WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
21

Ballerup Kommune

Sygeplejerske til myndighedsfunktionen i Ballerup Hjemmepleje

Ballerup

Der er en attraktiv stilling ledig i vores sygeplejekoordination.

Sygeplejekoordinator til Sygeplejekoordinationen i Ballerup Kommune.

Er du vores nye sygeplejekoordinator? Vil du være med til at bidrage med at implementere helhedsplejen i Ballerup hjemmepleje.

Er du en fagligt stærk sygeplejerske, der brænder for sygeplejen og motiveres af at sikre den rette sygepleje gennem kvalificeret visitation?

Vi søger en faglig dygtig og engageret kollega, der trives med visitation af sygeplejeindsatser og motiveres af den nye ældrelovs visioner. 

Dine vigtigste opgaver
Som sygeplejekoordinator har du ansvaret for at visitere sygeplejeindsatser med udgangspunkt i kommunens indsatskatalog og på et ensartet fagligt grundlag, så alle borgere tilbydes sygepleje efter de samme faglige kriterier. Din hverdag består af visitation, faglig sparring og tæt koordinering af komplekse borgerforløb. Du bliver samtidig en aktiv medspiller i at tænke visitation af sygepleje ind i vores tværfaglige teams. Nogle af dine opgaver bliver:

  • Sygeplejefaglig visitation: i tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker skal du vurdere, visitere og re-visitere indsatser ud fra gældende lov og kvalitetsstandarder
  • Ressourcestyring: Sikre en skarp og fagligt velfunderet fordeling af ressourcer i samarbejde med teamleder
  • Faglig sparring: Være sparringspartner for både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. almen praksis og hospitaler), samt understøtte udekørende sygeplejersker i planlægningen
  • Udvikling mod helhedsplejen: Du deltager aktivt i omstillingen, hvor du skal tænke sygeplejevisitationen ind i en ny struktur tættere på de udførende tværfaglige teams
  • Ansvarshavende: I weekender og helligdage varetages funktion som ansvarshavende for hele hjemmeplejen og når visitationen og når visitationen holder lukket, sagsbehandler koordinationen henvendelser fra hospitaler vedrørende behov for servicelovs og ældrelovsindsatser og anviser korttidsophold.

Dine kompetencer

  • Uddannet sygeplejerske: Gerne med erfaring fra myndighedsområdet, visitation eller den primære sundhedssektor, så du hurtigt kan navigere i de gældende kvalitetsstandarder
  • Du har en bred myndighedsforståelse: Du hviler i din sygeplejefaglige argumentation, kan træffe beslutninger i komplekse forløb og formidle dem tydeligt og anerkendende
  • Du er udviklingsorienteret: Du motiveres af forandringer og har lyst til at være medskaber af de nye arbejdsgange, som ældreloven og de tværfaglige teams kræver
  • Du er en holdspiller: Du ser værdien i det tværfaglige samarbejde og forstår at bringe din sygeplejefaglige ekspertise i spil på en måde, der løfter hele teamet
  • Du kommunikerer stærkt: Du formulerer dig klart i skrift og tale, både i dialogen med borgerne, de pårørende og dine samarbejdspartnere.

Det får du hos os
En hverdag hvor du har:

  • Indflydelse på hverdagen: Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og stor fleksibilitet i hverdagen
  • Indflydelse på strategien: En arbejdsplads i bevægelse, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor dine input til implementeringen af ældreloven vægtes højt
  • Godt kollegaskab: Tætte og engagerede kolleger, der vægter faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og et godt grin i hverdagen
  • Onboarding: Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine erfaringer.

Hvem er vi
Vi har siden 2021 arbejdet målrettet med medstyrende team, hvor de udekørende sygeplejersker i høj grad selv planlægger deres hverdag med borgerbesøg og koordinering af forløb

I sygeplejen har de medstyrende teams betydet, at alle har en afgørende stemme og rolle i planlægning af dagen samt en tæt sparring med kolleger om borgerforløbene. 

Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde både internt i vores samlede syge- og hjemmepleje, hvor vi dagligt mødes til triagering. Eksternt samarbejder vi dagligt med praktiserende læger, hospitaler, diætister med flere. Alt dette så vi oplever en høj kvalitet i vores arbejde sammen med borgerne.

For at sikre højest muligt kontinuitet er vi i sygeplejen inddelt i seks medstyrende miniteams i dagvagt og to i aftenvagten. Som udekørende sygeplejerske er man fast tilknyttet et hjemmeplejeteam, der geografisk passer til det miniteam man er en del af. Vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som ligeledes arbejder i faste medstyrende teams. Det tætte samarbejde udvikles gennem, daglig sparring, triager, sygepleje/assistent møder og tværfaglige samlinger, hvor også hjemmeplejevisitation og terapeuter deltager. Den geografiske inddeling betyder at vi har mindre køretid og at det stort set er de samme medarbejdere der kommer i borgers hjem.

Vi har i sygeplejen ansat ressourcepersoner som arbejder tæt sammen med de udekørende sygeplejersker. Vi har lige nu to inkontinenssygeplejersker, en sårsygeplejerske, en diætist og en stomikoordinator. Alle samarbejder tæt med vores sygeplejekoordination, som varetager myndighedsopgaver. 
 
Og det er her, at du kommer ind i billedet. 

Du bliver en del af sygeplejekoordinationen, som lige nu er centraliseret, men som står over for en spændende integrering ud i faste, tværfaglige teams tæt på borgerne, hvor du har medindflydelse på hvordan vi i fremtiden er organiseret.

Vi er et engageret hold, der vægter høj faglig sparring, gensidig tillid og et godt grin i en travl hverdag. Vi glæder os til at tage imod dig og har tilrettelagt et grundigt introduktionsforløb, der matcher dine erfaringer.

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe, en rundvisning eller en snak om vores visioner for de tværfaglige teams.

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Line Holm Knudstrup på telefon 72309400

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er 1. september eller oktober 2026. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne og senest i uge 32.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling, weekend hv. 4. weekend. Helligdage fordeles ligeligt.

Ansøgningsfrist: 31. juli 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for sygeplejersker i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 32.000 kr. - 45.000 kr. pr. måned (37 timer) 

Løninterval for stillingen som selvtilrettelægger er 37.100-48.051 kr. pr. måned (37 timer) 

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

OK-Fonden

Timelønnede sygeplejersker

Ballerup

Hospice Søndergård søger timelønnede sygeplejersker

Vil du være en del af et velfungerende team af sygeplejersker og brænder du for at give omsorg, pleje, behandling og nærvær, så er det måske lige dig vi søger

Vi ønsker at opnormere vores interne vikarkorps til dækning af vagter i forbindelse med ferieafvikling, kurser og sygdom.

Hospice Søndergård har plads til 16 indlagte patienter og et udekørende hospice team, der varetager den palliative indsats for hjemmeboende patienter.

Tværfaglighed er omdrejningspunktet for den specialiserede palliative indsats og dine kollegaer bliver et team af: Sygeplejersker, fysioterapeut, læger, socialrådgiver, sekretærer, køkkenfaglige og service/teknisk personale. Derudover har vi et stort korps af frivillige, der hver dag gør en stor forskel for både patienter, pårørende og personale.


Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet sygeplejerske med min. 2 års klinisk erfaring
  • Du er ansvarlig, reflekteret og engageret
  • Du er en holdspiller og fleksibel
  • Du kan planlægge og udøve kvalificeret sygepleje til uhelbredeligt syge patienter 
  • Du evner at kommunikere positivt og anerkendende


Vores arbejdsplads

På Hospice Søndergård arbejder vi tæt sammen og værner om hinandens trivsel og arbejdsglæde. 

Du vil få rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed. Du vil blive grundigt introduceret til den specialiserede palliative pleje- og behandling. Du vil som ny medarbejder indgå i vores introduktionsprogram for timelønnede sygeplejersker.


Vores omgivelser

Hospice Søndergård ligger naturskønt, og husets 16 patientstuer har alle udsigt til et smukt søområde. Hos os er der plads til både privathed og fællesskab for patienter og deres pårørende. Vi sætter en ære i at gøre huset så hjemligt som muligt, hvor alle skal føle sig velkomne.


Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marina Pletner mail: map@ok-fonden.dk eller hospicechef Maria Balle mail: mari@ok-fonden.dk. 

Ansøgningsfrist den 31. august 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende, grundet sommerferieafvikling vil samtaler opstarte fra uge 33.

Ansættelsesstart: Efter aftale.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Farmakonom til Klinisk farmaci i psykiatrien – barselsvikariat af 1 års varighed

Ballerup

Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk kollegagruppe med en ambitiøs drift og mulighed for udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser, så er vi sikre på, at barselsvikariatet som farmakonom i Region Hovedstadens Apotek med placering på Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) er noget for dig.

Klinisk farmaci i psykiatrien er i rivende udvikling, med tætte tværfaglige samarbejdsrelationer i psykiatrien. Afdelingen består af i alt 9 farmakonomer fordelt på 5 psykiatriske centre på tre hospitaler. Til farmakonomydelserne er der tilknyttet én medicinservicefarmaceut, der går på tværs af alle centrene og kan understøtte med farmakologifaglig specialviden og støtte op om udviklingen i de enkelte centre. Der er ligeledes ansat 7 kliniske farmaceuter på 6 psykiatriske centre på 4 hospitaler med farmakologifaglig og psykiatrisk specialviden fordelt på de forskellige psykiatriske centre, herudover en afdelingsleder.

Vi forventer at finde én dygtig og selvkørende kollega, som vil være med til at opretholde og videreudvikle vores arbejde med at optimere medicinhåndtering i psykiatrien. En stor del af dit daglige arbejde er ude i det kliniske miljø i centrets afsnit og deres medicinrum.

Du får kontorplads sammen med din farmakonom- og farmaceutkolleger.

Dine opgaver
Du vil være med til at sikre et højt patientsikkerhedsniveau, medicinsikkerhed og rationel farmakoterapi.

Sammen med en kollega kommer du til at arbejde selvstændigt på PCB.

Du skal lave medicinservice, som er stillingens kerneopgave. Medicinservice indebærer ordinationsgennemgang, bestilling af medicin, korrekt opbevaring, kontrol af udløb og vurdering af medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer.

Du håndterer dagligt lægemiddelmeddelelser i Sundhedsplatformen, og du har mod på at gå i konstruktiv dialog med afdelingernes personale ved tvivlsspørgsmål. Her bliver du og din kollega understøttet af farmaceuternes viden og har mulighed for løbende sparring.

Hver morgen foretager du og din kollega gennemgang af nyindlagte patienters medicin, før I på skift går på det åbne afsnit for at udføre medicinmanagement, kort sagt dispensering og administration af medicin til patienterne. Her indgår du i tværfaglig dialog med afsnittes personale omkring patienternes medicin.

For at trives i jobbet
For at trives i jobbet er det vigtigt at du er glad for at arbejde med drift, med også har blik for udvikling og nye tiltag til gavn for patienter og personale på centeret.Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og på tværs af traditionelle samarbejdsrelationer. I samarbejdet med det øvrige hospitalspersonale vil du opleve at være en efterspurgt samarbejdspartner og vil blive velmodtaget på alle de afsnit, du arbejder på.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt oplæringsforløb og høje ambitioner for vores fag
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling og forbedring inden for medicin og patientsikkerhed
  • Stor medbestemmelse og fleksibilitet i din hverdag
  • Et stærkt kollegateam med villighed til at give støtte, sparring og faglig udvikling
Vil du vide mere?
Ring hvis du vil høre mere:

Kontak farmakonom Janni Pedersen mobil nr. 21121891 i uge 29-30, farmakonom Linda Remsted mobil nr. 21735059 i uge 31 og farmakonom Lea Jørgensen mobil nr. 24998839 i uge 32-33.

Ansøgning
Ansøgningsfrist d.16/8-2026. Samtaler forventes afholdt 25/8, og stillingen løber fra 1/10 eller før, hvis muligt.

Arbejdstid
Din arbejdstid ligger primært mellem kl. 7-15 på hverdage. Vi har en flexordning, så der er mulighed for fleksibilitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en vikaransættelse på et år på 37 timer ugentlig.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Stilling:
Farmakonom

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Ballerup

Er du lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og ønsker ambulatoriearbejde, spændende opgaver og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, så læs med her!

Ballerup

Kom og vær med hos os i Psykoterapeautisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, hvor opgaverne er spændende og miljøet er præget af et fokus på faglighed, udvikling og godt arbejdsmiljø.

Vi søger en faguddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der trives i et stort ambulatorium, hvor opgaverne er vekslende og alsidige. Vi søger også dig, der brænder for at bidrage til det gode patientforløb og samarbejde med både kolleger og patienter.



Stillingen

Du bliver en del af et ambulatorium, der består af 4 tværfaglige behandlerteams samt 1 team af sekretærer (dit team). Sammen med dine 3 sekretærkolleger får du ansvaret for koordinering og løsning af lægesekretæropgaverne i alle 4 behandlerteams.

Du bliver en del af et sekretariat, der ligger placeret i hjertet af ambulatoriet, hvorfor der er kontakt til patienter, ledelsen, behandlerne, pårørende og mange andre dagen igennem.



Dine kerneopgaver

En central del af dit arbejde vil være understøttelse af vores gode behandling, koordinering af patientforløb og tæt dialog med behandlere og ledelse herom.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:

  • opfølgning på patientforløb (forløbskoordination)
  • booking af patienter i SP
  • styring og ajourføring af ventelistesystem via Flow
  • call-centerfunktion
  • fejllister og rapportgenerering i SP
  • tæt samarbejde med dagafsnit og sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup, der også behandler spiseforstyrrelse.


Om dig

Vi søger en ny kollega, der

  • er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
  • gerne har erfaring med anvendelse af SP
  • gerne har erfaring fra psykiatrien, men det er ikke et krav
  • har blik for at kunne prioritere
  • hargode kommunikationsevner
  • arbejder struktureret og selvstændigt med en positiv tilgang til opgaverne
  • er fagligt velfunderet og ansvarlig omkring et højt kvalitetsniveau i udførelsen af opgaverne


Vi tilbyder dig

  • god og grundig introduktion til opgaverne
  • et alsidigt job med vekslende og udfordrende arbejdsopgaver
  • et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller
  • en hverdag med fokus på godt arbejdsmiljø
  • medbestemmelse i arbejds- og opgavetilrettelæggelse, herunder mulighed for 1 ugentlig hjemmearbejdsdag


Om Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Vi tilbyder ambulant behandling for personer over 18 år, der har spiseforstyrrelser af moderat til svær grad jvf. Sundhedsstyrelsens anbefaling. Vi har et årligt patientflow på 800-1000 patienter.

Ambulatoriet er en del af det samlede Spiseforstyrrelsesområde på Psykiatrisk Center Ballerup og ambulatoriet samarbejder tæt med dag- og døgnafsnittene.
Ambulatoriet varetager al ambulant udredning og behandling af spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri og den fagspecifikke visitation.

I ambulatoriet behandles der patienter både i hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion fordelt på fire behandlerteams. Disse teams består af læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter og socialrådgivere.

Kernen i behandlingen er en kombination af psykoterapi, lægebehandling og diætistbehandling. Denne kerne suppleres efter behov med socialfaglig indsats, netværksinddragelse mv. Pårørende ses som en ressource, og inddrages i behandlingen efter behov og relevans. Der afholdes introduktionsarrangement og pårørendearrangementer som led i dette, og der kommer således mange andre aktører end patienterne i ambulatoriet herunder eksterne samarbejdspartnere fra kommuner eller bosteder samt pårørende.



Har vi vakt din interesse?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Lissa Hansen på telefon 20 35 76 12 eller afsnitsledelsen v/ Elisabeth Belmudez Biering på mail elisabeth.belmudez.biering@regionh.dk

Vi vil meget gerne svare på spørgsmål om stillingen, så ring/skriv hellere en gang for meget end en gang for lidt. Mail os også gerne, hvis du vil ringes op.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, hvis du ønsker at høre mere om stillingen og dens timesammensætning, kan du kontakte os.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstimerne vil primært ligge i tidsrummet kl. 7-15 og der vil være mulighed for medbestemmelse omkring dette.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.



Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 11. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. august 2026.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket på siden.



Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Social- og Sundhedshjælper til Hjemmeplejen Team 2 i Ballerup

Ballerup

Brænder du for at gøre en forskel for borgere i deres eget hjem?

Vi søger en engageret og omsorgsfuld medarbejder til hjemmeplejen i Ballerup på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Dine vigtigste opgaver
Arbejdsopgaverne kan blandt andet bestå af:

  • Personlig pleje og omsorg 
  • Praktisk hjælp i hjemmet 
  • Observation og dokumentation 
  • Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige faggrupper 
  • Medvirke til at skabe en god og værdig hverdag for borgerne.

Dine kompetencer
Vi søger en medarbejder, der:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper 
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst 
  • Arbejder selvstændigt og samtidig er en god holdspiller 
  • Møder borgerne med respekt, nærvær og empati.

Det får du hos os

  • Et meningsfuldt arbejde med stor menneskelig værdi 
  • Gode og hjælpsomme kolleger 
  • Grundig introduktion og oplæring 
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og samarbejde.

Hvem er vi
Som medarbejder i hjemmeplejen bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du vil arbejde med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samtidig med at du bidrager til tryghed og livskvalitet hos den enkelte borger.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maria Kjærshøj Jensen på telefon 7230 9100.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling med weekend vagt hver 2. uge.

Ansøgningsfrist: den 9. august 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedshjælper i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen er 29.539 kr. - 37.200 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffeattest

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:12/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Sygeplejerske til plejehjem Rosenhaven

Ballerup

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?
På Plejehjemmet Rosenhaven søger vi en sygeplejerske, der brænder for både faglighed og menneskelighed. En, der har lyst til at være en tydelig rollemodel og bidrage til et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel, nysgerrighed og læring prioriteres højt.

Stillingen er delt mellem klinisk arbejde om formiddagen på den afdeling, hvor du er til knyttet. Eftermiddagen bruges på det sygeplejefaglige ansvarsområde, du er tildelt, som enten har udvikling, kvalitetssikring eller styrkelse af den sygeplejefaglige indsats i fokus.

Om du har mange års erfaring eller lige er trådt ud i dit første job, er ikke afgørende for os – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted, lyst til at tage ansvar og mod på at være med til at udvikle vores fælles hverdag.

På Rosenhaven tror vi på, at tillid, dialog og nærvær er lige så vigtige værktøjer som din faglige viden. Her får du plads til at være den sygeplejerske, du gerne vil være – med mulighed for faglig sparring, udvikling og indflydelse.

Dine vigtigste opgaver                                                                                          

  • Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde, hvor du støtter beboerne i at leve et liv, der så vidt muligt afspejler deres tidligere hverdag og værdier. Du skaber rum for refleksion og dialog med både kolleger og pårørende, så vi sammen sikrer den bedste omsorg
  • Du deltager aktivt i plejeopgaver og bidrager til at skabe en tryg og værdig hverdag for beboerne gennem god pleje og omsorg
  • Du sørger for, at den sygeplejefaglige indsats bliver fulgt nøje – blandt andet gennem deltagelse i daglige morgenmøder og triage, hvor du får et grundigt indblik i beboernes forløb samt via ugentlig kontakt med huslæge
  • Du arbejder målrettet på at fastholde og løfte det faglige niveau ved systematisk at anvende kompetenceskemaer som redskab i din praksis.
  • Du spiller en aktiv rolle i kompetenceudviklingen af medarbejderne, så teamet konstant styrkes og kan levere omsorg og pleje af højeste kvalitet
  • Du sikrer sammenhæng og kvalitet i dokumentationen, så vi altid har en klar og opdateret oversigt over beboernes pleje og udvikling
  • Du er daglig vejleder for sygeplejestuderende i tæt samarbejde med klinisk vejleder.

Dine kompetencer         

  • Du har enten solid klinisk erfaring eller er nyuddannet – vi tilbyder grundig oplæring. Erfaring med ældrepleje er en fordel, men ikke et krav
  • Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer med både beboere, pårørende og kolleger
  • Du formår at bevare overblikket og skabe struktur i en travl hverdag.
  • Du har et naturligt engagement i at undervise og udvikle dine kolleger og andre faggrupper
  • Du mestrer – eller er klar til at lære – at håndtere kompleksiteten i den ældres livssituation og bidrager til at sikre en værdig afslutning
  • Du trives i en dynamisk arbejdsdag, hvor du jonglerer med mange forskellige opgaver samtidig
  • Du er uddannet sygeplejerske.

Det får du hos os                                                                                                                   

  • En arbejdsplads med stærkt fokus på kvalitet og faglig udvikling, hvor social kapital er fundamentet i vores daglige samarbejde. Vi prioriterer kompetenceudvikling både individuelt og i teams
  • Fleksible arbejdstider, der giver dig mulighed for at planlægge din arbejdsdag, så den passer til dig
  • Fælles sygeplejemøder på tværs af vores fire afdelinger, hvor vi deler viden og styrker fællesskabet
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og videreuddannelse, så du kan udvikle dig fagligt og personligt
  • Et arbejdsmiljø, der bygger på værdierne i Social Kapital, hvor tillid, respekt og dialog er i centrum
  • Nærværende og engageret ledelse, der sammen med dig arbejder for høj trivsel. Vi skaber trygge rammer gennem gensidig respekt, omsorg og åbenhed
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.

Hvem er vi                                                                                                                    
Rosenhaven ligger i gåafstand fra Skovlunde Station og har 72 boliger.

Rosenhavens personale består af sygeplejersker, klinisk vejleder, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt omsorgsmedhjælpere. Afdelingerne er desuden uddannelsessted for studerende og elever.

Vil du vide mere              
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Lone Wagtberg, tlf.: 2369 8665. Du kan læse mere om os på rosenhaven.ballerup.dk

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026, eller efter nærmere aftale. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling med 2 weekendvagter om året samt 2 helligdage.

Ansøgningsfrist:  3. august 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for sygeplejersker i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 32.000 kr. - 45.000 kr. pr. måned (37 timer) 

Vi indhenter straffeattest. 

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Afløsere og sommerferievikariater til Toftehaven plejehjem

Ballerup

Har du brug for fleksibilitet? Er du god til at skabe relationer med ældre mennesker og trives du med at have gode kollegaer? Så bliv afløser på Toftehaven Plejehjem i Ballerup og gør en forskel for ældre mennesker.

Toftehaven Plejehjem i Ballerup Kommune søger sommerferievikarer, weekendafløsere og timelønnede afløsere, både faglærte og erfarne ufaglærte. Du kan være i gang med uddannelser indenfor plejeområdet, have en uddannelse indenfor området eller tænker måske på, om det er noget for dig. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, der kan tilpasses, og stillingerne er ofte fordelt i dag-, aften- eller nattevagter alle ugens dage. 

Dine vigtigste opgaver 
Pleje og omsorg for beboerne med fokus på "mennesket før opgaven". Du må gerne have erfaring med mennesker med demens eller psykiske lidelser.

Dine kompetencer 
At du er omsorgsfuld, stabil og møder andre mennesker med respekt. Erfaring fra tidligere arbejde i hjemmepleje eller plejehjem vægtes højt. 

Det får du hos os 
Vi er en blandet personalegruppe af social- og sundhedshjælpere og assistenter, afløsere, aktivitetsmedarbejdere, omsorgsmedarbejdere, administrativt personale, sygeplejersker med flere. Vi vil glæde os til at tage godt imod dig.

Hvem er vi 
Vi er et dejligt plejehjem tæt på Ballerup station og centrum. Vi har plads til 60 beboere. 

Mange af vores beboere har demenssygdomme og andre har psykiske sygdomme.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Jane Makholm Nielsen på telefon 4477 3162.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som afløser, med et varierende timeantal. 

Ansøgningsfrist: den 3. august 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedspersonale i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Månedslønnede:

Løninterval for ikke uddannede er: 26.294 kr. - 28.292 kr. pr. måned (37 timer)

Løninterval for uddannede social og sundhedshjælpere er: 29.539 kr. - 37.211 kr. pr. måned (37 timer)

Løninterval for uddannede social og sundhedsassistenter er: 31.420 kr. - 43.824 kr. pr. måned (37 timer)

Timelønnede:

Løn for ikke uddannede er: 26.294 kr. pr. måned (37 timer)

Løninterval for uddannede social og sundhedshjælpere er: 29.057 kr. - 33.312 kr. pr. måned (37 timer)

Løninterval for uddannede social og sundhedsassistenter er: 30.937 kr. - 35.585 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffeattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Den Præhospitale Virksomhed

Arbejdsmiljøkonsulent til Præhospitalet

Ballerup

Vil du være med til at forme arbejdsmiljøarbejdet i Præhospitalet?

Har du solid erfaring med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø – og kan du omsætte lovgivning, data og praksis til løsninger, der virker i en kompleks hverdag? Så er du måske vores nye arbejdsmiljøkonsulent.

Præhospitalt Center i Region Sjælland og Akutberedskabet i Region Hovedstaden samles i Præhospitalet i Region Østdanmark i 2027. Vi skal derfor opbygge en fælles arbejdsmiljøindsats, der understøtter kerneopgaven, driften, ledelsen og medarbejderne på tværs af fagligheder, geografi og organisatoriske kulturer.

Hos os er arbejdsmiljø ikke en sideopgave, men en forudsætning for, at vi kan levere hurtig, tryg og professionel hjælp til borgerne. Arbejdsmiljøarbejdet skal derfor være tæt på hverdagen: højt tempo, vagtarbejde, akutte situationer, høje følelsesmæssige krav og samarbejde på tværs i en organisation under opbygning.

Jobbet som arbejdsmiljøkonsulent

Som arbejdsmiljøkonsulent får du en central rolle i at understøtte og videreudvikle arbejdsmiljøarbejdet i Præhospitalet. Du bliver en synlig og tillidsskabende samarbejdspartner for ledere, medarbejdere, arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg.

Du skal kunne arbejde strategisk og systematisk med arbejdsmiljø – og samtidig have blik for, at gode løsninger skal give mening i den konkrete drift. Opgaverne spænder fra APV, trivselsmålinger, arbejdsmiljødrøftelser og arbejdsskader til rådgivning, facilitering, myndighedskontakt, dokumentation og opfølgning.

En vigtig del af jobbet bliver at bidrage til etableringen af en fælles arbejdsmiljøorganisation og en stærk forebyggelseskultur. Du skal være med til at skabe sammenhæng mellem arbejdsmiljølovgivning, MED-aftale, lokale indsatser og de strategiske behov, der følger med etableringen af den kommende organisation – Præhospitalet.

Dine vigtigste opgaver det første år vil være at

  • Bidrage til etableringen af en fælles arbejdsmiljøorganisation, der understøtter den samlede organisations mål og behov
  • Understøtte harmoniseringen af arbejdsmiljøprocesser, arbejdsgange og praksisser på tværs af de to organisationer
  • Styrke det datadrevne arbejdsmiljøarbejde med fokus på forebyggelse, opfølgning og organisatorisk læring
  • Bidrage til udviklingen af en fælles forebyggelseskultur, hvor arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed er integrerede elementer i den daglige drift
  • Bidrage med analyser, beslutningsoplæg og strategisk sparring til direktionen, så arbejdsmiljørelaterede beslutninger træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag
Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse og solid erfaring på arbejdsmiljøområdet
  • Har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivning og kan omsætte den til praksis
  • Arbejder sikkert med data, dokumentation, processer og kvalitet
  • Kan se mønstre, risici og udviklingsmuligheder i en kompleks organisation
  • Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt – og kan rådgive forskellige målgrupper
  • Trives med både udviklingsopgaver og administrative driftsopgaver
  • Har kørekort og mulighed for at køre mellem flere matrikler
Som person ønsker vi, at du

  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at skabe relationer
  • Møder ledere og medarbejdere med nysgerrighed, tydelighed og faglig troværdighed
  • Kan skabe fremdrift i dialoger med forskellige perspektiver og interesser
  • Tænker strategisk og arbejder praksisnært
  • Er optaget af at forstå den virkelighed, arbejdsmiljøarbejdet skal virke i
Du bliver en del af noget større

Præhospitalet favner medarbejdere og funktioner, der arbejder med den præhospitale indsats i hele Region Østdanmark – blandt andet vagtcentraler, ambulanceområde, lægevagt, hjemmebehandling, befordring, logistik, uddannelse, beredskab, administration, kvalitet og forskning.

Fælles for os er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp. Som arbejdsmiljøkonsulent får du en hverdag, hvor din faglighed bruges tæt på kerneopgaven – og hvor dit bidrag får betydning for mange mennesker.

Du bliver i første omgang ansat i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som pr. 1. januar 2027 bliver en del af Præhospitalet sammen med Præhospitalt Center fra Region Sjælland. I Akutberedskabet bliver du en del af afdelingen Økonomi & HR, hvor HR-teamet består af otte medarbejdere, der arbejder med både HR og arbejdsmiljø. Du refererer til den konstituerede sektionsleder for den kommende Arbejdsmiljøsektion i Præhospitalet. Din arbejdsplads bliver i Ballerup, hvor du også møder ind til daglig sammen med dine nærmeste kolleger. Vi sørger for en grundig onboarding til det præhospitale område og de vigtigste samarbejdsflader.

Hvorfor søge stillingen?

Du skal søge stillingen, hvis du vil være med til at opbygge arbejdsmiljøarbejdet i en ny organisation, hvor arbejdsmiljø, ledelse, drift og kerneopgave hænger tæt sammen. Hos os får du mulighed for at arbejde både strategisk og praksisnært – og for at bidrage til en stærk forebyggelseskultur med fælles læring, tydelige rammer og gode samarbejdsrelationer.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og højt til loftet. Vi har fokus på opgaven og respekt for, at vi også har et liv uden for jobbet. Vi spiser dagligt frokost sammen – medbragt eller fra kantinen – og vi tilbyder blandt andet gratis motionsrum, mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Hvis du kan se dig selv i opgaven og har lyst til at være med til at skabe et stærkt arbejdsmiljø i det kommende Præhospital, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi forestiller os, at ansættelsen sker i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. (overenskomst 32.01.1) eller overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. (overenskomst 33.01.1). Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension følger den relevante overenskomst. Du kan have en faglig baggrund inden for arbejdsmiljø, HR, organisation, sundhed eller lignende – det vigtigste er, at du har solid erfaring med arbejdsmiljøarbejde og kan omsætte faglig viden til praksis.

Din primære arbejdsplads bliver Telegrafvej 5 i Ballerup, og vi har mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Du skal samtidig have lyst til at arbejde sammen med kollegerne i Næstved, så vi kan styrke det fælles arbejdsmiljøfaglige miljø på tværs af Præhospitalet.

Har du lyst til at være med?

Send din ansøgning og dit CV senest søndag den 16. august 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. august og 2. samtaler den 26. august 2026. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 – og gerne før. Der vil indgå case eller opgaver i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os:

Uge 28 og 29: arbejdsmiljøkonsulent Sarah Milian-Skovmand på tlf. 24619989

Uge 32 og 33: konst. sektionsleder Karen Deibjerg Heinrich på tlf. 23885693.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RaskRask.dk ApS

Massør med fleksible arbejdstider i Værløse og omegn

Ballerup

Brænder du for at hjælpe andre mennesker og gøre en forskel i hverdagen?
Vil du også gerne have balance mellem arbejde og fritid og selv  bestemme dine arbejdstider?
Så er det dig, vi mangler på vores team af udekørende behandlere.

Hvem er vi?
RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære. Vi tilbyder massage i hjemmet og på arbejdspladsen. Med mere end 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder, er vi et populært og veletableret koncept. Vi vil gerne gøre det nemt at være selvstændig behandler og give dig frihed og fleksibilitet i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give den bedst mulige behandling til dine kunder og gøre en forskel, hvor det kan mærkes. 

 

Hvad får du ud af det?

  • Fleksible arbejdstider: Hos RaskRask bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du gerne vil arbejde.

  • Stærkt netværk af fagpersoner: Du vil blive en del af vores stærke netværk, der består af mere end 250 behandlere med forskellige faglige baggrunde.

  • Profil med gode anmeldelser: Få din egen profil på hjemmesiden med gode anmeldelser og opbyg faste kunderelationer.

  • Minimal administration: Vi sørger for alt det praktiske såsom markedsføring, bookingsystem og administration, så du slipper for at tænke på det.

  • Faglig udvikling: Mulighed for faglig udvikling gennem sparring med andre behandlere, vores samarbejde med Aarhus Osteopati og At Work skolen samt vores interne læringsunivers. 

 
Hvordan fungerer samarbejdet?

Vi har sørget for hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og forsikring, så du kan koncentrere dig om at give en fantastisk massageoplevelse.

Du får adgang til vores partner-app, hvor du kan se dine bookings, kontakte kunderne og vælge det område, du ønsker at dække. I partner-app’en kan du åbne din kalender de dage og timer, du ønsker at arbejde og derved sammensætte din arbejdsdag, præcis som du ønsker. Kunderne har mulighed for at booke en tid med dig direkte gennem vores hjemmeside, nemt og enkelt. 

 
Hvem er du?

  • Du er uddannet massør, kropsterapeut, fysioterapeut eller fysioterapeutstuderende (4.-7. semester).

  • Du er passioneret for dit fag, og elsker at gøre en forskel for andre mennesker

  • Du er kvalitetsbevidst og serviceminded og nyder at have kontakt med mennesker i din dagligdag. 

 
Læs mere og ansøg via vores hjemmeside:

www.raskrask.dk/massoer-job/

 Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så ring eller skriv endelig:

 Info@RaskRask.dk
Tlf. 93 88 00 63

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykolog Birgitte L Carlsen

Handicaphjælper søges i Hareskovby – opstart når muligt for begge parter

Ballerup

Pasning samt træning af en glad, multihandicappet ung mand på 19 år.

Om Bertram: Bertram skal have hjælp til at gå, spise samt personlig hygiejne - som eksempelvis bleskift og bad mv. Derudover har han brug for gang-, spise- og rygtræning mv. Bertram har ikke et verbalt sprog, men bruger mimik og kropssprog. Bertram elsker at fællesskab, kontakt, er social. Han elsker at høre musik, se film og lave mad mv.

Om dig: Du skal være omsorgsfuld, selvstændig, og have lyst til, at indgå i en tæt relation med Bertram og hjælpe

Bertram med at deltage aktivt i sin familie. Du skal kunne aflæse Bertrams kropssprog og behov, samt kunne lide at aktivere og kommunikere med Bertram.

Om jobbet: Du vil blive oplært i min. tre måneder. I hverdagene er vagterne fra 15.30-20.30 (løn 900 kr.), og i weekenderne er vagterne fra 10:00-20:00 (løn 1.900 kr.).

Hverdag: Jobbet består i hverdagene af at tage imod Bertram, når han kommer hjem med bus, skifte ham, give ham mad og drikke, gåtur med personstøtte og slappe af og hygge sammen med ham på forskellige måder, samt træne spisning og anden træning.

Weekend: I weekenden er vagterne længere, hvilket giver mulighed for, at I kan tage på ture f.eks. til Den Blå Planet, Tivoli, Zoologisk have mm. Samt mere træning. I kan også bare være hjemme og hygge med bagning/mad eller gå en tur i skoven med hans kørestol. Du er selv med til at strukturere, hvad der skal ske på din vagt sammen med Bertram. Du skal gerne have alm. kørekort og kunne køre ham i hans handicapbil.

 Udtalelse: Jobbet er studierelevant, og Bertrams tidligere hjælpere har efter studiet hurtigt fået deres ønskejob.

 Hvor: Bertram bor i Hareskovby, ca. 1 km fra Hareskov Station, med sin mor og far samt hund. Bertram har to søstre med familie, som vi ofte ses med.

 Interesseret? Send et par ord om dig selv til Birgitte på lavtsen@pm.me eller ring/sms mobil nr. 6139 1805. Samtaler bliver løbende afholdt, både før og efter sommeren.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling