WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Københavns Kommune

Slottet søger studerende med interesse for vuggestuelivet, gode kollegaer og høj faglighed

København

Vil du have et spændende studiejob, hvor du får erfaring med det pædagogiske arbejde i en vuggestue? Vi søger en kollega til vores gode arbejdsfællesskab, hvor vi sammen går nysgerrigt til de pædagogiske opgaver og skaber trivsel for Brønshøjs børn.

Hos Slottet bliver du en del af et vuggestueteam, som er vant til at have studerende, og har et rigtig godt arbejdsfællesskab. Dine nye kollegaer sørger for, at du kommer godt fra start, får løbende sparring om opgaverne, og de støtter op om, at du er ny i faget.

Du vil få faste vagter (ca. 8-15 timer ugentligt), som vi sammen planlægger, så de passer med et omskifteligt studieskema. Her bliver du en del af det pædagogiske arbejde – lige fra planlagte aktiviteter til rutinesituationer og forældresamarbejde.

Udover vores gode arbejdsfællesskab, så har vi de seneste to år kun haft ”light” tilsyn med vores pædagogiske arbejde. Det er vi enormt stolte af, for det betyder, at vi er en højkvalitetsinstitution, som blot skal vedligeholde vores indsatser.

Men selvom det går rigtig godt, har vi selvfølgelig hele tiden fokus på at udvikle os. Vi håber derfor, at du vil bringe dine interesser og pædagogiske viden i spil, så vi sammen kan være nysgerrige på vores praksis.

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx pædagoguddannelsen – du kan både være i starten eller i den sidste del af din uddannelse
  • Du interesserer dig for vuggestuebørns udvikling og trivsel og har lyst til at bidrage til at give vores børn en tryg og god hverdag
  • Du er omsorgsfuld og nærværende – derudover er det vigtigt, at du er imødekommende, da du skal kunne indgå i dialoger med forældre og bidrage til et godt forældresamarbejde
  • Du har lyst til lære og udvikle dine pædagogiske færdigheder og indgå i vores arbejdsfællesskab med nysgerrighed og idéer
Lidt mere om Slottet i Brønshøj
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, som ligger på Svenskelejren i Brønshøj. Her bor vi i et dejligt hus med gode, lyse stuer og en rar stemning.

Ovenpå har vi tronsalen, som er vores fællesrum. Den bruger vi til motorik, rytmik og fælles arrangementer. Udenfor har vi en stor legeplads med alt, hvad et (børne-)hjerte begærer og masser af træer, buske og små kroge.

Du kan læse meget mere om Slottet på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen efter aftale, og opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vi fortæller gerne mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Slottet som arbejdsplads, er du mere end velkommen til at kontakte vores pædagogiske leder Ina Stjernqvist på 21 33 55 14.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studerende med interesse for vuggestuepædagogik til Æblehaven på Østerbro

København

Vil du have et spændende studiejob i en skøn vuggestue? Vi søger en kollega til vores gode arbejdsfællesskab, hvor du får rig mulighed for at fordybe dig og bringe dine egne interesser og idéer til pædagogiske aktiviteter i spil.

Hos os i Æblehaven bliver du en del af et hus, hvor vi hjælper og støtter hinanden med stort og småt. Du bliver tilknyttet en fast stue med faste vagter, hvor du bliver tredje medarbejder på stuen. Du vil primært få vagter om eftermiddagen, men det kan også være én hel dag om ugen – det planlægger vi sammen, så det passer til dit studieskema.

Vi arbejder struktureret og ud fra tre faste positioner – flyveren, fordyberen og omsorgsgiveren. Du vil særligt skulle indtage den fordybende position, hvilket betyder, at du får ansvar for en mindre børnegruppe, hvor du skal understøtte legen i en legezone. Du skal følge børnenes spor og være klar på, at legen ændrer sig, og du skal kunne gribe børnene i, når legen med bilbanen bliver til en anden.

Du skal også være med til at planlægge pædagogiske aktiviteter ud fra børnegruppens behov. Der vil altid være god mulighed for at få sparring og råd hos dine kollegaer – og hvis du har en særlig faglig interesse, er der også gode muligheder for, at du kan sætte den i spil.

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx pædagoguddannelsen – vi ser gerne, at du er midtvejs eller i sidste del af din uddannelse
  • Du interesserer dig for vuggestuebørns udvikling og trivsel og har pædagogiske overvejelser om de ting, du gør
  • Du er omsorgsfuld, men kan samtidig lege og te dig tosset – også når der er forældre til stede
  • Du kan se, hvornår du er fagligt stærk, og du spørger om hjælp eller sparring, når du har brug for det
Mere om os i Æblehaven
I Æblehaven har vi to afdelinger – Fåborggade, som består af to stuer med et lille fællesrum og anrettekøkken og Svendborggade, som består af fire grupperum, motorikrum samt hovedkøkken. Alle stuer er normeret til 12 børn, og til hver stue er der ansat tre faste personaler.

Vi arbejder ud fra Per Nygrens omsorgsbegreb, hvor omsorg handler om at se, forstå og handle ud fra det enkelte barns behov. Hos os betyder det, at vi møder hvert barn med nærvær, respekt og ansvar, så det trives og udvikler sig i trygge rammer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen efter aftale, og opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, så kontakt pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside eller få et indblik i vores hverdag på vores Instragram.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Naturbørnehaven Bakkely

Pædagog til Naturbørnehaven Bakkely i Gram/Stilling ved Skanderborg – 32 timer

Skanderborg

Motiveres du af at arbejde med naturglade og aktive børn? Trives du med et højt niveau af udeliv? Bringer du dine idéer og kompetencer i spil, samtidig med at du bliver en del af en traditionsrig børnehave? Så er du måske vores nye pædagog.


Naturen er omdrejningspunktet i vores børnehave. Derfor følger vores pædagogiske arbejde naturens gang, og vi bruger årstidernes forskellige muligheder til aktivt at understøtte børnenes udvikling.

Vi søger en ansvarsbevidst pædagog, der vil være med til at skabe en hjertevarm og nærværende hverdag, hvor børn og voksne trives og udvikles gennem pædagogik og nærvær i naturen. Du vil få det pædagogiske ansvar sammen med en kollega for vores storbørnsgruppe, hvor der skal forberedes skolestart. 

De fleste dage begynder vi indendørs, men fra ca. kl. 8.00 er vi alle sammen ude, uanset vejr, året rundt. Derfor er det vigtigt at du trives med at være ude – og være en del af et team, der aktivt har valgt naturpædagogikken til. 

Hvis du ikke er så bekendt med naturpædagogikken, så frygt ej. Vi sender dig løbende på kurser og kvalificerer dig ud i naturens skønne verden.  

Vi tilbyder derfor:

  • En lille børnehave, hvor vi kender hinanden.

  • Dygtige kolleger, der går kreativt og nærværende til hverdagen.

  • Skønne børn med tætte relationer til deres voksne. 

  • En veletableret børnehave med vægt på værdier og et positivt børnesyn.

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er uddannet pædagog

  • Kan omsætte vores fælles værdier i din pædagogiske praksis

  • Elsker at være ude i al slags vejr

  • Har humør, er nærværende og gerne impulsiv

  • Har kendskab til, og lyst til praktisere, naturpædagogik

  • Arbejder professionelt med stemningsskabelse – imellem dig selv og dine kollegaer, børnene imellem og i forhold til forældrene.

  • Er handlekraftig og skaber energi omkring dig – både i det praktiske og pædagogiske.

  • Ser kvaliteten i, og kan understøtte, den gode leg.

  • Selvstændigt løser opgaver med dokumentering, læreplaner, DPU, SMITTE model, målsætning, og kan begå dig skriftligt.

  • Kan indgå i og bygge videre på vores fællesskab. 



Naturbørnehaven Bakkely er en privat institution med 30 børn og 6 voksne, der ligger naturskønt på en stor grund med udsigt til Stilling-Solbjerg Sø, i området ved Gram og Stilling, lige nord for Skanderborg. 

Forældrekredsen er en del af fællesskabet omkring børnehaven og vi arbejder hele tiden aktivt sammen med aktivitetsråd, bestyrelse og diverse udvalg. Vi prioriterer, at børnene mærker de voksnes fællesskab om Bakkely gennem forældrekaffe, udflugter, arbejdsweekender, fællesspisning mm.


Tiltrædelse den 1. februar 2026.


Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til Trine (bestyrelsesformand) på telefon 20 76 88 10. Du er også hjerteligt velkommen til at komme på besøg i børnehaven inden du søger, ring til hovednummeret: 86 51 15 67 og aftal nærmere.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside bakkelystilling.dk og på Facebook: https://www.facebook.com/stilling.bakkely


Send din ansøgning med CV og relevante bilag til bakkely@outlook.dk senest den 10. december.

Vi afholder løbende samtaler, indtil den rigtige kandidat er fundet. Så søg derfor hurtigst muligt. 

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Udby Kirke

Graver

Vordingborg

Graver

Stillingen som graver ved Ørslev Kirke, Udby-Ørslev Sogn er ledig pr. 1. februar 2026 eller

snarest.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og indebærer et tæt samarbejde med menighedsrådet,

præsten, øvrige ansatte og lokalsamfundet. Som graver har du primært ansvaret for

Ørslev kirke og kirkegård, med tilhørende bygninger og områder. Men du skal indgå i et

forpligtende samarbejde med graveren i Udby. Du skal også afløse ved ferier og fravær.

Graveren skal varetage følgende opgaver:

 varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.

o Anlæg, pleje og vedligeholdelse af gravsteder og grønne områder (klipning

af hække, græsslåning, renholdelse).

 kirketjeneste ved kirkelige handlinger

o Gravearbejde (kistebegravelser og urnenedsættelser), klargøring af kirken til

gudstjenester, dåb, bryllupper og begravelser samt deltagelse i disse.

 eventuelt et særligt administrativt ledelsesområde, afhængigt af kompetencer, som

planlægning, indkøb og almindelige vedligeholdelse

 rengøring af kirker, graverhuse og andre bygninger.

 servicering og vejledning af kirkegårdens brugere og besøgende.

 snerydning og glatførebekæmpelse efter behov.

Udby-Ørslev Sogn har 2499 indbyggere, 5 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved

musikalsk profil samt Udby præstegård, hvor Grundtvig er født.

Vi tilbyder:

• Et meningsfuldt og ansvarsfuldt job i smukke omgivelser.

• Gode kollegaer og et engageret menighedsråd

• En alsidig arbejdsplads med frihed under ansvar og mulighed for at præge jeres

egne arbejdsområder.

• Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.

Vi forventer, at du:

• Har relevant faglig baggrund, fx et godt kendskab til folkekirken eller lignende, eller

god erfaring fra lignende stillinger.

• Har erfaring med eller lyst til at varetage administrative opgaver og har IT-

kompetencer.

• Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et forpligtende samarbejde med de

øvrige ansatte.

• Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da aften- og weekendarbejde i forbindelse med

kirkelige handlinger og højtider kan forekomme.

• Har en positiv tilgang til arbejdet i en folkekirke.

• Er servicemindede og kan møde kirkegængere og borgere med værdighed og

imødekommenhed.

• Har kørekort (B-kategori).

Ansættelse sker ved Udby-Ørslev pastorat beliggende Pasmergårdsvej 13, Ørslevvej 134

samt Spangsvej 174.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig

Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med

kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet

af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus

ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres

indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Eksempler på lønniveau afhængig af uddannelsen:

Stillingen kan være indplaceret i løngruppe 1, uden krav om gartnerisk uddannelse.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt

15.988,81/26.731,30/33.101,84 kr. (nutidskroner).

Eller stillingen kan være indplaceret i løngruppe 2, med krav om gartnerisk uddannelse.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt

15.988,81/26.731,30/33.101,84 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Jesper

Blomgren på telefon 40 40 04 58 eller mail: jbb@km.dk

eller kontaktperson Joy Amandus Andersen på telefon 28 83 37 50/ 7477joa@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mail 7477fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 3. december 2025 kl.

12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 50.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Børnehuset Hop-La i Borup Køge kommune søger pædagog til vuggestuen - vil du være med til at forme de første skridt i livet, så læs med her.

Køge

Vil du være med til at forme de første skridt i livet?

I Børnehuset Hop-La søger vi en pædagog til vuggestuen – 37 timer om ugen – som vil være med til at skabe trygge, nærværende og udviklende rammer for de yngste børn. Her får du tid til at være til stede, faglig sparring og kolleger, der både griner og løfter i flok.

💛 Hvem er vi?

Hop-La er et integreret dagtilbud i Borup med både vuggestue og børnehave. Vuggestuen består af tre grupper, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en hverdag med ro, rytme og relationer.

Vi har:

• En stor og inspirerende legeplads

• Adgang til natur og grønne områder

• Direkte adgang til multihal med idrætsfaciliteter

• Et stærkt kollegialt fællesskab med høj trivsel og humor

Læs mere om os her: boernehuset-hop-la.aula.dk

🌿 Hvad tilbyder vi?

• Hvad der svarer til 1 times skemalagt, betalt forberedelsestid om ugen

• Uddannelse i ICDP niveau 1

• Daglige refleksioner over pædagogisk praksis

• Gode fysiske rammer med plads til både leg og ro

• En børnegruppe med trygge og nysgerrige små mennesker

• Et kollegaskab med plads til forskellighed og fælles faglighed

👶 Vi søger dig, der…

• Har erfaring eller interesse for arbejdet med de 0–3-årige

• Er omsorgsfuld, nærværende og god til at aflæse børns behov

• Skaber struktur og rytme i hverdagen

• Er reflekterende og nysgerrig på egen og kollegers praksis

• Møder forældre med respekt og ligeværdighed

• Er positiv, samarbejdsvillig og engageret i fællesskabet

• Kan være en deltagende voksen i børnenes leg og læring

🤝 Kom og mærk stemningen

Vi tror på, at arbejdsglæde smitter – og det mærkes i huset. Vores medarbejdere scorer højt på trivsel, og vi prioriterer både faglighed og fællesskab.

Du er altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi vil gerne møde dig – og vise dig, hvorfor Hop-La er noget særligt.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lotte på telefon 21487025

Ansøgningsfrist 5. december

Vi forventer at holde samtaler i uge 50 med tiltrædelse 1. februar 2026

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:15/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Eventyrlandet, Afd. Taksigelsen

Pædagoger med faglig tyngde og gejst søges til Eventyrlandet

København

 Uddannede pædagoger søges

Om stillingerne

Vi søger ambitiøse og engagerede uddannede pædagoger til vores 3 afdelinger. Du har lyst til at være en del af en fagligt stærk team i vores selvejende institution.

Stillingerne er på 35 timer, men er fleksible på timetallet. Alle pædagoger har 2-3 timer tid til andet arbejde om ugen.

 Vores rammer og ambitioner

Som selvejende institution har vi stor beslutningskraft og mulighed for at skabe udvikling. Vi

arbejder målrettet med den pædagogiske kvalitet bl.a. gennem supervision, kurser og

samarbejde med psykolog og pædagog Lars Rasborg.

Vi har tre afdelinger, alle på Østerbro, både vuggestue og børnehave.

Vi prioriterer leg, nærvær, sprog, venskaber og læringsmiljøer, hvor børnene bliver en del af et trygt og udviklende fællesskab.

Om dig

 Vi søger pædagoger, der:

  • Har pædagogisk baggrund

  • Brænder for faglig udvikling og pædagogisk kvalitet

  • Er nærværende, anerkendende og kan spille andre gode

  • Er modig, livsglad og møder børn, forældre og kolleger med respekt og professionalisme

  • Er struktureret, reflekteret og handlekraftig

Dine opgaver og ansvar

  • Være stuepædagog og samarbejde med kolleger i hele afdelingen

  • Sikre børnenes trivsel, udvikling og læring i samarbejde med kolleger og ledelse

  • Varetage det daglige forældresamarbejde

  • Sikre implementering af institutionens værdier og pædagogiske strategi

  • Skabe overblik og struktur i en dynamisk hverdag

Vi tilbyder dig

  • En hverdag med sparring, udvikling og fokus på kvalitet

  • En engageret og ansvarsfuld personalegruppe

  • 1-2 aftenmøder om måneden

  • En stærk faglig og loyal ledelse

  • En unik arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og børneperspektivet er i centrum

Værdier i Eventyrlandet

Hos os er målet klart: Vi ønsker det bedste børneliv for alle børn. Midlet er et arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, høj faglighed, engagement og nærvær

  • Vi har et tæt samarbejde med forældre og øvrige sparringspartnere

  • Vi arbejder struktureret og målrettet, bl.a. med læreplaner, sprogtrappe, legemanuskripter m.m.

  • Vores pædagogiske fundament bygger på Lars Rasborgs metode om spejling og jeg-støtte

  • Vi er optaget af sprogets betydning og den anerkendende kommunikation – både i børnehøjde og

  • i personalegruppe

Praktisk information

  • Ansættelse: 1. januar 2026

  • Arbejdstid: 35 timer pr. uge

  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og regler

  • Røgfri arbejdsplads: Rygning, snus og damp er ikke tilladt i arbejdstiden

  • Du skal kunne tale og forstå dansk

Sådan søger du

Du er meget velkommen til at kigge forbi og se afdelingen og hilse på os. Kontakt Leder, Kristine Theilmann Hybel på 4045 0011 og lav en aftale.

Send din ansøgning inkl. CV, dokumentation for uddannelse og referencer til Kristine Theilmann

Hybel på lx14@kk.dk senest 10. december 2025. Skriv om du søger vuggestue eller børnehave og eventuelt hvilken afdeling.

Vi holder samtaler løbende.

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte leder Kristine Theilmann Hybel på 4045 0011, hvis du har yderlige spørgsmål til stillingen.

 

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Brænder du for pædagogik, og vil du være en del af et lille hus, hvor det gode kollegasamarbejde er i højsæde? Så er du måske vores nye kollega i Børnehuset Ryhaven, der skal være med til at skabe et trygt og stabilt miljø for vores skønne børn.

Aarhus

Vi søger en uddannet pædagog på 37 t/ugentligt i vores skønnehus, fra d.1.1.2026 eller snarest muligt til vores skønne børnehave.

Din hverdag kommer til at være i den integrerede institution Børnehuset Ryhaven i Åbyhøj, hvor du sammen med dine kollegaer, skal være med til at skabe en god, tryg og lærerighverdag for Nanna, Bertil og alle deres venner. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaerne på din stue og på tværs af stuerne, da vi er meget sammen i hele huset. Vi støtter op om legerelationer og inviterer ofte børn fra en anden stue med til aktiviteter, spisning m.m.

Vi leder efter dig, der ligesom dine kommende kollegaer kan sætte X ved følgende punkter:

  • Brænder for en pædagogik, der tager udgangspunkt i skabelsen af dynamiske, udviklende, legende, inkluderende og sprogstimulerende læringsmiljøer.
  • Har en anerkendende tilgang til børnene og det pædagogiske arbejde og har fokus på kerneopgaven og barnets perspektiv.
  • Kan anvende pædagogiske redskaber og metoder samt arbejde selvstændigt og ansvarligt og deltage i det daglige samarbejde omkring børn, forældre og personale.
  • Er en robust og stabil personder har overblik.
  • Er empatisk, nærværende, tydelig og tillidsvækkende.
  • Kan være medskabende i udarbejdelse af handleplaner for pædagogisk praksis, følge op på dem i det daglige arbejde og evaluere indsatsen.
  • Bidrager til et socialt arbejdsmiljø, hvor vi er omstillingsparate og hjælper hinanden på tværs af huset og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Har lyst til at give og modtagesparring på faglige spørgsmål og tør reflektere over egen og kollegers praksis og være nysgerrig på dette.
  • Vægter et konstruktivt samarbejde med Ryhavens engagerede forældre.


Hvorfor skal du vælge os?

 Det skal du fordi:

  • Vi er et lille hus, hvor vi vægter social tryghed for både børn og voksne meget højt.
  • Vores hverdag er præget af et ønske om at alle kender hinanden, både børn, forældre og kollegaer.
  • Du får kollegaer med en høj faglig kompetence og som gerne vil hinanden socialt og hjælper hinanden på kryds og tværs.
  • Vi har en ledelse, der vægter muligheden for faglig udvikling højt.
  • Vi har en forældregruppe, der aktivt har tilvalgt Børnehuset Ryhaven på baggrund af det værdisæt huset står på og den tryghed et lille hus giver ved, at du som barn og forældre kender alle voksne.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Trine Trinderup-Thomsen på tlf. 41854072 eller mail: trtri@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  16-12-2025
 
Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende.


Om Børnehuset Ryhaven

Børnehuset Ryhaven er en integreret institution med ca.55 børn mellem 0-6 år. Vi ligger i Åbyhøj med skønne grønne områder og legepladser. Vi er et hus bestående af pædagoger, pædagogstuderende, assistenter og medhjælpere, samt med vores eget korps af stabile og pligtopfyldende vikarer, der øjeblikkeligt tager fra, når de møder ind.

Du kan tillige læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Ryhaven

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Troldehøj

Pædagog til Børnehuset Troldehøj

Gladsaxe

Pædagog til Børnehuset Troldehøj – vil du være med til at skabe en tryg og legende hverdag for vores børn?

"Der hersker en helt særlig positiv, inkluderende og professionel ånd i Troldehøj, hvor der er plads til åbne, nysgerrige dialoger mellem forældre og pædagoger."
Sådan siger vores kontaktforældre om os.

Hvem er vi?
Troldehøj er et børnehus med en helt særlig ånd – en kombination af faglighed, hjertevarme og et stærkt fællesskab.

Vi er en engageret personalegruppe med en god blanding af køn og alder. Vi bliver stolte, når tidligere børn vender tilbage som unge mennesker i deres første job – det vidner om den relation og forankring, vi skaber i deres liv.

Vi lægger vægt på faglige drøftelser, sparring og udvikling, hvor vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. Vi har et stærkt fællesskab og en temaorienteret tilgang, hvor alle pædagoger har skemalagt tid til refleksion, vurdering og planlægning. For at understøtte vores pædagogiske arbejde har vi adgang til anonym konsultativ sparring med blandt andet psykolog, tale-hørekonsulent og ressourcepædagoger.

Om dig
Vi søger en pædagog, der trives i et miljø, hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd. Du har en anerkendende tilgang til børnene og evner at se og forstå deres intentioner. Du er struktureret, har blik for helheden og bidrager aktivt til det faglige fællesskab. Samtidig er du nysgerrig på egen praksis og motiveret for at udvikle dig sammen med kollegerne.

Vi tilbyder
Hos os får du en fleksibel arbejdsplads, hvor vi vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv højt. Vi tilbyder en 4-dages arbejdsuge, så der er plads til både faglig fordybelse og fritid. Du får et grundigt introduktionsforløb, der sikrer dig den bedst mulige start i huset, og du bliver en del af et børnehus, hvor det skal være sjovt at være – både for børn og voksne. Hos os trives vi, fordi vi tager fællesskabet alvorligt og skaber rammer, hvor alle kan være sig selv.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er pr. 1. december 2025 eller snarest derefter, og er på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram, der hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job.
Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde.
Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

Ansøgningsfrist
Den 28. november 2025 kl. 12:00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

For flere uddybende oplysninger om stillingen står børnehusleder Regitze Stjernegaard til rådighed på telefon 24 60 87 11.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

BØRNEHAVEN SVEND-ÅGE I RISSKOV SØGER EN ENGAGERET PÆDAGOG

Aarhus

Vi søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter. 

Om jobbet:
Som vores nye pædagog, bliver du en del af børnehaven Svend-Åge, som er en selvejende børnehave, der ligger i Risskov ved Aarhus tæt på skov og strand. Vi er en lille børnehave med 40 børn og en fast personalegruppe på 7 medarbejdere. 

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor du med børnene i fokus, aktivt medvirker til at sikre rammerne for trivsel, udvikling og leg. Du får bl.a. dit eget ansvarsområde ift. en daglig aktivitet i løbet af ugen og herudover vil du sammen med det øvrige personale løbende være ansvarlig for ”morgen-caféen”, eftermiddags-caféen samt fredagens bål mad. Du får derfor en varieret hverdag, hvor der naturligt er ugentlige kendte rutiner som følges. 

Vi kan tilbyde:

  • Meget rummelige og velfungerende børn, der er gode til at se hinandens behov.
  • En personalegruppe der vil hinanden, og har meget forskellige faglige og personlige kompetencer, der supplerer hinanden rigtigt godt.
  • En personalegruppe der arbejder professionelt, med stor plads til spontanitet og skøre ideer.
  • En lille institution med ledelse tæt på.
  • Rigtig gode fysiske rammer både inde og ude.
  • En meget aktiv og engageret forældregruppe.
  • En selvejende institution, kendetegnet ved en højere grad af selvbestemmelse sammenlignet med kommunale dagtilbud. Se, struktur, organisering, pædagogik mm.
  • Et meget stort fokus på natur og udeliv (vi har det grønne flag).


Din profil:
Vi vægter højt, at du har en anerkendende tilgang til børnene, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at du er god til at være nærværende. Det kan f.eks. være ved at deltage aktivt i børnenes leg og er lyttende, for derved at skabe en tæt relation til børnene. Vi ser styrken ved vores individuelle kompetencer og idéer og som vores nye pædagog forventer vi derfor, at du er initiativrig.

Herudover lægger vi vægt på at du:

  • er uddannet pædagog,
  • forstår værdien af det gode samarbejde med såvel kollegaer og forældre og derfor bidrager hertil og prioriterer det,
  • trives med at tage udgangspunkt i det enkelte barn, og gerne vil arbejde i en institution uden mange nedskrevne regler,
  • har lyst til at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø, gennem dialog og åbenhed, da en god trivsel i personalegruppen er grundlaget for et velfungerende dagtilbud,
  • kan arbejde selvstændigt og er meget fleksibel både i forhold til dagens program (hvor er der størst behov), men også i forhold til arbejdstider, da vi er en lille institution, og der ofte er behov for justeringer,
  • har lysten til at arbejde med natur og udeliv, både når solen skinner, og når det regner og er koldt,
  • finder på og bakker op om de nye idéer – og ikke er bange for at bruge dig selv kropsligt i dagligdagen, og kan reflektere over og forklare dine faglige valg.

Derfor skal du vælge os:
Vi holder til i en hyggelig, ældre villa, og forsøger at få institutionen til at fremstå med en meget hjemlig atmosfære. Børnene har et fast gruppetilhørsforhold, men det meste af dagen kan de bevæge sig mellem aktiviteter på tværs af grupperne og i hele huset. Vi prioriterer den daglige kontakt med forældrene højt, og mange af dem tager sig tid til en kop morgenkaffe i institutionen. Vi tager på sommerlejr hvert år i maj måned, og vi laver mad over bål hver fredag. 

Du får mulighed for at være medskaber af en kultur, der er kendetegnet ved høj faglighed, stor medbestemmelse og børnene i fokus.

Glade børn, der trives, kræver glade voksne. Derfor prioriteres personalets trivsel højt, og arbejdsmiljøet har en høj prioritet. Personalet skal tage ansvar for egen sundhed og trivsel, men også for børnenes.

Vi har et højt fagligt ambitionsniveau og en vision om at skabe et dagtilbud af høj kvalitet, der giver børnene mulighed for at blive så dygtige, som de overhovedet kan – og blive rustet til resten af livet. 

Som ansat hos os siger du ja til vores visioner og værdier, til udvikling og til at ville lave et optimalt trivselshus for børn og medarbejdere. Med udvikling mener vi, at du både skal turde at hæve og sænke barren alt efter, hvad dagen kalder på - og du skal have lyst til at lære fra dig og lære af dine kollegaer. Det er vigtigt, at vi giver hinanden feedback og er nysgerrige på, hvad der skaber de bedste læringsmiljøer for børnene. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dagtilbudsleder Kim Larsen på telefon 23 84 47 26. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: søndag den 30. november 2025

Vi opfordrer kraftigt til, at du aftaler et besøg i børnehaven, før du sender din ansøgning.

Vi indkalder til samtaler løbende. 

Om os
I et selvejende dagtilbud er det bestyrelsen, der er arbejdsgiver og har det overordnede ansvar for at vi lever op til dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan, og byrådsbeslutninger. Bestyrelsen har også det overordnede ansvar for at driften og økonomien er i orden. 

I det daglige uddelegeres ansvaret til dagtilbudslederen. 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Børnehaven Svend-Åge (https://boernehaven-svendaage.dk) 
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgivere til Skoleliv i Din Sociale Indgang Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK)

København

Genopslag

Vi løfter børns trivsel og skaber trygge børneliv for de mest udsatte skolebørn. Hvis du vil være med til det og ønsker at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner for socialfagligt arbejde og tværfagligt samarbejde, så er det dig, vi søger.


Vi søger børne- og ungerådgivere til fastansættelse og barselsvikariat i myndighedsgruppen i afdelingen Skoleliv i Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK).

Lidt om Skoleliv og os i VVK
I myndighedsgruppen i Skoleliv bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab bestående af dig og 20 dygtige rådgiverkolleger, to teamledere, en faglig koordinator og en afdelingsleder.

Vi arbejder fortrinsvis med skolebørn i alderen 8 til 13 år, hvilket giver os en særlig mulighed for at hjælpe børn og familier i en periode i børnenes liv, hvor udviklingen for alvor tager fart, og hvor vi med den rette indsats kan gøre en stor forskel.

Vi arbejder med mange forskellige problemstillinger – alt fra psykiske vanskeligheder til skolevægring og kriminalitet – så der er en stor variation i opgaverne og mulighed for at specialisere sig i det, du har en særlig interesse for. Og sidst, men ikke mindst har vores målgruppe også en alder, hvor det i højere og højere grad bliver muligt at inddrage barnets perspektiv med afsæt i barnets egne udsagn, hvorfor børnesamtalen og repræsentationen af barnets perspektiv er et fokus i vores arbejde.

Det er også en fordel, hvis du har viden om eller interesse for autisme, da vi oplever en stigende opgave med at understøtte børn med autismediagnoser og deres familier i skolesystemet og i deres hverdag.

Skoleliv er en afdeling i Din Sociale Indgang - Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (DSI VVK), som er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. I VVK er vi ca. 220 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Om stillingerne
Som børne- og ungerådgiver i Skoleliv får du ansvaret for sagsbehandlingen i et antal børnesager, som du i tæt samarbejde med familierne, dine kolleger og resten af husets mange kompetente fagpersoner vil arbejde for at skabe en positiv udvikling i.

Du vil desuden samarbejde tæt med områdets skoler, PPR og vores egne skolesocialrådgivere, som alle bidrager til at sikre en helhedsorienteret indsats med afsæt i børnenes hverdag i skole og hjem.

Dine vigtigste opgaver vil være at

  • inddrage børnene, så deres stemme kommer bedst muligt i spil
  • samarbejde med forældre og netværk om, hvordan vi bedst hjælper dem til at støtte børnene
  • udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser, barnets plan og iværksætte støtte til børn og unge efter barnets lov
  • være tovholder for den koordinerende indsats i sagerne og herunder indgå i et tæt professionelt samarbejde med andre fagpersoner
  • følge op på effekten af indsatser og justere efter behov
Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller har en lignende uddannelsesmæssig baggrund
  • har kendskab til lovgivningen på det specialiserede børneområde og har et skarpt blik for sagsførelse
  • er god til at kommunikere og kan formulere dig klart og tydeligt både over for borgerne og i den efterfølgende skriftlige dokumentation
  • har stærke relationskompetencer, som du bruger aktivt til at skabe alliancer med familierne og deres netværk om at skabe forandring for børnene
  • er samarbejdsorienteret både internt og eksternt med fokus på, at en vigtig del af din rolle som rådgiver er at mobilisere og sætte retning for andre fagpersoners arbejde med at skabe forandring for familierne
  • er indstillet på en til tider hektisk hverdag, hvor du kan være nødt til at afvige fra det planlagte, når situationen kalder på det
Som person er du en holdspiller, der kender dig selv, og som ved, hvor du kan hjælpe andre, og hvor de kan hjælpe dig. Du er ambitiøs på egne og børnenes vegne, men formår også at glæde dig over det, som du når, når tiden bliver for knap.

Det får du hos os
I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt. Vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Vi har en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor du som børne- og ungerådgiver har mulighed for at udvikle dig fagligt og bringe dine socialfaglige kompetencer i spil.

Hos os står du ikke alene med sagerne. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for sagsbehandlingen, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Derudover vil du hos os møde

  • en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • muligheder for at specialisere dig inden for ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • god faglig sparring fra kolleger og ledelse samt supervision
  • en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning
Ansættelsesvilkår
Ansættelserne er i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har lang torsdag (til kl. 17.00) og en kort fredag (til kl. 14.00).

Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller senest den 1. februar 2026.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingerne og/eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nikoline Kolby Larsen på 51 62 90 94 eller børn- og ungerådgiver Dilan Canbaz på 23 28 08 62.

Høre mere om arbejdet som børne- og ungerådgiver i Københavns Kommune her: Børn og unge | Socialjob.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Sammen med motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.
Vi holder samtaler løbende samt tirsdag den 9. december.
Vi forventer at holde 2. samtaler.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling