WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
14

Center for Kultur og Sundhed

Tandklinikassistent søges med fokus på callcenter og administration

Fredensborg

Har du lyst til at blive en vigtig del af en velfungerende tandklinik, hvor god patientkontakt og struktur går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os:
Vi er 25 engagerede medarbejdere fordelt på to moderne klinikker i Kokkedal og Humlebæk med ca. 11.000 patienter primært børn og unge, men også med omsorgstandpleje og socialtandpleje patienter. Tandregulering er i samarbejde med Helsingør Kommune. Vi arbejder i teams med en god blanding af erfarne og yngre kolleger, med høj grad af selvstændighed, høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper. Vi lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi søger en dygtig og serviceminded tandklinikassistent til en stilling på 4 dage om ugen svarende til 30 timer. Stillingen har primært fokus på telefonbetjening og administrative opgaver i vores callcenter. I perioder vil der også være behov for, at du arbejder på klinikken 1–2 dage om ugen, så du får en varieret hverdag.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i at besvare telefoner og booke patienter, håndtere henvendelser med både faglighed og imødekommenhed samt koordinere aftaler og sikre en velfungerende kalender. Derudover vil du arbejde med administrative opgaver som EDI, håndtering af mails og øvrig korrespondance, ligesom du vil samarbejde tæt med dine kolleger for at sikre gode og sammenhængende patientforløb.

Om dig:
Du er uddannet klinikassistent og har gerne kommunal erfaring med administrative opgaver. Du trives med telefonkontakt og har lyst til at arbejde med callcenterfunktioner. Som person er du imødekommende, struktureret og god til at bevare overblikket – også når der er travlt. Du er samtidig en stærk kommunikator og fortrolig med IT og administrative systemer.
Hos os får du en spændende og varieret hverdag i en moderne tandklinik med et godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger. Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver tryg i dine opgaver, og giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har fokus på høj kvalitet og en god patientoplevelse – hver gang.

Praktisk information
Ansøgningsfrist: 20. august 2026 kl. 12.00
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og relevante bilag.
Der indhentes reference fra tidligere ansættelse samt børne- og offentlig straffeattest.

Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Koch, tlf. 29 64 80 34 eller på koch@fredensborg.dk efter d. 4.8.26.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bocenter for unge og voksne - Regnbuen

Ergoterapeut til et aktivitets- og samværstilbud

Fredensborg

Bliv vores nye kollega og gør en forskel hver dag
Hos Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen får du mulighed for at sætte dit eget præg på en meningsfuld hverdag for mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Her får du et tværfagligt miljø, hvor muligheder og relationer altid er i centrum, og hvor netop din kreativitet og faglighed kan komme til sin ret.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er vant til at arbejde med sanseprofiler eller motiveres af at være nysgerrig på borgernes sanseapparat og gerne vil lære fra dig. At du kan skabe struktur, give støtte til udvikling og meningsfulde aktiviteter for mennesker, der har særlige behov. Du har en faglig ballast inden for ergoterapi og måske erfaring med dokumentation fra socialområdet. Hvis du samtidig kan se muligheder for at aktivere borgere, der har brug for ekstra motivation, og har lyst til at gøre en forskel i tværfagligt samspil, vil du passe godt ind hos os. Kan du støtte borgere i svømmehallen – særligt dem, der sidder i kørestol – så er det et stort plus, da vi tilbyder svømning til borgerne og er med dem i vandet og i omklædningsrummet.
Du er observerende, analytisk og oprigtigt nysgerrig på menneskers drømme og ønsker. Samtidig er du anerkendende i din tilgang og har evnen til både at arbejde 1:1 og indgå i større fællesskaber. Har du erfaring med sanseprofiler, tegn til tale, VR briller eller anden velfærdsteknologi, vil det også være en fordel.

Dine opgaver og ansvar
Din hverdag vil primært foregå i en af vores fire grupper, hvor hovedfokus er på at danne relationer og arbejde med struktur for borgerne i din gruppe sammen med dine tætteste kollegaer, men du får en vigtig rolle som bindeled på tværs af hele huset. Du får en ergoterapeut kollega og I skal sammen have fokus på at arbejde med sanseprofiler og optimere Regnbuens sanserum. Det bliver din opgave at understøtte borgernes medbestemmelse og motivere dem til at deltage i hverdagens aktiviteter. Du bidrager til at vedligeholde og udvikle borgernes færdigheder, så de får mest muligt ud af deres dag. For nogle vil det også indebære støtte til struktur og personlig pleje – som løses i tæt samarbejde med kollegaer fra forskellige fagligheder. Vi har en bred målgruppe og nogle borgere har 1:1 og andre har behov for støtte til personlig pleje, herunder liftning og bleskift. Vi kan godt lide i samspil med borgerne, at gå ture, cykle på side-by-side, men også at lave puslespil, perler eller drikke en god kop kaffe.
Du vil desuden være med til at udvikle og benytte sanserummet samt indgå i dokumentationsarbejde med mål og delmål via Sensum Bosted og VUM.
Det vægtes samtidig højt, at du tager dig tid til at lære borgerne at kende, så din indsats matcher deres behov og ønsker.

Fordele og muligheder i jobbet
Vi tilbyder dig et grundigt, individuelt tilrettelagt introforløb så du bliver klædt godt på til opgaverne – samt et fællesskab i et tværfagligt team. Hos os får du gode kompetenceudviklingsmuligheder og mulighed for løbende sparring. Vi sætter en ære i at skabe høj grad af borgerinddragelse og har et dynamisk miljø, hvor ingen dage er helt ens.
Vi har åbent mandag til fredag mellem klokken 8.00 og 16.00. Om fredagen lukker vi allerede klokken 12.00, dog har vi personalemøde hver fjerde fredag fra klokken 12.00 til 16.00. Sjældne aftenvagter kan forekomme i forbindelse med månedlige caféaftener eller ved vores to årlige fester. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi vil hellere have den rette kollega, så vi er fleksible med timeantallet.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Therkildsen på telefon 72 32 60 53.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan desuden læse mere om Regnbuen på Bocentrets hjemmeside.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning, så snart du er klar. Er du studerende på sidste del af uddannelsen, kan du ansættes som omsorgsmedhjælper indtil din eksamen er i hus.

Ansøgningsfrist
23. august 2026

Ansættelsesdato
1. oktober 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredensborggruppen AV

Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til Fredensborg hjemmepleje.

Fredensborg

Social og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen til
Fredensborg bysamfund

Har du lyst til faglig udvikling, vidensdeling og teamsamarbejde, så søg hos os hvor vi mangler social og sundhedsassistenter til aftenvagtsstilling.

Fredensborg aftenteams består hver for sig af et fagligt stærk team med social og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent – Fredensborg 7 SSH/2 SSA
Der er høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde, også med kollegaerne i de øvrige aftenvagtsgrupper, aftensygeplejen, og planlæggeren.

Du bliver en del af en dygtig, kompetent og humør fyldt medarbejdergruppe, hvor vi har fokus på udvikling af faglige kompetencer.

Du skal med dine faglige kompetencer være med til at sikre en god pleje og et sammenhængende forløb for vores borgere, i tæt samarbejde med kollegaer og andre samarbejdspartner.

Aftenvagten starter op med et koordineringsmøde, hvor faglig sparring, information, ændringer, handlinger og andet er i fokus.

Vi kigger i fællesskab vores ruter og så vi kan sikre kontinuitet, pleje og sammenhængende forløb for vores borgere.

Vi forventer at du er:
  • Stabil, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Empatisk, rummelig, og god til at skabe relationer
  • Kan samarbejde samt bidrage til et godt arbejdsmiljø og vægter fællesskabet
  • Bevidst om egne kompetencer
  • Fagligt stærk og har en interesse i at udvikle dig
  • Arbejder forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende
  • Sætter borgeren i centrum
  • Kan rumme uforudsigeligheden når der sker akutte ting,
  • Kan bevare overblikket når der er travlt
  • God til kommunikation både skriftligt og mundtlig
  • Handlingsorienteret
  • God til at lære fra dig
  • Har gode it-kundskaber
  • Gerne erfaring med Fællessprog 3, Nexus og FMK
  • Vi arbejder i KMD Nexus og uanset erfaring bliver du oplært i Fredensborg kommunes opsætning

Vi tilbyder
  • Et godt fagligt miljø med sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • Godt arbejdsmiljø med plads til humør og hinanden
  • Godt samarbejde med både nære kollegaer, øvrige grupper og andre samarbejdspartner
  • Deltagelse i triage og andre relevante tværfaglige møder i egen og øvrige aftenvagt grupper
  • Personalemøder og tværfaglige møder
  • Medindflydelse
  • Introduktion til jobbet
  • Medarbejderklub, rabatordninger og mulighed for at anvende træningsfaciliteter.

Kan du se dig selv i ovennævnte stilling så send os en ansøgning

Ansættelse:
28-37 timer- mødetid kl.15-23 - vagtrul 5-2 med weekendvagt hver 2 uge:

Lige uge
Mandag, tirsdag samt fredag, lørdag og søndag
Ulige uge
Mandag, tirsdag

Start 01.09.26 - eller efter aftale

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Ansøgningsfrist: onsdag d. 17.08-2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte os (efter uge 30 grundet ferie)

Områdeleder Jane Vinther Tanghøj på telefon 29176567
Områdeleder Carina Forsberg-Madsen på telefon 51682157

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FOA

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredensborggruppen DV

Social- og sundhedshjælper i dagvagt til hjemmeplejen i Fredensborg.

Fredensborg

Social- og sundhedshjælpere til borgernært meningsfyldt arbejde

I hjemmeplejen i Fredensborg søger vi pr. 1. september 2026 - eller snarest muligt – social- og sundhedshjælpere til dagvagt.
Du er uddannet social og sundhedshjælper og har lyst til at udvikle din faglighed i samarbejde med engagerede kollegaer. Du får mulighed for at blive udfordret med alsidige arbejdsopgaver og indgå i vores tværfaglige forbedringsarbejde.
Hvem er vi?
Vi har hjemme midt i Fredensborg by.
Du bliver en del af ca. 60 fagligt dygtige kollegaer fordelt på tre dagvagtsteams og to aftenvagtsteams, som tilsammen hjælper borgere i et stort geografisk område. Hvert team har både bil- og cykelruter.
Fredensborg hjemmepleje består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter med bred klinisk erfaring.
Vi afholder dagligt tværfaglige koordineringsmøder og triage i alle teams, hvor vi arbejder med tidlig opsporing og hensigtsmæssig planlægning. Din viden er vigtig - derfor er dialogen mellem kollegaer et centralt element.
Vi tilbyder
  • En udviklingsorienteret hjemmeplejegruppe med god energi og fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • Mulighed for at blive en del af et team, hvor dialog og samarbejde om borgeren er i fokus
  • Fast rute og tæt samarbejde i dit faste team
  • Dokumentation i Nexus.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Positive, imødekommende og dygtige kollegaer med stort socialt sammenhold - vi værdsætter både faglighed, god humor og en god fest
  • Spændende og udfordrende opgaver, hvor to dage sjældent er ens
  • Indflydelse på din arbejdsdag i samarbejdet med teamet
  • En ledelse der værdsætter udvikling og uddannelse til medarbejderne

Hvis du tænker at ovenstående er noget for dig, - så skynd dig at sende din ansøgning. Du er også velkommen til at ringe eller komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning i hjemmeplejens lokaler på Benediktevej.

Stillingen:
Dagvagt, 30-37 timer om ugen eller efter aftale
Weekendvagt hver 3. weekend
Ansøgningsfrist: 20. august 2026
Vi afholder løbende samtaler.
Start 01.09.26 - eller efter aftale

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte os (efter uge 30 grundet ferie)
Områdeleder Jane Vinther Tanghøj på telefon 29176567
Områdeleder Carina Forsberg-Madsen på telefon 51682157

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FOA

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, Fredensborggruppen

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredensborg Hjemmepleje Humlebæk

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen i Humlebæk

Fredensborg

Bliv en vigtig del af et udviklende og inkluderende fællesskab

Har du lyst til at arbejde i en hverdag, hvor faglighed, samarbejde og medmenneskelighed går hånd i hånd. Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 30-37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Hvem er vi?
  • Humlebækgruppen er i aftenvagten fordelt på 8 ruter bemandet med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi prioriterer faglighed, udvikling, medindflydelse, fællesskab, arbejdsmiljø og godt humør højt.
  • Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med borgerne, deres pårørende, kolleger på tværs af døgnet og vores tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Vagterne begynder med et koordineringsmøde, hvor sygeplejersken orienterer om ændringer og justeringer, og hvor faglig sparring er i fokus til gavn for kerneopgaven.
  • Vi holder også triagemøder, hvor det enten er sygeplejersken eller dig som social- og sundhedsassistent, der varetager mødet i samarbejde med de øvrige kolleger.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en fagligt stærk social- og sundhedsassistent, som vægter samarbejde, fleksibilitet og en positiv tilgang til opgaveløsningen højt. Du trives i en hverdag med skiftende udfordringer og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt.

Du kommunikerer klart og empatisk og skaber let gode relationer til både borgere, pårørende og kolleger. Samtidig er du udviklingsorienteret og tager gerne initiativ til at bidrage til forbedringer og nye arbejdsgange.

Det vigtigste er, at du møder arbejdet med engagement og tager ansvar for at skabe tryghed og livskvalitet for borgerne gennem en professionel opgaveløsning.

Vi tilbyder
  • Et fagligt stærkt miljø med sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til både humør, forskellighed og trivsel
  • Et tæt samarbejde med nære kolleger, andre områder og tværfaglige samarbejdspartnere
  • En hjemmeplejegruppe med god energi og fokus på trivsel for både borgere og medarbejdere
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver, hvor to dage sjældent er ens
  • En grundig introduktion til arbejdsopgaverne samt en buddyordning
  • Mulighed for medindflydelse, så vi sammen kan skabe en fælles retning
Tre gode grunde til at vælge os i Humlebæk
  1. Hos os er der fokus på kompetence- og kvalitetsudvikling, så du løbende kan udvikle dine faglige kompetencer og være med til at styrke kvaliteten i opgaveløsningen.
  2. Vi tror på, at stærke relationer mellem kolleger skaber et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, omsorg og et godt samarbejde.
  3. Vi arbejder for et åbent og værdibaseret miljø, hvor dine faglige kompetencer og menneskelige kvaliteter bliver set, værdsat og bragt i spil.
Er du klar til at tage ansvar i en meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for mennesker? Send din ansøgning i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Praktisk information
Arbejdstid: 30-37 timer om ugen

Mødetid: Kl. 15.00-23.00, og tirsdag eller torsdag fra kl. 14.00 på grund af tværfagligt møde

Vagtrul: 5/2 – mandag/tirsdag eller onsdag/torsdag samt weekendvagt hver 2. uge. Der er også mulighed for 7/7 – lige eller ulige uge.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 23.08.2026

Vi holder samtaler 24.08 og 25.08

Kontakt
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Agnethe Søgaard på tlf. 24 60 26 37

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Midlertidige pladser, plejen

Vil du være med til at forme den nye regionale Sundheds og Omsorgspladser ?

Fredensborg

Vil du arbejde et sted, hvor din sygeplejefaglighed gør en reel forskel – hver dag? Og vil du samtidig være med til at forme fremtidens rehabilitering i Region Hovedstaden?

Rehabiliteringen i Fredensborg Kommune søger en sygeplejerske til fast dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og timetallet kan tilpasses efter aftale.

Som følge af sundhedsreformen bliver Rehabiliteringen virksomhedsoverdraget til Region Øst pr. 1. januar 2027. Ved ansættelse inden denne dato vil du derfor blive ansat i Fredensborg Kommune og efterfølgende virksomhedsoverdraget til regionen i henhold til gældende lovgivning. Arbejdsstedet vil fortsat være på Boserupvej 601 i Humlebæk.

Hos os møder du borgere, der ofte er klinisk komplekse og ikke færdigbehandlede. Sygeplejen er afgørende for at skabe stabilitet og sikre, at rehabiliteringen lykkes. Du bliver en vigtig del af et tværfagligt team, hvor du både vurderer, prioriterer og følger borgernes udvikling tæt.

Hos os kommer du især til at arbejde med
  • Kliniske vurderinger og tidlig opsporing af forværring
  • Sygeplejefaglig modtagelse, udredning og planlægning
  • Medicinhåndtering, dokumentation og sårpleje
  • Overblik i komplekse forløb samt koordinering af borgerens samlede rehabiliteringsindsats
  • Tværfagligt og organisatorisk samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre helhedsblik, sammenhæng og kvalitet i borgerforløbene
  • Faglig sparring og udvikling af den sygeplejefaglige indsats
Vi søger dig, som
  • Kan håndtere komplekse sygeplejeopgaver på vurderings- og beslutningsniveau
  • Er stærk i kliniske observationer og tidlig opsporing
  • Arbejder struktureret og tværfagligt
  • Har blik for sammenhængen mellem sygdom, behandling og funktionsevne
  • Trives i en omskiftelig hverdag og bidrager positivt til teamet
  • Ser helhedspleje som en naturlig del af sygeplejen
Om du er erfaren eller nyuddannet er mindre vigtigt – det afgørende er faglig nysgerrighed, engagement og mod til at tage ansvar.

Vi tilbyder
  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Nærværende ledelse og et stærkt fagligt miljø med fokus på sparring og videndeling
  • Gode muligheder for udvikling og indflydelse
  • En arbejdsplads i udvikling med kollegaer, der hjælper hinanden, så man aldrig står alene
  • En unik mulighed for at være med til at præge overgangen fra kommunal til regional drift og bidrage til opbygningen af den kommende SOP
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest.
Pr. 1. januar 2027 overgår arbejdspladsen som led i sundhedsreformen til Region Øst. Medarbejdere ansat ind i denne stilling vil blive virksomhedsoverdraget til regionen. Arbejdsstedet vil fortsat være Boserupvej 601, 3050 Humlebæk.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Diana Kalmer Christensen21 14 98 63. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfrist: 30.07.2026
Vi holder samtalerne løbende, så skynd dig at søge hvis du kan se dig i denne spændende stilling. Grundet ferieafvikling, vil du kunne høre fra os helt ind til den 12.08.2026

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i et stærkt fagligt fællesskab – og på rejsen mod den nye regionale sundheds og omsorgspladser

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skovgården, Plejeboliger

Timeafløser til Skovgården

Fredensborg

Vær med til at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for vores beboere

Vil du have et arbejde, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker – og samtidig har mulighed for fleksible arbejdstider?
På Plejehjemmet Skovgården søger vi timelønnede afløsere til dag-, aften- og weekendvagter.
Erfaring med pleje og omsorg er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er, at du møder mennesker med respekt, omsorg og interesse, og at du har lyst til at bidrage til en tryg og værdig hverdag for vores beboere.
Hos os handler arbejdet ikke kun om praktiske opgaver. Det handler først og fremmest om mennesker, relationer og de små øjeblikke i hverdagen, som skaber livskvalitet og trivsel.

Om Skovgården
Skovgården er et mindre plejehjem med 30 boliger fordelt på de to afdelinger, Hegnet og Haven.
Vi arbejder hver dag for at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for den enkelte beboer. Det gør vi gennem faglighed, omsorg og et stort fokus på den enkelte persons ønsker, behov og livshistorie.
Vores størrelse giver mulighed for tætte relationer mellem beboere, pårørende og medarbejdere. Her lærer man hurtigt hinanden at kende, og vi oplever, at fællesskab, nærvær og samarbejde er med til at skabe et godt miljø for både beboere og medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver
* Hjælp til personlig pleje og omsorg.
* Støtte beboerne i deres daglige aktiviteter.
* Hjælp ved måltider og lettere praktiske opgaver.
* Skabe nærvær, tryghed og gode stunder sammen med beboerne.
* Samarbejde med kolleger om den daglige pleje og omsorg.
* Dokumentation i Nexus efter oplæring.

Hvem er du?
* Har lyst til at arbejde med mennesker.
* Er mødestabil og ansvarsbevidst.
* Møder andre med omsorg, respekt og anerkendelse.
* Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et godt samarbejde.

Vi tilbyder
* Grundig introduktion og oplæring.
* Fleksible vagter efter aftale.
* Mulighed for dag-, aften- og weekendvagter.
* Ekstra vagter i ferieperioder.
* Et nærværende arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger.
* Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel hver dag.
* Mulighed for at udvikle dig til fast afløser eller et vikariat.

Du kan være studerende, have sabbatår, være pensionist, ufaglært eller have en sundhedsfaglig baggrund. Vi lægger mindre vægt på, hvad du kommer med af erfaring, og større vægt på den person, du er. Hvis du har hjertet med i dit arbejde og ønsker at gøre en forskel for andre mennesker, vil vi gerne høre fra dig.

Ansættelse
Stillingen er som timelønnet afløser, og arbejdstiden aftales efter behov. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge Skovgården og høre mere om hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Birgitte Petersen på telefon: 21102246, eller afdelingsleder Zübeyde Senel på telefon: 24429490 Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Har du lyst til at blive en del af Skovgården?
Så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i et hus, hvor omsorg, nærvær og en værdig hverdag er noget, vi skaber sammen.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nivågruppen AV

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen-Nivå

Fredensborg

Vil du have stor faglig selvstændighed, stærke kolleger og tid til at bruge din faglighed? Hos aftenvagten i Nivå Bysamfund søger vi en social- og sundhedsassistent, der vil være med til at skabe trygge og sammenhængende forløb for vores borgere og samtidig blive en del af et team med høj trivsel, humor og stærkt sammenhold.
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen-Nivå Bysamfund

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent til vores aftenvagtsteam i Nivå Bysamfund.
Stillingen er på 28-37 timer ugentligt med arbejde mandag og tirsdag samt weekendvagt i ulige uger.

Hvem er vi?
Aftenvagten i Nivå Bysamfund er et mindre, velfungerende team bestående af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi hjælper hinanden, deler vores viden og prioriterer både høj faglighed og et godt arbejdsmiljø også når tempoet er højt.
Hos os bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe med fokus på:
Høj faglig kvalitet
Kompetenceudvikling
Tværfagligt samarbejde
Borgernes trivsel, selvstændighed og livskvalitet

Vi arbejder hver dag for at skabe trygge, sammenhængende borgerforløb i tæt samarbejde med kolleger, sygeplejersker, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere.

Hver aftenvagt starter med et koordineringsmøde, hvor vi deler information, sparrer fagligt, prioriterer opgaver og planlægger indsatsen. Dine observationer og faglige vurderinger bliver en vigtig del af de beslutninger, vi træffer sammen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

Er uddannet social- og sundhedsassistent.
Trives med en hverdag, hvor opgaverne er varierede og ofte komplekse.
Kan bevare overblikket og prioritere, også når der opstår akutte situationer.
Har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til koordinering og triagering.
Arbejder rehabiliterende med fokus på borgerens ressourcer og muligheder.
Er nysgerrig på udvikling og bidrager til nye løsninger og arbejdsgange.
Sætter pris på et tæt samarbejde og møder kolleger og borgere med engagement og en positiv tilgang.

Du skaber trygge relationer til både borgere, pårørende og kolleger og motiveres af at gøre en reel forskel i menneskers hverdag.

Hos os får du:

Et stærkt fagligt fællesskab med daglig sparring.
Fokus på kompetenceudvikling og kvalitet i plejen.
Medindflydelse på planlægning af din arbejdsdag.
Et godt arbejdsmiljø præget af humor, respekt og hjælpsomhed.
Meningsfulde og varierede arbejdsopgaver med stor selvstændighed.
En grundig introduktion, så du kommer godt fra start.
Medarbejderklub, attraktive rabatordninger og mulighed for at benytte kommunens træningsfaciliteter.
Hos os går høj faglighed, ansvar og arbejdsglæde hånd i hånd.

Det siger dine kommende kolleger
Ved de seneste trivselssamtaler beskrev medarbejderne blandt andet arbejdspladsen sådan:

"Vi har et rigtig godt samarbejde, støtter hinanden og drager omsorg for hinanden. Vi har humor, høj faglighed og stor tillid til hinanden. Vi har indflydelse på vores arbejdsplaner, er fleksible på tværs af holdene og er et stærkt team, der fungerer godt sammen."

Ansættelsesforhold
28-37 timer om ugen
Arbejdstid kl. 15.00-23.00
Vagtrul 5-2
Weekendvagt i ulige uger
Mulighed for ekstra faste timer i dag- eller aftenvagt
Arbejdssted: Nivå

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2026.

Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte:
Områdeleder Tania Mond Pedersen på telefon 24 37 32 56
Områdeleder Anne Marie Grann på telefon 21 82 95 91

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Kan du se dig selv som en del af vores aftenvagtsteam? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvad du kan bidrage med.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Drømmer du om et dag job, hvor hjertevarme og dedikation går hånd i hånd?

Fredensborg

 Vi søger en respiratorisk medarbejder på fuld tid til ældre mand med KOL i Kokkedal. 

Her får du mulighed for at gøre en forskel i arbejdet 1:1 med et andet menneske, der har brug for din hjælp.

Om den ældre herre

Du vil arbejde med en sød ældre herre på plejehjem, der har brug for respiratorisk overvågning, han;

  • er Tracheostomeret og i respiratorisk behandling døgnet rundt
  • har taleventil ca. 7 timer dagligt
  • har sparsomt sprog, men forstår alt
  • Kommunikerer også via tegnsprog

Din indsats er med til at skabe tryghed og livskvalitet i hans hverdag.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med at arbejde med mennesker
  • arbejder med respekt, empati og varme
  • trives med at arbejde tæt med manden i hans bolig på plejehjemmet
  • er punktlig, fleksibel og kan se dig selv i jobbet det næste år.
  • Vi ser gerne du har respiratorisk erfaring, men det er ikke et krav. Vi sørger for, at du bliver grundigt oplært af dine kollegaer og certificeret via Respirationscenter Øst.

Arbejdstid

Vi søger til dagvagter fra kl. 08.00-20.15. Der er 15 minutters overlap ved vagtskifte til god overlevering

Du vil indgå i et fast vagtrul over 4 uger.

Vores teams er selvdækkende, hvilket betyder at alle hjælpere byder ind ved ferier og sygdom. Så vi forventer en vis portion fleksibilitet fra dig som kommende hjælper. 

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
      

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anja Starup på mail anja.starup@oliviadanmark.dk eller telefon 4571967267

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

300166 - Humoristisk og ansvarsbevist hjælper søges til mand i Kokkedal

Fredensborg

OMRÅDE:  2980 Kokkedal
Søg jobbet:
Ansøg her

LIDT OM Niels:
Niels har verbalt sprog, en god humor. Han bor alene i en fin og handicapvenlig lejlighed med lille lukket terrasse, dog har han en lille dele hund som ofte er på besøg og spreder hygge i hjemmet.
Niels er 56 år og sidder i kørestol, men får besøg af hjemmeplejen flere gange i døgnet, som varetager de fleste praktiske og sundhedsfaglige ydelser.

JOBBESKRIVELSE:
Niels har brug for 24 timers overvågning indenfor syns- og høreafstand, hvorfor der altid er en respiratorisk hjælper i hjemmet, dette bliver du en del af og det forventes derfor at du både kan arbejde dag og vågne nattevagter.
Udover de respiratoriske opgaver kan Niels have brug en håndsrækning i form af en tår at drikke, tænde/slukke fjernsyn, hente en kop kaffe mv. Samt er man 2. hjælper når hjemmeplejen kommer og hjælper Niels op af sengen om morgen, samt ligger ham i seng om aftenen.
Niels har ligeledes brug for ledsagelse til indkøb mv. i fremtiden når bevillingen er på plads, hvor du også vil fungere som hans højre hånd og det er derfor et krav til stillingen at du har kørekort eller er i gang med dette.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i Niels’ eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter Niels skulle have lyst til at deltage i.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B (manuelt gear) eller i gang med dette

  • Fleksibel

  • Humoristisk

  • Ordensmenneske

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • Gerne respiratorisk eller handicap erfaring men ikke et krav

  • Gerne kvinde, men ikke et krav

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • Deltid: 1 stilling 24 timer i ugen + fast afløser

  • Sidste frist for ansøgning: 05.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 3 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Kia Kildegaard på mail: Kia@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 50 19 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300166

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling