WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Frederiksberg Kommune

Pædagog søges til Harmoniens vuggestuen

Frederiksberg


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Hos os bliver du en del af et tæt team og et hus i bevægelse - pædagog søges til vores vuggestue i Børnehuset Harmonien

Start: 1. december 2025 / 1. januar 2026 – eller snarest muligt

Vil du være med til at skabe det gode børneliv i et hus, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen på Mariendalsvej – en del af Børnehuset Harmonien.

Om os

Børnehuset Harmonien er en kommunal, integreret institution på to matrikler.
Vores vuggestue bor i et stort, lyst hus på Mariendalsvej med egen sal til musik, bevægelse og leg – og en dejlig legeplads, hvor børnene kan udfolde sig og udforske.
Vores børnehave er udflytter og tager hver dag på eventyr i Svaneparken i Birkerød.

Selvom vi arbejder på to matrikler, tænker vi som ét pædagogisk hus. Vi samarbejder og hjælper på tværs og deler både faglighed, erfaringer og gode grin i hverdagen.

Vi har et tydeligt fagligt fokus, som danner rammen for vores hverdag:
🌳 Udeliv – vi bruger naturen aktivt som læringsrum.
🎶 Musik – vi skaber glæde, rytme og fællesskab gennem sang og lyd.
Leg – vi lærer gennem leg, nysgerrighed og fælles oplevelser.
🤸 Bevægelse – vi styrker krop, motorik og trivsel gennem aktivitet.

Vi arbejder bevidst med normkritisk pædagogik – vi ønsker at børnene oplever, at der er mange måder at være barn, menneske og fællesskabsdeltager på. Vi møder hvert barn med respekt for dets identitet, udtryk og muligheder.

Alt, hvad vi gør, bygger på børnefællesskaber, genkendelighed og trygge rammer, med et anerkendende og ressourcetænkende blik.

Om vuggestueteamet

Du bliver en del af et lille, velfungerende team med en erfaren pædagog, en kollega i sporskiftestilling og to medhjælpere, som alle brænder for at skabe et trygt og udviklende miljø for vores yngste børn.

Vi udvider nu børnegruppen og søger derfor en pædagog mere, som har lyst til at bringe sin faglighed i spil og samtidig være med til at forme det næste kapitel i vores fælles pædagogiske udvikling. Her er kort sagt plads til både erfaring og nye perspektiver – og du får god støtte til at finde din plads i teamet.

Om dig

Vi leder efter en kollega, der:

  • er nysgerrig, deltagende og åben
  • arbejder fagligt reflekteret
  • kan skabe tryghed, struktur og følgeskab
  • ser forskellighed som en styrke og har blik for det enkelte barns potentiale
  • kommunikerer klart, anerkendende og med humor – både med børn, forældre og kollegaer
  • har lyst til at arbejde med normkritisk pædagogik, hvor alle børn mødes med respekt for deres udtryk, identitet og baggrund
  • kan bevare overblikket og roen, når tempoet stiger
  • har ambitioner for sig selv og fællesskabet

Vi tilbyder

  • Et imødekommende og fagligt stærkt team, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd
  • Synlig og nærværende ledelse, der bakker op om din udvikling
  • Et hus i bevægelse, hvor vi tør prøve nyt og lære sammen
  • En hverdag fyldt med udendørsliv, musik, leg og glæde

📅 Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men vi er fleksible. 
💰 Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
🔎 Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer.
💬 Samtaler afholdes løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Børnehuset Harmonien – hvor udeliv, musik, leg og bevægelse danner rammen om det gode børneliv. Se også vores hjemmeside Børnehuset Harmonien

Kontakt konst. Leder Mia Fatum : 28980053 eller afdelingsleder Dorthe Rude: 28981740 for yderligere oplysninger

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trivselshuset Albertslund

Nattevagt søges til Trivselshuset i Albertslund

Albertslund

Trivselshuset Albertslund søger en nattevagt til 7/7 vagtrul med deltagelse til personalemøder og supervision som del af normaltimerne. Trivselshuset Albertslund er en del af LATA Integration & Trivsels social psykiatriske botilbud.

LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 11 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. Vi favner en høj etnisk diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser. Derfor søger vi generelt medarbejdere som trives i en omskiftelig hverdag med mange nye og anderledes udfordringer.

Din profil:

·      Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.

·      Du har relevant erfaring indenfor socialpsykiatrien.

·      Du brænder for socialfagligt arbejde med en udsat målgruppe, og du kan se de socialfaglige og pædagogiske udfordringer i selv de små ting.

·      Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og lærenem med gode samarbejdsegenskaber.

·      Du har erfaring med faglige dokumentation.

·      Du har kørekort B.

Vi tilbyder:

·      En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.

·      En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt.

·      Mulighed for at bidrage med dine kompetencer og viden.

·      En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke.

·      Nærværende og anerkendende ledelse.

·      Mulighed for supervision og efteruddannelse.

·      Kurser i LATAs faglige metoder og tilgange, herunder MI, Konflikthåndtering og Low Arousal mm

Løn og ansættelsesforhold:

Løn aftales ud fra din uddannelses – og erfaringsniveau. Stillingen er på 37 timer, hvoraf 35,5 timer er borgerrelateret og resterende timer er forlagt til supervision og personalemøder.

Samtaler afholdes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når den rette kandidat er fundet.

Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet 22:00-08:10. 

oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mah-Noor Rehman 71 99 74 60. Send din ansøgning og dit CV til mnr@lata.dk

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trivselshuset Hvidovre

Socialpædagoger søges til Trivselshuset Hvidovrevej

Rødovre

Ønsker du at blive en del af en ekspanderende organisation med høje målsætninger?

Trivselshuset Hvidovrevej søger en Socialpædagoger til vagtrul med weekendarbejde hver 3. weekend. Tilbuddet åbnede i sommeren 2024 og arbejder med en særligt udfordret gruppe indenfor Socialpsykiatrien som en del af LATA Integration & Trivsel.

LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 11 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. Vi favner en høj diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser. Derfor søger vi generelt medarbejdere som trives i en omskiftelig hverdag med mange nye og anderledes udfordringer.

Om stillingen:

Du vil indgå i et fast team omkring det pædagogiske arbejde med målgruppen, bestående af fire beboere med hver sin lejlighed og særlige udfordringer. Der er altid personale på matriklen, typisk to medarbejdere i løbet af dagen ud over leder og koordinator. Nattevagten foregår alene. Alle medarbejdere uanset uddannelse, indgå på lige fod i dagligdagen og deltager i vores robuste faglige indsats, hvor samarbejde vægtes højt. Vi ser derfor gerne at du aktivt byder ind og bidrager med dit særlige blik på indsatsen.

Borgerne er ramt med en række forstyrrelser, som ofte skaber et højt frustrationsniveau. Opgaven går bl.a. ud på at rumme borgernes verden i en pædagogisk og professionel kontekst, der tilgodeser deres vanskeligheder, bl.a. med ændringer og skift, samt at overskue hverdagen. Når borgerne bliver frustreret, kan de råbe højt og blive udadreagerende, oftest overfor genstande og sjældent overfor personer. Det er derfor vigtigt at have et roligt nervesystem og mestre konfliktnedtrapning, samt at kunne fastholde den planlagte daglige struktur, da det skaber forudsigelighed og tydelighed for borgerne.

Tilbuddet har fast supervision hver 6. uge og personalemøde hver 14. Dag.

Din profil:

·      Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.

·      Du har relevant erfaring inden for socialpsykiatrien.

·      Du brænder for at sikre det socialfaglige arbejde ud fra en tværfaglig indsats.

·      Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og lærenem med gode samarbejdsegenskaber.

·      Du har erfaring med faglige dokumentation.

·      Du har kørekort B.

Vi tilbyder:

·      En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.

·      Et dedikeret og tværfagligt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus.

·      Mulighed for supervision og efteruddannelse.

·      Kurser i LATA’s faglige metoder og tilgange, herunder MI, Konflikthåndtering og Low Arousal mm

Løn og ansættelsesforhold: 

Vi søger en medarbejder til dagholdet, hvor aften og weekendarbejde indgår. Tiltrædelse snarest muligt, samtaler afholdes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når de rette kandidater er fundet.

Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Rune Frederiksen på 40 40 14 59 eller ruf@lata.dk. Send din ansøgning og dit CV til ruf@lata.dk

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Elverhuset søger en legende pædagogmedhjælper til vuggestuen

Herlev

Elverhuset er en børneinstitution beliggende i Herlevs hyggelige Eventyrkvarter. Elverhuset er placeret centralt i Herlev, tæt på bymidten, hospitalet, biblioteket, kirken, foreningslivet og med Elverparken og den lokale skole som nabo. Huset rummer ca. 95 børn fordelt på 3 vuggestuer og 3 børnehavegrupper. Hertil er der 25 engagerede og ambitiøse pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som hver dag arbejder ud fra det børnesyn, at ”Børn gør det godt, hvis de kan!”

Vi søger dig, der

  • er interesseret i at lære om pædagogik og børns udvikling
  • kan medvirke til at skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer
  • kan indgå i relationer med børn, forældre og kolleger
  • kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter – både selvstændigt og sammen med det øvrige pædagogiske personale.
  • bidrager til det gode arbejdsmiljø, bl.a. ved at give og modtage feedback
  • du har et grundlæggende anerkendende menneskesyn, er nærværende og omsorgsfuld
  • har en legende tilgang til læring og holder af at være både ude og inde i al slags vejr
  • er fleksibel og klar til at indgå i forskellige opgaver

Vi tilbyder

  • et varmt og inkluderende arbejdsmiljø med kolleger, der ønsker et professionelt læringsfællesskab
  • en hverdag fyldt med leg, læring og nærvær
  • mulighed for faglig og personlig udvikling

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, og er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men med mulighed for at aftale ned til 33 timer, hvis dette ønskes. Timerne fordeles på vores åbningstid, som er 6-17 mandag-torsdag og 6-16 fredag. Derudover er der et personalemøde om måneden fra 17-20 samt nogle få arrangementer uden for åbningstiden.


Ansøgning

  • Vil du høre mere?  Ring til Elverhuset på 44 52 58 68 eller ring/skriv til Susanne Dion Sørensen (leder) på 21166258
  • Søg stillingen senest den 27. november 2025
  • Start 1.januar 2026
  • Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Vi indkalder til samtaler løbende.

 
Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Vi elsker Natur og Udeliv, men vi savner dig

Rudersdal

Mairehøj Vuggestue leder efter en ny kollega, der - ligesom os - brænder for at være sammen med børnene både inde og ude i naturen. Hvis du er pædagog eller PAU, og ønsker at få kollegaer med samme baggrund og en ledelse, der er helt tæt på, så er det lige dig vi mangler!

Jobbet

Det meste af tiden er vi ude i naturen omkring børnehuset. For os er det rammen om et godt læringsmiljø, hvor vi altid går op i fællesskaber - både blandt voksne og børn.

Derfor skal du tænke dig, som en del af et team - og ikke blot en stue. Hvor pædagogikken tager udgangspunkt i natur, sprog, leg og fællesskaber.

I Mariehøj består vuggestue af 4 stuer, men vi arbejder på tværs af stuerne, så vi tilbyder læringsmuligheder for alle børn. Det giver en bred mulighed for sparring blandt de voksne.

Din fornemste opgave bliver at understøtte barnets udvikling via leg, men for at vedholde en høj faglighed lægger vi stor vægt på kontinuerlig evaluering sammen med kollegaerne.
Her vil du gennem faglig sparring reflektere over, hvordan I tilbyder børnene et trygt, lærerigt og alsidigt læringsmiljø gennem hele dagen.

Du har mulighed for at vælge et ugentligt timetal mellem 30 og 37, og kan starte ved aftalt tidspunkt.

Din profil

Du er uddannet pædagog eller Pau. Du brænder for børns udvikling. Du elsker udeliv og leg, og du kan lide at spille dine kollegaer gode.

Vi bidrager med et fællesskab, hvor vi er klar til fælles udvikling. Derfor søger vi en kollega, som ser sig selv som aktiv sparringspartner, hvor vi i fællesskab motiverer hinanden og vores børn.

Uanset hvilken børnegruppe du har ansvaret for, er fællesskabet og legen i centrum for dig. Du hviler i nuet, trives i faste rutiner, men griber ideen og øjeblikket når det er muligt.

Derfor skal du vælge os

Dagtilbudsområdet i Rudersdal har mottoet: Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode. Derfor vil den dør altid stå åben for dig.

Du vil opleve os som åbne og fleksible, hvor der altid er plads til at vende din situation og udvikling. Mariehøj er et sted hvor du vil opleve børn i trivsel, og gode grin i et godt kollegialt fællesskab, og det er ikke bare noget vi selv siger:

Citater fra seneste tilsyn: ” medarbejderen i Mariehøj fremstår anerkendende i deres pædagogiske praksis og det opleves at have en afsmittende effekt på børnemiljøet”.

”Børnene fremstår glade og trygge, både i relation til personalet og deres jævnaldrende.”

”et personale der engagerer sig for børnenes trivsel.”

Hvis du vil vide mere

Hvis du har nogen som helst spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig, daglig leder Sabina Levy på telefon 72 68 42 91. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg, inden du sender din ansøgning.

Om os

Børnehuset Mariehøj er et 0-6 års børnehus med 3 skov-børnehavegrupper som arbejder aldersopdelt og 4 vuggestuegrupper. Vores børnehave har skovkoncept og vuggestuen har et aktivt udeliv. Ledelsesteamet er tæt på praksis, hvor følgeskab, fælles ansvarlighed, feedback og sparring er nøgleord.

Du kan også læse mere om vores pædagogiske profil på www.rudersdal.dk/Mariehoej

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi holder samtaler løbende, og får vi den rette ansøger forbeholder vi os retten til, at ansætte inden fristens udløb.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hedensted Kommune

Vi søger en børne- og ungerådgiver til en fast stilling samt en børne- og ungerådgiver til et barselvikariat

Hedensted

I Familieteam Ølholm søger vi to socialrådgivere. Den ene til en fast stilling og den anden er til et barselsvikariat som børne- og ungerådgiver. Den faste stilling er til besættelse 1. februar 2026. Barselsvikariatet er til besættelse 1. marts 2026. Begge stillinger er på 37 timer om ugen.

Om jobbet og opgaverne

Familieteam Ølholm er en del af myndighedsafsnittet i Børn & Familier. Vi er fysisk placeret i Ølholm og dækker den vestlige del af kommunen. 

Ved ansættelse i Børn & Familier bliver du en del af en arbejdsplads, som sætter trivslen højt, og giver plads til at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer i det faglige arbejde. Vi er optaget af, at alle bidrager til en tryg og positiv fælles kultur, samtidig med at vi sammen udfører et godt socialfagligt arbejde. Hos os er vi ansat til både at mestre håndtering af kerneopgaven og til mestring af positivt samarbejde både internt og eksternt. I Børn & Familier er vi ansat til lige dele faglighed og samarbejde.

For stillingerne er gældende, at der må påregnes en del kørsel. Kørekort og egen bil er derfor et krav.

I Familieteamet omfatter opgaverne: 

  • Inddragelse af børn, unge, forældre og netværk, som en naturlig del af opgaveløsningen.
  • Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser og børne- og ungeplaner.
  • Afdækning og inddragelse af netværk.
  • Igangsætning af støttende indsatser og anbringelser.
  • Opfølgning på iværksatte indsatser. 
  • Tværfagligt samarbejde omkring børn, unge og deres familier. 
  • Deltagelse i netværksmøder på skoler, i daginstitutioner mv.
  • Tværfaglige koordinationsmøder med familierne.
  • Dialogbaseret indhentning af oplysninger. 
  • Rådgivning og vejledning. 
Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er teamplayer, og parat til at tage et medansvar i afdelingens daglige drift. Du er indstillet på at bidrage til udvikling af afdelingens metoder til løsning af kerneopgaven for Læring, og du har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt. Du kan håndtere en travl arbejdsdag og har et godt humør. Du er uddannet socialrådgiver og optimalt har du flere års erfaring indenfor området. Du har indgående kendskab til DUBU på brugerniveau.

  • Du kender dine styrker og udviklingspotentialer, ligesom du ser værdien af både at kunne tage imod og give råd og sparring.
  • Du ser refleksion over egen praksis, som en naturlig og nødvendig del af at være og forblive en dygtig socialrådgiver.
Derfor skal du vælge os

I Familieteam Ølholm har vi et godt kollegialt miljø, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Vi tilbyder tilpas udfordring, sparring og feedback til hinanden, som grundlag for udvikling både individuelt og som team. Dette gør vi både på vores teammøder og ad hoc, som en naturlig del af at være på hold sammen. Åbenhed og tillid er vigtigt for os, så vi står sammen i både det gode og det svære, i varetagelsen af vores fælles kerneopgave.

I Børn & Familier Myndighed har vi diverse fælles socialfaglige koncepter, som letter det daglige arbejde. Fagsystemet er DUBU, og vi udvikler løbende understøttende værktøjer i det socialfaglige arbejde, herunder et digitalt overbliksværktøj, som kobler et visuelt sagsflow med procedurer, skabeloner, lovgivning og inddragelsesmetoder.

I Børn & Familier har vi, på tværs af myndighed og udførerområdet, udarbejdet nogle principper for vores samarbejde, som vi overordnet har navngivet ”Sammen er vi stærkest”. Det betyder, at vi alle er en del af en mentaliserende feedback kultur, hvor vi anstrenger os for at spille hinanden gode, både organisatorisk, relationelt og borgernært. Vi har kickstartet dette helt konkret på vores årlige nytårskur, hvor vi alle var samlet nogle timer i godt samvær. Det er noget, som vi kontinuerligt vil arbejde med, styrke og udvikle fremover, for kun sammen kan vi løse kerneopgaven til nytte for børn og unge, og sammen ER vi stærkest og det er vigtigt, at du ønsker at arbejde med dette som udgangspunkt.

Vi tilbyder:

  • Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb.
  • Mulighed for at udføre et godt socialfagligt arbejde i det tidlige og forebyggende felt.
  • Mulighed for at bringe egne kompetencer i spil, og bidrage til udvikling af afdelingen.
  • Høj grad af egen kompetence.
  • Et attraktivt sagsantal.
  • Et varieret og spændende job.
  • Et godt arbejdsklima og kollegialt fællesskab i teamet og på tværs af både myndighed og udfører i Børn & Familier.
  • Ledelsesmæssig støtte og opbakning.
  • Faglig refleksion og sparring efter behov.
  • Ekstern supervision.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Sundhedsordning og personaleforening med tilbud om løbende arrangementer og rabatordninger.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingerne er begge på 37 timer om ugen. 

Den faste stilling er til besættelse 1. februar 2026.

Barselsvikariatet er til besættelse 1. marts 2026.

For stillingerne er gældende, at der må påregnes en del kørsel. Kørekort og egen bil er derfor et krav.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt dokumentation for kørekort.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til myndighedsleder Marianne Støjberg på tlf. 23 36 06 68 eller teamleder Karen Marie Nielsen på tlf. 29 68 44 31.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er torsdag den 4. december 2025.  

Samtaler forventes afholdt onsdag den 10. december 2025.

Du bedes venligst i ansøgningen gøre opmærksom på, hvilken stilling du søger. 

Om os

Alle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal som kommune understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer, både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge. 

Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og visiterede borgere med flygtningebaggrund de første tre år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.

Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.

I Børn & Familier har vi, sammen med samarbejdspartnerne, fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden".

Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of Safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer, afhængig af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egedal Kommune

Pædagog med Koordinatorfunktion

Egedal

Vil du være med til at skabe nærværende og legende hverdage for børnene i Jordbærvangen – og samtidig tage ansvar for faglig udvikling og struktur i hverdagen?

Er du uddannet pædagog og brænder du for at arbejde med børn i et hus, hvor stærke relationer, leg og fællesskaber er i centrum? Så læs videre – vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer, som også har lyst til at varetage koordinatoropgaver i huset.

Om Jordbærvangen
Jordbærvangen er en lille, integreret institution i Smørum – kun 10 minutters gang fra Måløv Station. Vi har fire stuer fordelt på to vuggestue- og to børnehavegrupper. Vores dejlige legeplads og grønne omgivelser inviterer til leg, fordybelse og udeliv året rundt.

Vi er et uddannelseshus med høje faglige ambitioner og en kultur, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode. Du bliver en del af et team, der har lyst til at arbejde med pædagogik og udvikling.

Vores pædagogik
Vi arbejder ud fra ICDP – en relations- og ressourceorienteret tilgang, hvor vi møder børnene i øjenhøjde og med respekt. Vi tror på, at stærke relationer og nærvær er fundamentet for trivsel og udvikling. Leg og børnefællesskaber er centrale elementer i vores hverdag, og vi arbejder aktivt med inkluderende læringsmiljøer.

Hvad vi søger
Vi søger en pædagog med erfaring, der elsker udeliv og gerne har erfaring med naturpædagogik. Du trives med at være ude året rundt og ser naturen som et vigtigt læringsrum for børnene.
Du er engageret, mødestabil og har lyst til at være en del af et varmt og fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode. Du har blik for børns spor og formår at skabe aktiviteter, der understøtter deres leg, nysgerrighed og udvikling.
Du arbejder anerkendende og ser børns ressourcer – og møder dem med respekt og nærvær i øjenhøjde. Du har lyst til at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn og bidrager aktivt til et positivt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.
Du er nysgerrig, reflekterende og har mod på faglig udvikling. Du har lyst til at være en del af et hus, hvor vi arbejder med ICDP og har fokus på relationer, leg og stærke børnefællesskaber.

Som koordinator i Jordbærvangen vil du desuden:
• Skabe struktur og overblik i hverdagen, så der er ro og forudsigelighed for både børn og voksne.
• Understøtte kollegaernes faglige refleksion og sparring i det daglige arbejde.
• Sikre en rød tråd mellem pædagogiske mål og den konkrete praksis.
• Planlægge og følge op på pædagogiske forløb og temaer.
• Bidrage til et trygt og udviklende læringsmiljø for både børn og medarbejdere.
• Være med til at udvikle og fastholde en stærk samarbejdskultur i teamet.
• Deltage i møder og bidrage med faglige input til den samlede udvikling af huset.
• Samarbejde tæt med leder, kollegaer og forældre.

Vi tilbyder
• Et hus med fokus på natur og udeliv – vores aktiviteter følger årstidernes rytme.
• En hverdag fyldt med glade og aktive børn.
• Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel og udvikling.
• En kultur med humor, varme og engagement.
• En daglig leder, der værdsætter medarbejdernes perspektiver og går foran med faglighed og åbenhed.
• At du bliver en del af en kommune, hvor vi arbejder aktivt med vores faglighed og har lyst til at udvikle os sammen.

Praktisk info
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, hvis du vil være en del af vores dejlige børnehus.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lotte Walther på tlf. 72 59 93 74.
Opstart er den 1. december eller snarest derefter – vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hedensted Kommune

Kunne du tænke dig at være dagplejer i eget hjem, og bor i Hedensted kommune?

Hedensted

Vil du være vores nye kollega? Så mangler vi lige netop dig til vores fantastiske dagpleje til de små børn i alderen fra 0-3 år, hvis du bor i Lindved. Hold dig ikke tilbage, for vi har brug for dig, og vi ansætter løbende.

Om jobbet og opgaverne

Du har nu mulighed for at få privatliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Du vil opleve mere og bedre tid med det enkelte barn, og opleve at gøre en stor forskel for familier og børn. Du skal ikke ud af døren om morgenen, og du har mulighed for at passe dit eget barn under tre år i egen dagpleje. 

Det er vigtigt, at du vil åbne dele af dit hjem som arbejdsplads, og at din familie er indstillet på det. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet. Det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling.

Du vil arbejde professionelt og anerkendende med små børn og deres forældre. Vi arbejder efter ordningen Fleksibel Dagpleje

Dagplejen et dejligt blandet folkefærd af skønne dagplejere med gode kollegaer og faglig sparring, både fra dagplejepædagoger og ledere.

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Har opmærksomhed på det enkelte barn og alle fire børn.
  • Kan skabe et trygt sted for de små børn, der bygger på Hedensted Kommunes målsætning KLAR TIL LÆRING i FÆLLESSKABER.
  • Kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kollegaer, forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere.
  • Sikrer gode overgange – fra hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehave. 
  • Er åben for at lære nyt og bidrage konstruktiv til dette.
  • Har IT forståelse på brugerniveau.
  • Har gode fysiske rammer både inde og ude. 
Derfor skal du vælge os
  • En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet.
  • Et fagligt og socialt fællesskab med kollegaer, i form af legestuegrupper.
  • Vejledning, inspiration og faglig sparring af dagplejepædagogen. 
  • Vi er 116 dagplejere inklusive dagplejehuse og gæstehus.
  • Faglig opkvalificering på møder og kurser.
  • Vi stiller iPad samt legetøj, høje stole m.v. til rådighed.
  • Vi sætter efteruddannelse højt, og du vil få tilbudt tre ugers grundforløb inden for de første to år af din ansættelse, og et godt introforløb inden opstart. 
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Derudover er 60% af lønnen fradragsberettiget (Se på Skat.dk).

Har du spørgsmål

Du velkommen til at kontakte leder af dagplejen Jørgen Sørensen på tlf. 24 75 85 56, og vi kommer gerne ud til et uformelt besøg for at se, om dit hjem kan benyttes som dagpleje.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 7. december 2025 men vi ansætter løbende, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Se vores video, hvor vores dagplejer fortæller om deres hverdag: https://dagplejen-hedensted.aula.dk/ledige-stillinger

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hedensted Kommune

Kunne du tænke dig at være dagplejer i eget hjem, og bor i Rask Mølle - Aale området?

Hedensted

Vil du være vores nye kollega, arbejde hjemme og bor i Rask Mølle - Aale området? Så mangler vi lige netop dig i vores fantastiske dagpleje til de små børn i alderen fra 0-3 år. Hold dig ikke tilbage, for vi har brug for dig, og vi ansætter løbende.

Om jobbet og opgaverne

Du har nu mulighed for at få privatliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Du vil opleve mere og bedre tid med det enkelte barn, og opleve at gøre en stor forskel for familier og børn. Du skal ikke ud af døren om morgenen, og du har mulighed for at passe dit eget barn under tre år i egen dagpleje. 

Det er vigtigt, at du vil åbne dele af dit hjem som arbejdsplads, og at din familie er indstillet på det. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet. Det er din lyst til at arbejde pædagogisk og dit engagement i børns trivsel og udvikling.

Du vil arbejde professionelt og anerkendende med små børn og deres forældre. Vi arbejder efter ordningen Fleksibel Dagpleje

Dagplejen et dejligt blandet folkefærd af skønne dagplejere med gode kollegaer og faglig sparring, både fra dagplejepædagoger og ledere.

Vores forventninger til dig

Vi søger dig, der:

  • Har opmærksomhed på det enkelte barn og alle fire børn.
  • Kan skabe et trygt sted for de små børn, der bygger på Hedensted Kommunes målsætning KLAR TIL LÆRING i FÆLLESSKABER.
  • Kan samarbejde og kommunikere respektfuldt med kollegaer, forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere.
  • Sikrer gode overgange – fra hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehave. 
  • Er åben for at lære nyt og bidrage konstruktiv til dette.
  • Har IT forståelse på brugerniveau.
  • Har gode fysiske rammer både inde og ude. 
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En spændende organisation i udvikling på småbørnsområdet.
  • Et fagligt og socialt fællesskab med kollegaer, i form af legestuegrupper.
  • Vejledning, inspiration og faglig sparring af dagplejepædagogen. 
  • Vi er ca. 85 dagplejere inklusive dagplejehuse og gæstehus.
  • Faglig opkvalificering på møder og kurser.
  • Vi stiller transportmiddel, iPad samt legetøj, høje stole m.v. til rådighed.
  • Vi sætter efteruddannelse højt, og du vil få tilbudt tre ugers grundforløb inden for de første to år af din ansættelse, og et godt introforløb inden opstart. 
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Derudover er 60% af lønnen fradragsberettiget (Se på Skat.dk).

Har du spørgsmål

Du velkommen til at kontakte leder af dagplejen, Jørgen Sørensen på tlf. 24 75 85 56, og vi kommer gerne ud til et uformelt besøg for at se, om dit hjem kan benyttes som dagpleje.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 7. december 2025 men vi ansætter løbende, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Se vores video, hvor vores dagplejer fortæller om deres hverdag: https://dagplejen-hedensted.aula.dk/ledige-stillinger.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svendebjerggård

Vi mangler en socialfaglig medarbejder - til et krisecenter og botilbud - som ønsker at skabe muligheder for reelle ændringer i menneskers liv.

Hvidovre

På Svendebjerggård søger vi efter en engageret og nærværende socialfaglig medarbejder, der har interesse for at arbejde med mennesker, som har oplevet vold i nære relationer, hjemløshed og andre sociale udfordringer. Her bor mænd, kvinder og LGBT+ personer – nogle med børn – som har brug for støtte, tryghed og et nyt afsæt i livet.



Hvem er vi?

Svendebjerggård er Frelsens Hærs krisecenter og botilbud – et selvejende tilbud under Servicelovens §§ 109 og 110 med dritsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden. Vi tilbyder midlertidigt husly, sikkerhed, rådgivning og omsorg – og vi arbejder målrettet for, at opholdet bliver et vendepunkt mod et mere aktivt og deltagende samfundsliv.

Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i samarbejdsrelationer, som er præget af tillid, respekt og faglighed. Derfor er beboerinddragelse og samarbejde med kommuner og andre aktører en vigtig del af vores hverdag.



Hvad lægger vi vægt på?

Hos os er der tre nøgleord, der gennemsyrer både beboer- og medarbejdertrivsel:

  • Autonomi – Du møder beboerne med dit nærvær, som afspejler respekt for beboerens autonomi. Du får stor frihed til selv at planlægge din dag og vælge metoder i arbejdet med beboerne.
  • Kompetencer – Du møder beboerne med dit nærvær, som afspejler respekt for beboerens kompetencer. Din faglighed og engagement skal være tydelig i praksis, så beboerne får mulighed for at skabe et vendepunkt i deres liv.
  • Samhørighed – Du møder beboerne med dit nærvær, som afspejler at du tør vove at være til stede i de glædelige- og vanskelige processer, som beboerne gennemgår i opholdet på Svendebjerggård. Du skal være medskabende af et arbejdsmiljø som udviser åbenhed, tillid og respekt.


Vi arbejder multiteoretisk og møder mennesker med komplekse livsomstændigheder med et bredt fagligt beredskab. Hos os er det grundlæggende: hvert menneske har værdi – præcist som det er.

Vi søger en kollega, der er opsøgende og til stede i miljøet. Du skal have modet til at opsøge og være til stede med mennesker, når livet gør ondt, og turde italesætte det svære med respekt og ydmyghed. Du skal være nysgerrig på relationen og kunne møde beboerne dér, hvor de er – med blik for både det sårbare og det stærke.



Hvem bliver dine kolleger?

Du bliver en del af et tværfagligt team med 20 faste medarbejdere: pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeut, udviklingskonsulent, adm./øko, studerende, ledelse, husassistent, pedel, nattevagter, weekendmedarbejdere og tilkaldevikarer.

Den socialfaglige gruppe består af to forskellige teams, som arbejder tæt sammen. Du kommer til at tilhøre Team 2, som primært arbejder med temaerne: Sundhed, trivsel og familier.



Vi har plads til 27 personer/familier fordelt på to etager og arbejder tæt sammen – både internt og med eksterne samarbejdspartnere.



Stillingen

  • 37 timer om ugen
  • Arbejdstid: mandag–søndag kl. 07.00–22.30
  • Arbejde hver 4. weekend


Det får du hos os

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for børn, unge og voksne
  • Et fagligt stærkt og engageret kollegafællesskab
  • En ledelse, der lytter og forventer, at du gør dit bedste og bidrager med idéer og faglighed
  • Obligatorisk ekstern supervision og relevant efteruddannelse. I 2026 med fokus på Traumebevidst tilgang
  • En arbejdsplads, der afspejler det omgivende samfund og er i konstant udvikling


Vi forventer at, du…

  • Er uddannet pædagog, socialrådgiver eller anden relevant socialfaglig uddannelse– gerne med relevant efteruddannelse
  • Har erfaring fra krisecenter (§109), botilbud (§110), behandlingshjem for børn/familier eller kommunalt arbejde
  • Har samarbejdet med myndigheder, familiebehandlere, mentorer og psykiatrien
  • Har stærke relationelle kompetencer og kan håndtere kompleksitet i samtaler
  • Har erfaring og viden om at arbejde med familier med komplekse problemstillinger
  • Har selvindsigt og kan regulere dig selv
  • Trives i en omskiftelig hverdag og kan strukturere dig mellem akutte- og planlagte opgaver
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams – og har interesse og mod til at samarbejde om at udvikle praksis
  • Ønsker at formidle vores arbejde til gæster og studerende




Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!



Har du spørgsmål kan du kontakte souschef Mette Vestergaard på 21764565 i hverdage mellem 9.30 – 15.00.



Ansøgningsfrist: Onsdag den 3. dec. kl. 9.00.

Samtaler: Onsdag den 10. dec. og evt. anden samtale fredag den 12. dec.



Løn: Efter gældende overenskomst









Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling