WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Attrives

Skab smil, tryghed og gode oplevelser sammen med Elliot ( Vejen)

Vejen

Om Elliot

Elliot er en livsglad dreng på 10 år. Han har autisme, hvilket blandt andet betyder, at han ikke er alderssvarende i sin udvikling. Han har et begrænset sprog og udtrykker sig primært med enkelte ord.

Han er en utrolig glad, smilende og aktiv dreng, som næsten altid er i bevægelse. Han elsker at være i gang og nyder især sin ugentlige ridning om torsdagen – derfor vil en del af din opgave at ledsage ham til denne aktivitet.

Når Elliot bliver træt, overstimuleret eller oplever for mange indtryk, kan han blive udfordret i sin følelsesregulering og have behov for støtte til at genfinde ro og overblik. Det er derfor vigtigt, at du kan aflæse hans signaler og hjælpe med at skabe struktur, forudsigelighed og passende pauser. Med den rette støtte genfinder Elliot som regel hurtigt balancen og trives godt i samspillet med sine omgivelser.

Om dig:

Vi søger en stabil, sød og empatisk aflaster, som har lyst til at gøre en forskel for Elliot og hans familie. Du har et kærligt sind og er god til at skabe struktur og tryghed. Du har let til smil og ser dig selv i jobbet i længere tid.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med børn med autisme eller andre særlige behov. Du behøver ikke nødvendigvis have en faglig baggrund, men det er vigtigt, at du har forståelse for betydningen af tydelige rammer, forudsigelighed og en anerkendende tilgang.

Da du skal ledsage Elliot til ridning og i svømmehal, er det et krav, at du har kørekort. Du vil benytte familiens bil til dette.

Elliot bor sammen med sin mor, far og storebror i et hus med have i Vejen Kommune. Familien har to hunde, så det er vigtigt, at du er tryg ved dyr.

Arbejdstid:

Stillingen er på 14 timer om ugen.


Du arbejder:

Mandag eller tirsdag kl. 9.00-14.00 - Svømmehallen

Torsdag kl. 8.00 – 17.00 - Ledsagelse til ridning 


 Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
      

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Malene Carlsen på mail Mca@oliviadanmark.dk 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S

Bliv en af vores “blæksprutter” i laboratoriet – weekendjob i Vejen

Vejen

Er du under uddannelse og naturfagligt interesseret? Så er et weekendjob i vores produktionslaboratorium i Eurofins, måske det rette for dig.

Eurofins Steins Laboratorium A/S arbejder med kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser og konsulentydelser med fokus på fødevare-, foder-, agro- og mejeriindustrien.

Til vores mikrobiologiske afdeling i Vejen søger vi en timelønnet medarbejder over 18 år, som vil være en del af laboratoriet hver anden weekend og i ferieperioder. Teamet består af engagerede laboratorieassistenter og laboranter, som alle bidrager til, at vores kunder får leveret analyseresultater af høj kvalitet til aftalt tid.

Du bliver en vigtig del af vores team – vi kalder rollen en “blæksprutte”, fordi du får mange forskellige opgaver og er med til at få hverdagen i laboratoriet til at glide.

Jobbeskrivelse

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Opsætning og inkubering af diverse typer af prøver

  • Praktisk support til laboratoriets daglige drift

  • Oprydning, rengøring og klargøring af udstyr

  • Andre ad hoc-opgaver, der får laboratoriet til at køre effektivt

Vi sørger for en grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne fra start. Du bliver en del af et hjælpsomt team og får et unikt indblik i, hvordan arbejdet i et moderne laboratorium fungerer i praksis. Det er derfor ikke et krav, at du tidligere har arbejdet i et laboratorium – vigtigst er, at du har lyst og evne til at tilegne dig ny viden og trives med at arbejde struktureret og følge procedurer.

Kvalifikationer

  • Du arbejder omhyggeligt og systematisk og forstår vigtigheden af kvalitet i arbejdet

  • Du trives med rutiner, er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver

  • Du er lærenem og har en positiv og fleksibel indstilling til tingene

  • Du er stabil i dit fremmøde og i din arbejdsindsats

  • Du skal være fyldt 18 år

Da opgaverne kræver både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere oplysninger

Arbejdstid
Hver anden weekend, lørdag og/eller søndag. Timetallet kan variere, men er typisk 6-7 timer om dagen. Herudover er der mulighed for flere timer i ferieperioder.

Arbejdstiden er fra kl. 7 og man har fri når man er færdig med sine opgaver.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest muligt

Yderligere informationer 
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Brinch Rødgaard på kirstenbrinch.rodgaard@ftn.eurofins.com  
 

Ansøgning
Du skal søge online - det er den eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning. Send dit CV, ansøgning og andre evt. relevante bilag, ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest. 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
 
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
 
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling