WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
9

Brønderslev Kommune

Social- og sundhedshjælper søges til nattevagt på Plejehjemmet Rosengården

Brønderslev

Vil du være med til at skabe en tryg og omsorg for for vores beboere i nattens timer?
Så er det måske dig, vi søger til vores skønne plejehjem Rosengården.

Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling som nattevagt. Du bliver en vigtig del af indsatsen for at sikre beboernes tryghed, trivsel og omsorg gennem natten. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvem er vi?

Plejehjemmet Rosengården er et moderne og velfungerende plejehjem med 25 boliger fordelt på to etager. På 1. sal har vi 14 demenspladser, og i stueetagen 11 somatiske pladser.

Vi arbejder målrettet for at skabe en hverdag med høj faglighed og livskvalitet, hvor beboerne støttes i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hverdagen på Rosengården er præget af hjemlighed, nærvær og et aktivt miljø, hvor både beboere, pårørende og medarbejdere er en vigtig del af fællesskabet.

Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Vi har et tæt samarbejde i et tværfagligt miljø med fokus på tryghed, trivsel og beboernes individuelle behov.

Dine opgaver

  • Personlig pleje og omsorg for vores beboere
  • Medvirke til at skabe ro, tryghed og struktur i nattens timer
  • Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige faggrupper
  • Bidrage aktivt til det gode arbejdsmiljø og fællesskab

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til beboerne
  • Er engageret, stabil og tager ansvar i hverdagen
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i nattevagten
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø
  • Bidrager positivt til samarbejde og trivsel

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En hverdag med nærvær og gode relationer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et plejehjem hvor beboernes livskvalitet er i centrum
     

Praktisk information

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Arbejdstid: 37 timer eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål?

Kontakt plejehjemsleder Anita T. Johansen på telefon 99 45 55 07 eller mail anita.t.johansen@99454545.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev kommune

Vagtplanlægger til Helhedsplejen Øst – Du planlægger ikke bare vagter, du skaber tryghed for borgere og kollegaer

Brønderslev

Er du typen, der elsker struktur, men også kan bevare overblikket, når telefonen ringer, en medarbejder melder sig syg, og dagens plan skal tænkes om på fem minutter?

Kan du få mennesker, kompetencer, ønsker, overenskomster og drift til at gå op i en højere enhed?

Så er du måske den vagtplanlægger, vi leder efter til Helhedsplejen Øst.

Som vagtplanlægger i Helhedsplejen Øst får du ikke blot ansvar for vagtplaner. Du får en nøglerolle i at skabe sammenhæng, kontinuitet og gode arbejdsdage for både borgere og medarbejdere. Kort sagt: Du er en af de personer, der får hverdagen til at fungere.

Om stillingen 

Helhedsplejen Øst i Brønderslev kommune søger en vagtplanlægger for ca. 120 sosu-medarbejdere, fordelt på to lokationer, samt afløsere. Du vil skulle fordele din tid og mødested mellem Hjallerup og Dronninglund, og her vil du selv have stor indflydelse på, hvordan dette kunne strikkes sammen. 
Stillingen kan evt. fordeles på to medarbejdere, enten på færre timer eller med andre opgaver udover vagtplanlægning. Hvis stillingen fordeles på to medarbejdere, vil man have hvert sit mødested i henholdsvis Dronninglund og Hjallerup.                                                                                                      

Som vagtplanlægger får du en central rolle i at sikre en stabil og velfungerende drift. Din planlægning har stor betydning – både for borgernes oplevelse af kontinuitet og kvalitet i plejen og for medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel.

Du bliver bindeled mellem ledelse, planlægning og medarbejdere og får ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for den daglige opgaveløsning. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner i arbejdet med at udvikle en bæredygtig og fremtidssikret bemandingsplanlægning.

Dine opgaver

  • Udarbejde, vedligeholde og optimere vagtplaner for Helhedsplejens medarbejdere.
  • Sikre den rette bemanding med de rette kompetencer på de rette tidspunkter.
  • Håndtere ændringer ved sygdom, ferie, uddannelse og andre akutte situationer.
  • Arbejde målrettet med kapacitetsstyring, så ressourcerne anvendes bedst muligt.
  • Analysere bemandingsbehov og planlægge ud fra aktivitetsniveau, belastning og forventede ændringer.
  • Bidrage til at skabe kontinuitet, så borgerne så vidt muligt møder kendte medarbejdere.
  • Understøtte en effektiv drift med fokus på kvalitet, økonomi og et godt arbejdsmiljø.
  • Bidrage til at reducere behovet for akutte løsninger og eksterne vikarer gennem proaktiv planlægning.
  • Sikre overholdelse af arbejdstidsregler, overenskomster og lokale aftaler.
  • Samarbejde tæt med ledere, koordinatorer og medarbejdere om den daglige planlægning.
  • Bidrage til udvikling og digitalisering af planlægningsprocesser.

Vi søger en kollega, der

  • Er struktureret og har et stærkt organisatorisk overblik.
  • Kan analysere data og omsætte dem til velfunderede beslutninger.
  • Trives med at balancere hensynet til borgere, medarbejdere, kvalitet og økonomi.
  • Er løsningsorienteret og bevarer roen, når planerne ændrer sig.
  • Kommunikerer tydeligt og samarbejder naturligt med forskellige faggrupper.
  • Arbejder retfærdigt og gennemsigtigt i fordelingen af vagter.
  • Har forståelse for både driftens behov og medarbejdernes forskellige livssituationer.
  • Tager ansvar, arbejder selvstændigt og bidrager aktivt til udviklingen af planlægningsområdet.
  • Indgår i et tæt samarbejde med vagtplanlægger for sygeplejerskerne, samt ruteplanlæggerne.
  • Ved at en god vagtplan sjældent bliver til ved held 😉
  • Er uddannet lægesekretær, social-og sundhedsassistent eller sygeplejerske.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med digitale vagtplanlægningssystemer og kendskab til kommunale overenskomster og arbejdstidsregler.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor planlægning er en strategisk funktion. Vi ved, at en god vagtplan er afgørende for kvaliteten i plejen, medarbejdernes trivsel, kontinuiteten for borgerne og en ansvarlig anvendelse af ressourcerne.

Du får engagerede kolleger, et tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at præge udviklingen af planlægningen i Helhedsplejen. Der er også mulighed for sparring med andre vagtplanlæggere i Ældreområdet, samt kurser i OPUS vagtplan.                                                                                        

Derfor er jobbet vigtigt

En god vagtplan handler om meget mere end at få alle vagter besat.

Den skaber kontinuitet og tryghed for borgerne. Den sikrer, at de rette kompetencer er til stede, når behovet opstår. Den understøtter et godt arbejdsmiljø, styrker samarbejdet og bidrager til en bæredygtig økonomi.

Som vagtplanlægger er du derfor en nøgleperson i Helhedsplejen. Gennem din faglighed, dit overblik og din evne til at skabe løsninger er du med til at sikre, at både borgere og medarbejdere oplever kvalitet, sammenhæng og stabilitet – hver eneste dag.

Kan du se dig selv i den rolle, glæder vi os til at høre fra dig.

Praktiske oplysninger

Mødested i Hjallerup: Hjallerup Erhvervspark 2, 9320 Hjallerup

Mødested i Dronninglund: Multebærvej 5, 9330 Dronninglund

Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. 

Ansøgningsfrist torsdag den 13/8 2026. 

Tiltrædelse 1. oktober 2026

Vi forventer at afholde samtaler den 20/8. 

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomstvilkår mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes reference inden endelig ansættelse.

Ønsker du yderligere info om stillingen er du meget velkommen til at kontakte sekretær/vagtplanlægger Rikke Cleemann på tlf. 24918440 ☎ eller områdeleder Susanne Erlandsen på tlf. 30188477 ☎

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Social- og sundhedshjælper til Helhedsplejen Vest

Brønderslev

Brænder du for at gøre en forskel for borgerne – og ønsker du at være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til Helhedsplejen Vest i Brønderslev Kommune.

Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling på 37 timer om ugen i dagvagt. Du kan vælge mellem at arbejde hver 2. weekend eller i 2/4-weekendordning.

Velkommen til Helhedsplejen Vest

Helhedsplejen Vest dækker den vestlige del af Brønderslev Kommune og består af syv tværfaglige teams og fire afdelingsledere. Her bliver du en del af et stort fagligt fællesskab, hvor samarbejde, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

I Brønderslev Kommune arbejder vi med helhedspleje, hvor sygepleje og hjemmepleje er samlet i ét fælles område. Vi arbejder i faste teams omkring borgerne for at skabe tryghed, kontinuitet og høj kvalitet i plejen.

Vi tror på, at stærke fællesskaber skaber de bedste borgerforløb. Derfor arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder med borgeren i centrum og med fokus på nærhed, kvalitet og sammenhæng.

En hverdag med mening

Hos os er ingen dage helt ens. Du kommer til at:

  • støtte borgerne i deres hverdag med pleje, omsorg og praktisk hjælp
  • skabe tryghed og relationer gennem nærvær og respekt for den enkelte borger
  • være opmærksom på ændringer hos borgerne og dele dine observationer med teamet
  • arbejde tæt sammen med kolleger og andre faggrupper om de bedste løsninger for borgerne
  • bidrage til den gode stemning – også på de travle dage, hvor vejret driller, eller planerne ændrer sig undervejs


Er det dig, vi mangler?

For at komme i betragtning til stillingen skal du:

  • være uddannet social- og sundhedshjælper
  • have kørekort

Derudover forestiller vi os, at du:

  • ser værdien i et stærkt samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
  • tager ansvar for dine opgaver og trives med en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • er opmærksom på borgernes behov og arbejder med respekt og omsorg
  • har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dine kolleger
  • er fortrolig med dokumentation og digitale arbejdsredskaber


Det kan du glæde dig til

  • at blive en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor vi sammen former fremtidens helhedspleje
  • at få indflydelse på hverdagen og være med til at skabe de bedste løsninger for borgerne
  • engagerede kolleger, der løfter i flok og værner om det gode fællesskab
  • løbende faglig sparring og gode muligheder for udvikling
  • et tæt samarbejde i faste teams med fokus på kvalitet, sammenhæng og trivsel
  • en grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist: 16.08.2026

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Aggerholm på tlf. 99 45 57 10 (træffes først fra d. 3. august 2026) eller afdelingsleder Pernille Grant Rueskov på tlf. 99 45 59 32.  


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kornumgaard

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til nattevagt

Brønderslev

Fast stilling som nattevagt på Plejehjemmet KornumgaardVil du være en del af et team i udvikling, hvor læring, faglighed og samarbejde er i fokus?

Plejehjemmet Kornumgaard søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til en fast stilling i nattevagt med arbejde hver anden weekend.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du kan mærke, at vi vægter faglighed, tryghed og samarbejde – og hvor der er rum til at lære og vokse.

Hos os arbejder vi for:
  • At beboerne oplever hjemlige og trygge rammer, hvor deres værdighed og livshistorie respekteres.
  • At beboerne støttes i at deltage i dagligdagens gøremål, så deres ressourcer bevares og styrkes.
  • At hver beboer mødes med ligeværd og ses som et unikt menneske med ret til egne valg og ansvar.
  • At plejen tilgodeser hele mennesket – både fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt.
  • At leve op til intentionerne i den nye ældrelov, hvor helhedspleje, tværfagligt samarbejde og respekt for den enkeltes selvbestemmelse er bærende principper.
Din rolle:
  • Samarbejde tæt med kollegaer. Der er, som udgangspunkt, planlagt med 2 på arbejde om natten.
  • Sikre høj faglig standard med fokus på sikker medicinhåndtering og hygiejne
  • Dokumentere og koordinere i fagsystemet Nexus, med støtte fra erfarne superbrugere
  • Bidrage til et smidigt og respektfuldt samarbejde, hvor vi har et vedvarende fokus på kommunikation
Vi tilbyder:
  • Et trygt læringsmiljø med plads til spørgsmål og udvikling
  • Superbrugere, hygiejne- og forflytningsvejledere med flere står klar med hurtig hjælp og faglig sparring i dagligdagen
  • Et team, der er åbent for vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • Fokus på både din faglige og personlige udvikling
Vi søger dig, som:
  • Er uddannet sygeplejerske eller social og sundhedsassistent
  • Har styr på hygiejne, medicinhåndtering og dokumentation
  • Er nysgerrig, reflekterende og trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med demens og komplekse plejeopgaver
Hvem er vi:

Kornumgaard er en del af Danske Diakonhjem, og vores tilgang til pleje og omsorg udspringer af det kristne menneskesyn. Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn

Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune, som overtager driften af plejehjemmet fra 1. januar 2027.

Kornumgaard består af 3 teams med i alt 70 boliger og et produktionskøkken.

Huset er bygget i et plan, og vi har dejlige rammer både inde og ude.

Kornumgaard er uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og lige om lidt også for sygeplejersker.

Vil du vide mere:

Du kan læse mere om os på: https://www.plejehjemmet-kornumgaard.dk/

Ansættelsesproces:
  • Ansættelsesdato: Senest 1. oktober
  • Vi afholder samtaler i uge 34
  • Stillingen er 30-35 timer efter aftale, og det er en fast stilling.
  • Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
  • Vi indhenter straffeattest og Kornumgaard har røgfri arbejdstid.

Vi tager godt imod nye kolleger og har et velforberedt og struktureret onboardingforløb, som sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaverne og hurtigt føler dig som en del af fællesskabet. Forløbet tilpasses dine erfaringer og kompetencer og indeholder både introduktion til vores værdier, fagsystemer (bl.a. Nexus), arbejdsgange og samarbejdskultur.

Lyder det som noget for dig?Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Ergoterapeut

Brønderslev

Ergoterapeuter søges til tidsbegrænset stilling samt barselsvikariat i Forebyggelse, Rehabilitering og Træning, Brønderslev Kommune – bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab

Da vi har fået mulighed for en midlertidig opnormering og da den ene af vores dygtige ergoterapeuter går på barsel, søger vi to engagerede ergoterapeuter til følgende stillinger:

  • En tidsbegrænset stilling på 30 timer om ugen i perioden fra d. 1. oktober 2026 til d. 31. marts 2027
  • Et barselsvikariat på 35 timer om ugen med opstart den 1. oktober 2026.

I begge stillinger vil der være opgaver indenfor rehabilitering i Helhedsplejen efter Ældrelovens §10 i tæt samarbejde med afdelingens øvrige ergoterapeuter og fysioterapeuter, samt med visitator og helhedsplejen. 

Der vil herunder være fokus på hurtig vurdering af borgers behov i tæt samarbejde med visitator, og dernæst opstart af intensive træningsforløb, der også vil omfatte lette plejeopgaver.

Teamet varetager ligeledes genoptræning efter SUL§140 for bl.a. borgere med håndskader og dysfagi. Du skal også have lyst til at løfte opgaver, der indebærer udarbejdelse af APV-vurderinger og aktivitetsanalyser fra både jobcenter og visitationen.

Du vil komme til at varetage rehabilitering og træning i borgers eget hjem, samt individuel træning i kommunens to Sundhedscentre i hhv. Brønderslev og Dronninglund - med primært mødested i Brønderslev.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Rehabilitering, træning og genoptræning af borgere, der visiteres efter ovenstående områder
  • Målafklaring for forløbet i dialog med den enkelte borger og evt. dennes pårørende samt tilrettelæggelse af den enkelte borgers forløb
  • Deltagelse i tværfagligt samarbejde og koordinering af borgerforløb både internt i afdelingen og eksternt i kommunen, herunder deltagelse i Tværfaglig Triagering samt Borgerkonferencer i Helhedsplejen
  • Tæt samarbejde med visitationen om visiterede borgere
  • Motivationsarbejde med sigte på at udsluse borgere til varige motionstilbud efter endt genoptræning
  • Tilrettelæggelse af eget arbejde med fokus på optimal kvalitativ og kvantitativ udnyttelse af ressourcer i eget og kollegers arbejde

Vi søger dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut og brænder for dit fag – gerne med erfaring indenfor ovenstående områder
  • Trives med en bred kontaktflade og mange faglige samarbejdsrelationer
  • Har gode samarbejdsevner, hvor dialog og lydhørhed præger relationen
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og fleksibelt
  • Kan dokumentere fagligt og præcist i den skriftlige dokumentation
  • Bidrager positivt til både borgernes forløb og kollegernes trivsel

Vi tilbyder 

Hos os bliver du en del af en afdeling med højt fagligt niveau og en kultur præget af udvikling, sparring og sammenhold. Vi tilbyder blandt andet

  • En afdeling, hvor der er stort fokus på udvikling med 2 faglige koordinatorer som tovholdere
  • Et selvtilrettelæggende arbejdsliv, hvor du styrer din egen kalender efter fordeling af visiterede borgere indenfor rammerne 
  • Fokus på udslusning til varig motion og helhedsorienterede forløb
  • En afdeling med +40 dygtige kolleger bestående af fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, diætister, kostvejleder og administrativt personale, der alle arbejder i mindre teams
  • Mono- og tværfaglige teammøder, afdelings- og udviklingsmøder samt sociale arrangementer

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på henholdsvis 30 og 35 timer om ugen og du ansættes som selvtilrettelæggende med varierende arbejdstid.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og kan benytte egen bil i arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vigtige datoer

  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Forventet dato for samtaler: 25. august 2026

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Marie Wolff Sloth på tlf. 99 45 45 83 / 20 40 68 90 – dog fraværende grundet sommerferie i uge 29, 30 og 31.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

SSA til dag- og aftenvagt (Genopslag)

Brønderslev

Aflastningen på Plejehjemmet Margrethelund

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab – og samtidig få en unik mulighed for at være med til at udvikle fremtidens sundheds- og omsorgstilbud? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
Plejehjemmet Margrethelund søger social- og sundhedsassistenter til dag- og aftenvagt i vores aflastningsafdeling.

Hos os møder du borgere med komplekse og varierende behov. Vi arbejder helhedsorienteret med pleje, behandling og rehabilitering, og du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på kvalitet i alle opgaver.

En spændende udvikling
Ved årsskiftet overgår aflastningsafdelingen til regionens nye sundheds- og omsorgspladser, hvilket giver dig en særlig mulighed for at:

  • Være med til at opbygge og forme en ny pladstype
  • Sætte præg på arbejdsgange og faglig retning
  • Indgå i en spændende udviklingsproces med fokus på kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed

Pr. 1. oktober 2026 overgår stillingen til regional ansættelse, og arbejdspladsen flytter samtidig til Klokkerholm som en del af denne udvikling.

Dine opgaver

  • Varetage pleje og behandling med høj faglig kvalitet
  • Observere, dokumentere og reagere på ændringer i borgernes tilstand
  • Bidrage til koordinering og tværfagligt samarbejde
  • Medvirke til et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Trives i en hverdag præget af forandringer og komplekse opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang
  • Har lyst til at bidrage aktivt i en udviklingsproces

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger
  • Et meningsfuldt arbejde tæt på borgerne
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En unik mulighed for at være med til at starte nye sundheds- og omsorgspladser op
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Det praktiske

  • Timer: 37 timer/uge (eller efter aftale)
  • Opstart: 1. August 2026 – eller snarest muligt.

Vil du vide mere?

Ring til:

  • Assisterende plejehjemsleder Maria Louise Ranzau på 9945 4667
  • Assisterende plejehjemsleder Martin Solbak Hansen på 9945 4572

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af holdet på Plejehjemmet Margrethelund? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist 30. juli 2026.

Der afholdes løbende samtaler, og vi ansætter når den rigtige kandidat er der.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Social- og sundhedsassistent

Brønderslev

Social- og sundhedsassistent søges til Hellevadlund – vær med, hvor noget nyt tager form

Drømmer du om et job, hvor du ikke bare følger udviklingen – men er med til at skabe den?

Hvor din faglighed, dit menneskesyn og din energi gør en reel forskel – hver eneste dag?

Så er det måske dig, vi leder efter til Hellevadlund.

Vi står nemlig midt i en helt særlig rejse. Vores aflastningspladser bliver pr. 1. januar 2027 til sundhedsomsorgspladser under regionen – og det betyder nye muligheder, nye samarbejder og en hverdag i bevægelse.

Og vi har brug for dig, der har lyst til at være med fra starten.

Hvem er vi – og hvad er det særlige?

På Hellevadlund møder du borgere i livssituationer, hvor der er brug for både faglighed, ro og nærvær.

Det er et sted, hvor:

  • relationer betyder noget-

  •  alle bidrager-

  •  vi hjælper hinanden – også når det går stærkt-

  •  vi griner sammen (for det gør en forskel i hverdagen)

Vi tror på, at høj kvalitet i plejen hænger tæt sammen med et godt arbejdsmiljø – og hos os er der plads til både faglig stolthed og menneskelighed.

Din rolle hos os

Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af hverdagen og af den udvikling, vi er i gang med.

Du kommer bl.a. til at:

  • skabe tryghed og kvalitet i plejen – med blik for den enkelte borger

  • observere og reagere på ændringer i borgernes tilstand

  • arbejde tæt sammen med sygeplejersker og kolleger

  • bidrage til sammenhængende forløb med fokus på rehabilitering

  • dokumentere og sikre faglig kvalitet

  • være med til at udvikle nye arbejdsgange i vores kommende tilbud

Hos os får du lov til at bruge din faglighed – og din dømmekraft.

Hvem er du?

Du er social- og sundhedsassistent – men vigtigst af alt:

  • du har hjertet med i dit arbejde

  • du trives i en hverdag, der ikke altid er ens

  • du tager ansvar – og hjælper andre

  • du bidrager til fællesskabet

  • du møder borgere med respekt, ro og nærvær

Og hvis du også har et godt grin med i lommen, så passer du perfekt ind hos os

Hvad får du hos os?

  • En arbejdsplads i udvikling – hvor din mening tæller

  • Mulighed for at præge fremtidens sundhedsomsorgspladser

  • Et stærkt kollegialt fællesskab

  • En hverdag med både mening, variation og ansvar

  • En god introduktion og støtte i opstarten

  • Mulighed for faglig udvikling

Kort sagt: Et job, du kan være stolt af.

Praktisk

  • 37 timer om ugen (eller efter aftale)

  • Skiftende vagter og weekendvagter

  • Opstart: 1. oktober 2026 – eller efter aftale

  • Samtaler forventes afholdt i uge 34

Vil du være med?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Thilde Hohnsbehn Clemmensen
📱 23 39 22 31

Send din ansøgning – vi glæder os til at høre, hvem du er, og hvad du bringer med dig.


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 

  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.

  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vendsyssel Øjenklinik I/S

Klinikassistent søges til moderne øjenklinik

Brønderslev

Klinikassistent søges til moderne øjenklinik 

Vendsyssel Øjenklinik – tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter

Vil du være en del af en moderne speciallægepraksis med høj faglighed, gode kolleger og en varieret arbejdsdag? Trives du med både patientkontakt, praktiske opgaver og administrative funktioner? Har du lyst til at udvikle dine kompetencer i en specialiseret øjenklinik? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vendsyssel Øjenklinik blev etableret i 2016 og er i dag Nordjyllands største øjenklinik. Vi består af to øjenlæger, en uddannelseslæge og 9 medarbejdere og undersøger og behandler mere end 10.000 patienter årligt. Derudover udfører vi over 3.000 operationer inden for grå stær og øjenlågssygdomme hvert år.

Vi har klinik i Brønderslev samt en specialiseret grå stær-klinik i Aalborg, og stillingen vil omfatte arbejde begge steder.

Derfor vil du trives hos os

Som klinikassistent bliver du en vigtig del af klinikkens hverdag. Du vil få en afvekslende arbejdsdag, hvor administrative opgaver kombineres med praktisk klinikarbejde. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og vægter kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde højt.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag med både kliniske og administrative opgaver

  • Tæt samarbejde med øjenlæger, sygeplejersker, optikere og øvrige kolleger

  • Grundig oplæring i alle relevante arbejdsfunktioner

  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel

  • Løn efter PLA-overenskomsten

  • Madordning

  • Faste betalte pauser

  • En ugentlig arbejdstid på 32–34 timer

Dine arbejdsopgaver

Arbejdsdagen vil være alsidig og blandt andet omfatte:

  • Modtagelse og vejledning af patienter

  • Telefonbetjening og tidsbestilling

  • Administrative opgaver og journalhåndtering

  • Klargøring af patienter til undersøgelser og operationer

  • Assistere ved kliniske undersøgelser efter oplæring

  • Skyllerumsarbejde og håndtering af instrumenter

  • Oplæring i sterile principper og klargøring i forbindelse med operationer

  • Praktiske opgaver, der bidrager til en velfungerende hverdag i klinikken

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring fra arbejde i en klinik eller anden sundhedsfaglig praksis.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er serviceminded og trives med patientkontakt

  • Arbejder struktureret og ansvarsbevidst

  • Har flair for IT og administrative opgaver

  • Har lyst til at lære nye kliniske arbejdsopgaver

  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde

  • Er en positiv, fleksibel og stabil kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø

Erfaring fra speciallægepraksis er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for en grundig oplæring.

Ansøgning

Send din ansøgning til vendsysseloejenklinik@gmail.com senest 14. august 2026.

Der forventes afholdt samtaler i uge 34 i eftermiddags- og aftentimerne.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kornumgaard

Social og sundhedshjælper til aftenvagter

Brønderslev

Social- og sundhedshjælper søges til primært aftenvagtFast stilling på Plejehjemmet Kornumgaard

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, omsorg og samarbejde går hånd i hånd?

Plejehjemmet Kornumgaard søger social- og sundhedshjælper til fast stilling i primært aftenvagt. Stillingen er som udgangspunkt på 30-32 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt.

Vi arbejder for, at beboerne
  • Oplever en tryg og meningsfuld hverdag
  • Mødes med respekt for deres ønsker, værdier og livshistorie
  • Bevarer størst mulig selvstændighed og indflydelse på eget liv
  • Modtager pleje og omsorg med høj faglig kvalitet
Dine opgaver

Som social- og sundhedshjælper bliver du en vigtig del af den daglige pleje og omsorg. Du vil blandt andet:

  • Yde personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i den enkelte beboers behov
  • Understøtte beboernes ressourcer og medvirke til at bevare deres funktionsniveau
  • Dokumentere og følge op på indsatser i Nexus
  • Medvirke til sikker medicinhåndtering og god hygiejnisk praksis
  • Bidrage til et godt tværfagligt samarbejde omkring beboerne
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og beboernes trivsel
  • Grundig introduktion og et struktureret onboardingforløb
  • Faglig sparring fra erfarne kolleger, superbrugere samt hygiejne- og forflytningsvejledere
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og hjælpsomhed
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
Vi søger dig, som
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Arbejder professionelt og ansvarsbevidst
  • Har fokus på relationen til beboeren og betydningen af god kommunikation
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med kolleger
  • Har interesse for arbejdet med ældre mennesker, herunder borgere med demens
Hvem er vi?

Kornumgaard er en del af Danske Diakonhjem og har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune.

Plejehjemmet består af tre teams med i alt 70 boliger samt eget produktionskøkken. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejestuderende.

Vores arbejde tager udgangspunkt i respekt for det enkelte menneskes værdighed, selvbestemmelse og livskvalitet.

Ansættelse og løn
  • Ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale
  • Faste stillinger på 30-32 timer ugentligt
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Vi indhenter straffeattest
  • Kornumgaard har røgfri arbejdstid
Vil du vide mere?

Du kan læse mere om os på www.plejehjemmet-kornumgaard.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Forstander Vivi Olesen eller afdelingssygeplejersker på 98 82 20 44

Ansøgningsfrist

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:03/06/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling