WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

MSCH COPENHAGEN A/S

MSCH COPENHAGEN SØGER SALES ASSISTANT PART-TIME, RINGSTED

Ringsted

Vi søger en Sales Assistant til vores butik i Ringsted. Stillingen er på 8 timer ugentligt med skiftende arbejdstider og ønskes besat hurtigst muligt.

Som Sales Assistant er den primære opgave, at give den ultimative service til vores kunder, samt sørge for at vores butikker altid fremstår præsentable. MSCH COPENHAGEN er i konstant udvikling, hvorfor den rette kandidat må være omstillingsparat, fleksibel og have lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor dagligdagen er uforudsigelig og spændende.

De rette kandidater brænder for at skabe en god dialog med vores kunder og for at sælge. Du skal have erfaring inden for branchen og gerne i tilsvarende funktion. Du er god til at holde fokus og bevare overblikket og har flair for salg og service.

ARBEJDSOPGAVER

• Servicering af det daglige kunde-flow

• Varehåndtering, lageropfyldning og løbende supplering i butikken

• Deltagelse i lagerstatus

• Varetage salgs- og merchandise aktiviteter

• Diverse ad hoc opgaver

VI FORVENTER

• At du brænder for at yde god service, er god til alle typer mennesker og altid har et smil på læben

• At du trives i en travl hverdag og formår at holde mange bolde i luften

• At du har erfaring inden for salg & service

• At du har ordenssans og øje for de visuelle detaljer

• At du er en god kollega med godt humør og kan indgå i samarbejde med kollegaer og ledelsen

• At du er ansvarsbevidst og fleksibel

• At du har energi og en positiv indstilling til omgivelserne

• At du er salgsopsøgende og konkurrenceminded

• At du er 18+

VI TILBYDER

• En virksomhed med en uformel omgangstone

• En travl hverdag

• Et spændende job i en virksomhed, der vækster

• Gode og professionelle kollegaer

• Gode udviklingsmuligheder

Send din skriftlige ansøgning, cv og et vellignende foto til Store Manager, Cecilie på ringsted@mschcopenhagen.com. Skriv "SALES ASSISTANT DELTID" i emnefeltet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der afholdes løbende samtaler.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CS-Online

Studiemedhjælper til SoMe, content og marketing

Ringsted

Er du i gang med eller på vej ind på en uddannelse som multimediedesigner, mediegrafiker, markedsføringsøkonom eller en anden relevant medie-, marketing- eller kommunikationsuddannelse? Og har du lyst til at prøve kræfter med content, sociale medier og marketing hos en af branchens stærke onlineforhandlere?
 

Så har vi det perfekte studiejob til dig.

Hos os får du et afvekslende studiejob, hvor du bliver en del af vores marketingteam og får mulighed for at arbejde bredt med sociale medier, grafisk indhold, video, produktbilleder og mindre kampagner. En fast del af jobbet bliver at tage og klargøre produktbilleder af udvalgte produkter i vores lille fotostudie. Vi lover dig, at du får medindflydelse, ansvar og praktisk erfaring med opgaver, der bliver brugt i en travl e-commerce hverdag.

Vores forretning er i høj grad drevet af synlighed på prisportaler, affiliate marketing og Google Shopping, men vi arbejder også aktivt med nyhedsbreve og synlighed på sociale medier – særligt Facebook og Instagram.

Vi arbejder samtidig løbende med at udvikle nye interne værktøjer, både ved hjælp af AI og som en del af vores egne systemer. Derfor får du også indblik i en digital hverdag, hvor nye teknologier og smartere arbejdsgange bliver en naturlig del af marketingarbejdet.

Vi er til stede på flere platforme – og vi ønsker blandt andet at udvikle vores indhold til TikTok. Derfor leder vi efter dig, der har interesse for sociale medier, content og visuel kommunikation, og som har lyst til at være med til at skabe indhold, der både engagerer og sælger.

Du bliver en del af et lille marketingteam bestående af en SoMe Marketing Coordinator, en Paid Media Specialist og en Head of Marketing. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores SoMe Marketing Coordinator, men vil også få sparring fra resten af teamet.

Du er

  • Studerende eller på vej til at starte på en relevant uddannelse inden for fx multimediedesign, medier, marketing, kommunikation eller handel
  • Interesseret i sociale medier, content, grafik, video og digital markedsføring
  • Kreativ, nysgerrig og klar på at byde ind med ideer
  • Vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Teknisk stærk og har lyst til at lære nye systemer og værktøjer
  • Gerne bekendt med programmer som Photoshop, Canva, Premiere, CapCut eller lignende
  • Gerne med kendskab til Meta Business Suite
  • Imødekommende, struktureret og klar på en alsidig hverdag

Dine opgaver

  • Arbejde med indhold til sociale medier – herunder grafik, video og billeder
  • Udvikle og producere content til TikTok og andre sociale platforme
  • Hjælpe med opsætning og eksekvering af giveaways
  • Forberede, opsætte og eksekvere mindre kampagner på sociale medier
  • Have ansvar for at tage og klargøre produktbilleder af udvalgte produkter i vores lille fotostudie
  • Hjælpe med grafisk materiale til kampagner, nyhedsbreve og webshop
  • Bidrage med idéer til, hvordan vi kan styrke vores synlighed og indhold på sociale medier

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt studiejob på 10–20 timer om ugen
  • Fleksible arbejdstider, hvor der tages hensyn til eksamensperioder mv.
  • Praktisk erfaring med marketing, SoMe, content og e-commerce
  • Mulighed for at få ansvar og medindflydelse på egne opgaver
  • En plads i et mindre team inden for web og marketing
  • Ansættelse under Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel

Hos os vil du opleve en moderne e-commerce virksomhed beliggende i Benløse i nyistandsatte lokaler med en rar atmosfære. Du bliver en del af en virksomhed i vækst med fokus på ambitiøse målsætninger, et bredt produktsortiment og en travl digital hverdag.

Tonen er uformel, og vi sætter stor pris på, at arbejdsdagen både er lærerig, udfordrende og sjov.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pølsebrødet ApS

Foodtruck medarbejder til større Foodtruck virksomhed

Ringsted

Halløj derude 😁

Sæson 2026 er i gang, og vi mangler skinkekutter-kaptajner til en en af vores 15 Foodtrucks

(hvis nogen skulle være i tvivl, betyder skinkekutter pølsevogn/Foodtruck 😎🌭).

Vi søger ikke én bestemt type, men alt fra dig, der har sabbatår og gerne vil tjene mønt til drømmerejsen,

til dig der mangler et job, hvor hver dag faktisk er lidt en fest 🥳

Det kan også være dig, der mangler lidt ekstra at lave én eller to dage om ugen.

Måske er du flexjobber. Kort sagt: Alle er velkomne, så længe du bidrager med godt humør og gåpåmod 💪😁

Vi har en større flåde af foodtrucks, så der er rig mulighed for at komme ud på de danske landeveje til nogle fede events 🚚🎉

“Pølsevogn” er et vidt begreb her faktisk,

da vi serverer alt fra pølser til pandekager, kebab og flæskestegssandwich – kort sagt alle mulige former for streetfood 🌭🥞🥙

En kaffevogn og en fadøls-brandbil triller vi også ud med ☕🍺

du vil blive en del af et ungt tema med masser af gang i og vi holder naturligvis fredagsbar så tit det er muligt

og naturligvis et par fede firmafester ;)

Er du bange for at sommerformen forsvinder når du står i en foodtruck

så er der 500 meter fra firmaet et Træningscenter hvor vi betaler adgangen så det er gratis at træne :)

Du:

• har kørekort 🚚

• er naturligvis mødestabil

• kan finde ud af at tage ansvar

Arbejdstid aftales.

Kunne det være noget for dig?

Så smid en mail på job@polsebrodet.dk

Vi mangler dig 🫵🔥

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling