WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
350

Svane Pleje, Haderslev

Mettes Hjemmeservice Haderslev søger udekørende rengøringsassistenter

Haderslev

Er du serviceminded, imødekommende og omhyggelig? Og har du lyst til at være en del af et team med stor selvstændighed og fleksibilitet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Mettes Hjemmeservice er privat leverandør af hjemmepleje og praktisk hjælp.

Vi søger lige nu 3 udekørende rengøringsassistenter til rengøring, i en fast stilling på 30 timer til vores afdeling i Haderslev, med arbejdstid i hverdagene primært mellem 8 og 14 og ingen weekendarbejde. Har du egen bil til rådighed, vil dette være en fordel.

Vi søger kollegaer, der kan arbejde selvstændigt og yde den bedste service til vores borgere.

Vil du med på holdet?

Vi søger dig som er interesseret i arbejdet med mennesker, og udviser rummelighed over for vores borgere. Du er grundig i dine rengøringsopgaver og har respekt for borgerens hjem.

Vi forestiller os derudover, at:

• Du kan skabe gode relationer til borgerne

• Du er grundig i dit arbejde

• Du er pligtopfyldende og stabil

• Du er glad, smilende, imødekommende og høflig

• Du er serviceminded og opmærksom i forhold til mulige tilkøb efter borgerens behov

Vi sikrer os at du blive klædt ordentlig på og i stand til at levere et godt resultatet.

Vi kan tilbyde:

• En fast stilling på 30 timer

• Et grundigt introduktionsforløb

• Stor frihed under ansvar

• Synlig og nærværende ledelse, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode samarbejde

• Dokumentation i omsorgssystemet CURA

Sammen skaber vi gode rammer for din ansættelse

Dit primære arbejdssted er i Haderslev Kommune.

Du bliver en del af et team, hvor du får en fast rute i et grundrul, hvor du sammen med dine kollegaer står for vores borgeres faste rengøring og tilkøb. Som rengøringsassistent vil du være med til at sikre, at vores borgere får den bedst mulige service og sikre at den daglige rengøring af vores borgeres hjem.

Ansøgning og ansættelsesforhold

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os meget til at modtage dit opkald og ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte Vivi på telefon 5126 7934 ml. kl. 9.00-14.00 eller på e-mailadressen; vivi@metteshjemmeservice.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Rengøringstekniker til Grauballe skole og sfo - vikariat på 37 timer pr. 05.01.26 til 11.09.26

Silkeborg

Jobopslag: Rengøringstekniker til Grauballe skole og sfo - 37 timer pr. uge - vikariat pr. 05.01.26 til 11.09.26

Er du overbevist om, at den optimale rengøring opnås gennem tæt dialog med kunderne? Er du grundig og fleksibel? Og er du klar på at sætte en ny standard for rengøring?

Så er det netop dig, vi søger som kollega snarest muligt!

Hvem er vi?
Vi har revolutioneret rengøringsbranchen ved at erstatte kontrol med dialog. Vi tror på, at åbenhed, tillid og konstruktiv samtale er nøglen til at levere den bedste service.

En af vores erfarne rengøringsteknikere, der arbejder på en skole, fortæller: 

”Jeg elsker at komme på mit job, fordi jeg har så meget selvstændighed, og alligevel så har jeg det inden for en vis ramme. Der er noget, jeg skal nå. Vi har et rigtig godt sammenhold, både lærer, elever og ledelse.”

Vi arbejder i teams, som betyder at vi hjælper hinanden, når der er ferie og fravær. Det skaber et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, hvor vi hjælper hinanden med at opretholde vores høje rengøringsstandard. I Rengøring er vi ca. 200 ansatte. 

Om Stillingen:

Stillingen er på 37 timer om ugen fra kl. 5-12.54

Som ansat i Rengøring bliver du en del af afdelingen Ejendomme i Silkeborg Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og 3F samt lokale aftaler om løndannelse.

Om Dig:

Du skal være en holdspiller, der kan arbejde i et team, og vi forventer, at du er villig til at rengøre på andre lokationer, når dine kollegaer er fraværende. 

Dialogbaseret rengøring forudsætter at du kan lytte til kundens behov og ønsker, være fleksibel og komme med faglige og professionelle input til løsningen af rengøringsopgaven.

Din rengøringsvogn skal være fyldt med:

  • Kompetent og faglig viden
  • Lysten til samarbejde og til at skabe et positivt arbejdsmiljø
  • Godt humør og en naturlig serviceindstilling
  • Et godt overblik samt evnen til at tilpasse dig
  • IT-kompetencer, da vi anvender telefoner som kommunikationsplatform
  • En uddannelse som rengøringstekniker eller villighed til at tage uddannelsen 

Yderligere Information:

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte serviceleder Jane Højland - 29686832

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på "Ansøg" og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Der vil ligeledes blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest for den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Meploy Danmark ApS

Arbejdsfolk søges til udbedring af en dyrebesætning

Viborg

Arbejdsfolk søges i Hobro – opstart allerede søndag!

Vi søger stærke og stabile personer til arbejde på en dyrebesætning i Hobro. Opgaverne består af kalkmælkssprøjtning af hele besætningen samt efterfølgende højtryksrens og klargøring af stalden.

Du skal kunne trives i et miljø med kulde, snavs og lugt – og være klar på fysisk krævende arbejde.

Fase 1 – Kalkmælk (opstart søndag)

• Start: Søndag kl. 07:30

• Varighed: Ca. 10–12 timer

• Opgave: Sprøjte kalkmælk på hele besætningen

• Løn: 200,63 kr./t

• Overtidstillæg efter 8 timer

• Alt nødvendigt arbejdstøj udleveres

Fase 2 – Rengøring og højtryksrens

• Starter ca. 1–2 uger efter første opgave

• Varighed: 4–6 uger

• Rengøringsløn: 162,75 kr./t

• Der kan forekomme lange dage alt efter behov og du kompenseres herefter.

Vi søger personer, der:

• Har robust fysik og kan holde tempo

• Trives i kolde og beskidte omgivelser

• Gerne har erfaring fra landbrug, skadesservice eller andet fysisk arbejde (ikke krav)

Er du interesseret eller vil vide mere?

Ring til os på 70707703 eller send en mail til support@meploy.me.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Melfar rent I/S

Frisk rengøringsassistent til Melfar Rent

Middelfart

Vi vækster og mangler derfor en moden og frisk kollega.

Vil du være med til at fortsætte den høje rengøringsstandard som Melfar Rent står for, så kan vi tilbyde et godt job med ordentlige forhold og gode kollegaer.

 

Vi kan tilbyde

- Ca. 30 timer pr. uge.

- I den første periode vil der være arbejde sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Er dette ikke muligt bliver timeantallet mindre.

- Opstart senest medio december

- Arbejdstiden ligger som udgangspunkt på hverdage

- Hovedsaligt privat rengøring, men erhverv kan også forekomme

Vores nye kollega skal kunne opfylde disse ting

- Være mødestabil

- Have erfaring med rengøring i private hjem

- Ansvarsfuld og engageret i sit arbejde

- Serviceminded og præsentabel overfor kunderne

- Skal kunne arbejde selvstændigt med øje for detaljen

- Læse, skrive og tale dansk

- straffeattest skal forevises

- Kørekort (B) og egen bil til brug på jobbet til start

Passer din profil til os, så tøv ikke med at sende en kort beskrivelse af dig selv, samt cv til kontakt@melfarrent.dk. Ved spørgsmål kontaktes Susanne Andreassen, 25850514

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ARC

Vi søger en renovationsmedarbejder, der vil være med til at holde København ren og gøre en forskel for byen.

København

Hos ARC arbejder vi sammen for et grønnere København – her løfter vi i flok, hjælper hinanden og får tingene til at ske.

Om jobbet
Som renovationsmedarbejder får du Københavns hverdag til at fungere – du er en vigtig del af byens puls.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Indsamle affald fra husstande i København som en del af vores indsamlingshold.
  • Sikre en stabil og effektiv drift i samarbejde med dine kolleger og driftslederne.
  • Arbejde på tværs af ARCs affaldsordninger med indsigt i forskellige indsamlingssystemer.
  • Deltage i vedligehold og rengøring af biler, så vores materiel altid er klar til brug.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem kl. 05.15 og 20.00, afhængigt af ruter og ordninger.
Dit primære udgangspunkt er Kraftværksvej, men du kan have opgaver på tværs af ARC Indsamling.

Din hverdag og arbejdsliv hos ARC
Hos ARC bliver du en del af et hold, hvor sammenhold, respekt og godt humør er lige så vigtigt som selve arbejdet.

Vi tilbyder:

  • En tryg og stabil arbejdsplads med fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø.
  • Vi er en læse- og skrivevenlig arbejdsplads, hvor alle har mulighed for at udvikle sig.
  • Gode kolleger, hvor vi passer på hinanden og giver plads til et grin i hverdagen.
  • Sociale arrangementer og adgang til fitness, zoneterapi og fysioterapi
Hvem er du?
Du trives i et travlt miljø og sætter en ære i at yde god service. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og møder både borgere og kolleger med respekt og godt humør. Du er tryg ved at bruge teknologi i hverdagen – og du går til opgaverne med energi, uanset vejr og vind.

Du skal have:

  • Stort kørekort (kategori C)
  • Gyldigt ChaufførUddannelsesBevis (EU-kort)
  • Evnen til at tale, læse og skrive dansk
Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med affaldsindsamling
  • Har kørt komprimatorbil
  • Har et førerkort
Løn og vilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst på KL’s område (overenskomst for specialarbejdere 5.40.01) og lokale aftaler. Vi tilbyder 15,96 % arbejdsgiverbetalt pension og løn efter kvalifikationer.

Sådan søger du
Klik på “Søg stillingen” på hjemmesiden – vi modtager kun ansøgninger via linket af hensyn til persondata.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?
Kontakt gerne Driftsleder Susanne Rosengaard, tlf. +45 24 22 69 96


Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egegård Friplejehjem

Pedel

Aabenraa

Pedel til Egegård Friplejehjem
Vil du være med til at skabe trygge og indbydende rammer for ældre? 

Egegård Friplejehjem søger en løsningsorienteret pedel med håndværksmæssig erfaring og teknisk flair. 

Vi søger dig, der trives med både tekniske installationer og praktisk håndværk - og som samtidig har lyst til at være en del af et hus med aktivitet, omsorg og fællesskab. Vi har fokus på at skabe hjemlige rammer for vores 63 beboere - og en god arbejdsplads for medarbejderne.

Du vil som pedel spille en vigtig rolle i at sikre, at hjemmet er indbydende, trygt og velfungerende - både som hjem og som arbejdsplads. 

Hvilke arbejdsopgaver og ansvarsområder får du? 

Som pedel har du ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af bygning, installationer og udearealer, ligesom du bidrager til en række praktiske og beboernære opgaver i samarbejde med husets øvrige medarbejdere.  

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Drift og vedligeholdelse af varme-, vand- og ventilationssystemer samt tekniske anlæg som brandalarmering og slukningsudstyr 
  • Bygningsvedligeholdelse og udførelse af håndværksmæssige opgaver 
  • Oplæring og introduktion af nye medarbejdere i brand- og sikkerhedssystemer, kaldeanlæg mv. 
  • Digital ajourføring af kemidatabase 
  • Kontakt til beboere og pårørende ifm. Ind - og udflytning af lejligheder 
  • Affaldssortering og bortskaffelse 
  • Klargøring af lejligheder, ophængning af loftlifte mv. 
  • Pasning af udearealer 
  • Varetage IT-systemer    
Hvad forventer vi af dig? 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har en håndværksmæssig baggrund, eventuelt suppleret med en ejendomsserviceteknikeruddannelse 
  • Har erfaring med og flair for tekniske installationer 
  • Arbejder økonomisk ansvarligt og har blik for både drift og langsigtet vedligehold 
  • Trives med en bred og alsidig opgaveportefølje 
  • Er struktureret, selvstændig og omhyggelig - og ikke mindst hjælpsom og serviceminded 
  • Har et anerkendende og respektfuldt sprog i mødet med beboere, pårørende og kollegaer 
  • Har kørekort (B) 
  • Er loyal og kan identificere sig med værdierne i Danske Diakonhjem  
Praktiske oplysninger 

Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdet vil primært ligge på hverdage med fleksibilitet i forhold til aften/weekend-arrangementer og akutte opgaver. 

Løn i henhold til gældende overenskomst. Derudover personalegoder, blandt andet sundhedsforsikring med forebyggende behandling, rådgivning mv. 

  • Tiltrædelse: Senest 1. februar 2026 
  • Ansøgningsfrist: 1. december 2025 
  • Samtaler: Første samtale 9. december, anden samtale 17. december 
Om Egegård Friplejehjem og Danske Diakonhjem  

Egegård Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt, skabt og værdifuldt. Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis, og vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.  

Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og Friplejehjem, og i øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.  

Læs mere om Danske Diakonhjem   

Læs mere om Egegård Friplejehjem 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SOSU H Munkeengen

Rengøringsmedarbejder til SOSU H i Hillerød

Hillerød

Er du omhyggelig, imødekommende og serviceminded? Og trives du med rutineprægede rengøringsopgaver? Så har vi jobbet til dig!

Om jobbet SOSU H søger en mødestabil rengøringsmedarbejder snarest muligt til vores afdeling i Hillerød - Munkeengen 22. Du bliver en del af et rengøringsteam. Der er tale om en fast stilling på 25 timer om ugen.
Mødetiden er fra kl. 0400 til kl. 0900, fra mandag til fredag.

Opgaverne er daglig rengøring, herunder fejning af gulve, vask, tørre tavler af, støvsugning af møbler med mere.

Hvad forventer vi? Du har erfaring med rengøringsopgaver og har gennemført relevante AMU-kurser. Du kan tale, skrive og læse dansk, samt kunne fremvise en acceptabel straffeattest derudover indhentes der børneattest ved ansættelse, for at komme i betragtning til jobbet. Følgende kriterier er en vigtig del for at lykkedes i jobbet:

  • Du leverer høj kvalitet i rengøringen
  • Du kontrollerer selv det udførte arbejde og at evt. fejl rettes op
  • Du er med til at sikre et godt samarbejde og god kommunikation
  • Du spørger din leder om alt, du er i tvivl om
Du er også:

  • Venlig og imødekommende
  • God til at samarbejde og har lyst til teamsamarbejde
  • Mødestabil
  • Omhyggelig og har god ordenssans
  • Serviceminded og initiativrig
Du skal være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at benytte offentligt transport ved mødetiden fra kl. 0400. Det vil derfor være en fordel, hvis du har mulighed for at cykle eller komme til Hillerød i egen bil.

Vi tilbyder Et udfordrende arbejde, hvor du er en vigtig del af skolens drift. Et sjovt, spændende og kreativt miljø og samarbejde med aktive og engagerede kolleger og brugere.

Er det noget for dig? Sådan søger du Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede med flere i staten (3F). Arbejdstiden er på 25 timer ugentlig og tjenestestedet er Hillerød. Der er tale om en fast stilling. Tiltrædelse den 15. december 2025 eller snarest derefter.

Spørgsmål? Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte serviceleder Susan Hansen på telefonnummer 21 84 62 58.

Ansøgningsfrist og proces. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28. november 2025 kl. 12.00.

SOSU H opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JF Vinduespolering & Rengøring

Morgenfrisk rengøringsassistent

Vejen

Vi har travlt og løber stærk- derfor søger vi netop DIG som er MORGENFRISK og DETALJE BEVIDST

Vi er en lille lokal virksomhed bestående af ca. 10, som arbejder med en høj standard indenfor rengøring
og vinduespolering, vi kører hovedsageligt i Vejen kommune.

Vi søger personale til:
RENGØRING - blandet erhverv og privat.
Er du serviceminded og har flair for rengøring, grundig og fleksibel på en og samme gang er det DIG vi søger.

Vi søger dig der er:
·Mødestabil
·Kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst
·Være servicemindet
·Positiv
·Gerne har lidt erfaring indenfor rengøring
·Morgenfrisk

Vi tilbyder de bedste kollegaer, godt arbejdsmiljø og fri tone
·God oplæring
·Pension ordning
·Fri hver weekend

Krav: Vi ser gerne at du kan tale/forstå dansk.
Et plus er hvis du er fra lokalområdet

Vi venter gerne på den rette - samtaler afholdes løbende!
Søg hellere i dag end i morgen

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål eller gerne vil søge stillingen, så kontakt os:

RENGØRING - Kirsten - 60634219 (gerne efter kl. 15.00)

VINDUESPOLERING - Jan - 51333227

Mail til: Jfvinduespolering@gmail.com

Mvh. JF vinduespolering og rengøring
Kirsten og Jan Falkenberg

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ejendomsservice Eksperten

Rengøringsmedarbejder / Trappevasker Søges

Tårnby

Ejendomsservice Eksperten søger en Rengøringsmedarbejder til Trappevask 37 timer ugentligt

Er du mødestabil og kvalitetsbevidst med øje for detaljen? Har du erfaring med trappevask? 

Elsker du at røre dig og blive udfordret fysisk?

Så er du måske vores nye kollega med Trappevask & Flytterengøringer som primær opgave.

Som rengøringsassistent inden for trappevask, vil din hverdag primært bestå af rengøring af trapper i beboelsesejendomme. Du vil både skulle støvsuge og vaske trapperne samt aftørre gelændere og elevatorer.

Ruterne er lavet, så du kan nå alle arbejdsopgaver inden for arbejdstiden. Vi går meget op i, at vores kunder oplever en høj kvalitet i det arbejde, der udføres. 
Du vil blive oplært af en erfaren medarbejder, inden du får din faste rute.
 

Vi tilbyder

  • Gode lønforhold inkl. pension
  • Firmabil på gule plader
  • Gode kollegaer

Om dig
Vi forventer, at:

  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Du skal være mødestabil
  • Du skal være ansvarsbevidst
  • Du skal kunne arbejde selvstændig
  • Du har kørekort  

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kørekort:

Almindelig bil

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Maximum Odense

Kørende tekniker søges til Bowl'n'Fun & Maximum på fyn

Odense

Bowl'n'fun & Maximum søger en serviceminded kørende tekniker til at varetage reparation og vedligeholdelse af tekniske installationer, bowlingmaskiner, forlystelser samt viceværtopgaver

Vi søger netop nu en kørende tekniker der kan varetage de tekniske opgaver i kædens centre. De primære centre vi søger en tekniker til er Odense og Svendborg. Men man skal være klar på at der kan forekomme opgaver i øvrige centre også.

Bliv en del af Danmarks største bowling-og forlystelseskæde

Som medarbejder hos Bowl´n´Fun & Maximum får du en anderledes arbejdsplads, hvor godt humør, gode oplevelser og sammenhold er nøgleord. Du får en arbejdsdag i centre med liv og glæde, hvor vores gæster har mulighed for at kombinere forlystelser og spisning.

Dine primære arbejdsopgaver:

Som tekniker vil din primære opgaver være at sørge for vedligeholdelse af maskinparken, så bowlingmaskiner og øvrige forlystelser altid fungerer optimalt. Der vil være vedligeholdelse på køkkenmaskiner, slush ice maskiner, softicemaskiner, samt tekniske installationer som ventilation og øvrige anlæg. Derudover kan der forekomme mindre viceværtsopgaver som bl.a renovationsgård. Arbejdet indebærer også at der løbende opdateres i de lovpligtige APB, så vi sikrer at lovpligtige eftersyn overholdes.

Vi søger en fleksibel og omstillingsparat tekniker, som ser en god udfordring i at have flere bolde i luften og er klar på en hverdag med alsidige opgaver lige fra teknisk prægede opgaver, til håndtering af APB, samt viceværtopgaver.

Dine arbejdsopgaver struktureres igennem vores facility-program Dalux, hvor fejl og opgaver bliver indrapporteret fra centrene. Du er selv med til at skabe struktur og prioritere opgaverne i centrene i tæt samarbejde med vores tekniske ledelse. Du vil få god sparring med de øvrige kørende teknikere i kæden samt teknisk ledelse i form af fællesmøder, hvor I hver uge på teamsmøder deler ud af erfaringer og drøfter opgaver og problemstillinger.

Vi ser gerne at:

  • Du er lærenem og har teknisk snilde
  • Du har erfaring fra tidligere jobs hvor du har repareret og vedligeholdt på maskiner
  • Gerne kompetencer inden for mekanik og elektronik
  • Du har PC kendskab på brugerniveau
  • Du er villig til at tage imod tekniske telefonopkald udenfor normal arbejdstid (aften og weekend) samt have tilkaldevagt
  • Du har ordenssans, et smil på læben og så elsker du nye udfordringer i dit arbejde
  • Du kan tale og skrive engelsk på brugerniveau
  • Du skal have kørekort
  • Du er bosiddende i et område nærliggende Odense eller trekantsområdet.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og har det sjovt, når vi er sammen.
  • Stillingen er på fuldtid og arbejdstiderne vil være med skiftende arbejdstider i forhold til aktiviteter i centeret. Arbejdstiden er hovedsageligt formiddag og eftermiddag, og der kan forekomme enkelte dage med aftenarbejde samt weekendarbejde.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Opstart er efter aftale med den rette kandidat.
  • Der bliver stillet arbejdsbil, telefon, computer til rådighed.

Vi afholder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

NB! Ansøgninger modtages kun via vores hjemmeside. Ansøgninger der sendes pr. mail vil blive besvaret med en vejledning videre til vores hjemmeside.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling