  • Et arbejdsmiljø med fokus på orden og samarbejde

  • Løn efter kvalifikationer

Er du klar til nye udfordringer?

Hvis jobbet som teamleder er noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt og senest d. 30.06.2026. Send din ansøgning til job@dot.dk mærket Teamleder Vildbjerg. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Peder Eriksen på telefon 96 280 449.

DOT A/S er Nordens førende specialist i overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse af metal. Med moderne produktion på flere lokationer i Danmark, Sverige, Norge og Irland leverer DOT kvalitetsløsninger inden for bl.a. varmeforzinkning, maling og metallisering.  

DOT A/S har hovedkontor i Fasterholt med flere afdelinger i Danmark samt flere datterselskaber i Danmark, Sverige, Norge og Irland.

Du kan se mere om DOT A/S på www.dot.dk.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Vi søger sygeplejerske med interesse for det ortopædkirurgiske speciale i det akutte område

Herlev

Vi søger en sygeplejerske til vores ortopædkirurgiske speciale, så hvis du er fagligt ambitiøs, god i det relationelle og trives bedst, når du får lov at bruge hele paletten af sygepleje, så har vi lige den stilling, du søger.

Vi er et stort ortopædkirurgisk team på tværs af Akutklinikken i Gentofte og Akutmodtagelsen på Herlev, hvor vi har et højt patientflow, og – som du nok har gættet - er der ikke to dage, der er ens hos os. Hvis du trives i det akutte område, og kan tilslutte dig vores ambition om at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, tilbyder vi en spændende og meningsfuld stilling, hvor du har alle tænkelige muligheder for at blive en sygeplejerske i særklasse.

Hos os ankommer patienterne både via hovedindgangen og ambulancegården, og vi modtager alt fra stabile selvhenvendere til kritisk syge, og de fleste af dem har det tilfælles, at vi - i denne sammenhæng - er deres første møde med hospitalsvæsnet, og det stiller krav til dig, når du skal observere, prioritere og træffe beslutninger om pleje og behandling.

Derfor søger vi dig, som:

  • har lyst til at være med i patientens akutte fase og præge patientens møde med hospitalet på en positiv, professionel og effektiv måde, hvor omsorg og kommunikation er en grundlæggende præmis.
  • er nysgerrig og ønsker at arbejde med flere kirurgiske specialer og finder kompleksiteten i de forskellige specialer interessant.
  • tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis.
  • har en vilje til at arbejde selvstændigt, men samtidig også indgå i et tværfagligt team med øje for det gode patientforløb.
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner, og går positivt til opgaverne.
  • gerne har en behandler eller akut uddannelse
Du er ventet og velkommen

Når du starter hos os, tager vi dig igennem et veltilrettelagt forløb, hvor du bliver introduceret til arbejdspladsen og dine kolleger. Det er vigtigt for både dig og os, at du får en rigtig god start, og derfor tilrettelægger vi din start ud fra dine ønsker og med blik for, hvad du har med i rygsækken.

Du bliver fra start tildelt en mentor, som sammen med dig planlægger din oplæring, og i de første 4 til 6 uger er du derfor ikke en del af normeringen.

Det første år af din ansættelse gennemgår du sideløbende med din ansættelse et overskueligt uddannelsesforløb, hvor du sammen med andre nyansatte kolleger trænes i den gode udskrivelse, tværfagligt samarbejde, konflikthåndtering og meget mere.

Uddannelse og udvikling

Vi ønsker at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og i den ambition er det selvfølgelig et bærende punkt, at du har mulighed for at dygtiggøre dig. Derfor har vi tværfaglig simulationstræning, hvor vi træner sammen, så vi altid står godt og sikkert i akutte situationer.

Vi har ligeledes faste undervisninger og et struktureret kompetence- og udviklingsprogram, så vi kan sikre, at din udvikling aldrig stagnerer.

Et par praktiske detaljer
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32 - 37 timer/ ugentligt i blandede vagter med opstart efter aftale. Vi holder samtaler løbende. Send os din ansøgning senest 21. august.

Du skal forvente 10-12 vagter på en 4 ugers plan og weekendvagt hver 3. weekend.

Vi har mulighed for at tilrettelægge en individuel vagtplan for dig, som tager højde for dit privatliv.

Bemærk, at du ved ansættelse kan komme til at arbejde på begge matrikler.

Stillingen egner sig ikke til evalueringsansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om vores afdeling, eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Marianne Hummel på marianne.hummel@regionh.dk eller 38673213.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Alles Lægehus

Konsultationssygeplejerske til barselsvikariat i lægepraksis, Tårnby.

Tårnby

Ønsker du en hverdag der er uforudsigelig? En hverdag med gode muligheder for at lære nyt og udvikle dig som konsultationssygeplejerske, så er jobbet hos os lige noget for dig.

Vi arbejder målrettet mod, at vores lægehuse skal være et rart og trygt sted, hvor vi har fokus på at sikre god faglig kvalitet, nærhed og respekt for både patienter og medarbejdere.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Telefonvisitation, tidsbestilling, rådgivning i telefon og ved personligt fremmøde.
  • Svar på diverse prøver, e-mail besvarelser, receptfornyelser.
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer med bl.a. kronikere, børn og gravide.
  • Administrative registreringer og akutte opgaver.
  • Medvirke til koordinering og optimering af arbejdsgange i klinikken.
  • Deltage i kvalitetsudvikling, implementering af nye procedurer og opfølgning på kliniske indsatser.
  • Bidrage til planlægning og koordinering af den daglige drift i samarbejde med klinikkens øvrige medarbejdere.
  • Administrative opgaver relateret til almen praksis, herunder registreringer, dokumentation og understøttelse af klinikkens processer.
  • Interesse for eller lyst til på sigt at tage ansvar for særlige udviklings- eller koordinationsopgaver vil være en fordel.

Vi søger en sygeplejerske der gerne tager del i den faglige udvikling, hvor der bl.a. er stor fokus på opgavefordeling og kompetenceudvikling. Der vil være en høj grad af selvstændighed i de daglige opgaver, og du vil også indgå i et fagligt miljø, samt have kontinuerlig sparring med dine kolleger i lægehuset.

Vi forventer at:

  • Du har flere års erfaring som konsultationssygeplejerske gerne fra almen lægepraksis eller tilsvarende
  • Du er åben, imødekommende og motiveres af en foranderlig hverdag
  • Du udviser en høj grad af respekt og medmenneskelighed i arbejdet med patienterne
  • Du har flair for administrative og IT opgaver, og er velformuleret på skrift
  • Du medvirker til at skabe et positivt og konstruktivt fagligt arbejdsmiljø
  • Du har interesse for klinikudvikling, kvalitetsarbejde og tværfagligt samarbejde.
  • Trives med både patientnære og administrative opgaver.
  • Du kan skabe overblik, prioritere opgaver og bidrage til struktur i en travl hverdag.

Derudover har du lyst til at have indflydelse på din egen hverdag og gøre en forskel for patienterne. Du arbejder målrettet og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Stillingen er 28-37 timer ugentlig. Løn er overenskomstfastsat mellem DSR/AL. Opstart snarest muligt. Stillingen er et barselsvikariat frem til d. 31.12.2027 med mulighed for forlængelse.

Er du nysgerrig på indholdet i stillingen eller hverdagsstrukturen er du velkommen til at kontakte Praksisleder Ditte Bek på telefon +45 4412 1128 eller Regionschef Beth Fabricius på telefon +45 4880 0995. 

Hvis du kan se dig selv i stillingen som konsultationssygeplejerske, så glæder vi os til at høre fra dig. Upload din ansøgning samt CV senest d. 21.08.26. Samtaler afholdes løbende og stillingen bliver besat når den rette kandidat er fundet. 

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Gastroenterologisk ambulatorium på Holbæk Sygehus

Holbæk

Vil du være med til at opbygge et nyt tilbud til patienter med leversygdomme i det eksisterende Gastroenterologiske ambulatorium på Holbæk Sygehus.

I forbindelse med BASS-Gastro udvider Holbæk Sygehus behandlingen af patienter med leversygdomme gennem øget lægefaglig kapacitet og etablering af et leverambulatorium i tæt samarbejde med gastroenterologiske specialister på Midt- og Vestsjællands Hospital. Derfor søger vi en engageret sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær, der har lyst til at blive en vigtig del af et område i udvikling og være med til at skabe de administrative rammer for et stærkt og sammenhængende patienttilbud.

Hvad er BASS-Gastro?

BASS-Gastro er en regional satsning, der skal styrke kvaliteten og robustheden i den gastroenterologiske behandling i Region Sjælland. Initiativet bygger på et tættere samarbejde mellem sygehusene med henblik på at samle specialistkompetencer, styrke de faglige miljøer og skabe mere sammenhængende patientforløb på tværs af regionen.

Som led i denne udvikling samarbejder Holbæk Sygehus tæt med de gastroenterologiske specialister på Midt- og Vestsjællands Hospital om at udvikle og styrke tilbuddene til patienter med leversygdomme i Holbæk. Ambitionen er, at flere patienter kan modtage en større del af deres behandling og opfølgning lokalt, samtidig med at den faglige kvalitet understøttes af et stærkt regionalt samarbejde.

Som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær bliver du en vigtig del af denne udvikling. Du får en central rolle i koordineringen af patientforløb og bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde mellem Holbæk Sygehus og de gastroenterologiske specialister i Slagelse. Stillingen giver mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af arbejdsgange og være med til at skabe et velfungerende og sammenhængende tilbud til patienter med lever- og mavetarmsygdomme.


Stillingen indebærer blandt andet

  • Koordinering og planlægning af patientforløb
  • Booking og administration af ambulante besøg, undersøgelser og kontroller
  • Registrering, dokumentation og håndtering af patientdata i SP
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker, læger og øvrige samarbejdspartnere
  • Deltagelse i udvikling og implementering af nye arbejdsgange
  • Medvirken til at opbygge administrative strukturer i det nye ambulatorium

Vi søger en sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær, der

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Trives med koordinering og overblik
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig og tager ansvar
  • Har lyst til at være med til at udvikle en ny funktion
  • Gerne har erfaring fra ambulatorium eller medicinsk speciale

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være med til at etablere en ny funktion
  • Indflydelse på arbejdsgange og udviklingen af ambulatoriet
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af matrikler
  • Et spændende specialeområde i udvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, service og sammenhængende patientforløb
  • Grundig oplæring og kompetenceudvikling

Om os

Medicin 2 på Holbæk Sygehus består blandt andet af Geriatri, Apopleksi, Multisygdom, Hjemmeindlæggelser og ambulante funktioner. Vi arbejder målrettet med faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og patientcentrerede forløb.

Vi er 17 lægesekretærer/SAK, fordelt på sengeafsnit og ambulatorier. Vi har fælles sekretærmøder og samarbejder ofte på tværs af specialerne.

Stillingen er på 37 timer.

Lyder det som en stilling for dig?

  • Send os din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag
  • Ansøgningsfrist den 23. august 2026
  • Samtaler finder sted den 24. og 25. august 2026
  • Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Lægesekretær og souschef Louise Michaelsen, telefon 5948 3876, lmic@regionsjaelland.dk eller Chefsygeplejerske Tobias Brenøe Gredal, telefon 2369 1894, tbrg@regionsjaelland.dk

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling