WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Ærø Kommune

Pædagoger søges til Børnehaven Kernehuset

Ærø

Pædagoger til Børnehaven Kernehuset.

Vi søger to engagerede og fagligt kompetente pædagoger til Børnehaven Kernehuset med tiltrædelse d. 5. januar 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne er på min. 30 timer om ugen.

Om os:
Kernehuset ligger i naturskønne omgivelser tæt på både by, skov og strand. Vi bruger den omkringliggende natur og det lokale samfund aktivt i hverdagen. Vi har vores eget natursted, ”Stalden”, ved Vesterstrand, som vi besøger året rundt.

Børnehaven rummer i øjeblikket 40 børn fordelt på tre aktivitetsgrupper. Nærværende relationer samt børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse er altid i centrum. Som pædagog i Kernehuset bliver du tilknyttet en aktivitetsgruppe og indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer i et fast team. Vi lægger stor vægt på at være ét samlet hus, hvor vi kender alle børn og deres familier gennem et nært og tillidsfuldt samarbejde.’

Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi prioriterer et godt og trygt arbejdsmiljø og vægter humor og psykologisk tryghed højt. Vi tror på, at et stærkt arbejdsmiljø blandt personalet skaber de bedste betingelser for børnene.

I Kernehuset arbejder vi målrettet med at skabe optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn. Vi arbejder dynamisk med børnefællesskaber og læringsmiljøer, og har særligt fokus på pædagogens positionering i forhold til børnenes leg, relationer og deltagelsesmuligheder. Vores pædagogiske praksis er refleksiv og tager udgangspunkt i barnets perspektiv.

Vi er i gang med at styrke vores pædagogiske praksis med øget fokus på børns sansemotoriske udvikling. Det er vigtigt for os at være opmærksomme på barnets nonverbale sprog og at tilpasse vores tilgange til barnets nærmeste udviklingszone. Som ny medarbejder skal du have lyst til – eller være motiveret for – at arbejde med sansemotorik og udvikle dine kompetencer på området.

I Ærø Kommune har vi har gode muligheder for tværprofessionelt samarbejde og er i tæt dialog med både børne– og ungerådgivere, sundhedsplejerske og PPR. Samtidig har vi et tæt samarbejde med de øvrige kommunale dagtilbud på øen.

Vi søger en pædagog, der:

  • er omsorgsfuld, nærværende og god til at skabe relationer
  • har stærke refleksionsevner
  • arbejder struktureret og bevarer overblik
  • kan arbejde målrettet med børns læring, dannelse, udvikling og trivsel
  • bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
  • kan kommunikere fagligt til forskellige målgrupper
Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med høj faglighed, refleksion og engagement
  • indflydelse på det pædagogiske arbejde og den fortsatte udvikling
  • gode muligheder for kurser og efteruddannelse
  • et stærkt kollegialt fællesskab og et sundt arbejdsmiljø
  • gode muligheder for tværfagligt samarbejde
Det praktiske:

  • Arbejdstid mellem 6:30-17.00, herudover arrangementer og aftenmøder
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Du kan læse mere om Kernehuset på vores hjemmeside: https://kerne-huset.aula.dk/
  • Børneattest indhentes ved ansættelse
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, senest onsdag d. 3. december 2025.
Samtaler afholdes onsdag d. 10. december.

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Rikke Hansen, for yderligere information.
Mail: rik@aeroekommune.dk
Tlf.: 62 52 19 59 / 23 82 99 10

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Marstal Kirkegård og Ærø Kirkekontor

Gravermedhjælper søges til de ærøske kirkegårde

Ærø

Ærø Menighedsråd søger fuldtids gravermedhjælper

En stilling som gravermedhjælper ved Marstal Kirkegård, Marstal sogn er ledig pr. 1. december 2025.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes overarbejde.
Stillingen er en helårsansættelse og er ikke med kirketjeneste.

Ærø Pastorat består af syv kirker og seks kirkegårde, og vi er medlem af Grøn Kirke, hvor der lægges vægt på fortsat bæredygtig udvikling. Tilbage i 2012 blev øens seks sogne lagt sammen under ét fælles menighedsråd – Ærø Menighedsråd.


Arbejdsstedet vil fortrinsvis være Marstal Kirkegård, hvor der er tilknyttet en fast graver og en sæsonansat medhjælper, men derudover forventes det, at du kan indgå i et samarbejde med vores seks andre gravere.

Vi kan tilbyde:  

  • En fast stilling
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger
  • Selvstændigt og varierende arbejde
  • Et arbejde med mening og indhold
  • Et engageret menighedsråd som arbejdsgiver
  • Oplæring af stedets graver og øvrige kolleger

Opgaverne består bl.a. på:

  • Vedligeholdelse af kirkegård, arealerne omkring kirken, præstebolig og menighedshus i samarbejde med kollegerne
  • Maskinbetjening – herunder plæneklippere og minilæsser
  • Sæsonbestemte opgaver, som udplantning af forårs- og sommerblomster, hækklipning, græsslåning, grandækning og anlæg af gravsteder
  • Deltagelse i personale- og koordineringsmøder med dine kolleger

Vi forventer, at du:

  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og serviceminded med lyst til at engagere dig i samarbejdet med kolleger, menighedsrådet og besøgende på kirkegården
  • Trives med udendørsarbejde året rundt og gerne har erfaring med det grønne område
  • Trives med en blanding af variation i arbejdsopgaver samt rutineopgaver
  • Vil komme til at kunne træde til som vikar for graveren
  • Er villig til at deltage i de nødvendige kurser
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har et godt håndelag og er klar til at tage fat på opgaverne. Og at du har blik for orden, og selv kan se, når noget trænger til opmærksomhed
  • Har kendskab til kørsel med maskiner
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort

Ansættelse sker ved Ærø Menighedsråd beliggende Ommelsvejen 24, 5960 Marstal.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land

uden gartnerisk uddannelse
kr. 292.539,00 (trin 1)
kr. 297.778,00 (trin 2)

med gartnerisk uddannelse
kr. 329.642,00 (trin 1)
kr. 348.712,00 (trin 2)

hertil kommer pensionsbidrag på 15 %.

Der sker aflønning på månedsløn og lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, dvs. i dette tilfælde 37/37.
Der er tre måneders prøvetid.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleleder Anna Thilde Carstensen Møller på telefonnummer 3044 4039/mail atcm@km.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Ærø Menighedsråd: Ommelsvejen 24, 5960 Marstal eller på mail til 7714fortrolig@sogn.dk. Markeres: Gravermedhjælper.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag den 25. september 2025 kl. 18.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 41.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen 
Ærø Menighedsråd 

Indrykket:25/08/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling