WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
9

DK Company Vejle A/S

STYLIST & CONTENT CREATOR

Vejle

STYLIST & CONTENT CREATOR
VIL DU VÆRE EN DEL AF ET GLOBALT FASHION BRAND I EN RIVENDE UDVIKLING?

Er du stilsikker, passioneret omkring mode og dygtig til at skabe visuelt stærkt og engagerende content? Så er det måske dig, vi leder efter.
Til b.young søger vi en Stylist & Content Creator, der kombinerer kreativitet og kommerciel forståelse med struktur og et sikkert visuelt blik.
Du får ansvaret for vores e-commerce-skydninger og bliver samtidig en vigtig del af vores content- og kampagneproduktion.

ARBEJDSOPGAVER:
• Planlægge, style og afvikle cirka 50 e-commerce-skydedage årligt
• Sikre et stærkt, kommercielt og konsistent visuelt udtryk
• Deltage på location shoots i Danmark og udlandet 20–25 dage årligt
• Udvikle og producere content til sociale medier – herunder billeder, reels og stories
• Planlægge, koordinere og følge op på SoMe-aktiviteter og kampagner
• Samarbejde med influencere og eksterne samarbejdspartnere
• Bidrage kreativt ved filmoptagelser og kampagneproduktioner

DIN BAGGRUND:
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for mode, kommunikation, marketing eller multimediedesign – gennem uddannelse og praktisk erfaring.
Du har erfaring med styling, content creation eller sociale medier og en naturlig forståelse for, hvordan man skaber visuelt stærkt og engagerende indhold.

Med sans for stil og blik for de små detaljer kan du omsætte trends til enkel, inspirerende styling, der rammer b.youngs målgruppe.
Samtidig er du nysgerrig på AI-billedgenerering og har lyst til at udforske teknologiens visuelle muligheder.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og trives i en afvekslende hverdag med styling og skydninger, kreativ contentproduktion samt planlægning, koordinering og analyse foran computeren. Som person er du livlig, positiv og energisk – en kollega, der bidrager med godt humør og engagement og motiveres af et kreativt miljø med højt tempo.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER:
• Erfaring med styling, content creation og sociale medier
• Erfaring med planlægning og analyse af SoMe-kampagner
• Erfaring med influencersamarbejder og eksterne samarbejdspartnere
• Stærk kommerciel og visuel forståelse
• Interesse for mode, trends og visuel storytelling
• Evne til at planlægge, koordinere og bevare overblikket
• En positiv, energisk og samarbejdsorienteret tilgang
• Erfaring med Adobe-pakken er en fordel

VI TILBYDER:
• En spændende stilling i et dynamisk modehus med højt tempo og kreative udfordringer
• Et inspirerende arbejdsmiljø som en del af et stærkt marketing- og e-commerce-team
• Mulighed for at præge b.youngs visuelle identitet og storytelling på tværs af platforme
• Gode personalefordele og en arbejdsplads med fokus på fællesskab, kreativitet og udvikling

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bettina Schytt Therkelsen : tel 51 91 46 96

ARBEJDSSTED: Vejle
REJSEAKTIVITET: 20-25 dage årligt
TILTRÆDELSE: Snarest
ANSØGNINGSFRIST: 20.08.2026 men da vi behandler ansøgningerne løbende, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt til jobvejle@dkcompany.com – mærket ”Stylist & Content Creator - byoung”


DK Company Group er en dynamisk, vækstorienteret international virksomhed med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er mange i en gruppe med 26 mærker, 16.500 salgspunkter, 450 butikker samt e-handelsplatforme for alle mærker. Den årlige omsætning er 4,6 milliarder DKK. Koncernen har aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Holland, Tyskland, Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Spanien, Canada, USA, Kina og repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh. Hjemsted i Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København.
Se mere på dkcompany.com

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Solgaven

SSH eller SSA søges til Plejecenter Solgaven til dag- eller aftenvagter

Vejle

Solgaven søger kolleger, der har lyst til at arbejde med blinde og svagtseende. Vi søger social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter til dagvagt- eller aftenvagt, eller en blanding af dag- og aftenvagter.

Har du lyst at arbejde i et hus med meget humor på kryds og tværs mellem beboere og personale, og er du samtidig ansvarlig, stabil og fagligt velfunderet, så hører vi gene fra dig.

Om jobbet
Vi søger nye kolleger til pleje, omsorg og guidning af Solgavens beboere, som udover at have et synshandicap også kan have andre udfordringer. Mange af beboerne er mentalt velfungerende trods en høj alder. De bidrager derfor med megen livsvisdom og små drillerier. Vi kan tilbyde fastansættelse på ca 30 timer om ugen. Det eksakte timeantal aftales ud fra dit ønske.

Weekendarbejde må forventes hver 3. weekend for dagvagter og hver 2. weekend for aftenvagter.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale


Vi forventer af dig:
  • At du har et højt fagligt engagement, brænder for ældreområdet og kan lide samværet med beboerne
  • At du kan bidrage med faglighed i samarbejdet med SSH, SSA og sygeplejersker
  • At du indgår aktivt i den daglige pleje og hverdag, og at et ligeværdigt samarbejde, med kolleger og beboere, er naturligt for dig
  • At du bidrager med helhedsorienterede "briller” i målsætningen, beskrivelsen og den praktiske guidning af beboeren
  • At du er sparringspartner for dine kolleger og deler ud af din viden og erfaring
  • At du har en tydelig og letforståelig danskudtale, da beboerne på grund af synshandicap ikke kan støtte sig til mundaflæsning og kropssprog

Vi tilbyder dig:
  • At blive en del af et team bestående af SSH, SSA, sygeplejersker og terapeuter
  • Et subspeciale, hvor du har mulighed for selv at lære samt at bidrage med viden
  • At medindflydelse på opbygningen af hverdag og kultur idet vi til stadighed er i udvikling af stedet
  • Specialtilrettelagt undervisning, når du har været her nogle måneder
  • Flotte omgivelser inde som ude, med fugle og får som beboere og personale i samarbejde passer


Om os

Solgaven er er bo- og aktivitetscenter under Dansk Blindesamfund, specielt indrettet til borgere med synshandicap. Vi har 54 beboere og dagligt 8 dagcenterbrugere, som alle er blinde eller svagtseende. Der er stor aldersspredning og det er kendetegnende for beboerne, at de fleste er mentalt velbevarede. Dog er der også beboere med særlige udfordringer. På Solgaven vægter vi ligeværdighed og respekt for forskelligheder højt, det gælder både i forhold til beboere og i personalegruppen. Solgaven er en arbejdsplads med ca. 70 ansatte fordelt på mange forskellige faggrupper, og hvor det ikke er usædvanligt at have været ansat i mange år.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. august 2026.

Samtaler afholdes
Vi afholder samtaler fredag den 28. august 2026.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Vi kan tilbyde fastansættelse på ca. 30 timer om ugen. Det eksakte timeantal aftales ud fra dit ønske.

Weekendarbejde må forventes hver 3. weekend for dagvagter og hver 2. weekend for aftenvagter.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale

Har du lyst til at vide mere?
Vil du gerne vide mere om jobbet på Solgaven, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Louise Laursen på 30 84 18 92 eller centerleder Jonna Thorstensen 30 84 18 91.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Den selvejende institution OK-Centret Betty Sørensen Parken

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE med tilknytning til ældre / seniorboliger til dagsarbejde

Vejle

OK-CENTRET BETTY SØRENSEN PARKEN I VEJLE UDVIKLER OG SØGER DERFOR NYE KOLLEGER I FORM AF SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE med tilknytning til ældre / seniorboliger til dagsarbejde

- som vil være med til at skabe gode dage for stedets beboere og for kolleger, - skønne arbejdsdage, - for OK-Fondens motto er: ”Livet skal leves – hele livet”.

Nødvendige personlige kompetencer:
- Venlig, imødekommende, samarbejdende med beboere, pårørende og kolleger.
- Forståelse og lyst til omgang med ældre og svækkede mennesker.
- Fleksibel, tålmodig og tolerant, lyttende og masser af humoristisk sans.
- Loyalitet og efterlevelse af stedets kultur og værdier.

Ansatte tilbyder:
- Samme nødvendige kompetencer og et godt kollegaskab med ønske om at yde høj faglighed og kvalitet i fællesskab.
- Hjælpsomhed, individuel introduktion, mulighed for udvikling.
- Aktiv personaleforening og ikke en dag uden grin !!

Timeantal: 25 - 35 t. pr. uge, - efter aftale.

Tiltrædelse: hurtigst muligt også efter aftale.

Løn: efter FOAs overenskomst.

Yderligere informationer:
fås ved henv. til souschef Ebbe Nørgård eller centerchef Inger Marie Eriksen på tlf. 7660 8100.
Adresse: Betty Sørensen Parken 14 A, 7100 Vejle

Ansøgning: sendes til centerchef Inger Marie Eriksen, ier@ok-fonden.dk, snarest.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundplejen ApS

Afløsere søges til Sundplejen Vejle – Vær med til at gøre en forskel

Vejle

Sundplejen søger engagerede og ansvarsbevidste afløsere til vores afdeling i Vejle. Vi tilbyder vagter i dag- og aftentimerne og søger dig, der brænder for at levere omsorg og nærvær til borgere i eget hjem. Du kan være uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejestuderende eller have anden relevant erfaring.

 Mulighed for opstart løbende inkl. intro.

Om Sundplejen

Siden 2014 har Sundplejen leveret privat hjemmepleje med fokus på tryghed, respekt og livskvalitet. Vi er kendt for at skabe genkendelighed og medinddragelse i borgernes hverdag. Vores teams er tværfaglige og arbejder tæt sammen for at sikre en høj faglig kvalitet i indsatsen.

Dine arbejdsopgaver

  • Yde personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem

  • Være opmærksom på borgernes trivsel og helbred

  • Dokumentere observationer og indsatser i vores journalsystem

  • Bidrage til et positivt samarbejde med kolleger og ledelse

Vi forventer, at du

  • Har lyst og motivation for pleje og omsorg

  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil

  • Har lyst til at arbejde med mennesker og skabe tryghed

  • Taler og forstår dansk

  • Har kørekort (vi stiller bil til rådighed)

  • Kan fremvise straffeattest

Vi tilbyder

  • Vagter i både dag- og aftenvagter.

  • En god introduktion og oplæring

  • Et stærkt fællesskab og fagligt miljø

  • Mulighed for at arbejde i den afdeling, der passer dig geografisk

  • Attraktiv løn og fleksible arbejdsvilkår

Er du klar til at blive en del af Sundplejen i Vejle?

Så send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig! Næste hold samtaler afholdes medio august, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.

Indrykket:27/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Riis Friplejehjem

Social og sundhedshjælper til Riis friplejehjem

Vejle

Banker dit hjerte for omsorg og respekt? Så har vi jobbet til dig!

Du bliver en del af et plejehjem, hvor vi vægter trivsel for beboere såvel for personale. Vi byder dig velkommen til et unikt og hjemligt hjem med et stærkt værdigrundlag.

Hvem er du?

Du er social- og sundhedshjælper med erfaring fra eller lyst til at arbejde inden for ældre- og demensområdet. Du er fagligt velfunderet, reflekterer over egen praksis og arbejder struktureret og sikkert inden for dit kompetenceområde.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

Skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboere og bidrage til den gode stemning på hjemmet.

Tage ansvar med udgangspunkt i beboerens behov og værdier.

Samarbejde på tværs og sparre med kolleger.

Dokumentere. Vi anvender Nexus.

Vi søger dig som:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har lyst til at udvikle dig
  • Brænder for at skabe et godt hverdagsliv for ældre
  • Er positiv, fleksibel og arbejder godt både selvstændigt og i teams
Hvad kan du forvente af os?
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
  • Stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen
  • Fokus på faglighed, udvikling og videndeling
  • Sundhedsforsikring

Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Maden tilberedes i vores eget køkken, og vi har en attraktiv madordning, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke

Om stillingen

Stillingen er på 30/37 timer arbejde hver anden weekend.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.

Fordelagtig madordning mod mindre beløb

Tiltrædelse: snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om HJEMMET

Fortæl hvordan værdierne og den hjemlige atmosfære kommer til udtryk. Og beskriv HJEMMET - hvor mange beboere har det, hvordan er det opdelt i afdelinger, hvilke faciliteter er der – kan medarbejderne f.eks. benytte træningsfaciliteter, hvad gør hjemmet særligt i forhold til andre hjem. Har I et godt samarbejde med frivillige, omgivelser, bus, cykler eller andet.

Læs mere på eller følg os på

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Riis Friplejehjem

Sygeplejerske til Riis friplejehjem

Vejle

Sygeplejerske til Riis FriplejehjemVil du være sygeplejerske på Riis Friplejehjem? Her kan du udvikle dig fagligt og personligt
Et hjem med hjerte og faglighedVi ser ind i 2026 med et stort fokus på undervisning i personcentreret omsorg, demens, dokumentationspraksis og den nye ældrelov. Ligeledes har vi fokus på konstruktive gruppemøder og daglig triagering. Vi har fagligheden i højsædet. Rengøringen klares af rengøringspersonale, maden laves af køkkenassistenter, plejen udføres af social- og sundhedspersonale og træning sker sammen med en fysioterapeut. Der er døgndækning med uddannet personale.


Hvem er du?

Vi søger sygeplejerske, der:

  • Har stærke faglige kompetencer og overblik
  • Har relevant medicinsk erfaring og et ønske om faglig udvikling
  • kan sikre kvalitet og struktur i pleje- og omsorgsopgaver
  • er vant til dokumentation i KMD Nexus, eller gerne vil lære det
  • Trives med tæt kontakt til beboere og pårørende
  • Kan bidrage til det lærende miljø på tværs af faggrupper
  • Ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation med fokus på samarbejde og kultur
  • Bidrager til fælles arbejdsglæde med udgangspunkt i ordentlighed og nærvær i alt, hvad vi foretager os
  • Vil udvikle sygeplejen i tråd med Danske Diakonhjems værdigrundlag

I din rolle som sygeplejerske vil du

  • Være ansvarlig for pleje- og behandlingsforløb hos komplekse beboere
  • få en hverdag, hvor du kommunikerer anerkendende med beboere, pårørende og kolleger - også i travle tider.
  • arbejde på en værdibåret arbejdsplads, hvor hjerterum, trivsel og fællesskab skaber en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus
  • være rollemodel, hjælpe, guide og undervise, samt være med til at
  • Støtte og vejlede SOSU-personalet, så alle kompetencer udnyttes optimalt
  • Arbejde med kvalitetssikring, faglig udvikling og implementering af nye tiltag
  • Deltage aktivt i udviklingsprojekter og tværfaglige samarbejder
  • Kunne sparre med de øvrige sygeplejersker
Hvad kan du forvente af os?Du får stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling og videndeling. Vores værdibaserede arbejde og det hjemlige miljø gør Riis til et helt særligt sted at arbejde.Vi har en attraktiv madordning og lækker mad fra eget køkken, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke.


Praktisk info
  • Stillingen er på 30-37 timer
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
  • En lækker madordning mod et mindre beløb
  • Ansættelsessted er Riis Friplejehjem, Riisvej 2, Riis, 7323 Give
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Klar til at blive en del af os?

Ansøgningsfristen er den 29.06.26

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Riis Friplejehjem

Riis er et levende og hjemligt sted med 40 plejeboliger fordelt på 2 etager, hvor medarbejderne hver dag arbejder for at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for beboerne.

Vi har en stor sal til fællesaktiviteter, hvor aktivitetsmedarbejderen arrangerer forskellige aktiviteter til glæde for hjemmets beboere. Frivillige og vennekredsen spiller også en aktiv rolle i hverdagen, og maden tilberedes i hjemmets eget produktionskøkken.

Vores grundværdier er:
  • Nærhed og omsorg
  • Rummelighed og individualitet
  • Livsglæde og fællesskab

Vi er et hjem, hvor pårørende skal føle sig velkomne, og hvor de vil opleve sig selv som en del af hjemmet. I kraft af at vi er et friplejehjem, har man som pårørende også mulighed for selv at tage del i hverdagen, i det omfang, man har mulighed for og lyst til.

Læs mere om Riis Friplejehjem her eller find os på Facebook

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, non-profit-organisation med mere end 65 års erfaring med at opføre og drive plejehjem. Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Pt. har vi 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere.

Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt og vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os på LinkedIn

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Ebenhaezer-Vesterlund Friplejehjem

Plejehjemsmedhjælper – vil du skabe hjemlighed hos Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem?

Vejle

Vi er et nyt friplejehjem, der åbner efteråret 2026, og vi søger en plejehjemsmedhjælper, som vil være med til at skabe et hjem præget af hjemlighed, orden og trivsel. Som plejehjemsmedhjælper spiller du en vigtig rolle i dagligdagen – du bidrager til et miljø, hvor beboerne føler sig velkomne, og hvor huset udstråler varme og omsorg.

Hos os handler plejehjemsmedhjælpersrollen om service og praktiske opgaver, som gør huset til et godt og trygt sted at være. Vi bygger på et værdigrundlag, hvor respekt og nærvær er i centrum – både i mødet med beboerne og i samarbejdet med kollegaer.

Forestil dig en hverdag, hvor du skaber orden og hjemlighed: et rum, der er rent og indbydende, og hvor små detaljer gør en forskel for beboernes trivsel. Hvordan vil du bidrage til at skabe den atmosfære?

På Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem ønsker vi et hjem, hvor:

  • Beboere og deres pårørende oplever tryghed, nærvær og respekt

  • Huset skal udstråle hjemlighed, varme og trivsel i alle hjørner

  • Medarbejdere arbejder som ét team, hvor vi støtter hinanden og gør tingene sammen

  • Arbejdsliv og privatliv respekteres, så alle kan trives og have overskud

  • Pleje og omsorg skal bygge på et kristent værdigrundlag, som mærkes i hverdagen. Løbende er der mulighed for andagt, sang og refleksion. Vi forventer ikke, at personalet har en kristen baggrund, men at personalet har respekt for at huset hviler på disse værdier.

 Hvad vi tilbyder

  • Mulighed for at være med fra starten og forme kultur og hjemlighed

  • Et service- og husmorjob med betydning for daglig trivsel

  • Arbejde på hverdage med fokus på balance mellem arbejde og privatliv

  • Fleksibel planlægning, så vi finder løsninger sammen

  • Et team, hvor vi hjælper og støtter hinanden

 Hvad vi ønsker

  • Interesse for service og hjemlighed

  • Evne til at skabe orden og trivsel

  • Opmærksomhed på detaljer

  • Samarbejdsvilje og respekt for vores værdier

  • Lyst til at bidrage til et godt miljø for beboere og kollegaer

Dine opgaver

  • Service og praktiske opgaver i huset

  • Bidrag til et rent og hjemligt miljø

  • Omsorg for de små detaljer, der skaber trivsel

  • Samarbejde med teamet om daglige opgaver

  • Skabe en atmosfære, hvor beboerne føler sig velkomne

  • Sikre aktiviteter i huset

 Vi vil gerne høre fra dig

Stillingen er tilrettelagt med arbejdstid primært om formiddagen og fri allerede først på eftermiddagen, hvilket giver gode muligheder for at skabe en sund balance mellem arbejde og fritid.

Tænk over:

  • Hvordan du ser betydningen af hjemlighed og service

  • Erfaringer fra service eller lignende arbejde

  • Hvordan du kan bidrage til trivsel og fællesskab

  • Hvordan du vil skabe en atmosfære, hvor beboerne føler sig hjemme

Vil du være med til at skabe Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem?

Vi tilbyder en spændende mulighed for at være med fra starten med ansættelse fra uge 44. Samtaler afholdes løbende, og du vil høre fra os snarest. I juni–juli træffer vi beslutning om, hvem der bliver en del af opstartsteamet.

Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til et hjem fyldt med nærvær, omsorg, fællesskab og hjemlighed, hvor både beboere og medarbejdere trives.

Du må gerne sender din mail til mbru@ebenhaezer.dk , vil du mere information om Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem, kan du læse mere på vores hjemmesiden www.ebenhaezer.dk, som bliver løbende opdateret eller kontakt formand/kommende leder Miranda de Bruijn på tlf.: 50661785

Indrykket:18/03/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Ebenhaezer-Vesterlund Friplejehjem

Er du social og sundhedshjælper og vil du være med at skabe Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem

Vejle

Vi er et nyt friplejehjem, der åbner efteråret 2026. og vi søger engagerede medarbejdere, som vil være med til at opstarter vores nye plejehjem

Vi søger social- og sundhedshjælpere, som vil bidrage til omsorg og hjemlighed i hverdagen. Forestil dig en eftermiddag på plejehjemmet: Beboerne sidder i stuen, nyder en kop kaffe og småsnak, køkkenet dufter af friskbagt brød, og kollegaer hjælper hinanden. Hvordan vil du bidrage til, at både beboere, pårørende og teamet oplever hjemlighed, tryghed og nærvær – i tråd med vores værdigrundlag

På Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem ønsker vi et hjem, hvor:

  • Beboere og deres pårørende oplever tryghed, nærvær og respekt

  • Huset skal udstråle hjemlighed, varme og trivsel i alle hjørner

  • Medarbejdere arbejder som ét team, hvor vi støtter hinanden og gør tingene sammen

  • Arbejdsliv og privatliv respekteres, så alle kan trives og have overskud

  • Pleje og omsorg skal bygge på et kristent værdigrundlag, som mærkes i hverdagen. Løbende er der mulighed for andagt, sang og refleksion. Vi forventer ikke, at personalet har en kristen baggrund, men at personalet har respekt for at huset hviler på disse værdier.

Hvad vi tilbyder

  • Mulighed for at være med fra starten og forme både kultur og hjemlighed.

  • Et åbent, værdidrevet arbejdsmiljø, hvor idéer og initiativ har betydning

  • Fokus på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv, med fleksibel vagtdækning og fælles planlægning

Timerne drøfter vi sammen, så vi finder løsninger, der passer både til medarbejderens ønsker og husets behov.

Vagter

·       Vi arbejder med dagvagter, aften- og nattevagter

·        Den, som ønsker fast aften- eller nattevagt, skal regne med en enkelt dagvagt om måneden

·       Dagvagter skal regne med en enkelt aften- eller nattevagt om måneden[

·        Vi tager højde for individuelle ønsker, så vidt muligt, for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv

Vi vil gerne høre dine tanker

Vi søger ikke en traditionel ansøgning. Vi vil gerne høre dine idéer, erfaringer og refleksioner – alle input er velkommen.

Tænk over:

·       Kultur og fællesskab: Hvordan vil du være med til at skabe en god kultur på plejehjemmet, hvor hjemlighed og samarbejde mærkes i hverdagen?

·       Beboere og pårørende: Hvordan kan du bidrage til, at de oplever tryghed, nærvær og glæde?

·       Som kollega: Hvordan kan du styrke teamets fællesskab, så vi arbejder sammen og passer på hinanden?

·       Balance mellem arbejde og privatliv: Hvordan kan vi planlægge vagter, så de passer både til medarbejdere og huset?

 Vil du være med til at skabe Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem?

Vi tilbyder en spændende mulighed for at være med fra starten med ansættelse fra uge 44. Samtaler afholdes løbende, og du vil høre fra os snarest. I juni–juli træffer vi beslutning om, hvem der bliver en del af opstartsteamet.

Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til et hjem fyldt med nærvær, omsorg, fællesskab og hjemlighed, hvor både beboere og medarbejdere trives.

Du må gerne sender din mail til mbru@ebenhaezer.dk , vil du have mere information om Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem, kan du læse på vores hjemmesiden www.ebenhaezer.dk, som bliver løbende opdateret eller kontakt formand/kommende leder Miranda de Bruijn på tlf.: 50661785

Indrykket:17/03/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

S/I Ebenhaezer-Vesterlund Friplejehjem

Er du social og sundhedsassistent og vil du være med at skabe Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem

Vejle

Vi er et nyt friplejehjem, der åbner efteråret 2026. og vi søger engagerede medarbejdere, som vil være med til at opstarter vores nye plejehjem

Vi søger social- og sundhedsassistenter, som vil bidrage til omsorg og hjemlighed i hverdagen. Forestil dig en eftermiddag på plejehjemmet: Beboerne sidder i stuen, nyder en kop kaffe og småsnak, køkkenet dufter af friskbagt brød, og kollegaer hjælper hinanden. Hvordan vil du bidrage til, at både beboere, pårørende og teamet oplever hjemlighed, tryghed og nærvær – i tråd med vores værdigrundlag

På Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem ønsker vi et hjem, hvor:

  • Beboere og deres pårørende oplever tryghed, nærvær og respekt

  • Huset skal udstråle hjemlighed, varme og trivsel i alle hjørner

  • Medarbejdere arbejder som ét team, hvor vi støtter hinanden og gør tingene sammen

  • Arbejdsliv og privatliv respekteres, så alle kan trives og have overskud

  • Pleje og omsorg skal bygge på et kristent værdigrundlag, som mærkes i hverdagen. Løbende er der mulighed for andagt, sang og refleksion. Vi forventer ikke, at personalet har en kristen baggrund, men at personalet har respekt for at huset hviler på disse værdier.

Hvad vi tilbyder

  • Mulighed for at være med fra starten og forme både kultur og hjemlighed.

  • Et åbent, værdidrevet arbejdsmiljø, hvor idéer og initiativ har betydning

  • Fokus på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv, med fleksibel vagtdækning og fælles planlægning

Timerne drøfter vi sammen, så vi finder løsninger, der passer både til medarbejderens ønsker og husets behov.

Vagter

·       Vi arbejder med dagvagter, aften- og nattevagter

·       Den, som ønsker fast aften- eller nattevagt, skal regne med en enkelt dagvagt om måneden

·       Dagvagter skal regne med en enkelt aften- eller nattevagt om måneden

·        Vi tager højde for individuelle ønsker, så vidt muligt, for at skabe balance mellem arbejdsplan og privatliv

Vi vil gerne høre fra dig

Stillingen er tilrettelagt med arbejdstid primært om formiddagen og fri allerede først på eftermiddagen, hvilket giver gode muligheder for at skabe en sund balance mellem arbejde og fritid. Der indgår fast weekendvagt hver tredje weekend, så køkkenet fortsat er en stabil og velfungerende del af plejehjemmets dagligdag – også når det er weekend.Tænk over:

·       Kultur og fællesskab: Hvordan vil du være med til at skabe en god kultur på plejehjemmet, hvor hjemlighed og samarbejde mærkes i hverdagen?

·       Beboere og pårørende: Hvordan kan du bidrage til, at de oplever tryghed, nærvær og glæde?

·       Som kollega: Hvordan kan du styrke teamets fællesskab, så vi arbejder sammen og passer på hinanden?

·       Balance mellem arbejde og privatliv: Hvordan kan vi planlægge vagter, så de passer både til medarbejdere og huset?

Vil du være med til at skabe Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem?

Vi tilbyder en spændende mulighed for at være med fra starten med ansættelse fra uge 44. Samtaler afholdes løbende, og du vil høre fra os snarest. I juni–juli træffer vi beslutning om, hvem der bliver en del af opstartsteamet.

Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til et hjem fyldt med nærvær, omsorg, fællesskab og hjemlighed, hvor både beboere og medarbejdere trives.

Du må gerne sender din mail til mbru@ebenhaezer.dk , vil du have mere information om Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem, kan du læse på vores hjemmesiden www.ebenhaezer.dk, som bliver løbende opdateret eller kontakt formand/kommende leder Miranda de Bruijn på tlf.: 50661785

Indrykket:17/03/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling