WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
6

Børnehuset Hobbitten

Pædagogmedhjælper til vores ældste børnehavebørn i skoven

Roskilde

Alle er nogen i Hobbitten

Børnehuset Hobbitten søger en medhjælper til vores ældste børnegruppe. Timetallet kan være mellem 34-37 timer. Vi håber, at du kan blive en del af Hobbitten 1. oktober.

Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe og børnegruppe. Vi står sammen om hinanden og dyrker fællesskabet. Vi har et stort hjerte for alle de børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats. Kort og godt så er Hobbitten noget ganske særligt.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Vi er en ICDP certificeret institution, hvor vi arbejder med høj relationskompetence
  • Vi er en selvejet institution med nogle bedre rammer end i det kommunale
  • Vi har høj arbejdsglæde og stor trivsel
  • Vi er to pædagoger på alle stuer samt en ekstra pædagog i vuggestuen og endda også en pædagog i køkkenet
  • Vi har stor mulighed for indflydelse på egen praksis, da vi er selvejet
  • Vi går alle den ekstra meter for at hjælpe fællesskabet
  • Vi arbejder med mange børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats
  • Vi har en Sundhedsforsikring til alle faste medarbejdere

Hvem er vi?

Hobbitten er delt op i tre forskellige aldersgrupper. Seks grupper er fysisk hjemme i huset, hvor tre mindste grupper har børn i alderen 0-2,9 år. De tre andre grupper er vores mellemgruppe, som består af har børn i alderen 2,9 - 4,5 år ca. Den ældste børnegruppe er i skoven hver dag. De bliver hentet i bus og er ude i vores store anneks i Boserupskov.

Vi arbejder med en pædagogisk profil, der bygger på fem mottoer. De tager alle udgangspunkt i et anerkendende børnesyn og menneskesyn, og det er vores pædagogiske kompas.

Vores fem mottoer:

  • Alle børn ville gøre det rigtigt hvis de kunne (Der er altid en god intention bag børnenes handlinger)
  • Alle børn er nogen ikke noget (Vi skal ikke ændre børnene, men styrke dem til at blive den bedste version af sig selv)
  • Børn skal være runde i bunden (Vi skal gøre børnene robuste, så de kan håndtere modstand og rejse sig igen)
  • Svesken på disken (Vi ønsker de konstruktive og anerkendende dialoger. Vi samler ikke til bunke eller bruger skjulte dagsordener)
  • Det bliver en god dag (Vi kan selv vælge, hvordan vi møder dagen)


Hvad forventer vi:

  • At du sender en lille video om dig selv og vedhæfter din ansøgning
  • At du har en høj relationskompetence
  • At du kan skabe ro så de små nervesystemer ikke kommer på overarbejde
  • At du brænder for det almene og det specialpædagogiske, da Hobbitten arbejder med begge dele
  • At du har stor forståelse for det flerkulturelle
  • At du med godt humør kan bevare overblikket og skabe god stemning også i pressede situationer
  • At du gerne går en omvej eller gør noget andet for at forstå familierne eller andre perspektiver
  • At du gerne vil give lidt af dig selv for at skabe det gode fællesskab
  • At du ser det positive i børnenes handlinger
  • At du har god humor og gerne lidt finuerlig- for vi mener selv, at vi er ret sjove J


Kvalifikationer:

  • At du brænder for at arbejde med den ældste børnegruppe
  • At du er robust
  • At du tænker ind i hvordan du bedst biddrager til fællesskabet
  • At du tør arbejde med dig selv gennem video og sparring

Se mere på vores hjemmeside via dette link:

https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/familie-og-born/dagtilbud/bornehuset-hobbitten/


Yderligere information

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.


Ansøgningsfrist og samtale

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag d. 17. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26. august 2026.


Har du spørgsmål kan du kontakte leder Pernille Lucille Grahn på 21611970

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Julemærkefonden

Opfølgningskoordinator til Julemærkehjemmet Liljeborg – fast stilling 37 timer ugentligt

Roskilde

Vil du være bindeleddet mellem barn, familie, skole og kommune – og være med til at sikre, at den positive udvikling fortsætter, når barnet vender hjem fra ophold på Julemærkehjemmet?

På Julemærkehjemmet Liljeborg tror vi på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber. Hver dag arbejder vi for at skabe varige forandringer i livet for børn, der kæmper med ensomhed, mistrivsel, mobning, lavt selvværd og begyndende skolefravær. Nu søger vi en engageret opfølgningskoordinator, der vil være med til at bygge bro mellem barnets ophold på Liljeborg og det liv, der venter derhjemme.

Om Julemærkehjemmet Liljeborg:

Julemærkehjemmet Liljeborg er et af i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Julemærkehjemmet Liljeborg ligger smukt i by- og naturskønne omgivelser i Roskilde. Hos os møder børnene et trygt fællesskab, hvor de gennem struktureret, forudsigelig og pædagogisk tilrettelagt aktivitet udvikler sociale, mentale og fysiske kompetencer gennem et 10 ugers ophold. Børnene bor på Julemærkehjemmet alle hverdage og er hjemme i weekenderne. Det er også med til at sikre den vigtige kontakt og samarbejde med barnets hjem gennem hele opholdet.

Familierne er en vigtig del af indsatsen, og vi arbejder tæt sammen med forældre, skoler, kommuner og civilsamfundet omkring barnet for at skabe de bedste betingelser for barnet – både under og efter opholdet. Vi ved, at det sikrer de bedste betingelser for en stærk brobygning, hvor den udvikling som barnet har opnået gennem 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet kan fortsætte også efter endt ophold.

Som NGO og hjælpeorganisation er vi drevet af indsamlede midler. Derfor er alle medarbejdere med til at understøtte Julemærkefondens arbejde og være ambassadører for vores værdier: Fællesskab – Troværdighed – Udvikling – Engagement

Om stillingen:

Som opfølgningskoordinator får du en central rolle i arbejdet med at sikre, at den udvikling, barnet har opnået under opholdet, bliver understøttet og fastholdt efter hjemkomsten.

Du følger børn og familier under opholdet og i den efterfølgende opfølgningsperiode. Sammen med barnet, familien, skolen og relevante fagpersoner skaber du de bedst mulige forudsætninger for en god overgang til hverdagen.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Koordinere og gennemføre opfølgningsforløb for børn og familier
  • Planlægge og deltage i skolebesøg, netværksmøder og samarbejdsmøder
  • Samarbejde tæt med skoler, kommuner og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • Bidrage til tværfaglige vurderinger og handleplaner omkring barnet
  • Sikre dokumentation og opfølgning på indsatser
  • Understøtte familierne i at omsætte de positive erfaringer fra opholdet til hverdagen derhjemme
  • Deltage i faglig sparring med pædagogisk personale, skole og ledelse

Derudover vil du indgå i arbejdet med at synliggøre Julemærkehjemmets indsats og styrke samarbejdet med kommuner og øvrige interessenter. Det kan blandt andet ske gennem oplæg, informationsmøder og vedligeholdelse af eksisterende samarbejdsrelationer. Det er vigtigt at du ser dig bidrage til den samlede opgave i opfølgningsindsatsen i tæt samarbejde med dine 3 opfølgningskoordinator kollegaer, pædagogisk døgnpersonale og du skal kunne se dig bidrage både til opfølgningsafdeling, dit pædagogiske team og på tværs af Julemærkehjemmene i Danmark.

Stillingen indebærer en del mødeaktivitet uden for huset, og der må forventes kørsel i forbindelse med skole- og netværksbesøg.

Om dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet socialpædagog, socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Gerne har erfaring med tværfagligt samarbejde omkring børn og familier
  • Har forståelse for børns trivsel, udvikling samt skole- familie- og fritidsliv
  • Kan skabe tillidsfulde relationer til både børn, forældre og samarbejdspartnere
  • Arbejder anerkendende og ressourceorienteret
  • Er selvstændig, struktureret og god til at skabe overblik
  • Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Trives med både koordinering, relationsarbejde og administrative opgaver
  • Har lyst til at repræsentere Julemærkehjemmet i eksterne sammenhænge
  • Har kørekort og egen bil

Vi tilbyder:

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt engagement og et fælles fokus på at skabe varige forandringer i børns liv.

Hos os får du:

  • En meningsfuld arbejdsplads med en stærk mission om at ville gøre børns trivsel til en fælles hjertesag
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for børn og familier
  • Engagerede og dygtige kolleger med høj faglighed
  • Et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af huset
  • Løbende sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • Et arbejdsmiljø og en ledelse præget af fællesskab, tillid og humor
  • Mulighed for fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af dine opgaver

Arbejdstid og løn:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne, men der må forventes enkelte aften- og weekendaktiviteter i forbindelse med forældredage, møder og arrangementer.

Ansættelse og lønindplacering efter overenskomst mellem Socialpædagogerne og KL efter anciennitet. 

Som NGO drevet af indsamlede midler er vi ikke lønførende – til gengæld tilbyder vi et arbejde med stor mening, høj faglighed og mulighed for at skabe varige forandringer i børns liv. Derudover tilbyder vi forskellige personalemæssige fordele, herunder gratis frokostordning og mulighed for tegning af privat sundhedsforsikring.

Opfølgningskoordinator refererer til forstander.

Vigtige datoer:

Vi holder informationsmøde for interesserede i stillingen torsdag den 13. august kl. 16:00-17:00 på Baldersvej 3, 4000 Roskilde.

Ansøgningsfrist den 19. august 2026 23.59

Samtaler forventes afholdt den 26. august

Tiltrædelse den 1. oktober 2026

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Erfaren socialrådgiver søges til §107 botilbud til unge sindslidende.

Roskilde

Trives du med at arbejde i et miljø med forskellige fagligheder, og hvor vi prioriterer det helhedsorienterede samarbejde og arbejdsfællesskabet højt? – så er stillingen som socialrådgiver hos os lige noget for dig.

Om os:

Glim Refugium er et selvejende tilbud under Landsforeningen Arbejde Adler og tilbyder et udviklingsorienteret botilbud til yngre voksne i alderen 18-35 år med sindslidelser. Beboerne her har behov for omfattende støtte i hverdagen og ofte også behandlingsmæssig støtte, men fælles for dem er, at der er ønske om og potentiale for personlig udvikling.

Hos os arbejder vi ud fra en rehabiliterende og anerkendende tilgang, hvor vi understøtter den enkelte beboers vej mod større selvstændighed, livskvalitet og deltagelse i samfundet. Opholdet på Glim Refugium er midlertidigt, men kan strække sig over flere år for at sikre den nødvendige tid og støtte til udvikling.

Glim Refugium ligger i naturskønne omgivelser i Lejre Kommune, kun 5 km fra Roskilde, med gode busforbindelser til byen. Vi er et sted præget af faglighed, engagement og stærke relationer, hvor medarbejdere og beboere sammen skaber rammerne for et trygt og meningsfuldt hverdagsliv.

Om stillingen:

Vi søger en socialrådgiver, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere – bl.a. for at styrke indsatsen og samarbejdet med beboernes hjemkommuner.

Stillingen er nyoprettet og er på 30-32 timer ugentligt, primært i dagtimerne på hverdage.

Din primære opgave vil være at sikre kvalitet og faglighed i arbejdet i forhold til:

  • Målgruppevurderinger og visitationer
  • Udarbejdelse af kontrakter
  • Faglige oplæg til forhandling af særlige ydelser
  • Dialog og samarbejde med kommunale rådgivere, beboere, og andre relevante samarbejdspartnere
  • Vejledning af medarbejdere og ledere i forhold til lovgivning, bekendtgørelser og rettigheder for beboerne.
  • Samarbejde og sparring med konsulenter i Region Sjællands Socialafdeling samt at indgå i et socialfagligt netværk med andre socialrådgivere fra Socialområdets andre tilbud.
  • Deltagelse i statusmøder med kommuner
  • Støtte og samarbejde med forældre, værger og pårørende

Idet stillingen er nyoprettet må du forvente, at det endelige jobindhold udvikles hen ad vejen, og du vil derudover også selv have mulighed for at få indflydelse stillingsindholdet.

Vi har et velbeskrevet onboardingprogram, som du kommer til at være en del af, og du får ifm. ansættelse tilknyttet en mentor, der vil blive ansvarlig igennem hele din introduktionsperiode.

Der er gode muligheder for sparring i forbindelse med faglige udfordringer ligesom der er mulighed for, at du kan udvikle dine kompetencer via kurser og uddannelse.

Du vil få gode kollegaer med forskellige faglige baggrunde som forstår at kombinere høj faglighed og arbejdsglæde.

Om dig:

Du er uddannet socialrådgiver og gerne med erfaring som myndighedssagsbehandler for mennesker med behov for rehabiliterende indsatser i regi af socialpsykiatri.

Du kan se dig selv i et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi alle har fokus på kerneopgaven med at sikre trivsel, fællesskab og udvikling for de unge i tilbuddet.

Du er struktureret og god til at bevare overblikket samt god til at etablere og opretholde relationer til bl.a. kommunale samarbejdspartnere.

Du har erfaring med forhandlinger og kommunikation med kommunale myndigheder og har gode kommunikative evner. Du må gerne have indsigt i det socialpædagogiske arbejde med mennesker med forskellige psykiske lidelser.


Ansøgningsfrist: 22/7-2026

Samtaler afholdes d. 28+29/7-2026

Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter aftale


Løn: efter gældende overenskomst og indgåede forhåndsaftaler

Har ovenstående skabt interesser og har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte Forstander Helle Hjørtoft på telefon 2323 9341 eller på helhj@regionsjaelland.dk


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Socialrådgiver, Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde

Roskilde

Vi søger en socialrådgiver pr. 1. september 2026 eller efter aftale til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Roskilde. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Kompetencer

  • Uddannet socialrådgiver, socionom eller socialformidler
  • Gerne erfaring fra arbejdet med børn med psykiske vanskeligheder og deres familier
  • Erfaring med forældresamarbejde
  • Forvaltningserfaring, gerne fra børne- og familie-området
  • Evne til at være ansvarlig for konstruktivt og udviklende tværsektorielt samarbejde – med interne og især eksterne samarbejdspartnere
  • Erfaring med afholdelse af tværsektorielle netværksmøder
  • Selvstændigt kunne forestå varetagelse af specifikke socialrådgiveropgaver i forbindelse med udredning og behandling, herunder samarbejde med kommunale samarbejdspartnere
  • En fordel, hvis du har arbejdet med misbrug og transition
  • Bidrage med socialrådgiverfagets specialviden i forhold til de tværfaglige teams i klinikken
  • Bidrage til udviklings- & forskningsprojekt om tværfagligt komplicerede sager med omgivende kommuner
  • Gerne erfaring med handicapkompenserende ydelser

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde

Klinikken varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser og har et patientgrundlag på ca. 69.000.

Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i 4 mindre teams, der arbejder med henholdsvis spæd- og småbørn, børn samt unge. Hvert team er tværfagligt organiseret med ansættelse af både sygeplejersker, læger, psykologer og sekretærer. Desuden er vi i forvejen to socialrådgivere, som har dækket de 4 teams, men med ansættelsen af dig, vil hvert team således have tilknyttet én socialrådgiver. Det forventes, at du vil blive tilknyttet ugeteamet, som varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn i alderen 15-18 år.

Fælles for klinikken er, at der arbejdes på baggrund af en dynamisk referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt. Der er især fokus på mentalisering, rammer og strukturer, som fordrer en tryghedsskabende og mentaliserende kultur samt en opdateret og nuanceret tværfaglighed.

Nærmere oplysninger om klinikken findes på www.psykiatrienregsj.dk

Arbejdsopgaver

I B&U-psykiatrisk Klinik Roskilde vægter vi det tværfaglige perspektiv højt, og den socialfaglige forståelse er et omdrejningspunkt for håndteringen af de psykiatriske problemstillinger og den er et vigtigt aspekt af vores daglige arbejde. Vi arbejder aktivt på at skabe en god samarbejdskultur med vores eksterne samarbejdspartnere i det primære regi, og cementere den socialfaglige tænkning internt i vores eget hus, samt have et særligt fokus på de sager der risikerer at blive tabt mellem sektorerne pga. deres samtidige psykiatriske og sociale kompleksitet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. kunne bestå af følgende:

  • Indgå i afsnittets kontinuerlige undersøgelses- og behandlingsplanlægning og bidrage til dette med solid monofaglig viden.
  • Varetage specifikke socialrådgiveropgaver i forbindelse med undersøgelse og behandling
  • Have relevant patient- og pårørendekontakt.
  • Kontinuerligt indgå i samarbejde og koordinering i tværfaglige teams.

Vi tilbyder dig

  • Et trygt og rummeligt arbejdsmiljø
  • En tillidsbaseret ledelses stil
  • En dynamisk arbejdsuge
  • Sparring til og med tværfaglige kolleger
  • En grundig introduktion monofagligt og tværfagligt
  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret tværfagligt team
  • Et fagligt spændende og udfordrende arbejdsmiljø med dygtige monofaglige og tværfaglige kolleger
  • At kunne bidrage til at patienter og familier får det bedst mulige forløb
  • Tæt samarbejde med klinikkens to andre dygtige socialrådgivere
  • Faglig tilknytning til socialrådgivere i hele Afdeling for Børne- Ungdomspsykiatri, Region Sjælland
  • At kunne bidrage til udviklingen af kommunesamarbejdet bl.a. via deltagelse i projekter
  • Inddragelse i arbejdsopgaver vedrørende undervisning og supervision i relation til faglig viden og erfaring
  • Mulighed for supervision, videreuddannelse og kompetence-opnåelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.

Hvis du gerne vil høre mere on vores hverdag og funktionen, så kan du rette henvendelse til socialrådgiver Camilla Volfing eller Diana Roed Sønberg tlf. 20 42 75 35
Henvendelse til afsnitsledelsen: ledende overlæge Maria Riechel-Sarup, 30 35 04 71, ledende specialpsykolog Signe Lund 24 23 21 72 eller
oversygeplejerske Christina Thøgersen 20 58 42 32.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: d. 6. august 2026

Ansættelsessamtaler: d. 11. august 2026



Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Midt- og Vestsjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge.
Afdelingen består af 12 afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen.
Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 25 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.
Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.
Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordsforebyggelse tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer"

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Udslusningsfængsel, fodlænke Øst og Færøerne

Fodlænken Roskilde søger nye medarbejdere

Roskilde

Er du motiveret af at bygge noget nyt op? Vil du have mulighed for at præge en arbejdsplads, hvor arbejdsgange, samarbejde og kultur fortsat er under udvikling? Og ønsker du at gøre en forskel for mennesker, der afsoner med elektronisk fodlænke?

Så har du nu muligheden for at blive en del af Fodlænken Roskilde.

Fodlænken Roskilde er en ny afdeling, der åbnede den 1. juni 2026. Vi er derfor i gang med at opbygge både organisation, arbejdsfællesskab og lokale løsninger, og vi søger flere engagerede medarbejdere, som har lyst til at være med på rejsen fra starten.

Som medarbejder i Fodlænken Roskilde får du ikke blot en spændende og alsidig hverdag - du får også mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af afdelingen. Vi lægger vægt på medarbejdere, der kommer med idéer, tager ansvar og ønsker at være med til at skabe en stærk faglig kultur og et godt arbejdsmiljø.

Om Fodlænken Roskilde
I Fodlænken vurderer vi, om dømte er egnede til at afsone med elektronisk fodlænke frem for i et fængsel. Vi træffer afgørelser, iværksætter og afslutter afsoningsforløb og fører døgnet rundt kontrol og tilsyn med afsonere i eget hjem.

Alt vores arbejde tager afsæt i Danmarks Fængslers vision om at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet.

Derudover varetager fodlænkeafdelingerne opgaven med påsætning og udskiftning af GPS-fodlænker for Politiet i forbindelse med opholdsforbud. Danmarks Fængsler er operatør på opgaven, mens Politiet har myndighedsansvaret.

Der er 15 medarbejdere i Fodlænkeafdelingen med baggrund som socialrådgivere, fængselsbetjente og administrative medarbejdere eller lign.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest muligt derefter. Der er tale om fuldtidsstillinger med vagter på hverdage, weekender og helligdage.

Arbejdstiden er fordelt på forskellige vagter døgnet rundt og i weekenden, hvilket bliver planlagt efter en tjenesteplan, hvor alle forventes at byde ind på de forskellige vagttyper. Hovedparten af vagterne ligger dog i dagtimerne i hverdagen. Vi har også et antal rådighedsvagter om måneden, som overvejende er om natten, men hvor man står til rådighed hjemmefra.

De forskellige vagttyper indeholder forskelligt arbejdsindhold, og som medarbejder i Fodlænkeafdelingen forventes man at kunne alle aspekter af afdelingens mange arbejdsopgaver. Denne brede opgaveløsning kræver en vis oplæringsperiode, og man skal være indstillet på at være under oplæring i en måned. Efterfølgende vil mængden af ansvar blive øget i det omfang det skønnes fornuftigt.

Hvem er du
Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, og er vant til at dokumentere din sagsbehandling.

  • Har solid erfaring med skriftligt arbejde, dokumentation og sagsbehandling
  • Kan formulere dig klart og præcist - både skriftligt og mundtligt
  • Har lyst til at arbejde med mennesker og kan samarbejde professionelt med både klienter, kollegaer og ledelse
  • Har overblik, fleksibilitet og et anerkendende menneskesyn - også i pressede situationer
  • Kan balancere myndighed og empati, når situationen kræver det
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et team
  • Har kørekort, kategori B og er indstillet på at køre i tjenestebil
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og vagttyper.
Vi ser gerne, at du enten er pædagog, socialrådgiver, fængselsbetjent eller uddannet socialformidler/kontorassistent/offentlig administrations bachelor. Men du kan også have tilegnet dig de efterspurgte kompetencer på anden vis. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Danmarks Fængslers arbejdsområde, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job i en organisation, der løser en samfundskritiks opgave
  • En kombination af kontorarbejde og udekørende opgaver
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • God mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Sundhedsordning
  • Oplæring i diverse it-systemer
  • Gode parkeringsforhold.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste stillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingerne ønskes besat den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Hvis du er uddannet socialrådgiver, ansættes du som forsorgsassistent. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende LC/CO10-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgiver i staten. Der er tilknyttet et fast rådighedstillæg og fodlænketillæg til ansættelsen.

Hvis du er uddannet kontorfunktionær eller socialformidler, sker ansættelse og aflønning efter gældende OAO-STAT-fællesoverenskomst, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK). Du vil blive indplaceret i løngruppe 3, sats 1. Hertil kommer, at der er tilknyttet et fast fodlænketillæg til stillingen.

Hvis du er uddannet fængselsbetjent, sker aflønning i henhold til lønaftale mellem Direktoratet for kriminalforsorgen og Fængselsforbundet. Der er tilknyttet et fast fodlænketillæg til stillingen.

Hvis du er uddannet pædagog, sker ansættelse og aflønning i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10), samt Organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen.

Ansættelsesstedet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.
Ansættelsesstedet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du allerede er tjenestemand i Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er Fodlænken Roskilde, Industrivej 44C 2. sal, 4000 Roskilde.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest mandag den 10. august 2026.

Første samtalerunde afholdes fredag den 14. august 2026.

Anden samtalerunde afholdes mandag den 17. august 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas, kørekort eller DKF Id-kort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger vedr. stillingen, kan ske ved henvendelse til enhedsleder Jacob Blemmer Poulsen på tlf. 7255 8302 eller enhedschef Jeanne Hautop på tlf. 7255 8301.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lundebo, Integreret institution

Lundebo søger pædagoger som glad vil gå med os for det gode børneliv - genopslag

Roskilde

Lundebo er en certificeret idrætsinstitution gennem Danmarks Idræts Forbund. Derudover vil vi meget mere. Vi vil den æstetiske, musiske og kreative dannelse.

Klik på linket og hør mere om, hvordan det er at være pædagog i Greve Kommune og hør hvad de ansatte siger: Klik her.

Lundebo er beliggende i Tune under Greve kommune og er et integrerede dagtilbud for børn fra 0-6 år. Vi har 4 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper normeret til 120 enheder.

Vi søger pædagoger til børnehave og vuggestue 37 timer.

Hos os, gør vi os umage med at skabe gode rammer for børnene. Vi kan tilbyde dig en arbejdskultur med et positivt livssyn/børnesyn, med en målsætning om at alle børn gør det bedste de kan. Vi har fokus på at skabe forskellige børnefællesskaber, så alle børn har mulighed for at deltage i fællesskabet. Sammen med dygtige kolleger, vil du være med til at organisere det pædagogiske arbejde for børnene, samt tilbyde spændende og udviklende læringsmiljøer med legen som udgangspunkt for det æstetiske, musiske, kreative og aktivt bevægende læringsrum.

Din fornemste opgave i løbet af dagen er at:

  • Skabe gode læringsmiljøer med eks. musik og sang, fortælling, kunst og kreativitet, udeliv og science samt idræt og bevægelse for alle børn
  • Skabe glæde, grin og begejstring i børnehøjde.
Dine kompetencer

  • Du er fagligt nysgerrig og har en didaktisk tilgang
  • Du er samarbejdsorienteret og vil være med til at løfte kerneopgaven til nye højder
  • Du er stærk relationelt i samspillet med børn, forældre og kollegaer
  • Du kan skabe en struktureret dagligdag med pædagogisk fagligt indhold
  • Du går foran og tager lederskab og ansvar for børnegruppens fællesskab.
Du formår at møde barnet netop dér, hvor dét er i dets udvikling og planlægger herudfra relevante pædagogiske aktiviteter, der omfavner både fællesskabets og det enkelte barns behov. Du har øje for det enkelte barn og dets udviklingsmuligheder og forstår, at fundamentet for at udvikle sig er igennem leg, trivsel og trygge rammer. Du har et ”drive”, er løsningsorienteret og har et godt humør i hverdagen.

Vi lægger stor vægt på vidensdeling
Hos os prioriterer vi pædagogisk refleksion, sparring og faglighed højt.
Vi er et hus med mange muligheder for pædagogisk sparring og faglig dialog. Vi har derfor pædagogiske sparringsgruppemøder i gang om måneden, hvor pædagoger fra hele huset er samlet i dialog om pædagogiske temaer. Der er derfor vigtigt, at du kan se fordele ved at arbejde i faglige fællesskaber.

Som pædagog i Lundebo har du en times forberedelsestid en gang om ugen og stuemøde ligeledes en time hver uge. Derudover har vi personalemøder månedligt og fire pædagogiske temaaftener om året.

Til dig der overvejer at søge
Hvis dette opslag giver dig blod på tanden, og du har brug for yderligere oplysninger om stillingen er du altid velkommen til at kontakte mig og besøge os.
Ansøgningsfrist d. 20.05 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler d. 26.05 2026.
Der indhentes referencer, børneattest og straffeattest inden ansættelsen.
Med venlig hilsen Louise Normann Bugge Marum lnb@greve.dk tlf. nr. 21 44 74 93.


Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling