WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Aarhus Kommune

To Socialpædagoger til Ungetilbuddet Nord 37 timer/ugen pr. 1. februar 2026

Aarhus

Vil du være med til at nedbringe hjemløshed ved at hjælpe udsatte unge videre i permanent bolig? 

Om jobbet  
Ungetilbuddet Nord som er en del af Center for Forsorg. Ungetilbuddet Nord optager hjemløse unge mellem 18 og 30 år til vores 18 møblerede § 110 værelser. Vores optag er landsdækkende, og opgaverne består i at udarbejde statusbeskrivelser og løbende observationer med henblik på afklaring af fremtidige støttebehov og boligmuligheder i et samarbejde mellem den unge, hjem- og handlekommunen. Arbejdet tager udgangspunkt i en recovery orienteret tilgang i tæt samarbejde med den unge, og du får mulighed for at følge den unge på hele rejsen fra indskrivning til mestring i egen bolig gennem § 85a støtteforløb.  

Vi søger en kollega, som kan arbejde målrettet, har flair for relationsdannelse og ønsker at arbejde på et forsorgshjem for unge med svære og mangeartede udfordringer såsom afhængighed, kriminalitet og psykiske lidelser. Med udgangspunkt i principperne for Housing First tilbyder vi socialt udsatte hjemløse unge støtte til en kvalificeret og helhedsorienteret indsats.   

Hvad får du?  
Du bliver en del af en engageret og tværfaglig gruppe bestående af 11 medarbejdere; socialrådgivere, pædagoger, social og sundhedsassistent m.fl. samt et fast vikarkorps. Vi opnormerer, og ud over de to ledige stillinger vil vi i starten af 2026 etablere natdækning på matriklen med fem natmedarbejdere. 

Ungetilbuddet Nord flyttede i 2023 til de nuværende lokaler på Gøteborg Allé, og vi er fortsat i gang med at finjustere både indretning, samarbejde og faglige arbejdsgange. Udvikling og tilpasning er centrale for vores hverdag både ift. sikkerhed, tværfaglighed og metodisk retning. Alle disse områder er centrale for vores arbejde og har derfor et løbende fokus. Vi arbejder ud fra Housing First strategien og du bliver en del af et miljø, hvor vi udvikler os i takt med Housing First tilgangens resultater på hjemløseområdet. Vi bestræber os på metodefidelitet i forhold til Housing First strategien, og vi tilpasser vores indsats, så den unge støttes i at bevare sit ophold og komme videre i livet. 

Hvad får du mere?

  • En medarbejdergruppe med høj og bred faglighed, som har stor lyst til at medudvikle på feltet 
  • Et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø hvor du selv er med til at sætte dagsordenen 
  • Et miljø hvor vi arbejder åbent og bevidst med dilemmaer
  • En afdeling med fokus på feedbackkultur og hvordan denne kan udvikle den enkelte og gruppens faglighed
  • Et arbejdsmiljø hvor vi prioriterer deltagelse i interne og eksterne faglige udviklingsrum 
  • En afdeling i udvikling såvel fagligt som organisatorisk 
  • Et center med klare regler og rammer omkring konflikthåndtering med stort fokus på debriefing og opfølgning med viden om målgruppens kompleksitet i centrum
  • En afdeling der ønsker kobling til omverdenen og samarbejder bredt med andre forsorgstilbud, myndighed samt NGO’er.

Hvad skal du lave?  
Dine primære opgaver bliver at tage aktiv del i kontaktpersonsarbejdet omkring den unges vej ud af hjemløshed og videre i en permanent bolig. Du skal i samarbejde med den unge og tilbuddets medarbejdere:  

  • være kontaktperson og indgå aktivt i en tværfaglig medarbejdergruppe, hvor du bidrager til at løse praktiske opgaver 
  • udarbejde opholdsplaner og statusbeskrivelser i et tæt samarbejde med den unge og i tråd med myndigheds planarbejde 
  • holde et stærkt fokus på boligsøgning som en central kerneydelse   
  • sikre relevant dokumentation - journalisering, statusskrivelser, referater m.m.  
  • koordinere indsatsen mellem den unge, eksterne samarbejdspartnere og Ungetilbuddet Nord  
  • støtte den unge i økonomiforståelse og evt. beskæftigelsesrettede aktiviteter  
  • samarbejde med hjem- og handlekommune om den unges sag 
  • ledsage den unge til relevante instanser f.eks. borgerservice, job- og ydelsescenter, rusmiddelcenter, læge, psykiatrisk afdeling mm. 
  • bidrage til løsning af fælles opgaver på tværs af medarbejdergruppen 
  • støtte den unge fra § 110 videre i egen bolig med støtte i tæt samarbejde med dine kolleger. 

Vi tilbyder støtte efter opholdet på § 110 efter CTI- og ICM-metoderne. En del af arbejdet med § 85a støtten indebærer udekørende arbejde primært i den unges hjem for at fastholde den unge i egen bolig.

Din mødetid  
Stillingen indebærer skiftende dagvagter på hverdage, i weekender og på helligdage. Weekendarbejde skal forventes hver 6. weekend. Aftenvagterne ligger fortrinsvis samlet i grupper af 2-4 vagter som udgangspunkt hver 6. uge.  

Din profil  
Vi søger en kollega, der er uddannet socialpædagog, socialrådgiver eller anden sidestillet socialfaglig uddannelse med relevant erfaring, og som

  • har både lyst og modenhed til at arbejde med unge med komplekse problemstillinger som afhængighed og psykiske lidelser. 
  • har stærke mundtlige og skriftlige kompetencer og kan formulere sig kort, tydeligt og præcist. 
  • har solide faglige kompetencer og ønsker at bringe dem i spil i det daglige arbejde. 
  • kan arbejde recoveryorienteret med den unges vej ud i egen bolig.
  • kan håndtere en vis grad af uforudsigelighed og en til tider udfordrende adfærd.
  • er selvreflekterende, kan strukturere sin arbejdsdag og prioritere akutte opgaver.
  • har handlekraft, mod på nye opgaver og forandringer og kan indgå i udviklingsorienteret arbejde.  

Det er en fordel, hvis du har erfaring med psykiatri og/eller misbrugsområdet.    

Derfor skal du vælge os  
Ungetilbuddet Nord er et godt sted at arbejde. Vi har et rigtigt godt kollegialt fællesskab, hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement – og du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Hverdagen på Ungetilbuddet Nord er meningsfuld og uforudsigelig - ingen dage er ens, men spænder fra rolige dage med fokus på rutineopgaverne, der dagligt sikrer tryghed og stabilitet for de unge, til dage, hvor det går stærkt, og hvor vi skal trække på vores faglige og relationelle kompetencer.  

Vi begyndte implementeringen af Housing First Reformen i 2023 og arbejder fortsat målrettet med tilgangen. Fokus er på korte målrettede ophold på Ungetilbuddet Nord med henblik på at få den unge videre til egen bolig, hvor vi yder støtte til den unge. Du bliver en aktiv del af vores fortsatte arbejde med at fastholde reformens principper samt den lokalpolitiske bevågenhed på området, som skaber løbende behov for omstruktureringer og tilpasninger af snitflader og arbejdsgange. Fælles for os alle er, at vi har samme fokus om at nedbringe antallet af unge hjemløse og skabe varige forandringer i de unges liv. 

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger kan afdelingsleder Ann K. Christensen kontaktes på telefon 4185 5381. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Ungetilbuddet på Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning. 

Ansøgningsfrist: Onsdag 3. december 2025 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Tirsdag 9. december og onsdag 10. december 2025 på Ungetilbuddet Nord, Gøteborg Allé 8, 8200 Aarhus N.

Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller hurtigst muligt

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Har du brugt AI som en del af din proces med at skrive ansøgningen? Så skriv det gerne! Vi er nysgerrige på, hvordan du arbejder - også når det gælder nye teknologier.

Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellige former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vi arbejder målrettet på at nedbringe antallet af hjemløse og skabe varige boligløsninger ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Center for Forsorgs tilbud ydes inden for rammerne af Servicelovens §§ 110, 107, 85 og 85a.

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

03-12-2025 12:00

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brøndby Kommune

Pædagog 37 timer til børnehave gruppe

Brøndby

Børnehuset Påfuglen søger 1 uddannet pædagog på 37 t/u. til børnehavegruppe fra 1 januar 26

Vi søger både nyuddannet og personale med en god portion viden.

Børnehuset Påfuglen er en 0 – 6 års daginstitution som ligger i Brøndby Strand. Vi er normeret til 121 børn. 43 vuggestuebørn og 71 børnehavebørn, samt 29 engageret medarbejdere. Vi er fordelt i to huse med en super dejlig idrætslegeplads i mellem os. Børnene er fordelt på 8 stuer, 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Vi er en multikulturel institution, hvor vi anerkender de kulturelle forskelle hos forældre og børn. Vi har næsten ALT omkring os, strand, dyrgård, naturcenter, middelalderlandsby og kultur huse. Vi bruger det hele, vi har 5 el-cykler, som vi kommer vidt omkring på og børnene elsker det. 

Vi er en certificeret idrætsinstitution og pædagogisk idræt er en faglig prioritering i vores dagligdag. Vi arbejder fokuseret med sprog, understøttende indsats, et tæt forældresamarbejde. Ligesom arbejdet med den nye styrkede læreplan fylder meget i vores daglige pædagogiske praksis.

Ud over dette arbejde, har vi fokus på udvikling ad det gode børneliv og et aktivt læringssyn med fokus på leg, læring, udvikling og dannelse. Vi lægger vægt på, at alle børn hver dag mødes med anerkendelse, tryghed og har muglighed for, at udvikle sig i gode samspilsrelationer med både børn og voksne. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har viden om den nye styrket læreplan.
  • Har faglig teoretisk viden om og kompetencer til, at fremme små børns udvikling, trivsel og læring og kan omsætte det i praksis
  • Kan evaluere, planlægge og dokumentere.
  • Er anerkendende og respektfuld i din tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • Har gode samarbejdsevner og vil være en god holdspiller og sparringspartner, samt omstillingsparat.
  • Er velformuleret i både skrift og tale.

Vi kan tilbyde:

  • Et hus der til stadighed er i udvikling.
  • Glade og nysgerrige børn medlyst til, at lære.
  • Engagerede og positive forældre.
  • Gode kollegaer, både mænd og kvinder.
  • Gode muligheder for uddannelse.
  • Et arbejdsfællesskab med plads til nye ideer og tanker. 

Yderlig oplysninger om den ledige stilling fås ved henvendelse til leder Lore Nielsen på 4328 3670 eller på mail lor@brondby.dk

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Er du vores nye skolepædagog i Horne Børneby?

Varde

Trane Skole & Børneby søger en engageret og nærværende skolepædagog pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Hos os tror vi på, at børn gør det bedste, de kan – og vi leder efter en kollega, der har samme udgangspunkt og lyst til at gøre en forskel i børns liv fra første skoledag.

Velkommen til Horne Børneby

Horne Børneby er en del af Trane Skole & Børneby og ligger i naturskønne omgivelser med stærke lokale fællesskaber. Vi er en lille og overskuelig skole med sammenlæste klasser fra børnehaveklasse - 6. årgang, hvor fællesskab, udeskole og tværfagligt samarbejde er bærende elementer.

Hver uge har vi en fast udeskoledag, hvor børns nysgerrighed og læring flyttes fra klasselokalet ud i naturen. Det giver os rig mulighed for at styrke både relationer, motorik og læring på tværs af sanser og fag.

Vi er ca. 80 elever på skolen. I vores SFO er der ca. 45 herlige børn og en flok humørfyldte, til tider skøre, og aktive voksne med et stærkt samarbejde. 

Vi har selvstændige SFO-lokaler og rigtig gode udendørsarealer.

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Brænder for arbejdet i SFO og indskolingen.
  • Ser samarbejde med kolleger og forældre som en naturlig og vigtig del af dit virke.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og tage aktiv del i fællesskabet.
  • Mestrer både struktur og spontanitet – og kan bringe ro, leg og læring i spil.
  • Er uddannet pædagog og gerne har erfaring som skolepædagog og med SFO (ikke et krav).

Vi tilbyder:

  • En engageret og nærværende personalegruppe med stærk teamånd.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og læring i inkluderende fællesskaber.
  • Et professionelt læringsfællesskab med løbende refleksion og sparring.
  • En skole/SFO, der prioriterer udeskole og relationelle kompetencer.
  • En SFO, der tilbyder strukturerede aktiviteter, samt præstationsfrie rum.

Om Trane Skole & Børneby

Vi er en organisation med fem afdelinger – fordelt på Tistrup, Horne og Thorstrup – som arbejder helhedsorienteret med børn og unges liv og læring fra 0-18 år. Vores fælles værdier er stærke, ordentlig og værdiskabende, og vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd.

Vi arbejder strategisk med børns udvikling i både faglige og sociale fællesskaber og har fokus på overgange, forældresamarbejde og lokalt forankrede løsninger. Det gælder også i Horne, hvor forældrene er en aktiv og vigtig del af børnebyens hverdag.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 34 t. og ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende fra uge 48.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SFO-leder i Horne Børneby Dan Jensen på tlf. 29602654.

Ansøgningsfrist: søndag den 7.december 2026.
Ansøgning og relevante bilag sendes via linket på vores hjemmeside:
 www.vardekommune.dk 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Engagerede pædagoger søger kollega

Gentofte

Vi søger to engagerede pædagoger, som vil med på rejse i Himmelskibet. To pædagoger som brænder for relationsarbejde og tid til fordybelse.

Er du mon et af vores nye besætningsmedlemmer?

Vi søger en uddannet pædagog til både vuggestue og til børnehave, begge med flair for at navigere sikkert rundt i en hverdag fyldt med livsglade børn og kollegaer.

Vi ligger naturskønt i Dyssegårdsparken med et å løb lige ved siden af os, og er du glad for udeliv, vil det være et stort plus. Vi er nysgerrige på nye ting, så hvis du har gode ideer og erfaringer med dig, vil det blive taget godt imod. Sig endelig, hvis der er noget som DU brænder for! Vi er glade for initiativer og højt engagement.

Vores hus er stort, men det mærker man ikke, fordi vi arbejder opdelt. Vores rammer er fantastiske med mange rum, som vi kan fordele os i, og stuerne har alle direkte udgang til vores skore skønne legeplads.

Vi bruger Gentofte kommunes tilbud om gratis adgang til Experimentarium, samt forskellige tilbud fra kulturskolerne. Det kan eksempelvis være rytmik for de mindste. Vi oplever at alle disse tilbud er meget givende for både børn og voksne.

I himmelskibet arbejder vi med ugeplaner og du får du rig mulighed for at sætte dit præg på hverdagens aktiviteter. Planlægningen ligger typisk på stuemøder, som afholdes hver anden uge.

Henover året har vi forskellige temaer i fokus, som overordnet ramme for vores pædagogiske arbejde.

Vi skal snart i gang med et signaturforløb sammen med Københavns Professionshøjskole, der omhandler ”fællesskabende pædagogik”. Projektet varer cirka 6 måneder, og vil bidrage til det faglige fælleskab på tværs af institutionen, samt skabe en bred fælles forståelse for Himmelskibets pædagogik og kommunens nye vision for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

Der sker selvfølgelig meget mere i institutionen, så kom gerne og besøg os før du sender en ansøgning.

Du kan lave en aftale herom ved sat ringe til:

Ida West Jacobsen, Daglig leder

Ved Renden 55, 2870 Dyssegård

Tlf.: 39984978

Mobiltlf: 30345822

Vi glæder os til at møde dig!

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Kommune

To tidsbegrænsede pædagogstillinger på Sønderrisskolen – med fokus på MIL, skole og SFO

Esbjerg

Har du lyst til at være en del af vores arbejde med MIL og samtidig bidrage til både skole- og fritidsdelen? Brænder du for at skabe ro, trivsel og udvikling for børn og fællesskaber, der har brug for ekstra støtte?

Sønderrisskolen søger to pædagoger til tidsbegrænsede 32-timers stillinger frem til juni 2026.

Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt og afholder løbende samtaler, efterhånden som de rette kandidater melder sig.

Om jobbet
Stillingerne har deres primære fokus i MIL, hvor du bliver en del af et tværfagligt team, der arbejder med at støtte elevernes trivsel, læring og sociale udvikling. Opgaverne tager udgangspunkt i relationsarbejde, struktur, forudsigelighed og trygge rammer.

Du vil være en del af både skole- og SFO-arbejdet, og din hverdag vil være varieret og præget af tæt samarbejde med kolleger, så du kan forvente en hverdag hvor du bl.a.:

  • samarbejder med lærere om at skabe ro og struktur i undervisningen
  • støtter elever enkeltvis eller i mindre grupper
  • arbejder med fokus på børnefællesskaber
  • planlægger og deltager i SFO-aktiviteter og pædagogiske forløb om eftermiddagen
  • arbejder med at skabe inkluderende fællesskaber for børn i forskellige aldre

Vi søger dig, som

  • er pædagoguddannet eller har tilsvarende pædagogiske kompetencer
  • har erfaring med – eller interesse for – arbejdet med elever i udfordringer
  • trives i tæt samarbejde med lærere og kolleger i et tværfagligt team
  • arbejder anerkendende, tydeligt og relationelt
  • kan skabe ro, struktur og tryghed – også når hverdagen er uforudsigelig
  • kan se muligheder og bidrager positivt til fællesskabet
  • har lyst til at arbejde i både skole og SFO

Vi tilbyder

  • et engageret MIL-team med høj faglighed og sparring
  • en hverdag med stor variation og mulighed for at gøre en tydelig forskel
  • et pædagogisk miljø, hvor idéer og initiativer vægtes højt
  • gode kolleger og en ledelse, der bakker op og prioriterer samarbejde
  • en arbejdsplads med stærke, inkluderende fællesskaber


Om Sønderrisskolen
Sønderrisskolen er en stor skole på to matrikler med ca. 730 elever og 75 ansatte.
Vi ligger i naturskønne omgivelser, som ofte indgår i vores pædagogiske praksis.

Vores arbejde tager afsæt i Esbjerg Kommunes børne- og ungepolitik, hvor alle børn skal opleve sig som en del af et meningsfuldt fællesskab – også dem, der har brug for ekstra støtte gennem målrettede indsatser som MIL.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Hartvigsen på tlf. 29 36 93 12.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:
27. november 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

To Pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælper til DI ISbjørnen

Aalborg

To Pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælper – bliv en del af et engageret og passioneret team hos Daginstitutionen Isbjørnen.

Daginstitutionen Isbjørnen søger to pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælper til fastansættelse på 37 timer i børnehaven.

Vi søger to pædagogisk assistenter/pædagogmedhjælper til fastansættelse fra 01. februar 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer.

Fakta om Daginstitutionen Isbjørnen

Er du klar til at udforske nye pædagogiske muligheder og gøre en forskel i børns hverdag?

Få en hverdag, hvor du sammen med dine kommende kollegaer skaber rammerne for vores dejlige børnehavebørn fra 3 til 6 år, fordelt på fire stue. Her er der plads til dine idéer og indspark og til at du kan dele dine interesser og passion med børnene.

Velkommen til Di Isbjørnen – en institution med ro, nærvær og udvikling

Isbjørnen ligger i skønne omgivelser tæt på skov og by. Fra du kommer ind ad døren, vil du straks mærke vores rolige og gode kultur, hvor børnene leger og udvikler sig, og der er tid til fordybelse.

Du får gode og tætte kolleger, og du bliver en del af et stærkt samarbejde blandt de voksne og en tryg atmosfære, hvor børnene kan udforske, udvikle sig og lege frit, vi understøtter børnene med en nærværende, anerkendende og relationel pædagogisk tilgang, som grundlaget for alle pædagogiske aktiviteter.

Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor der stilles høje krav til faglighed? Kan du se dig selv arbejde i en børnehave, hvor der stilles høje krav til refleksion over den daglige pædagogiske praksis? Kan du og tør du modtage og give faglig feedback? Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor det forventes, at man påtager sig et ansvar for arbejdsmiljøet? Hvis du kan svare ”ja”, så læs videre

Brænder du for at arbejde i børnehaven, kan du se potentialer i at tilrettelægge inspirerende læringsmiljøer af høj kvalitet? Så er du måske vores nye pædagogassistent/medhjælper.                                                                                                                                                             

I Daginstitutionen Isbjørnen arbejdes ud fra den pædagogiske tilgang ICDP, hvilket betyder, at vores helt store fokus er at skabe tillidsfulde, nære og varme relationer mellem børn og voksne og iblandt børnene. Vi arbejder med en anerkendende, ressource orienteret pædagogik med henblik på barnets individuelle behov, udvikling, trivsel, læring og dannelse. For at lykkes med dette er det en forudsætning, at børnene føler sig trygge, og at deres miljø består af omsorgsfulde og alsidige læringsmiljøer, som f.eks. natur, kreativitet, sprog, motorik/bevægelse, sang, science og IT, hvor der er fokus på børnefællesskab, læring og nærvær. 

Vi kan tilbyde:                                                                                                                                                                             

- En stilling som medspiller med mulighed for medindflydelse og medinddragelse 

- En arbejdsplads med fokus på det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø                                                                                                                                                     

- En anerkendende, inkluderende og ressource orienteret tilgang                                                                       

Vi søger en kollega, der:                                                                                                                                                                             

- Er nysgerrig på pædagogiske praksis                                                                                                                                              

- Er god til at skabe tryghed, og som bidrager til at understøtte en god og anerkendende kultur.                                                                                                                                     

- Brænder for at arbejde med relationer både til børn, forældre og kollegaer.

Vi forventer at du:

- Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar                                                                                                                                   

- Er åben overfor nye udfordringer og omstillingsparat                                                                                                                 

- Kan understøtte det pædagogiske arbejde og en anerkendende kultur

 Vi er optagede af at følge barnets spor, og sikre os at børnene får og bevarer demokratisk selvtillid og initiativ. 

Vi er en institution, der tager godt imod, vi ser og hilser på børnene, deres familier og kollegaer.                 

En god relation til forældrene er medskabende for det gode samarbejde om børnene. 

Du kan kontakte pædagogisk leder Maiken Drangberg på tlf. 22 42 39 51 for yderligere information om stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Fakta: Ansættelsesdato start 01 februar 2026. Arbejdstider: mellem 6:30 – 16:45, samt et mdr. p-møde om aftenen.

Ansøgningsfrist: 28 nov. 2025 kl. 12:00. 

Samtalerne forventes afholdt: 10 december 2025 efter kl. 9:00

Du er velkommen til at ringe til Pædagogisk leder Maiken Drangberg og høre mere om stillingen på tlf.: 99 82 59 80 / 22 42 39 51

Mail: madr-fb@aalborg.dk

Arbejdsstedets adresse: 

Mylius Erichsens Vej 123, 9210 Aalborg SØ 

Der indhentes straffeattest- og børneattest inden endelig ansættelse


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

REERSLEV MENIGHEDSRÅD

Reerslev Kirke i Kalundborg Provsti søger en kirketjener

Kalundborg

Stillingen er på 2 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. januar 2026.

Arbejdsopgaver:

Som kirketjener vil du få en central rolle i kirkens daglige liv og aktiviteter. Dine opgaver vil primært omfatte tjeneste ved gudstjenester, vielser, dåb, bisættelser og begravelser.

Vi søger en person der:

·       Har sans for orden, overblik og imødekommenhed

·       Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et samarbejde med præst, organist og øvrige medarbejdere

·       Har lyst til at bidrage til et godt og åbent miljø omkring kirken

Vi tilbyder:

·       Et alsidigt job i smukke rammer med tæt kontakt til både menighed og ansatte

·       Gode kolleger og mulighed for at være en del af kirkens aktive liv

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker ved Reerslev Sogns Menighedsråd beliggende Tranemosevej 2C, 4291 Ruds Vedby.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.

Menighedsrådets forslag til lønniveau ved ansættelse på 2 timer er 1.587,85 kr. om måneden (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kamma Hvenegaard på telefonnummer 20 91 54 91.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Reerslev Sogns Menighedsråd på mail: 7226fortrolig@sogn.dk senest den 1. december 2025.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Struer Kommune

Pædagoger og pædagogiske assistenter – vær med til at styrke hverdagen i Østbyens Dagtilbud

Struer

Østbyens Dagtilbud søger pædagoger og/eller pædagogiske assistenter med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne er af midlertidig karakter og finansieret af puljen til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner (2026–2028). Det betyder, at du i denne periode får mulighed for at arbejde målrettet med børn, der har brug for særligt stærke fællesskaber, tydelige voksne og trygge læringsmiljøer.
Ansættelserne ophører ved udgangen af 2028.

I denne periode får du en hverdag med faglige udfordringer, tydelig retning og stor mulighed for at bringe din relationelle og pædagogiske faglighed i spil. Stillingerne er fleksible, og du placeres dér, hvor behovet er størst – i enten Bangs Børnehus eller Baunegården og i både vuggestue og børnehave. Opgaver og placering kan ændre sig, hvis dagtilbuddets behov udvikler sig.

Hvad du bliver en del af
Østbyens Dagtilbud består af Bangs Børnehus og Baunegården, som begge rummer både vuggestue og børnehave.
Vi arbejder med stærke fællesskaber, mentalisering, tydelige strukturer og et stort fokus på relationen som fundament for børns udvikling. Når vi modtager puljemidler, er det fordi, vores børn har brug for voksne, der kan skabe ro, genkendelighed og nærvær – og som kan se hvert enkelt barn i øjenhøjde.

Du bliver en vigtig del af et fagligt miljø, hvor samarbejde, refleksion og pædagogisk mod fylder i hverdagen. Her får du kolleger, der støtter hinanden og prioriterer et godt og meningsfuldt arbejdsmiljø.

Dine opgaver
Dine konkrete opgaver afhænger af placeringen, men vil typisk omfatte:

  • arbejdet med leg, hverdagsrutiner og læringsmiljøer, der understøtter trivsel og udvikling
  • at skabe tydelige, trygge rammer i samspillet med børnene
  • at bidrage til pædagogiske forløb, der bygger på børnenes perspektiver og deltagelsesmuligheder
  • faglige observationer og samarbejde om målrettede indsatser
  • tæt dialog og samarbejde med kolleger på tværs af husene
  • forældresamarbejde, hvor du bidrager med faglighed og tydelig kommunikation

Stillingerne indeholder opgaver som morgenåbning, lukkevagter og feriebemanding. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.00 og 17.00.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • trives i en hverdag med tydelig struktur og varierede opgaver
  • kan skabe nærvær og retning i samspillet med børn
  • er fleksibel og motiveret for at arbejde i både vuggestue og børnehave
  • bidrager aktivt til samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Lyder det som noget for dig?
Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, er du velkommen til at henvende dig til dagtilbudsleder Nikolaj Møller Lykke på telefon 29 67 25 58 eller på mail: nikolajml@struer.dk eller pædagogisk leder Benjamin Dybdal på telefon 30 61 17 88 eller på mail: benjamin@struer.dk 

Ansøgning inklusiv relevante bilag skal være os i hænde senest fredag d. 12. december 2025 kl. 12:00.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

To pædagoger til DI Isbjørnen

Aalborg

To pædagoger til DI Isbjørnen– bliv en del af et engageret og passioneret team hos Daginstitutionen Isbjørnen.

Vi søger to pædagoger til hhv. vuggestuen og børnehaven til fastansættelse fra 01 februar 2026 eller snarest muligt. Stillingerne er på 37 timer.

Er du klar til at udforske nye pædagogiske muligheder og gøre en forskel i børns hverdag?

Få en hverdag, hvor du sammen med dine kommende kollegaer skaber rammerne for vores dejlige børn fra 0 til 6 år, fordelt på hhv. fire stuer i vuggestuen og fire stuer i Bh. Her er der plads til dine idéer og indspark og til at du kan dele dine interesser og passion med børnene. 

Velkommen til Di Isbjørnen – en institution med ro, nærvær og udvikling

Isbjørnen ligger i skønne omgivelser tæt på skov og by. Fra du kommer ind ad døren, vil du straks mærke vores rolige og gode kultur, hvor børnene leger og udvikler sig, og der er tid til fordybelse.

Du får gode og tætte kolleger, og du bliver en del af et stærkt samarbejde blandt de voksne og en tryg atmosfære, hvor børnene kan udforske, udvikle sig og lege frit. Vi understøtter børnene med en nærværende, anerkendende og relationel pædagogisk tilgang, som grundlaget for alle pædagogiske aktiviteter.

I Daginstitutionen Isbjørnen arbejdes ud fra den pædagogiske tilgang ICDP, hvilket betyder, at vores helt store fokus er at skabe tillidsfulde, nære og varme relationer mellem børn og voksne og iblandt børnene. Vi arbejder med en anerkendende, ressource orienteret pædagogik med henblik på barnets individuelle behov, udvikling, trivsel, læring og dannelse. For at lykkes med dette er det en forudsætning, at børnene føler sig trygge, og at deres miljø består af omsorgsfulde og alsidige læringsmiljøer, som f.eks. natur, kreativitet, sprog, motorik/bevægelse, sang, science og IT, hvor der er fokus på børnefællesskab, læring og nærvær. 

Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor der stilles høje krav til faglighed? Kan du se dig selv arbejde i en vuggestue/børnehave, hvor der stilles høje krav til refleksion over den daglige pædagogiske praksis? Kan du og tør du modtage og give faglig feedback? Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor det forventes, at man påtager sig et ansvar for arbejdsmiljøet? Hvis du kan svare ”ja”, så læs videre

Om stillingen:                                                                                 

Daginstitutionen Isbjørnen, som hører til Dagtilbud Seminariekvarteret. Du bliver en del af en stor medarbejdergruppe med høj faglighed, og i fællesskab skaber vi de bedste rammer for alle børn i Isbjørnen.    

Vi lægger vægt på en anerkendende og positiv pædagogik med tydelige, nærværende og omsorgsfulde voksne, der ser det enkelte barn og tager udgangspunkt i børnenes individuelle behov. Vi søger kollegaer, der har lyst til at lege, være undersøgende og nysgerrig sammen med børnene. Vi søger kollegaer, der kan navigere mellem ro og bevægelse.

I Isbjørnen betragter vi tydelighed, ordentlighed og humor, som vigtige kilde til arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Vi ser arbejdsglæde som et fælles og et individuelt ansvar. Derfor forventer vi at møde ressource orienterede, samarbejdsvillige og smilende kollegaer, der forholder sig reflekterende til sine kolleger og til sin pædagogiske praksis. 

Udover at sikre børns udvikling, trivsel, læring og dannelse, bliver dine opgaver at:

  • Planlægge og strukturere en hverdag hvor anerkendelse og trivsel for både børn og voksne vægtes højt. 
  • Afholde opstarts samtaler.
  • Indkøring af nye børn/familier.
  • Tage initiativ, være nysgerrig og klar til at tage pædagogisk ledelse i og af børnegruppen. 
  • Kan arbejde i og være medskaber af strukturer, og som også tør at springe ud i spontane ideer – f.eks. at spise frokost på legepladsen, fordi et barn foreslår det.
  • Er med på at udforske vores nærområde med skov, park og legepladser på ugentlige turdage.
  • kan arbejde i de små grupper og mødes i fællesskabet.
  • Kan møde vores mangfoldige forældregruppe åbent og nysgerrigt, og skabe gode samarbejdsrelationer. 

Vi er optagede af at følge barnets spor, og sikre os at børnene får og bevarer demokratisk selvtillid og initiativ. 

Vi er en institution, der tager godt imod, vi ser og hilser på børnene, deres familier og kollegaer.                 

En god relation til forældrene er medskabende for det gode samarbejde om børnene. 

Vi forventer at du er uddannet pædagog, at du medsender dit eksamensbevis som bilag til din ansøgning. Vi ser frem til at modtage ansøgning fra dig

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

Fakta: Ansættelsesdato start 01 februar 2026. Arbejdstider: mellem 6:30 – 16:45, samt et mdr. p-møde om aftenen.

Ansøgningsfrist: 28 nov. 2025 kl. 12:00. 

Samtalerne forventes afholdt: 8 december 2025 efter kl. 09:00

Du er velkommen til at ringe til Pædagogisk leder Maiken Drangberg og høre mere om stillingen på tlf.: 99 82 59 80 / 22 42 39 51

Mail: madr-fb@aalborg.dk

Arbejdsstedets adresse: 

Mylius Erichsens Vej 123, 9210 Aalborg SØ 

Der indhentes straffeattest- og børneattest inden endelig ansættelse


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Genopslag - Nye kollegaer til socialområdet (§85 og §99) - Søndersø

Nordfyns

Er du ergoterapeut eller pædagog? Så søger vi fire nye kollegaer inden for socialområdet - §85 og §99.

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med psykisk og/eller fysisk nedsat funktionsevne og støtte dem i at skabe et meningsfuldt og selvstændigt liv? Så har vi en spændende stilling til dig.

I Nordfyns Kommune udvider vi vores tilbud til også at dække aften og weekend, og vi søger derfor nye faglige og engagerede kollegaer.

Om stillingen

  • §85 støtte: Socialpædagogisk støtte i eget hjem, hvor du sammen med borgeren arbejder med hverdagsmestring, struktur, trivsel og udvikling af borgerens ressourcer.
     
  • §99 støtte: Opsøgende og motiverende indsats til borgere, der ofte står uden for systemet, og som har brug for hjælp til at skabe kontakt, tryghed og mulighed for at tage imod støtte.

Dine opgaver

  • Støtte borgere i at mestre hverdagen, fx økonomi, bolig, sundhed, socialt netværk og fritidsliv
  • Indgå i opsøgende arbejde med borgere, der kan være svære at få kontakt til
  • Arbejde rehabiliterende ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på borgerens egne mål og håb
  • Dokumentere og følge op på indsatser i samarbejde med kolleger og myndighed
  • Bidrage til et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltning, sundhedsvæsen og civilsamfund

Vi søger kollegaer, der

  • er ergoterapeuter eller pædagoger – gerne med erfaring fra socialpsykiatrien eller handicapområdet
  • kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et team, hvor vi støtter og sparrer med hinanden
  • er relationsstærk, rummelig og kan bevare roen i komplekse situationer
  • har lyst til at arbejde både hjemme hos borgere, i nærmiljøet og i en opsøgende funktion
  • har kendskab til VUM og kan dokumentere indsatser i Nexus
  • har et gyldigt kørekort (kategori B) og evt. bil, da stillingen indebærer udekørende opgaver i hele kommunen – ved brug af egen bil afregnes iht. SKAT´s takster
  • har lyst til at arbejde fleksibelt dag, aften og weekend

Vi tilbyder

  • en spændende og meningsfuld stilling, hvor du gør en forskel i borgernes hverdag
  • et tværfagligt team med høj faglighed, godt humør og plads til sparring
  • mulighed for at være med til at udvikle et nyt tilbud og nye tiltage til borgerne f.eks. gruppestøtte
  • fleksible arbejdsdage med varierende opgaver
  • sundhedsordning og ekstern supervision

Ansættelsesvilkår

  • Du skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort.
  • Stillingerne er på 35-37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. februar 2026.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Straffeattest indhentes før ansættelse.
  • Der må forventes weekendarbejde hver 3. – 4. weekend

Vil du være med?
Send din ansøgning og CV senest den 7. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 12. december 2025.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte faglig leder Rebekka Kenworthy på tlf. 21 18 97 35.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling