WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Region Sjælland

Operationssygeplejerske søges til Dagkirurgisk Afsnit – Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde

Roskilde

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kollega.

I Dagkirurgisk Afsnit på Sjællands Universitetshospital Roskilde søger vi en engageret operationssygeplejerske, der har lyst til at være en del af et velfungerende team med høj faglighed og et godt kollegialt sammenhold.

Hvem er vi?

Vi er en afdeling med fokus på elektiv kirurgi og korte, effektive patientforløb, hvor patienten altid er i centrum.

Vi opererer inden for:

  • Gynækologi
  • Plastikkirurgi
  • Brystkirurgi

Hos os møder du erfarne og engagerede kolleger, der hjælper hinanden, deler viden og prioriterer et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at trivsel og høj kvalitet hænger tæt sammen.

Vi tilbyder

Hos os får du en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En grundig og individuelt tilpasset introduktion.
  • Et stærkt fagligt miljø med høj kvalitet i patientbehandlingen.
  • Kliniske makkerpar.
  • Kompetenceudvikling gennem undervisning, Journal Club og kompetencekort.
  • Mulighed for Diplomuddannelse i Operationssygepleje.
  • Kurser og efteruddannelse med udgangspunkt i dine interesser og afdelingens behov.
  • Mulighed for at få særlige ansvarsområder og præge udviklingen af afsnittet.
  • Et årshjul med fokus på faglig udvikling, trivsel og fællesskab.

Et stærkt fællesskab

Du bliver en del af en stor og engageret personalegruppe bestående af:

  • 44 operationssygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter på Centraloperationsafsnittet.
  • 22 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent i Dagkirurgisk Afsnit, hvor vi både varetager operation og opvågning.

Vi hjælper hinanden på tværs af funktioner og specialer og lægger stor vægt på åbenhed, humor og respekt i hverdagen.

Arbejdstid

Vi tilbyder en fast stilling på 32-37 timer ugentligt.

Arbejdstiden er primært:

  • Mandag-fredag kl. 7.30-15.30.
  • Der forekommer enkelte senvagter til kl. 16.00, 16.30 eller 17.00.
  • Ingen weekend- eller helligdagsvagter.
  • Fast ferielukning i uge 29-31.

Vi søger dig, som

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Gerne har erfaring fra operationsspecialet, kirurgi eller opvågning – men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har lyst til at lære operationssygeplejen.
  • Har fokus på kvalitet og patientsikkerhed.
  • Er ansvarsbevidst, engageret og samarbejdsorienteret.
  • Trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt.
  • Har lyst til at bidrage til både det faglige og sociale fællesskab.

En afdeling i udvikling

Anæstesiologisk Afdeling er en afdeling i fortsat udvikling med fokus på kvalitet, innovation og kompetenceudvikling.

På sigt (januar 2028) bliver vi en del af det samlede Sjællands Universitetshospital i Køge, hvilket giver spændende muligheder for fortsat faglig udvikling og stærke tværgående samarbejder.

Har du lyst til at se afdelingen?

Vi inviterer dig meget gerne på en kop kaffe og en rundvisning, så du kan møde dine kommende kolleger og få en fornemmelse af hverdagen hos os.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du blot er nysgerrig og ønsker en uforpligtende snak.

Kontakt

Janne Aukdal

Oversygeplejerske

Telefon: 47 32 36 90

E-mail: jaau@regionsjaelland.dk

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Center for Genoptræning Amager søger engageret fysioterapeut, der brænder for at arbejde med genoptræning

København

Bliv en del af et dynamisk miljø med fokus på faglighed, samarbejde og borgerinddragelse – og få indflydelse på egen kalender.

Vi søger
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer om ugen i Center for Genoptræning Amager.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af fysio- og ergoterapeuter, og du kommer til at arbejde med genoptræning efter både sundhedsloven, ældreloven og serviceloven.

Du vil primært varetage ambulant genoptræning, som både omfatter individuelle forløb og holdtræning. Udgangspunktet for indsatsen er altid borgerens ønsker og de mål, som du og borgeren sammen sætter for genoptræningsforløbet. Du skal desuden løbende vurdere borgerens genoptræningspotentiale og understøttelsesbehov og behov for eksempelvis hjælpemidler eller andre relevante indsatser.

Træningen foregår primært i borgerens eget hjem eller i vores lokaler på Hans Bogbinders Allé.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i genoptræning af borgere med ortopædkirurgiske problemstillinger, fx efter frakturer og/eller operationer, og genoptræning ved funktionsnedsættelser som følge af skader. Mange af borgerne har også geriatriske problemstillinger og den kompleksitet, der følger med. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for dette felt og kan varetage almene funktionsnedsættelser inden for geriatrien.

Du skal arbejde tværfagligt og bringe din egen faglighed i spil både i sundhedshuset og på tværs af organisationer. Dette sker både mundtligt og skriftligt blandt andet i vores journalsystem Cura, hvor vi deler journalnotater med vores samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer. Vi prioriterer at være ”fælles om opgaverne” og forventer derfor, at man kan sætte sig selv i spil og er aktivt deltagende i at få en daglig drift til at glide.

Vi vægter trivsel på arbejdspladsen højt og har stor fokus på faglighed og borgerinddragelse.

Der er ikke langt fra medarbejder til afdelingsleder, og vi værdsætter den fælles dialog om borgerne, forløb og arbejdsdagen.

Når man er fysioterapeut i Center for Genoptræning Amager, vil man i væsentlig grad have indflydelse på egen kalender og planlægning af sine dage. Det er derfor vigtigt at have overblik og evnen til at omstille sig i forhold til opgaver og tid.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig sparring omkring opgaver, både kollegaer og leder imellem, i et fælles ønsket om at understøtte den daglige drift for borgernes bedste.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Opstart tidligst den 1. september 2026.

Mere information
Er du interesseret, og vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Søren Jensen på mobil 29 34 58 66 eller hovednummer 35 30 20 70.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 20. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til Holmely

Assens

Griber du de små øjeblikke og skaber stjernestunder? Er din faglighed skarp og din humor levende, og banker dit hjerte for mennesker? Så er vi klar til at tage imod dig med åbne arme!

Holmely er et plejehjem, hvor livet leves hele livet. Det er, når vi tør gribe de små øjeblikke i hverdagen og gør noget andet, end det vi plejer, at vi skaber stjernestunder. Og det bringer glæde og mening i beboernes liv, så de mærker, at de lever.

Vi tillægger fællesskabet stor værdi ift. at lykkes med at skabe de allerbedste forudsætninger for vores beboer og deres pårørende.

Lyder det som et værdisæt, som du kan relatere dig til? Så skynd dig at søge en af vores ledige stillinger.

Om stillingerne Vi søger nemlig lige nu to nye kollegaer, der vil være med til at styrke fællesskabet, højne fagligheden og skabe tryghed, livsglæde og en meningsfuld hverdag for beboerne gennem nærvær og humor.

Vi søger:

  • en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt
  • en social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt
Vi ønsker kollegaer, som har hjertet med sig, er 100% nærværende, har stærkt relationskompetence og positive værdier.

Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Om Holmely Holmely er et hyggeligt og levende plejehjem med 40 boliger fordelt på fire boenheder hver med eget fælles køkken-alrum.

Vi har de smukkeste udenomsarealer og en central beliggenhed i Aarup bymidte.

Vi arbejder ud fra Eden Alternative, hvor relationer, selvbestemmelse og livskvalitet er i fokus.

Hos os planlægger vi dagen sammen med beboerne, og vi tror på, at et godt liv skabes gennem nærvær, fællesskab og små spontane initiativer i hverdagen.

Hos os får du:

  • faste kollegiale relationer
  • et stærkt tværfagligt fællesskab
  • en arbejdsplads med hjerte for det enkelte menneske
  • høj faglighed og mulighed for udvikling
  • medindflydlese og plads til din stemme
  • en hverdag med mening - ikke bare opgaver
  • et trygt psykisk arbejdsmiljø
Hvem er du Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • gerne har erfaring med demens (men det er ikke et krav)
  • er stabil, ansvarsfuld og møder mennesker med varme og respekt
  • her en nysgerrighed og lyst til at skabe en tryg hverdag
  • trives med dokumentation og faglig refleksion
  • har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen
Løn og ansættelse Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte leder: Tabita Skiby Schmidt, tlf. 21 68 91 93,mail: tskis@assens.dk

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier eller møde os på @vigorforskellen på Instagram.

Ansøgningsfristen er den 9. juli 2026 kl. 23.59, og vi holder samtaler løbende.

Er du klar til at blive en del af Holmely? Så glæder vi os til at høre fra dig!

OBS. billedet brugt til annoncen er AI-genereret.

Flyt til Vestfyn Hvis du drømmer om at bo tæt på natur, fællesskab og ro – så er Vestfyn måske noget for dig?

Læs mere på www.flyttilvestfyn.dk eller kontakt bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på 64 74 71 55.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Mettes Hjemmeservice

Mettes Hjemmeservice i Haderslev søger social- og sundhedshjælpere og assistenter til aftenvagt og nattevagt i vores udekørende team

Haderslev

Mettes Hjemmeservice søger lige nu social- og sundhedshjælpere og assistenter til både aftenvagt og nattevagt i vores afdeling i Haderslev.

Drømmer du om en hverdag som udekørende social- og sundhedshjælper eller assistent i hjemmeplejen, der er præget af selvstændighed, medbestemmelse og nærvær og har du lyst til at være en del af selvorganiserede teams, hvor vi er sammen om at give vores borgere den bedste pleje og omsorg? Så søger vi måske dig.

Vi søger kollegaer, der kan arbejde selvstændigt og yde den bedste pleje og omsorg til vores borgere. Vi tilbyder en fast stilling i vores team.

Som social- og sundhedshjælper eller assistent i aftenvagt varetager du pleje og praktisk hjælp til vores borgere i eget hjem. Hos Mettes Hjemmeservice arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og gør alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere – med særlig fokus på netop deres livssituation. Vi har derfor stort fokus på udvikling af interne arbejdsgange og at gøre tid og plads til det kollegiale samarbejde.

Arbejdsopgaverne er primært:

• Grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver

• Praktisk hjælp og personlig pleje, der støtter borgeren i at bevare deres værdighed og skaber livsglæde

• Observation, test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing og sygepleje

• Samarbejde med borgere, kollegaer og kommunale samarbejdspartner

• Dokumentation i omsorgssystemet CURA

Vil du med på holdet?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper eller assistent, som brænder for at arbejde med borgere i eget hjem, og gennem en helhjertet og professionel indsats, vil gøre en stor forskel for vores borgeres hverdag og trivsel.

Vi forestiller os derudover, at:

• du har et kæmpe omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker

• du er i stand til at arbejde selvstændigt

• du er dygtig til at kommunikere og arbejde tværprofessionelt

• du kan skabe tryghed og ro hos borgeren og kollegaer gennem dit overblik

• du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde på egen hånd

Vi tilbyder:

• faste stillinger. Aftenvagt i 5-2 rul og nattevagt 7-7

• et grundigt introduktionsforløb, hvor du kører sammen med en kollega den første tid og bliver oplært i vores systemer

• stor frihed under ansvar

• et arbejdsmiljø, hvor faglighed anerkendes og tid sættes af til kollegial sparring

• synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Haderslev, hvor der på adressen er mulighed for at låne en af vores firmabiler, som står til rådighed.

Du bliver en del af et team af assistenter, hjælpere og afløsere. Vi arbejder værdibaseret og er motiverede af medinddragelse og medindflydelse. Med borgeren i centrum har vi fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi ønsker opstart snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Susanne Jessen Madsen på

e-mailadressen; sjm@svanepleje.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Solgården

SSA til aftenvagt til kommende midlertidige pladser

Lyngby-Taarbæk

Vil du være med fra start, når Solgården skal have midlertige pladser fra 2027, så se med her.

På Solgården Plejehjem søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagtsstilling på 28 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober.

Bliv en del af Solgården
Solgården ligger centralt i Virum og er hjem for 104 beboere fordelt på fire huse.
Den ledige stilling er i B-huset, som i dag er en somatisk afdeling med otte beboere. Her kender vi hinanden godt, og hverdagen er præget af nærvær, høj faglighed og et tæt samarbejde mellem kolleger.

Samtidig står vi over for en spændende udvikling.
Inden 2027 skal B-huset gennemgå en omfattende renovering, så afdelingen fremover kan rumme midlertidige pladser.
Som vores nye kollega får du derfor en unik mulighed for både at være en del af den nære pleje i den nuværende afdeling og bidrage aktivt til udviklingen af denne afdeling.
Vi ønsker at skabe en afdeling, hvor medarbejdernes erfaringer, idéer og faglighed er med til at forme de nye rammer og arbejdsgange.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt bliver du en vigtig del af et engageret team, der arbejder for at skabe tryghed, kontinuitet og livskvalitet for beboerne. Du får stor indflydelse på den daglige pleje og bliver en aktiv medspiller i både den faglige udvikling og den kommende omstilling af afdelingen.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og har tillid til hinandens kompetencer.

Dine arbejdsopgaver
  • Yde helhedsorienteret pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
  • Observere, vurdere og dokumentere ændringer i beboernes tilstand.
  • Varetage medicinhåndtering og øvrige sundhedsfaglige opgaver.
  • Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Bidrage til udviklingen af afdelingen frem mod etableringen af de midlertidige pladser.

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar, samtidig med at du trives i et stærkt teamsamarbejde.
  • Har fokus på både høj sundhedsfaglig kvalitet og personcentreret omsorg.
  • Møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, engagement og et positivt sind.
  • Har lyst til at være en aktiv del af en arbejdsplads i udvikling og ser muligheder i forandringer.

Vi tilbyder
  • En fast aftenvagtsstilling på 28 timer ugentligt i en 5/2-ordning med weekendvagt i lige uger.
  • Tiltrædelse den 1. oktober.
  • Et engageret og hjælpsomt kollegafællesskab med fokus på faglig sparring og trivsel.
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Solgårdens kommende afdeling med midlertidige pladser.
  • En arbejdsplads, hvor udvikling, kvalitet og nytænkning er en naturlig del af hverdagen.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.

Vil du være med?
Hvis du motiveres af at gøre en forskel for mennesker og har lyst til at være en del af en arbejdsplads med både et stærkt fagligt fundament og en spændende fremtid, hører vi meget gerne fra dig.
Ved spørgsmål kan afdelingsleder Julie Schmidt kontaktes på mail: jschm@ltk.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

GENOPSLAG - Social- og sundhedshjælper i aftenvagt - Hjemmeplejen i Brande

Ikast-Brande

Vil du være en del af vores spændende hverdag? Og brænder du for at yde en god og værdig pleje til borgere i eget hjem og samtidig få mulighed for at anvende din faglighed i et selvstyrende team? Så har vi en spændende stilling til dig i Hjemmeplejen i Brande, Ikast-Brande Kommune.

Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper. Du bliver en del af et fast, tværfagligt team med høj grad af selvbestemmelse og indflydelse på planlægning og arbejdsgange.

Hvem er vi?

I Hjemmeplejen i Brande er vi i fuld gang med at nytænke måden, vi arbejder med hjemme- og sygepleje på. Vi er en del af det banebrydende projekt Erantis, hvor vi arbejder personcentreret og i tæt tværfagligt samarbejde – med borgeren i centrum.

Se mere om projektet her: erantis-ikastbrande.dk

Hos os får du mulighed for at:
  • Arbejde i et fast team med kollegaer, du kender – og som kender dig
  • Være faglig nysgerrig og ambitiøs, og glad for at hver dag ikke er ens
  • Samarbejde på tværs af faggrupper med fast faglig sparring
  • Få indflydelse på borgerbesøg
  • Skabe kontinuitet og tryghed hos borgerne
  • Bidrage til udvikling og afprøvning af nye arbejdsgange og løsninger
Vi tilbyder:
  • Tilknytning til et fast team og du får tilknyttet en mentor kollega, der sikrer en god introduktion, oplæring tilpasset dit erfaringsniveau
  • En arbejdsplads hvor vi tager udgangspunkt i den personcentreret omsorg, præget af respekt, humor og åbenhed
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring, tværfagligt samarbejde med 
    sygeplejersker, SOSU-assistenter, senior vejleder og terapeuter.
  • Undervisning og oplæring i bl.a. Cura, ABC-demens, hygiejne samt kursus i Kompetent Mobilisering
  • Kompetenceløft i Personcentreret Omsorg
  • En ledelse og et team, der lytter og bakker op.
  • Et arbejde tilpasset dit timetal og familieliv. Vi arbejder 5/2.
  • En arbejdsplads, hvor humoren er en naturlig ingrediens
     

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Brænder for at gøre en forskel og kan skabe nærvær og relationer til vores borger
  • Kan udvise engagement, initiativ, ansvarlighed, selvstændighed og som ønsker at udvikle dig fagligt
  • Vil medvirke til, at vores borger har et godt liv, hvor de oplever værdighed, livskvalitet, tryghed, sikkerhed og selvbestemmelse til det sidste
  • Arbejder ud fra en rehabiliterende og personcentreret tilgang
  • Har kørekort
  • Bidrager aktivt til trivsel og arbejdsglæde, samt et godt arbejdsmiljø med humor og godt humør
     

Løn og ansættelsesforhold:

  • Løn efter gældende overenskomst
  • Ansættelse 1/10-26 eller efter aftale
  • Ved ansættelse skal der fremvises tilfredsstillende privat straffeattest og børneattest
     
Interesseret?

Ansøgningsfrist: Senest den 28.08.2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – vi ansætter, når den rette kandidat melder sig!


Vil du vide mere?

Kontakt lederne i Hjemmeplejen Syd:
 📞 Charlotte Hedegaard – tlf. 9960 3614 el 6120 7678 (aftenvagt)
 📞 Stine Høy Blixt – tlf. 9960 3602 (dagvagt)

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

HR-konsulent til Regionshospitalet Horsens

Horsens

Har du stærk organisationsforståelse og motiveres du af samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte? Trives du med at omsætte personalepolitiske ambitioner til praksis og fungere som en vigtig sparringspartner for ledere i en kompleks organisation? Så er du måske vores nye HR-konsulent på Regionshospitalet Horsens. 

Vi søger en HR-konsulent til tiltræden snarest muligt. 

Om stillingen 
Et vigtigt omdrejningspunkt i stillingen er sekretærbetjeningen af hospitalets Hoved-MEDudvalg (HMU). Her får du, i tæt samarbejde med formandskabet, mulighed for at bidrage til personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige indsatser, der har stor betydning for hospitalets medarbejdere og ledere. 

Derudover vil du få en central rolle i rådgivning og sagsbehandling vedrørende sygefravær. I tæt samarbejde med HR-afdelingens personalejurist understøtter du ledere i arbejdet med sygefraværssamtaler og bidrager til indsatser, der understøtter trivsel, tilknytning og en bæredygtig arbejdsplads.  

Stillingen kræver derfor både stærke relationelle kompetencer, organisatorisk forståelse og evnen til at balancere personalepolitiske, organisatoriske og juridiske hensyn.  

Dine primære arbejdsopgaver 
Opgaverne spænder bredt og omfatter primært driftsopgaver, men også udviklingsopgaver: 

  • Sekretær for Hoved-MEDudvalget, herunder forberedelse, afvikling og opfølgning på de seks årlige møder 
  • Personalepolitiske opgaver inden for blandt andet sygefraværsforebyggelse, arbejdsmiljø, trivsel, tiltrækning og tilknytning 
  • Rådgivning og sagsbehandling i sygefraværssager 
  • Fortolkning og implementering af overenskomster, aftaler og personalepolitiske tiltag 

Mange af opgaverne løses i tæt samarbejde med hospitalets lederkreds, herunder sundheds- og hospitalsledelsen, tillidsvalgte medarbejdere samt kolleger i både regionens centrale HR-afdeling og HR-afdelingen på hospitalet.

Hvem er du? 
Du har stærk organisationsforståelse og trives i krydsfeltet mellem ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte. Du forstår samspillet mellem organisationens struktur, kultur og relationer og evner at skabe tillidsfulde samarbejder på tværs af organisationen – også i de svære samtaler. 

Du har blik for ledelsesopgaven og kan sætte dig ind i de dilemmaer og hensyn, som ledere navigerer i. Samtidig formår du at skabe konstruktive løsninger i samarbejde med medarbejdere og tillidsvalgte og finder motivation i praksisnære opgaver.  

Derudover forestiller vi os, at du: 

  • har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.jur., cand.soc. HRM eller lignende 
  • har erfaring fra en politisk styret organisation, gerne fra region, kommune eller anden offentlig virksomhed 
  • har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner 
  • arbejder analytisk, struktureret og systematisk 
  • kan omsætte regler, aftaler og politikker til praksis 
  • trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med andre 
  • udviser personlig robusthed og god dømmekraft i komplekse sager 

Hvem er vi? 
Du bliver en del af et HR-afdelingen bestående af 15 medarbejdere, som arbejder med HR-opgaver af både drifts- og udviklingsmæssig karakter samt lønadministration. Kendetegnende for afdelingen er fleksibilitet, hjælpsomhed og høj faglighed. Vi har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi prioriterer både personlig og faglig udvikling højt og har plads til humor i hverdagen. 

HR-afdelingen har en central rolle i arbejdet med at nå hospitalets strategiske mål, hvor trivsel, arbejdsmiljø, fastholdelse og personalemæssig bæredygtighed er højt prioriterede indsatsområder. Sammen med den øvrige administration understøtter vi ledelsesopgaven på alle niveauer af organisationen. Vi er kendt for at være en uhøjtidelig og samarbejdsorienteret organisation med høj medarbejdertrivsel, stærkt kollegaskab og fokus på kvalitet i både service, sagsbehandling og strategisk understøttelse. 

Yderligere oplysninger 
Er det dig, vi søger? Så send din ansøgning elektronisk og fortæl, hvordan du matcher profilen.  

Ansøgningsfristen er søndag den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 27. August 2026.  

Yderligere information kan fås hos HR-chef Lene Krag på telefon 2933 7743, Personalejurist Rikke Lykke Ravn på telefon 5141 4725 (ferie uge 34) eller HR-konsulent Marie Kjær Sørensen på telefon 7842 5086 (ferie uge 33-34). 

Stillingen aflønnes efter overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation og er omfattet af lokal løn. Stillingen er en fuldtidsstilling.  

Om Regionshospitalet Horsens  
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores styrker. Med hospitalets størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg – både når vi lykkes, og når vi en gang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.  

Vores vision er "Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner" med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.500 kolleger på hospitalet. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen. 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svane Pleje, Odder

Svane Pleje Odder søger social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til vores nattevagt.

Odder

Drømmer du om et arbejde, hvor du gør en reel forskel – og samtidig får stor frihed og ansvar?

Hos Svane Pleje i Odder søger vi en engageret social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til vores udekørende nattevagtsteam i hjemmeplejen.

Vi søger dig, der trives med selvstændigt arbejde, har et stærkt fagligt overblik, tager ansvar og ønsker at skabe tryghed og omsorg for borgere i eget hjem – når resten af byen sover.

Som nattevagt er du den centrale fagperson med ansvar for at skabe overblik og sikre at borgerne får den nødvendige hjælp, støtte og tryghed i løbet af natten. Du indgår i et tæt samarbejde med nattevagterne fra Svane Pleje Skanderborg, som dækker en del af ruten i Odder, samt med sygeplejen i Odder Kommune. Vi arbejder helhedsorienteret med borgeren i centrum, og derfor vil du også samarbejde tæt med dine kolleger i både aften- og dagvagten.

Derfor skal du vælge os

Hos Svane Pleje Odder arbejder vi rehabiliterende i tæt samarbejde med borgere og pårørende og tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation. Vi tror på, at den bedste pleje skabes gennem respekt, nærvær, faglighed og et stærkt samarbejde mellem borgere, pårørende og kolleger.

Vi udvikler løbende vores arbejdsgange og prioriterer tid til faglig sparring og kollegialt samarbejde. Du bliver en del af et stærkt og værdidrevet tværfagligt team bestående af hjælpere, assistenter, terapeuter og afløsere, der sammen skaber den bedst mulige pleje. Samtidig får du mulighed for at præge både hverdagen og udviklingen af teamet og arbejdspladsen med dine idéer og initiativer.

Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes:

• Praktisk og personlig pleje i borgernes eget hjem

• Rehabiliterende indsatser med fokus på borgerens ressourcer og livskvalitet

• Observation og tidlig opsporing af sygdom og ændringer i borgerens tilstand

• Tværfagligt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og kommunale samarbejdspartnere

• Dokumentation i omsorgssystemet Nexus

For at trives i rollen forestiller vi os, at du:

• Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent

• Har et stort omsorgsgen og møder mennesker helhjertet med respekt og empati

• Kan arbejde selvstændigt og står stærkt i din faglighed

• Skaber tryghed gennem nærvær, faglighed og overblik

• Er god til at kommunikere og trives i tværfagligt samarbejde

• Er ansvarsbevidst, mødestabil og engageret

Vi kan tilbyde:

• Fast stilling på 28 timer ugentligt

• Arbejdstid kl. 23.00–07.00

• Fast plan i 7/7-rul

• Grundig introduktion og oplæring

• Stor frihed under ansvar

• Mulighed for faglig og personlig udvikling

• Synlig og nærværende ledelse

• Et godt kollegialt fællesskab med sparring og støtte

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdsområde er Odder Kommune med udgangspunkt fra vores kontor på Holsteinsgade 47F.

Det er en forudsætning, at du har kørekort kategori B, og kan fremvise straffeattest

Har vi din interesse?

Så send din ansøgning hurtigst muligt til tal@svanepleje.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Thinne Alsted

Telefon: 23 29 82 59

Mail: tal@svanepleje.dk

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Svane Pleje, Odder

Svane Pleje Odder søger en ny kollega til vores aftenvagtsteam.

Odder

Drømmer du om at blive en del af et stærkt og værdidrevet fællesskab, hvor du hver dag er med til at skabe tryghed, livsglæde og rammerne for et godt og værdigt liv?

Så søger vi hos Svane Pleje i Odder en engageret social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling i vores aftenvagtsteam.

I Hjemmeplejen er to dage aldrig ens. Hver dag møder du mennesker med hver deres historie, behov og livserfaring. Du bliver en vigtig del af deres hverdag, og din indsats kan være det, der gør forskellen mellem en god dag og en rigtig god dag.

Vi søger derfor dig, der ønsker at gøre en forskel og skabe tryghed, omsorg og livskvalitet for vores borgere i de rolige og betydningsfulde aftentimer. Vi forestiller os, at du har et stærkt fagligt overblik, tager ansvar og vægter samarbejde, fleksibilitet og en positiv tilgang til opgaveløsningen højt. Du trives i en hverdag med skiftende udfordringer og formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt.

Vi er et mindre, sammentømret og humørfyldt team, fordelt på 7-8 ruter, der dækker hele Odder Kommune. Vi er en fast medarbejdergruppe, der kender hinanden godt, værdsætter fællesskabet og arbejder tæt sammen om at skabe den bedste pleje for vores borgere.

Derfor skal du vælge os

Hos Svane Pleje Odder arbejder vi helhedsorienteret og rehabiliterende i tråd med den nye ældrelov, hvor borgerens selvbestemmelse, helhedspleje og faglig frihed er i centrum. Vi tror på, at nærværende relationer, stærk faglighed, tillid til medarbejdernes vurderinger og et tæt samarbejde mellem borgere, pårørende, kolleger på tværs af døgnet og vores tværfaglige samarbejdspartnere skaber den bedste pleje og omsorg.

Vi er en arbejdsplads med høj anciennitet, der løbende udvikler vores arbejdsgange og prioriterer tid til faglig sparring og kollegialt samarbejde. Du bliver en del af en stærk og værdidrevet tværfaglig medarbejdergruppe bestående af hjælpere, assistenter, terapeuter og afløsere, der løfter i folk. Samtidig får du mulighed for at præge både hverdagen og udviklingen af hjemmeplejen med dine idéer og initiativer.

Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes:

• Praktisk og personlig pleje i borgernes eget hjem

• Rehabiliterende indsatser med fokus på borgerens ressourcer og livskvalitet

• Observation og tidlig opsporing af sygdom og ændringer i borgerens tilstand

• Tværfagligt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og kommunale samarbejdspartnere

• Dokumentation i omsorgssystemet Nexus

For at trives i rollen forestiller vi os, at du:

• Er uddannet SSA eller SSH

• Trives i aftenvagt og kan skabe ro, struktur og tryghed

• Har borgeren i centrum og arbejder helhjertet med respekt, ordentlighed og empati

• Er fagligt velfunderet og kan handle nødvendigt i akutte situationer

• Kan kommunikere og dokumentere klart og tydeligt

• Er ansvarsbevidst, mødestabil og engageret

• Bidrager aktivt til både høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

• Fast stilling på 29,75 timer ugentligt

• Arbejdstid kl. 15:30-00:00

• Fast plan i 5/2-rul

• Grundig introduktion og oplæring

• Stor frihed under ansvar

• Mulighed for faglig og personlig udvikling

• Synlig og nærværende ledelse

• Et godt kollegialt fællesskab med sparring og støtte

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdsområde er Odder Kommune med udgangspunkt fra vores kontor på Holsteinsgade 47F.

Det er en forudsætning, at du har kørekort kategori B, og kan fremvise straffeattest

Har vi din interesse?

Så send din ansøgning hurtigst muligt til tal@svanepleje.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Thinne Alsted

Telefon: 23 29 82 59

Mail: tal@svanepleje.dk

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Tandlæge Kristian Kirkevang ApS

Klinikassistent eller klinikassistentelev / dental assistant. Skanderborg og Samsø.

Skanderborg

Drømmer du om udfordringer ? og en spændende hverdag ?

Vi søger en ansvarsbevidst og engageret klinikassistent. 

Du skal hjælpe med at gøre hverdagen let for alle i teamet og patientens oplevelse god. 
Du bliver en vigtig brik på vores klinikker. 

Vi har to klinikker. En på Samsø og en i Skanderborg.
Vi lave alle typer behandlinger.
Alle arbejder minimum 2 dage på begge klinikker hver uge. 
Hos os vil du få hjælp til alt det nye, en hurtig opstart og mulighed for at udvikle dig i mange nye og spændende opgaver afhængigt dine kompetencer og din erfaring. 

  • assistance ved stolen 
  • reception
  • sterilisation
  • administration
  • rengøring 
  • assistance ved kriurgi

Vi søger en klinikasssistent, der kan lide afveksling i arbejdet og som allerede har flair for en eller flere specifikke opgaver og lyst til at tage ansvar for de øvrige. 

Vi er en lille virksomhed, så du får mange forskellige udfordringer og du bliver hurtigt en vigtig teamplayer i hverdagen. 

Skriv til os om dig selv. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling