Hedensted Kommune
Hedensted
I Familieteam Ølholm søger vi to socialrådgivere. Den ene til en fast stilling og den anden er til et barselsvikariat som børne- og ungerådgiver. Den faste stilling er til besættelse 1. februar 2026. Barselsvikariatet er til besættelse 1. marts 2026. Begge stillinger er på 37 timer om ugen.
Om jobbet og opgaverneFamilieteam Ølholm er en del af myndighedsafsnittet i Børn & Familier. Vi er fysisk placeret i Ølholm og dækker den vestlige del af kommunen.
Ved ansættelse i Børn & Familier bliver du en del af en arbejdsplads, som sætter trivslen højt, og giver plads til at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer i det faglige arbejde. Vi er optaget af, at alle bidrager til en tryg og positiv fælles kultur, samtidig med at vi sammen udfører et godt socialfagligt arbejde. Hos os er vi ansat til både at mestre håndtering af kerneopgaven og til mestring af positivt samarbejde både internt og eksternt. I Børn & Familier er vi ansat til lige dele faglighed og samarbejde.
For stillingerne er gældende, at der må påregnes en del kørsel. Kørekort og egen bil er derfor et krav.
I Familieteamet omfatter opgaverne:
Vi forventer, at du er teamplayer, og parat til at tage et medansvar i afdelingens daglige drift. Du er indstillet på at bidrage til udvikling af afdelingens metoder til løsning af kerneopgaven for Læring, og du har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt. Du kan håndtere en travl arbejdsdag og har et godt humør. Du er uddannet socialrådgiver og optimalt har du flere års erfaring indenfor området. Du har indgående kendskab til DUBU på brugerniveau.
I Familieteam Ølholm har vi et godt kollegialt miljø, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Vi tilbyder tilpas udfordring, sparring og feedback til hinanden, som grundlag for udvikling både individuelt og som team. Dette gør vi både på vores teammøder og ad hoc, som en naturlig del af at være på hold sammen. Åbenhed og tillid er vigtigt for os, så vi står sammen i både det gode og det svære, i varetagelsen af vores fælles kerneopgave.
I Børn & Familier Myndighed har vi diverse fælles socialfaglige koncepter, som letter det daglige arbejde. Fagsystemet er DUBU, og vi udvikler løbende understøttende værktøjer i det socialfaglige arbejde, herunder et digitalt overbliksværktøj, som kobler et visuelt sagsflow med procedurer, skabeloner, lovgivning og inddragelsesmetoder.
I Børn & Familier har vi, på tværs af myndighed og udførerområdet, udarbejdet nogle principper for vores samarbejde, som vi overordnet har navngivet ”Sammen er vi stærkest”. Det betyder, at vi alle er en del af en mentaliserende feedback kultur, hvor vi anstrenger os for at spille hinanden gode, både organisatorisk, relationelt og borgernært. Vi har kickstartet dette helt konkret på vores årlige nytårskur, hvor vi alle var samlet nogle timer i godt samvær. Det er noget, som vi kontinuerligt vil arbejde med, styrke og udvikle fremover, for kun sammen kan vi løse kerneopgaven til nytte for børn og unge, og sammen ER vi stærkest og det er vigtigt, at du ønsker at arbejde med dette som udgangspunkt.
Vi tilbyder:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingerne er begge på 37 timer om ugen.
Den faste stilling er til besættelse 1. februar 2026.
Barselsvikariatet er til besættelse 1. marts 2026.
For stillingerne er gældende, at der må påregnes en del kørsel. Kørekort og egen bil er derfor et krav.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt dokumentation for kørekort.
Har du spørgsmålYderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til myndighedsleder Marianne Støjberg på tlf. 23 36 06 68 eller teamleder Karen Marie Nielsen på tlf. 29 68 44 31.
AnsøgningAnsøgningsfrist er torsdag den 4. december 2025.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 10. december 2025.
Du bedes venligst i ansøgningen gøre opmærksom på, hvilken stilling du søger.
Om osAlle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal som kommune understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer, både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge.
Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og visiterede borgere med flygtningebaggrund de første tre år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.
Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.
I Børn & Familier har vi, sammen med samarbejdspartnerne, fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden".
Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of Safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer, afhængig af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 04/12/2025
Dagtilbud Støvring Syd - Børnehuset Fuglsang
Rebild
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 27/11/2025
Familierådgivningen
Favrskov
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 31/12/2025
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Hos os bliver du en del af et tæt team og et hus i bevægelse - pædagog søges til vores vuggestue i Børnehuset Harmonien
Start: 1. december 2025 / 1. januar 2026 – eller snarest muligt
Vil du være med til at skabe det gode børneliv i et hus, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen på Mariendalsvej – en del af Børnehuset Harmonien.
Om os
Børnehuset Harmonien er en kommunal, integreret institution på to matrikler.
Vores vuggestue bor i et stort, lyst hus på Mariendalsvej med egen sal til musik, bevægelse og leg – og en dejlig legeplads, hvor børnene kan udfolde sig og udforske.
Vores børnehave er udflytter og tager hver dag på eventyr i Svaneparken i Birkerød.
Selvom vi arbejder på to matrikler, tænker vi som ét pædagogisk hus. Vi samarbejder og hjælper på tværs og deler både faglighed, erfaringer og gode grin i hverdagen.
Vi har et tydeligt fagligt fokus, som danner rammen for vores hverdag:
🌳 Udeliv – vi bruger naturen aktivt som læringsrum.
🎶 Musik – vi skaber glæde, rytme og fællesskab gennem sang og lyd.
⚽ Leg – vi lærer gennem leg, nysgerrighed og fælles oplevelser.
🤸 Bevægelse – vi styrker krop, motorik og trivsel gennem aktivitet.
Vi arbejder bevidst med normkritisk pædagogik – vi ønsker at børnene oplever, at der er mange måder at være barn, menneske og fællesskabsdeltager på. Vi møder hvert barn med respekt for dets identitet, udtryk og muligheder.
Alt, hvad vi gør, bygger på børnefællesskaber, genkendelighed og trygge rammer, med et anerkendende og ressourcetænkende blik.
Om vuggestueteamet
Du bliver en del af et lille, velfungerende team med en erfaren pædagog, en kollega i sporskiftestilling og to medhjælpere, som alle brænder for at skabe et trygt og udviklende miljø for vores yngste børn.
Vi udvider nu børnegruppen og søger derfor en pædagog mere, som har lyst til at bringe sin faglighed i spil og samtidig være med til at forme det næste kapitel i vores fælles pædagogiske udvikling. Her er kort sagt plads til både erfaring og nye perspektiver – og du får god støtte til at finde din plads i teamet.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der:
Vi tilbyder
📅 Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men vi er fleksible.
💰 Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
🔎 Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer.
💬 Samtaler afholdes løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag!
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Børnehuset Harmonien – hvor udeliv, musik, leg og bevægelse danner rammen om det gode børneliv. Se også vores hjemmeside Børnehuset Harmonien
Kontakt konst. Leder Mia Fatum : 28980053 eller afdelingsleder Dorthe Rude: 28981740 for yderligere oplysninger
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 04/12/2025
Trivselshuset Albertslund
Albertslund
Trivselshuset Albertslund søger en nattevagt til 7/7 vagtrul med deltagelse til personalemøder og supervision som del af normaltimerne. Trivselshuset Albertslund er en del af LATA Integration & Trivsels social psykiatriske botilbud.
LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 11 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. Vi favner en høj etnisk diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser. Derfor søger vi generelt medarbejdere som trives i en omskiftelig hverdag med mange nye og anderledes udfordringer.
Din profil:
· Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.
· Du har relevant erfaring indenfor socialpsykiatrien.
· Du brænder for socialfagligt arbejde med en udsat målgruppe, og du kan se de socialfaglige og pædagogiske udfordringer i selv de små ting.
· Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og lærenem med gode samarbejdsegenskaber.
· Du har erfaring med faglige dokumentation.
· Du har kørekort B.
Vi tilbyder:
· En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
· En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt.
· Mulighed for at bidrage med dine kompetencer og viden.
· En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke.
· Nærværende og anerkendende ledelse.
· Mulighed for supervision og efteruddannelse.
· Kurser i LATAs faglige metoder og tilgange, herunder MI, Konflikthåndtering og Low Arousal mm
Løn og ansættelsesforhold:
Løn aftales ud fra din uddannelses – og erfaringsniveau. Stillingen er på 37 timer, hvoraf 35,5 timer er borgerrelateret og resterende timer er forlagt til supervision og personalemøder.
Samtaler afholdes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når den rette kandidat er fundet.
Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet 22:00-08:10.
oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mah-Noor Rehman 71 99 74 60. Send din ansøgning og dit CV til mnr@lata.dk
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 14/12/2025
Trivselshuset Hvidovre
Rødovre
Ønsker du at blive en del af en ekspanderende organisation med høje målsætninger?
Trivselshuset Hvidovrevej søger en Socialpædagoger til vagtrul med weekendarbejde hver 3. weekend. Tilbuddet åbnede i sommeren 2024 og arbejder med en særligt udfordret gruppe indenfor Socialpsykiatrien som en del af LATA Integration & Trivsel.
LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 11 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. Vi favner en høj diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser. Derfor søger vi generelt medarbejdere som trives i en omskiftelig hverdag med mange nye og anderledes udfordringer.
Om stillingen:
Du vil indgå i et fast team omkring det pædagogiske arbejde med målgruppen, bestående af fire beboere med hver sin lejlighed og særlige udfordringer. Der er altid personale på matriklen, typisk to medarbejdere i løbet af dagen ud over leder og koordinator. Nattevagten foregår alene. Alle medarbejdere uanset uddannelse, indgå på lige fod i dagligdagen og deltager i vores robuste faglige indsats, hvor samarbejde vægtes højt. Vi ser derfor gerne at du aktivt byder ind og bidrager med dit særlige blik på indsatsen.
Borgerne er ramt med en række forstyrrelser, som ofte skaber et højt frustrationsniveau. Opgaven går bl.a. ud på at rumme borgernes verden i en pædagogisk og professionel kontekst, der tilgodeser deres vanskeligheder, bl.a. med ændringer og skift, samt at overskue hverdagen. Når borgerne bliver frustreret, kan de råbe højt og blive udadreagerende, oftest overfor genstande og sjældent overfor personer. Det er derfor vigtigt at have et roligt nervesystem og mestre konfliktnedtrapning, samt at kunne fastholde den planlagte daglige struktur, da det skaber forudsigelighed og tydelighed for borgerne.
Tilbuddet har fast supervision hver 6. uge og personalemøde hver 14. Dag.
Din profil:
· Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.
· Du har relevant erfaring inden for socialpsykiatrien.
· Du brænder for at sikre det socialfaglige arbejde ud fra en tværfaglig indsats.
· Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og lærenem med gode samarbejdsegenskaber.
· Du har erfaring med faglige dokumentation.
· Du har kørekort B.
Vi tilbyder:
· En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
· Et dedikeret og tværfagligt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus.
· Mulighed for supervision og efteruddannelse.
· Kurser i LATA’s faglige metoder og tilgange, herunder MI, Konflikthåndtering og Low Arousal mm
Løn og ansættelsesforhold:
Vi søger en medarbejder til dagholdet, hvor aften og weekendarbejde indgår. Tiltrædelse snarest muligt, samtaler afholdes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når de rette kandidater er fundet.
Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Rune Frederiksen på 40 40 14 59 eller ruf@lata.dk. Send din ansøgning og dit CV til ruf@lata.dk
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 14/12/2025
Svendebjerggård
Hvidovre
Indrykket:12/11/2025
Ansøgningsfrist: 03/12/2025
Københavns Kommune
København
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 12/12/2025
Sandloppen ApS
København
Er du typen, der kan jonglere med både pusletid og pædagogfaglighed? Og elsker du at gå på arbejde et sted, hvor både børn og voksne smiler det meste af tiden?
Så læs videre!
Hvem er vi?
Vi er et skønt børnehus, hvor både børn og voksne trives, griner og leger sig gennem dagen. Vi arbejder ud fra værdier hvor fællesskab, forskellighed, samspil og legen er i centrum.
Leg er ikke “noget vi gør” – det er selve vores måde at være sammen på.
Vi tilbyder…
Et hus med højt til loftet (både fysisk og mentalt)
Stærke teams, hvor vi hjælper hinanden
Legemiljøer, hvor fantasi og pædagogik danser hånd i hånd
En humoristisk hverdag – vi griner sammen også nogle gange også lidt af os selv
Et børnehus i udvikling som rummer mange erfaringer og kompetencer.
Vi leder efter dig, som…
Elsker vuggestuelivet og alt hvad det indebærer
Møder både børn, kollegaer og forældre med ordentlighed og omsorg
Tænker: “Jo tak, jeg vil da gerne være en del af en arbejdsplads, hvor man både kan være faglig – og stadig grine hver dag!”
Har lyst til at være med til at skabe trygge, sjove og udviklende hverdage gennem leg
Lidt om os…
Vi er et mindre hus med ledelse tæt på gulvet, der prioriterer et stærkt og trygt arbejdsfællesskab. Daglig kommunikation og sparring er i højsædet. Vi prioriterer et miljø, hvor alle føler sig trygge og tør dele viden samt erfaringer. Vi er nysgerrige og undrer os på hinandens praksis. Vi ser forandringer og udfordringer som en mulighed for at lære og vokse, og du får plads til at prøve nye veje og metoder af.
Vi har tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er i alt 15 medarbejdere og et hold hjælpsomme vikarer, som alle arbejder tæt sammen på tværs.
Vi er en blanding af yngre, ældre, mænd og kvinder. Vi har en tro på, at den gode trivsel og de bedste rammer opstår, når vi tager udgangspunkt i hinandens styrker. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt. Vi har fælles uddannelsesoplæg på pædagogiske dage, på tværs af alle institutioner i vores Tryggenetværk.
Sandloppen er en privat institution og er en del af Trygge Institutioner. Et fællesskab med sociale arrangementer som sommerfester, julefrokoster, Trygge Banko, og mulighed for at deltage i fredagsbar og andre sociale tiltag.
Vi har overenskomst med BUPL.
Og vi lover at du møder en personalegruppe, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang i det nye, så skynd dig at sende dit CV og ansøgning til Karin@trygge.dk.
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 08/01/2026
Egedal Kommune
Egedal
Vil du være med til at skabe nærværende og legende hverdage for børnene i Jordbærvangen – og samtidig tage ansvar for faglig udvikling og struktur i hverdagen?
Er du uddannet pædagog og brænder du for at arbejde med børn i et hus, hvor stærke relationer, leg og fællesskaber er i centrum? Så læs videre – vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer, som også har lyst til at varetage koordinatoropgaver i huset.
Om Jordbærvangen
Jordbærvangen er en lille, integreret institution i Smørum – kun 10 minutters gang fra Måløv Station. Vi har fire stuer fordelt på to vuggestue- og to børnehavegrupper. Vores dejlige legeplads og grønne omgivelser inviterer til leg, fordybelse og udeliv året rundt.
Vi er et uddannelseshus med høje faglige ambitioner og en kultur, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode. Du bliver en del af et team, der har lyst til at arbejde med pædagogik og udvikling.
Vores pædagogik
Vi arbejder ud fra ICDP – en relations- og ressourceorienteret tilgang, hvor vi møder børnene i øjenhøjde og med respekt. Vi tror på, at stærke relationer og nærvær er fundamentet for trivsel og udvikling. Leg og børnefællesskaber er centrale elementer i vores hverdag, og vi arbejder aktivt med inkluderende læringsmiljøer.
Hvad vi søger
Vi søger en pædagog med erfaring, der elsker udeliv og gerne har erfaring med naturpædagogik. Du trives med at være ude året rundt og ser naturen som et vigtigt læringsrum for børnene.
Du er engageret, mødestabil og har lyst til at være en del af et varmt og fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode. Du har blik for børns spor og formår at skabe aktiviteter, der understøtter deres leg, nysgerrighed og udvikling.
Du arbejder anerkendende og ser børns ressourcer – og møder dem med respekt og nærvær i øjenhøjde. Du har lyst til at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn og bidrager aktivt til et positivt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og forældre.
Du er nysgerrig, reflekterende og har mod på faglig udvikling. Du har lyst til at være en del af et hus, hvor vi arbejder med ICDP og har fokus på relationer, leg og stærke børnefællesskaber.
Som koordinator i Jordbærvangen vil du desuden:
• Skabe struktur og overblik i hverdagen, så der er ro og forudsigelighed for både børn og voksne.
• Understøtte kollegaernes faglige refleksion og sparring i det daglige arbejde.
• Sikre en rød tråd mellem pædagogiske mål og den konkrete praksis.
• Planlægge og følge op på pædagogiske forløb og temaer.
• Bidrage til et trygt og udviklende læringsmiljø for både børn og medarbejdere.
• Være med til at udvikle og fastholde en stærk samarbejdskultur i teamet.
• Deltage i møder og bidrage med faglige input til den samlede udvikling af huset.
• Samarbejde tæt med leder, kollegaer og forældre.
Vi tilbyder
• Et hus med fokus på natur og udeliv – vores aktiviteter følger årstidernes rytme.
• En hverdag fyldt med glade og aktive børn.
• Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel og udvikling.
• En kultur med humor, varme og engagement.
• En daglig leder, der værdsætter medarbejdernes perspektiver og går foran med faglighed og åbenhed.
• At du bliver en del af en kommune, hvor vi arbejder aktivt med vores faglighed og har lyst til at udvikle os sammen.
Praktisk info
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, hvis du vil være en del af vores dejlige børnehus.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lotte Walther på tlf. 72 59 93 74.
Opstart er den 1. december eller snarest derefter – vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 27/11/2025