WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Gentofte Kommune

Ambitiøs socialpædagog søges til "Sansning og Samvær"

Gentofte

​​​​​​​Brænder du for at give mennesker med særlige behov nye muligheder i livet? Og vil du være med til at arbejde med sansestimulering og læring på en af Danmarks bedste arbejdspladser? Så er du måske vores nye kollega.

Vi leder efter en ny kollega til vores aktivitets- og samværstilbud ”Sansning og Samvær” til en stilling på 37 timer med ansættelse per 1. februar 2026.

Om Sansning og Samvær
Sansning og Samvær er et højt specialiseret tilbud for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i alderen 18-66 år. En del af borgerne er kørestolsbrugere, og alle har behov for særlig støtte, opmærksomhed og omsorg for at kunne trives og udvikle sig. Samtidig har de brug for hjælp til personlig pleje og andre daglige funktioner.

I Sansning og Samvær arbejder vi ud fra den enkelte borgers behov, ønsker og interesser. Vi har en rød tråd i alt vores pædagogiske arbejde, der handler om at skabe personlig udvikling, læring og trivsel hos borgerne. Det gør vi gennem bl.a. sansestimulation, sang, musik, udflugter og små ture. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borger i planlægningen af vores dagligdag og bruger mange former for kommunikation som fx enkelte ord, mimik, lyde, kropssprog og billedmateriale/konkreter.

Alle kan udvikle sig
På Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), som Sansning og Samvær er en del af, tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Vi tilrettelægger individuelle læringsforløb for vores borgere med udgangspunkt i deres kompetencer og præferencer. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene. Vi dokumenterer ved hjælp af Sensum, og alle borgere har individuelle læringsmål, som understøttes af de daglige aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team på otte medarbejdere, der er inddelt i to grupper, og får derudover over 100 kolleger på hele JAC at sparre med.

Vi bor i lokaler, der er specialindrettet til målgruppen med bl.a. flex-solorum, loftslifte, sansestimulerende aktiviteter mv.

  • Du skal stå for at tilrettelægge dagen for de enkelte borgere
  • Du skal støtte borgerne i daglige aktiviteter, herunder spisning og hygiejne
  • Du skal stå for at planlægge og gennemføre aktiviteter for borgerne som fx gåtur, håndspa, sansestimulation mv.
  • Du skal dagligt dokumentere vedr. borgernes trivsel, læring og udvikling
  • Du får kontaktpædagogansvar for to-tre borgere og er hovedansvarlig for opsætning og opfølgning på borgernes udviklingsmål
  • Du skal samarbejde med pårørende, botilbud og eksterne samarbejdspartnere omkring vores borgere
  • Du skal have lyst til at bidrage med at udvikle Sansning og Samvær som tilbud og JAC som organisation.

Bliv en del af vores fantastiske arbejdsplads
JAC er fire år i træk blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. Du er fx med til at udtænke organisationens strategi, styre økonomien og rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og har eksterne oplægsholdere til fælles læring.

Vores forestillinger om dig:

• Du har en pædagogisk uddannelse og er god til at begrunde din faglighed

• Du brænder for at arbejde med læring og udvikling hos målgruppen

• Du er initiativrig og kreativ

• Du har erfaring med eller har lyst til at arbejde med sanseintegration og totalkommunikation

• Du er god til at samarbejde

• Du er fysisk i stand til at varetage borgernes plejebehov, fx ved lift og forflytninger

• Du kan håndtere borgere, der til tider kan reagere fysisk og verbalt uhensigtsmæssigt.


Hos os får du:

• En dynamisk, spændende og uhøjtidelig arbejdsplads med et fantastisk arbejdsmiljø

• En åben, humoristisk og engageret personalegruppe

• En arbejdsplads, der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig, og som har stort fokus på læring

• En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der arbejder for at sætte nye standarder for arbejdet med borgerne

• Personalegoder.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8.00-15.00 i hverdagene. Vi holder månedlige personalemøder mellem klokken 15.00-17.00. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.

Vi holder første runde af ansættelsessamtaler d. 16. december og anden runde d. 18. december 2025.

Læs mere om Sansning og Samvær på www.jacinfo.dk

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Gadeplansmedarbejder til styrket indsats på Christianshavns Torv

København

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte borgere? Er du fagligt stærk inden for socialt arbejde, og trives du i en uforudsigelig hverdag med udfordrende og meningsfulde opgaver?

Så er du måske vores nye gadeplansmedarbejder, vi søger til Christianshavns Torv.

Om stillingen
Københavns Kommune søger en engageret og erfaren gadeplansmedarbejder til at indgå i en styrket socialfaglig indsats på Christianshavns Torv og dets nærområde. Torvet er præget af mange udsatte borgere, herunder hjemløse og stofbrugere, som opholder sig på pladsen. Din opgave bliver at skabe tryghed og bedre forhold for både de udsatte borgere og de øvrige brugere af torvet.

Du bliver en del af et team med to gadeplansmedarbejdere, som sammen varetager indsatsen på Christianshavns Torv og arbejder tæt sammen med lokale aktører. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med det eksisterende team på Amager, som består af tre medarbejdere og har stor erfaring med gadeplansarbejde i området.

Om Opsøgende Indsatser
Opsøgende Indsatser er en bydækkende enhed under Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (CABS) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder målrettet på at nedbringe hjemløshed i byen.

Vores enhed består af omkring 75 dedikerede medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver for både borgere i akut hjemløshed og tidligere hjemløse, som har behov for støtte i egen bolig. Vi holder til dagligt til på Valdemarsgade på Vesterbro, men da vi er bydækkende, er størstedelen af medarbejderne at finde rundt omkring i byrummet.

Arbejdsopgaver

Som gadeplansmedarbejder skal du i tæt samarbejde med din makker og kollegaer fra Gadeplan-Amager

  • Skabe tillidsfulde relationer og indgå i dialog med udsatte borgere på Christianshavns Torv og områderne omkring
  • Støtte borgerne i at opnå relevant hjælp og støtte fra sociale og sundhedsmæssige indsatser samt NGO'er
  • Medvirke til at reducere utryghedsskabende adfærd og fremme trygheden i nærområdet
  • Samarbejde og brobygge til relevante sociale tilbud, herunder rusmiddelbehandling, hjemløseindsatser og psykiatri
  • Bidrage til et stærkt samarbejde med andre aktører på torvet såsom lokalråd, NGO'er og kommunale instanser
  • Understøtte de fysiske tiltag på torvet
Kvalifikationer

  • Relevant socialfaglig uddannelse som fx socialrådgiver, socialpædagog eller anden relevant baggrund
  • Erfaring med udsatte borgere, herunder hjemløse og stofbrugere, og viden om psykosociale problemstillinger
  • Stærke kommunikative kompetencer på skrift og i tale og gerne erfaring med projektarbejde
  • Konflikthåndteringskompetencer
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i makkerpar under ofte komplekse og udfordrende forhold
  • Kendskab til samarbejde på tværs af organisationer og aktører, herunder brobygning til relevante sociale tilbud
Erfaring med gadeplansarbejde eller opsøgende indsatser er en fordel. Flersproglige kompetencer er ikke et krav, men ansøgere med disse har en stor fordel, særligt hvis du taler et eller flere af de følgende sprog: grønlandsk, russisk, polsk, rumænsk, tysk og div. nordiske sprog, da mange af de udsatte borgere på torvet har anden etnisk baggrund end dansk.

Personlige egenskaber

  • Har en høj grad af empati og respekt for mennesker i svære livssituationer
  • Kan bevare roen i pressede situationer
  • Trives i en uforudsigelig hverdag og kan hurtigt tilpasse dig skiftende opgaver og udfordringer
  • Er temaorienteret og formår at samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer
Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du vil få mulighed for at gøre en konkret forskel for udsatte borgere og lokalområdet
  • Tæt samarbejde med en bred vifte af aktører, herunder NGO'er, kommunale instanser og civilsamfundet
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring med kolleger og ledelse i en dynamisk og kompleks opgaveportefølje
  • Et engageret arbejdsmiljø, hvor vi sætter samarbejde, faglighed og innovation højt
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse. Vi tager referencer som en del af rekrutteringsprocessen.

Stillingen er tidsbegrænset og løber til den 31. december 2028. Det er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2026.

Arbejdstiden vil være fleksibel og tilpasset behovene, hvilket betyder, at der kan være både dag- og aftenvagter.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Christel på 40 32 80 69 eller Thorbjørn på 40 32 80 69 alle hverdage inden kl. 16.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Ansættelsessamtaler er i uge 50.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Glad pædagog eller PAU-medarbejder søges til Alkestrupskolens SFO – 31 timer ugentligt

Køge

Har du en passion for at skabe meningsfulde og udviklende rammer for børn?
Hos Alkestrupskolens SFO søger vi en pædagog eller PAU-uddannet medarbejder, som har lyst til at bringe sine faglige kompetencer og pædagogiske visioner i spil.

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet medarbejder – enten med pædagoguddannelse eller PAU – til en fast stilling på 31 timer om ugen i Alkestrupskolens SFO.

Her får du mulighed for at sætte dit præg på børns hverdag, skabe trivsel og udvikling – og arbejde med det, du brænder for. Vi tror på, at du som fagperson har noget særligt at bidrage med, og vi glæder os til at høre, hvordan netop dine erfaringer og idéer kan styrke vores SFO. Hvem er vi?

Alkestrupskolens SFO ligger i dejlige omgivelser tæt på stationen i Tureby som centrum for børn og unges liv i landsbymiljøet Algestrup. Skolen har elever fra børnehaveklasse til og med 6.klasse, og størstedelen af børnene benytter også SFO tilbuddet om eftermiddagen. Der ud over har Alkestrupskolens SFO en ungdomsklub, som er åben for de 13-18 årige to gange om ugen, og vi prøver i det hele taget at være synlige i landsbymiljøet og børnenes og de unges hverdag. Der er tæt brobygningssamarbejde med den lokale integrerede institution, Alkereden, som ligger lige ved siden af SFO bygningerne. Der er i Køge kommune også et stærkt netværk med samarbejde på tværs af SFO-er og ungdomsklubber, ligesom SSP er en værdsat samarbejdspart.

Vi lægger vægt på at du...

Vi mangler dig, der møder glad på arbejde hver dag og ved, at det arbejde, vi sammen udfører, er vigtigt både for det enkelte barn og den enkelte familie - og for fællesskabet.

  • Er uddannet PAU eller pædagog
  • Har gode pædagogiske tanker og/eller erfaring fra arbejdet med børn i alderen 5-12 år og gerne også med unge.
  • Er kommunikativ og har stærke relationskompetencer.
  • Trives med børn og har lyst til at bidrage med netop dine kompetencer.
  • Har kendskab til inklusionsopgaver og kan understøtte trivslen og aktiviteter for børn med særlige behov.
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger om den fælles opgaveløsning.
  • Bringer smil og humor ind i hverdagen
  • Har en positiv tilgang til arbejdet med børnene
  • Kan både arbejde sevlstændigt og samarbejde med kolleger om lærerige og sjove pædagogiske aktiviteter
  • Kan se dig selv arbejde ud fra Alkestrupskolens værdier: Hoved, krop og hjerte - Via socialt samvær, anerkendelse og arbejdet med fagligheden, danner vi sammen det hele menneske.
Hvad tilbyder vi?
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og glade børn.
  • Et fagligt miljø med fokus på udvikling og trivsel, hvor 5 gode kolleger venter på dig i arbejdet på SFO - og 11 kolleger fra skoledelen
  • Tværfagligt samarbejde med faglig sparring.
  • Muligheden for at arbejde med egne kompetencer/interesser med børnene - er du fx til musik, dans eller drama eller.....?
  • 31 arbejdstimer fordelt på en årsnorm - og med arbejdstider der kan ligge mellem 7.00 og 21.00
  • Forberedelsestid til arbejdet
  • Gode lokaler og udearealer tæt på skov og marker

Ansøgning og kontakt

Vi ser rigtig gerne, at du besøger os, inden du sender ansøgningen!

Ring og lav en aftale - kontakt enten Pædagogisk afdelingsleder, Katrine Beierholm eller skoleleder Merete Fledelius på tlf. 5667 2920 eller 24917632.

Ansøgningsfrist løbende - dog senest d. 12.december 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 51 med tiltrædelse den 1.februar 2026.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 31 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Leg, bevægelse, idræt og velkomstklasse

Gentofte

Har du mod på at blive en del af en dynamisk skole og GFO, hvor leg, idræt og bevægelse er i fokus så er Bakkegårdsskolen stedet for dig. Vi er Gentofte Kommunes idræts- og Team Danmark skole. Bakkegårdsskolen huser også VITO som er kommunens velkomstklasse for indskolingsbørn.

På Bakkegårdsskolen hænger skole og fritid tæt sammen. Du vil blive tilknyttet VITO-klassen som bindeleddet mellem skole og GFO, da størstedelen af børnene i velkomstklassen også går i GFO. Du vil arbejde tæt sammen med lærerne i VITO, men vil primært være tilknyttet GFOen.

Med udgangspunkt i idræt og bevægelse, skal du være med til at understøtte den personlige, sociale og faglige udvikling for børnene. Du bliver en del af et kompetent og engageret team, hvor samarbejde og fællesskab er stærke værdier.

Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 25-37 timer med opstart 1.jan. 2026 eller snarest derefter.

Hos os får du:

  • Dage fyldt med glæde, smil og sved på panden
  • Masser af muligheder for at sætte dit præg på arbejdet med børnene
  • Et stærkt fagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • En indskoling fyldt med ca.300 glade børn og gode kollegaer
  • Gode faciliteter, både indendørs og udendørs
  • Idrætstillæg til alle ansatte for varetagelse af vores idrætsprofil
  • Forberedelsestid til dine opgaver i både skole og GFO ca. 5 timer om ugen
  • Gentoftemodellen: mindst 25% af din arbejdstid er uden børn og 75% med børn

Din profil

Det er vigtigt for os, at du

  • Er initiativrig, kreativ og engageret
  • Har erfaring med tosprogede børn og familier
  • Kan lide at arbejde med idræt og bevægelse
  • Har interesse for udvikling af både fritid og skole

Dine faglige kompetencer er vigtige, men det betyder også meget for os, at du ønsker at indgå i en dynamisk personalegruppe fyldt med humor og engagement.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen, eller aftaler om et besøg kan fås ved henvendelse til GFO- og indskolingsleder Turi Høgh på tgh@gentofte.dk eller på telefon 39985100.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest. Bakkegårdsskolen vil også anmode om tilladelse til at indhente reference.

Ansøgning
Din ansøgning vedlagt bilag, skal være os i hænde hurtigst muligt og senest torsdag d.27.nov. 2025 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende – dog senest fredag d.28. nov. 2025.

Stillingen søges via linket

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faglig koordinator til fremskudt Ukraineindsats under Opsøgende Indsatser

København

Har du en relevant social- eller pædagogfaglig uddannelse og kendskab til – eller interesse for – ukrainske kulturelle og sociale forhold?

Så er du måske vores nye faglige koordinator.

Om indsatsen
Socialforvaltningen i Københavns Kommune justerer den fremskudte indsats på indkvarteringssteder for fordrevne ukrainere.

Opsøgende Indsatser har ansvaret for at etablere og drive en fremskudt socialfaglig indsats for fordrevne ukrainere med særlige behov, der bor på indkvarteringssteder i København.

Formålet med indsatsen er at støtte borgere med komplekse sociale og psykiske problemstillinger, herunder borgere med behov for motiverende støtte til behandling, misbrugsindsats eller hjælp til at skabe stabilitet i hverdagen. Samtidig skal indsatsen bidrage til at forebygge konflikter og skabe tryghed og trivsel på indkvarteringsstederne.

Om os
Fremskudt Ukraineindsats forankres i Opsøgende Indsatser SKP-2 & Sociolancen under Socialforvaltningen. Teamet består af fire socialfaglige medarbejdere og en faglig koordinator. Indsatsen arbejder tæt sammen med kollegaer i SKP-gruppen, udgående rusmiddelbehandling, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Region Hovedstadens Psykiatri og civilsamfundets tilbud.

Opsøgende Indsatser arbejder ud fra en recovery- og rehabiliteringsorienteret tilgang, hvor borgerens egne ønsker og mål er i centrum. Vi bruger FIT (Feedback Informed Treatment) som redskab til at sikre systematik, borgerinddragelse og kvalitet i indsatsen.

Om stillingen
Som faglig koordinator får du en central rolle i at sikre sammenhæng, kvalitet og koordination i den fremskudte Ukraineindsats. Du bliver bindeleddet mellem teamet, ledelsen i Opsøgende Indsatser og samarbejdspartnere som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), myndighedskoordinator hos Din Sociale Indgang (DSI) og medarbejdere på indkvarteringsstederne.

Du får ikke personaleansvar, men et tydeligt fagligt ledelses- og koordineringsansvar, hvor du skal understøtte medarbejderne i at lykkes med de komplekse opgaver, indsatsen rummer.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • have tovholder- og koordinatoransvar for indsatsen
  • sikre overblik over sager, forløb og henvendelser til indsatsen via fællespostkasse
  • indgå i forventningsafstemning og koordinering i komplekse eller tværgående sager
  • etablere og følge op på samarbejdsstrukturer på indkvarteringsstederne
  • koordinere samarbejdet med relevante parter, fx BIF, behandlingsindsatser og civilsamfund
  • følge op på igangværende forløb og sikre systematik i overgange til andre instanser
  • indsamle og systematisere data til brug for evaluering af indsatsen
  • bidrage til dokumentation og erfaringsopsamling gennem cases og statusoversigter
Din profil
Vi søger en erfaren og fagligt stærk koordinator, som

  • har en relevant social- eller pædagogfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, pædagog, socialformidler el.lign.)
  • har solid erfaring med socialpsykiatrisk, opsøgende eller koordinerende arbejde
  • kan skabe struktur, overblik og retning i en dynamisk og tværfaglig indsats
  • kan motivere, støtte og fagligt sparre med kollegaer i komplekse sager
  • har forståelse for recovery- og rehabiliteringstilgangen og SKP-arbejdets metode
  • trives i samarbejde på tværs af fagligheder, forvaltninger og sektorer
  • har kendskab til – eller interesse for – ukrainske kulturelle og sociale forhold
  • gerne taler ukrainsk eller russisk (ikke et krav, men en fordel)
  • kan kommunikere på engelsk og anvende tolk eller digitale hjælpemidler ved behov
Vi tilbyder
Hos os får du

  • en koordinerende og fagligt central rolle i en meningsfuld og nyetableret indsats
  • et ambitiøst og engageret fagmiljø med høj grad af samarbejde og refleksion
  • mulighed for at præge udviklingen af en fremskudt, socialfaglig indsats på et aktuelt område
  • løbende faglig sparring, supervision og samarbejde i et engageret team
  • arbejdssted i København med opsøgende funktion på flere adresser
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling.
Husk at uploade CV og relevante bilag sammen med din ansøgning.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanne Schøtt Hansen på 20 67 49 19 eller tilbudsleder Søren Jon Agerbo Hesselaa på 26 88 14 50.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Nattevagt til Unikum Ungehjem

København

Vil du være med til at skabe udvikling og trygge rammer for udsatte og sårbare unge?

Unikum Ungehjem søger en engageret nattevagt, som er uddannet socialpædagog eller medarbejder med anden relevant uddannelse.

Om os
Unikum Ungehjem er en institution fordelt på et hovedhus og tre eksterne boliger, hvor der bor 16 unge i alderen 14-18 år. Institutionen er placeret på Amager.

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af vores team på Unikum Ungehjem, hvor du vil arbejde i et dynamisk miljø med fokus på udvikling og støtte af udsatte og sårbare unge

Unikum Ungehjem er en arbejdsplads med fokus på omsorg og respekt for de unge og hinanden – i en hverdag hvor vi skaber positive oplevelser.

Hos Unikum Ungehjem fokuserer vi på at hjælpe de unge med at få struktur i hverdagen gennem uddannelse, beskæftigelse, sundhed og et aktivt fritidsliv. Vi arbejder med at forberede de unge til at kunne klare sig selv og støtte dem i at udvikle kompetencer og strategier, der kan hjælpe dem i overgangen til et selvstændigt voksenliv.

Læs mere her Om Unikum Ungehjem | Udsatte unge.

Du vil som nattevagt på Unikum Ungehjem få en betydningsfuld rolle i at hjælpe de unge med at opretholde en stabil døgnrytme og skabe ro og tryghed for de unge, når de skal sove.

Vi tilbyder
Et ungehjem som er dynamisk og omstillingsparat, og hvor der er fokus på kerneopgaven med masser af udviklingspotentiale. Dine kollegaer er en gruppe af faglige og engagerede socialpædagoger, som møder hinanden med en tilgang, der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed.

Du tilbydes et udviklende arbejdsmiljø med mulighed for at bidrage til komplekse arbejdsopgaver. Desuden er Unikum Ungehjem en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på medarbejdertrivsel.

På Unikum Ungehjem har vi tilknyttet vores egen sygeplejerske og rusmiddelbehandler samt familiebehandlere, som står til rådighed for faglig sparring og vejledning. De har alle et godt kendskab til vores ungegruppe, hvilket er med til at løfte fagligheden omkring arbejdet med de unge.

Vi søger en nattevagt, som

  • kan indgå i vores faste nattevagtskema med syv dages nattevagter og syv dage fri
  • bidrager løsningsorienteret og konstruktivt med høj faglighed i udviklingen af det socialpædagogiske arbejde
  • står stærkt i konfliktsituationer i forhold til de unge
  • har erfaring fra lignende arbejde og/eller målgruppe
  • arbejder med stort engagement og ansvarlighed i forhold til opgaverne og ungegruppen
  • motiveres af at bidrage til en meningsfyldt hverdag for udsatte og sårbare unge
  • har ro, humor og overblik
  • er positiv og anerkendende i relationen med unge, forældre og kollegaer
  • kan varetage rengøringsopgaver og andre forfaldne opgaver
  • kan begå sig i en hverdag præget af krav om dokumentation og brugen af forskellige IT-systemer
  • kan handle respektfuldt i pressede situationer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Det er muligt at kontakte tilbudsleder Nadia Lundsteen 23 81 03 40 eller afdelingsleder Mette Maschvitsz Wrem 21 76 36 77, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler den 9. december 2025.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye mulig

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Faglig nysgerrig pædagog eller anden pædagogisk medarbejder til en børnehavestue i vores skønne institution, Børnehuset Scandiagade

København

Da en af vores dygtige kollegaer er stoppet, søger vi en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores dejlige børnehus. Den ledige stilling er i en af vores børnehavegrupper.

Vi er en integreret daginstitution med omkring 28 år på bagen, som ligger lige i smørhullet mellem haveforeningerne ved Tippen og det gamle Sydhavnen, kun få minutters gang fra metrostationen på Mozarts Plads.

Hos os har vi plads til 102 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi kan tilbyde en stilling i et veletableret hus med et godt personalesammenhold, stærkt arbejdsfællesskab og et velfungerende forældresamarbejde. Du vil blive en del af en rummelig, kærlig og sjov personalegruppe, hvor vi giver hinanden sparring, støtte og plads, hvor det er okay at fejle og lære deraf, og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vores opland er præget af mangfoldighed, og vi har børn fra alle samfundslag og mange verdensdele – noget vi ser som en styrke. Børnefællesskabet på tværs af stuer og aldre er stærkt hos os, og vi understøtter det bl.a. ved at organisere mange fælles aktiviteter på tværs af huset. Vi arbejder med inddragelse af børnene i alle vores processer og aktiviteter.

Indenfor har vi gode fællesområder, hvor vi kan lave alverdens aktiviteter sammen med børnene. Fx har vi et børnekøkken, hvor vi inddrager børnene i madlavningen og lader dem få fingrene i bolledejen.

Vi får ofte at vide, at vores institution ligner en kolonihave, og det er nok ikke helt ved siden af. Vi har i hvert fald skønne, grønne udeområder, hvor vi både har plads til klassiske legeredskaber, højbede, træer og frugtbuske, naturværksted, hemmelige huler – og små afgrænsede haver bag huset, hvor børnegrupperne kan lave aktiviteter i fred og ro. Vi har også en shelter og en stor bålplads, som vi flittigt bruger til at lave mad sammen med børnene.

Vi arbejder målrettet med natur og udeliv i dagligdagen. Det kommer fx til udtryk i vores ugentlige naturfredag, hvor vi i fællesskab på tværs af huset skaber en dag med aktiviteter, mad over bålet og fællesspisning. Vores nærområde består af bl.a. Tippen og Valbyparken, Stejlepladsen og Fiskerihavnen, Børnenes Dyremark og kulturhuset Karens Minde – grønne og kulturstærke områder, som vi har stor glæde af.

Vi forventer, at du kan møde alle børn i øjenhøjde og kan justere og tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Vi forventer, at du kan reflektere over egen praksis, og at du bidrager aktivt til vores fælles udvikling og arbejdsfællesskab med fokus på det stærke fællesskab for både børn og voksne. Vi forventer, at du er robust, stabil og faglig stærk med en nysgerrighed på at udvikle praksis.

Vi er et hus fyldt med muligheder, så om du brænder for sprogarbejde, vil bidrage til udviklingen af vores naturtema, drømmer om at være fagligt fyrtårn eller noget helt andet, så har du muligheden for indflydelse på eget arbejde her hos os.

Så hvis du kan noget og vil noget – sammen med os – så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår
Vores åbningstid er kl. 7.00-17.00 – fredag kl. 7.00-16.00.

Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men der er mulighed for at tilrettelægge timetallet, så det passer til dig og dit liv i øvrigt.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Trine Bro Rasmussen på 40 45 08 25 eller læse mere på vores hjemmeside.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Der holdes løbende samtaler.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ådalens Skole

Pædagog til Videnscenteret til Ådalens Skoles SFO

Frederikssund

Ådalens Skoles SFO søger pædagog – til støtte for børn fra Videnscentret
Har du lyst til at gøre en forskel for børn med sproglige udfordringer? Vi søger en engageret SFO-pædagog, der skal støtte børn fra Videnscentret i både SFO og skole.

Om børnegruppen
Børnene fra Videnscentret har forskellige sproglige forstyrrelser, herunder DLD (Developmental Language Disorder), verbal dyspraksi og dysleksi. De har brug for tydelig struktur, visuel støtte og en anerkendende tilgang, der skaber tryghed og udvikling.

Dine opgaver
  • Støtte børn fra Videnscentret i den almene SFO og i undervisningen.
  • Skabe overskuelige rammer og struktur.
  • Bidrage til inklusionsarbejde i samarbejde med almenområdet.
  • Indgå i tæt samarbejde med kollegaer, forældre og SFO-teamet.

Vi søger en pædagog, der
  • Skaber trygge relationer og arbejder anerkendende.
  • Har erfaring med eller interesse for Low Arousal-tilgang.
  • Kan arbejde med visuelle støttesystemer som Boardmaker.
  • Har lyst til faglig udvikling og kan formulere sig skriftligt.
  • Er en positiv teamplayer med blik for samarbejde.

Metoder og værktøjer vi bruger
  • Low Arousal-tilgang og nysgerrighed bag børns adfærd.
  • Boardmaker og andre visuelle støttesystemer.
  • Kat-kassen og sociale historier.

Om os
Ådalens Skole har ca. 1000 elever fordelt på almen- og specialtilbud. Videnscentrets børn indgår i skolens almene SFO, med støtte, hvor vi arbejder tæt sammen om aktiviteter og fællesskaber. Vi tilbyder sparring, mentorordning og gode muligheder for efteruddannelse. Skolen ligger centralt med gode transportmuligheder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingen er på 30 t./ugt, Timetallet kan variere pr. skoleår afhængig af visiteringer.
Nærmere oplysninger om stillingen og skolen kan fås ved henvendelse til:
Pædagogiske leder af SFO og børnehaveklasserne Helle Tvilling Vinther, telefon 47 35 13 62/ 24 97 75 50
Læs mere på skolens hjemmeside

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi skal have din ansøgning senest 4. december 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50.

Børne- og straffeattest
Vi indhenter børneattest

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Nysgerrig og ambitiøs pædagogisk assistent til Jorden Rundt

København

Vil du være en del af en institution, hvor vi har stort fokus på faglig nysgerrighed, det nære samvær med børnene og arbejdsfællesskab på tværs af institutionen. Så er det lige dig, vi søger til vores vuggestue. Vi hjælper dig godt i gang, uanset om du har lang erfaring, eller om du er helt ny.

I Jorden Rundt mangler vi en pædagogisk assistent til vores vuggestue, da vores tidligere kollega har valgt at søge nye udfordringer. Du vil til hverdag blive en del af en vuggestuegruppe med to dygtige pædagoger og en masse dygtige kollegaer på nabostuerne.

Vi arbejder i løbet af året med skiftende pædagogiske temaer, som vi udvælger på et fælles personalemøde en gang om året. Herefter planlægger vi løbende vores temaer på tværs af institutionen, så vi hele tiden er fælles om vores pædagogiske værdigrundlag.

I hverdagen arbejder vi med gruppeopdelinger på stuerne, så vi sikrer, at alle børn får nærhed og alderssvarende pædagogiske aktiviteter hver dag.

Vores ønsker til dig
Du har lyst til at give vores vuggestuebørn en spændende og udviklende hverdag, hvor du sammen med dine kollegaer har fokus på at sikre, at alle børn får tryghed, nærvær og pædagogisk udvikling hver dag. Du er en holdspiller, som har øje for, at vi lykkes bedst, når vi løfter i flok og udvikler os sammen. Sidst men ikke mindst er du fagligt nysgerrig og har en lyst til at tage ansvar, både for din egen stue og for institutionen som helhed.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af et velfungerende hus i skønne omgivelser, hvor du altid vil opleve støtte fra dine kollegaer, som prioriterer det gode arbejdsfællesskab. Du bliver en del af en fagligt stærk kultur, hvor repræsentanter fra alle stuer i huset ugentligt mødes for at planlægge fælles pædagogik, og hvor vi altid har børneperspektivet i fokus.

Vi har aftenpersonalemøde ni gange om året og en pædagogisk lørdag, hvor vi fælles dykker ned i forskellige pædagogiske emner til udvikling af vores fælles pædagogik.

Introforløb
For at sikre at du får en god start hos os, vil du i starten indgå i et fastlagt introforløb, hvor vi sikrer, at du bliver introduceret til hverdagen og pædagogikken hos os.

Om Jorden Rundt
Vi er en integreret institution med 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og 44 børnehavebørn fordelt på to stuer. Vi er beliggende i Ørestad Nord ved siden af DR-byen med Amager Fælled som baghave. Vi har fem minutters gang til nærmeste metrostation, gratis parkering, stor legeplads og parkarealer lige uden for institutionen og en skøn børne- og forældregruppe.

Lyder høj faglighed og stærkt fællesskab som noget for dig?

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer om ugen og med start hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller om Jorden Rundt, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lean Rasmussen på 24 96 44 89.

Du kan ligeledes læse mere om Jorden Rundt på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Faglig stærk pædagog til børnehaven i Slotsparkens Børnegård i Holbæk

Holbæk

Vi søger en pædagog 35 timer pr. uge med opstart senest 1. februar 2026. Vi er mindre hus, hvor alle kender hinanden, og hvor humør, gode relationer og plads til forskellighed vægtes højt.

Om jobbet

Vi søger dig, der er en engageret pædagog, som vil indgå i samarbejdet med de øvrige kolleger, og være medansvarlig for børnenes trivsel og læring. Desuden skal du kunne medvirke til at skabe et godt personalesamarbejde, herunder arbejde for et fælles pædagogisk fundament i personalegruppen. Du skal have lyst til at udfordre dig selv fagligt og personligt. 

Om os 

Slotsparkens Børnegård er et børnehus med plads til ca. 60 børn, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper, og vi arbejder stue-opdelt. Ansættelsen er i børnehaven.

Vi arbejder målrettet hen imod at blive et højkvalitetsdagtilbud.

Når vi spørger dine kollegaer, hvordan det er at arbejde i Slotsparkens Børnegård, så siger de følgende:

  • Der er et stærkt fællesskab
  • Vi har supervision – det styrker vores faglighed.
  • Vi tør være modige sammen
  • Der er stor tillid og tryghed i huset
  • Vi tør reflektere over vores praksis
  • Vi har et fantastisk fællesskab

Det fortæller forældrene om os:

  • Det første, der møder én, er RO
  • Slotsparkens Børnegård er dejlig - det er et mindre hus, hvor alle kender hinanden.
  • Meget imødekommende personale.
  • Professionelt personale

Hvad kan vi tilbyde dig

Slotsparkens Børnegård er et mindre hus, hvor alle kender hinanden, og hvor vi har et stærkt fagligt fællesskab. Vi vægter humør, gode relationer og at der er plads til forskellighed meget højt.

Derudover kan vi tilbyde dig

  • Kontinuerlig supervision med ekstern supervisor
  • En rummelig arbejdsplads med en positiv atmosfære
  • At du er med til at skabe forandringer for både børn og forældre

Du har/kan:

  • Interesse og engagement i arbejdet med børn 
  • Lyst og mod til at udvikle og udfordre dit faglige fundament
  • Arbejde didaktisk
  • Arbejde selvstændigt og tør tage et ansvar
  • Formulere dig skriftligt
  • Være rollemodel for børnene
  • Kendskab til 0-6 års området

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Har du yderligere spørgsmål, så kontakt leder Lone Rasmussen på telefon 7236 6375 eller på mail: lor@holb.dk

Ansøgning 

Ansøgningsfrist fredag den 28. november 2025 vi afholder dog løbende samtaler.

Du søger stillingen ved at trykke på knappen "Ansøg" nedenfor. Her kan du også vedhæfte oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og anbefalinger. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling