Ballerup Kommune
Ballerup
Ønsker du et spændende job inden for det kriminalitetsforebyggende område, hvor du, i samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kollegaer, sætter retningen for den kriminalitetsforebyggende indsats. Så er det dig vi mangler som SSP-konsulent i den kriminalitetsforebyggende indsats i Ballerup Kommune.
Dine vigtigste opgaver
Som SSP-konsulent arbejder du med det kriminalitetsforebyggende arbejde på det generelle, specifikke og individuelle niveau. Du kommer til at indgå i et stærkt og veletableret samarbejde med lokalpoliti, tryghedsvagter, klubber, skoler, lokale SSP-lærere ude på skolerne, rusmiddelcenteret, KUI, børne- og ungeforvaltning mv. Du kommer til at være med helt fremme, i forhold til planlægning af SSP-indsatsen og du vil være udøvende på alle tre niveauer.
Vi forventer, at vores nye SSP-Konsulent kan indgå i, og bidrage aktivt til et forpligtende arbejdsfællesskab.
Stillingen som SSP-konsulent i enheden for Forebyggelse og Tryghed kræver en god indsigt i børn- og unges udvikling, et stort hjerte for børn og unge samt gode relationskompetencer i arbejdet med individuelle udviklingsforløb, såvel som for grupper af unge.
Derudover bliver dine opgaver bl.a.
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvis du matcher denne profil, så er du lige den kollega vi mangler.
Hvem er vi
Ballerup Kommune har samlet den kriminalitetsforebyggende indsats i én enhed under Center for Arbejdsmarked. Enheden består af SSP-konsulenter, myndighedssagsbehandlere for voksne, en mentor, kriminalitetsforebyggende børne- og ungerådgivere for unge under 18 år samt en fritidsjobskoordinator.
Myndighedssagsbehandlere for voksne, er en del af Ballerup Kommunes kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsats for borgere over 18 år. På baggrund af beskæftigelseslovgivning og tværfagligt samarbejde med interne og eksterne partnere, sikrer de, at borgere der ønsker en resocialiserende indsats med fokus på arbejde og uddannelse som endemål, tilbydes meningsfulde forløb. Derudover sikrer sagsbehandlerne, at retten til hjælp følges af pligten til at yde.
SSP-samarbejdet er en netværksarbejdsmetode, hvor man løser opgaver lokalt og samarbejder med de unge, deres forældre og lokale og centrale aktører om tiltag, der kan forebygge og i mange tilfælde bryde børn og unges risikoadfærd i skolen, fritidslivet og i lokalområderne. SSP består af tre SSP-konsulenter og to SSP-medarbejdere.
De to kriminalitetsforbyggende myndighedsrådgivere tilknyttet enheden arbejder målrettet efter barnets lov med at understøtte de unge, som er i eller på kanten af en kriminel løbebane. I en tæt dialog med de unge og deres familier tages udgangspunkt i deres ønsker og behov, så der i fællesskab skabes de bedste forudsætninger for at den unge udvikler sig positivt.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte teamleder i Forebyggelse og Tryghed Mads Rasmussen tlf. 3046 7583, dk eller afsnitsleder Maria Mankov, tlf. 2399 3543.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 19. august og den 21. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Bemærk at kørekort er en forudsætning for ansættelsen, da man skal kunne fragte sig rundt.
Ansøgningsfrist: 12. august 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes inden for det forebyggende og dagbehandlende område og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 38.000 – 49.000 kr. pr. måned (37 timer)
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 36.020 kr. - 49.000 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Det er en forudsætning for ansættelsen i Ballerup Kommune, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse på baggrund af sikkerhedsvurdering foretaget af politiet, og at du kan opretholde denne under ansættelsen. Hvis du på et tidspunkt ikke kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse, vil ansættelsesforholdet ophøre uden yderligere varsel.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Indrykket:21/07/2026
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Hedensted Kommune
Hedensted
Vi søger en SSP-konsulent, der lige som os brænder for forebyggelsesområdet, som vil være en del af en organisation og kommune, der har store visioner og ambitioner på det samlede ungeområde. Vi leder efter dig, som har kompetencerne til at blive en del af vores hold med høj faglighed, der godt tør gå nye veje og vil være med til at drive flere af vores nuværende og kommende SSP-indsatser.
Om jobbet og opgaverneStillingen er en nyoprettet kombinationsstilling mellem klassiske SSP-opgaver og en programlederfunktion for et nyt stort forebyggelsesprojekt. Fordelingen er 30 timer om ugen, som er dedikeret SSP-området og 7 timer om ugen, som er bundet op på en tidsbegrænset programlederfunktion frem til og med 31. december 2029.
Der kan være flere veje til at komme i betragtning til stillingen, men vi vil især lægge vægt på, at du:
Du bliver en del af et eksisterende team, som i forvejen består af to SSP-konsulenter og en projektmedarbejder. Teamets opgaver spænder fra facilitering og mødeledelse af SSP-møder, afholdelse af bekymringssamtaler, udvikling, planlægning og gennemførelse af oplæg og undervisning for unge, forældre og fagpersoner.
Ligeledes favner teamet forskellige andre opgaver som fx Fælles om Ungelivet (et tværgående forebyggelsesprogram i Hedensted Kommune), gennemførelse af den årlige ungeprofilundersøgelse og deltagelse i forskellige beredskaber – herunder sæsonbaseret opsøgende arbejde, forebyggelse af radikalisering, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter m.v.
Eksempler på opgaver som vi især glæder os til at tage fat på, når du starter er: igangsættelse af vores nye store forebyggelsesprojekt, kvalificering af vores opsøgende gadeplansindsats og ikke mindst bidrage med afholdelse af oplæg for forældre og unge, sammen med det øvrige SSP-team.
Vi forventer, at du har en relevant faglig ballast med dig – hvorfor du i særlig grad arbejder systematisk, struktureret og er metodisk velfunderet.
Vores forventninger til digVi leder efter en ny kollega som:
Opgavernes variation kalder på fleksibilitet i forhold arbejdstid, da oplæg på skoler, facilitering af workshops ude blandt vores unge, vil være en del af din opgaveportefølje. Aften- og weekendarbejde kan derfor forekomme.
Derfor skal du vælge osUNG Hedensted er en organisation i rivende udvikling og en central aktør på det samlede ungeområde i Hedensted Kommune.
Som SSP-konsulent bliver du ikke kun en del af en ambitiøs organisation, der sigter mod at skabe de bedst mulige rammer og tilbud for og med vores unge. Du bliver også en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden når det går rigtig stærkt, og hvor passion for at lykkes med vores unge, humor og uformel omgangstone kendetegner vores arbejdsmiljø.
Du får mulighed for i stor grad at kunne tilrettelægge dit eget arbejde, men altid med opgaveløsningen i fokus. Den endelige sammensætning af opgaveportefølje vil ske ved ansættelse og i samarbejde med det øvrige team og være afhængig af din profil.
Vi sørger for oplæring i evt. nye opgaveområder samt en god onboarding til Hedensted Kommune, men vi har også en forventning om at du med din tidligere erfaring fra SSP-området vil kunne træde direkte ind i flere opgaver.
Som SSP-konsulent vil du blive en del af administrationen, hvor du refererer til lederen af UNG Hedensted. Arbejdsdagene vil være meget forskellige og dække lokationer i hele kommunen.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Læs mere her: UNG Hedensted Politikker og strategier - Ungdomsskolen Hedensted
AnsøgningAnsøgningsfrist er den 6. august 2026.
Der afholdes samtaler i uge 33 og 34
Der vil blive indhentet børneattest og referencer.
Om osUNG Hedensted er Hedensted Kommunes Ungdomsskole, som driver en række forskellige afdelinger på flere forskellige matrikler på tværs af Hedensted Kommune. Målgruppen for UNG Hedensted er alle unge i Hedensted Kommune i alderen 7. klasse op til 18 år.
I UNG Hedensted er vi særligt optaget af at skabe stærke ungefællesskaber, styrke unges engagement, faglighed og interaktion med omverdenen. Det gør vi igennem vores store fritidsafdeling, som både rummer fritidsundervisning og ungdomsklubber på fem forskellige matrikler samt vigtige projekter. Men også igennem UG Skolen, som er vores heltidsundervisningstilbud samt vores SSP-team, der indgår som en vigtig del af det forebyggende og kriminalpræventive arbejde i kommunen.
For mere info se evt: www.unghedensted.dk eller følg os på Instagram UNG Hedensted.
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 06/08/2026