A priori ApS
Egedal
Jeg er så heldig at jeg har fået udvidet min bevilling. Jeg søger derfor 2-3 kvindelige handicaphjælpere, til faste vagter med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vagterne har en længde på mellem 15,5 timer alle ugens hverdage normalvis i tidsrummet 07:30-23.00, lejlighedsvist længere når jeg skal til aktiviteter ude af huset.
Jeg er en aktiv kvinde på 60 år som lever med diagnosen cerebral parese (spastiker). Jeg bor i et dejligt lille rækkehus med en lille gårdhave i Ølstykke. Ca. 1,5 km fra stationen, og ca. 300 m. til busstoppested. Der er gratis parkering lige ved min bolig hvis du kommer i bil.
Jeg er kørestolsbruger, men bruger ofte min trehjulet el-stol når jeg er ude. I min hverdag forsøger jeg at træne så meget som muligt ligeledes går jeg ugentligt til fysioterapi. Jeg er flittig biografgænger og går gerne til koncerter og nyder i det hele taget kulturelle oplevelser. Jeg holder meget af at høre lydbøger, se tv, tage på café og tage ud at shoppe, samt nyde solen om sommeren :)
Jeg har to dejlige piger på 33 og 30 år, samt 2 børnebørn, som jeg elsker at tilbringe tid sammen med og som gerne kommer på besøg.
Jeg har behov for hjælp til personlig pleje herunder af- og påklædning, hjælp i badet (toiletbesøg klare jeg som regel selv) samt almindelige daglige gøremål, så som madlavning, vasketøj rengøring , ledsagelse m.m. Jeg har brug for hjælp til forflytninger ved at du holder mig i hånden med en god fast hånd, når jeg f.eks. er til træning og skal af og på de forskellige maskiner, samt i andre situationer.
Jeg kommer rundt med S-toget og andre offentlige transportformer.
Jeg sætter pris på hjælpere der har lyst til at deltage i socialt samvær / aktiviteter. Det er en fordel at være omstillingsparat, så der er plads til spontanitet i mit liv, samt at du kan lide små børn :)
Jeg betragter mig selv som ærlig, smilende og positiv på livet. Jeg værdsætter åben, direkte og respektfuld kommunikation. Grundet min spasticitet, kan min udtale nogle gange være lidt svært at forstå, det er derfor vigtigt at du er tålmodig og kan forstå/tale og skrive dansk.
Den daglige ledelse bliver varetaget af mig :)
LØN- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse
Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/1-2026 beløber sig af 164,00 kr. pr. time hertil kommer tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 93404848 på hverdage mellem 09:00 - 15:30
Sidste frist for ansøgning: 01.08.2026
Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende
Jeg lægger stor vægt på at vi finder det rigtige match :)
Din ansøgning skal sendes til susiebrink@gmail.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Susie Brink
Indrykket:15/07/2026
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
Egedal Kommune
Egedal
Sygeplejen i Egedalgruppen, Egedal Kommune søger engageret sygeplejerske
Er du en engageret sygeplejerske med et hjerte, der brænder for at gøre en forskel for de syge borgere i kommunen? Er du god til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på eget initiativ? Så får du her chancen for at blive en del af en fantastisk gruppe med ambitionen om at skabe stor værdi for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere i Egedal.
Om os:
Egedalgruppen er en gruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte. Derudover har vi en mindre gruppe på 4 faste sygeplejersker, som nu mangler en ny kollega.
Vores hverdag består af forskellige opgaver som f.eks. sårpleje, medicinopgaver, sparring med eksterne og interne partnere, dette for netop at give borgerne i Egedal Kommune den bedste pleje.
I Egedal Kommune består af 4 tværfaglige teams i hjemme- og sygeplejegrupperne Smørum, Ølstykke, Stenløse samt Egedal.
Vi er en positiv gruppe med en masse gode ideer og viden, som vi deler med hinanden.
Om jobbet:
Som sygeplejerske i Egedalgruppen vil nogle af dine opgaver være at yde sårpleje, kontinenspleje, palliativ pleje, medicinopgaver, samt at støtte vores stærke team af hjælpere og assistenter, som vi arbejder tæt med.
Jobbet som udekørende sygeplejerske i Egedal kommune byder både på bil- og cykelruter.
Om dig:
Du skal trives i en mindre gruppe.
Du skal være rolig, tålmodig og med en stor portion empati, som du skal bruge i mødet og kommunikationen med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
Du skal have et positivt sind da humor og godt humør er en stor del af vores arbejdsplads.
Krav og Kvalifikationer:
Autorisation som sygeplejerske
Stærke kommunikationsevner og empati.
Evnen til at arbejde selvstændigt samt være en del af et team.
Kompetence i klinisk lederskab samt evne til at koordinerende/uddelegere opgaver.
Evne til at trives i et miljø med tværfagligt samarbejde.
En positiv indstilling og engagement i at levere enestående sygepleje.
Kørekort.
Vi tilbyder
To dages fælles introduktion med fokus på patientsikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne, dokumentation og akut sygdom og hjerte- lungeredning i eget simulationslaboratorie.
Lokalt introduktionsforløb – dit individuelt tilpasset introduktionsprogram sendes til dig, inden du starter.
En kollega bliver din mentor og vil støtte dig i opstartsperioden.
Grundig oplæring i vores omsorgsjournal Cura.
Mulighed for faglig udvikling i form af kurser og diplommoduler.
Vi arbejder med Den Fleksible Arbejdsplads og du har derfor høj indflydelse på egen vagtplan.
En engageret og lyttende leder med interesse for din trivsel.
Personalegoder og rabataftaler med mange lokale butikker.
Yderligere oplysninger
Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer, med weekendvagt hver 4. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Egedal gruppen leder Justyna Bienkowska på telefon 21640068. Efter 10. August Ditte Mandix Praud 21452728. Du er velkommen til at sende en sms, så ringer jeg dig op.
Ansøgningsfristen er den 12. august 2026
Samtaler afholdes løbende.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af at den indhentede straffeattest, ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Indrykket:15/07/2026
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Egedal Kommune
Egedal
Indrykket:08/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Egedal Kommune
Egedal
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
RaskRask.dk ApS
Egedal
Massør med fleksible arbejdstider
Brænder du for at hjælpe andre mennesker og gøre en forskel i hverdagen?
Vil du også gerne have balance mellem arbejde og fritid og selv bestemme dine arbejdstider?
Så er det dig, vi mangler på vores team af udekørende behandlere.
Hvem er vi?
RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære. Vi tilbyder massage i hjemmet og på arbejdspladsen. Med mere end 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder, er vi et populært og veletableret koncept. Vi vil gerne gøre det nemt at være selvstændig behandler og give dig frihed og fleksibilitet i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give den bedst mulige behandling til dine kunder og gøre en forskel, hvor det kan mærkes.
Hvad får du ud af det?
Fleksible arbejdstider: Hos RaskRask bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du gerne vil arbejde.
Stærkt netværk af fagpersoner: Du vil blive en del af vores stærke netværk, der består af mere end 250 behandlere med forskellige faglige baggrunde.
Profil med gode anmeldelser: Få din egen profil på hjemmesiden med gode anmeldelser og opbyg faste kunderelationer.
Minimal administration: Vi sørger for alt det praktiske såsom markedsføring, bookingsystem og administration, så du slipper for at tænke på det.
Faglig udvikling: Mulighed for faglig udvikling gennem sparring med andre behandlere, vores samarbejde med Aarhus Osteopati og At Work skolen samt vores interne læringsunivers.
Hvordan fungerer samarbejdet?
Vi har sørget for hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og forsikring, så du kan koncentrere dig om at give en fantastisk massageoplevelse.
Du får adgang til vores partner-app, hvor du kan se dine bookings, kontakte kunderne og vælge det område, du ønsker at dække. I partner-app’en kan du åbne din kalender de dage og timer, du ønsker at arbejde og derved sammensætte din arbejdsdag, præcis som du ønsker. Kunderne har mulighed for at booke en tid med dig direkte gennem vores hjemmeside, nemt og enkelt.
Hvem er du?
Du er uddannet massør, kropsterapeut, fysioterapeut eller fysioterapeutstuderende (4.-7. semester).
Du er passioneret for dit fag, og elsker at gøre en forskel for andre mennesker
Du er kvalitetsbevidst og serviceminded og nyder at have kontakt med mennesker i din dagligdag.
Læs mere og ansøg via vores hjemmeside:
Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så ring eller skriv endelig:
Info@RaskRask.dk
Tlf. 93 88 00 63
Indrykket:30/06/2026
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
Egedal Kommune
Egedal
Vi søger en engageret og dygtig klinikassistent til at blive en del af vores team på Bækkegårdsskolen i Ølstykke fra den 1. oktober 2026. Med et stigende antal børn og unge, der har brug for vores ekspertise, har vi brug for dig!
Om os
Egedal Kommunale Tandpleje består af to moderne klinikker på henholdsvis Boesagerskolen i Smørum og Bækkegårdsskolen i Ølstykke. Vores klinik i Ølstykke blev ombygget i 2024, så du vil arbejde i topmoderne faciliteter. Vi er et stærkt team bestående af 7 tandlæger, 2 tandplejer, 13 klinikassistenter og en overtandlæge. Vi servicerer 12.500 børn og unge i kommunen. Vi samarbejder med Ballerup og Furesø kommune om tandregulering og med Hillerød Kommune om specialtandpleje. Vores socialtandpleje og omsorgstandpleje udføres i samarbejde med HjemmeTandplejen.
Om dig
Vi tilbyder
Ansøgning og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026, og vi forventer at afholde samtaler mandag d. 17.8. 2026 i tidsrummet 15.30-18.00.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt overtandlæge Pernille Endrup Vestergaard på mail: pernille.vestergaard@egekom.dk eller tlf. 29622241.
Indrykket:25/06/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026