Ishøj Kommune
Ishøj
Trækronerne søger pædagog 35 til 37 timer ugentlig til børnehaven i musik og bevægelseshus
Børnenes trivsel er omdrejningspunktet.
Vi søger en engageret pædagog på 35-37 timer om ugen, som brænder for at skabe inspirerende læringsmiljøer og stærke fællesskaber for alle børn.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Vi arbejder målrettet med kvalitet i den pædagogiske praksis og har blik for både det enkelte barn og børnegruppen.
Vi søger en pædagog, der:
Er uddannet pædagog og har et stærkt fagligt fundament.
Er nysgerrig, engageret og kan omsætte pædagogiske refleksioner til handling.
Har blik for inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.
Trives i et tæt samarbejde med kolleger og forældre.
Bidrager med godt humør, initiativ og lyst til at udvikle praksis.
Hos os får du:
En arbejdsplads med høj faglig kvalitet og et stærkt kollegialt fællesskab.
En nærværende ledelse med fokus på sparring, udvikling og trivsel.
Gode muligheder for faglig udvikling og medindflydelse.
En hverdag fyldt med leg, relationer, grin og meningsfuldt pædagogisk arbejde.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig og byde dig velkommen i et fællesskab, hvor vi hver dag gør en forskel for børnene.
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os kan du kontakte leder Helle Jensen på telefon.nr.: 435784045 eller afdelingsleder Charlotte Nielsen på telefon. nr.:43574022
Indrykket:16/07/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
ISHØJ KIRKE OG MENIGHEDSLOKALE
Ishøj
Indrykket:14/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ishøj Kirker v/Ishøj sogns Menighedsråd
Ishøj
Kirketjener til Ishøj Kirker – 37 timer pr. uge
Er du en af Danmarks bedste kirketjenere eller lyst til at blive det ?
Ishøj Kirker søger en engageret, serviceminded og ansvarsbevidst kirketjener til en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Hos os bliver du en del af en levende arbejdsplads, hvor ingen dage er ens. Som kirketjener er du med til at skabe de gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer. Du er ofte den første, vores kirkegængere, pårørende og besøgende møder, og derfor spiller du en vigtig rolle i at skabe en imødekommende og tryg atmosfære.
Du bliver en del af et engageret team af kirketjenere med arbejdssted i både Vejleå Kirke og Ishøj Kirke. Dit ansvar og primære arbejdsplads vil være i Ishøj Kirke, Ishøj Landsby. Vi lægger dog stor vægt på samarbejdet mellem vores kirker/vores kirketjenere og du vil derfor få en grundig oplæring i begge i begge kirker. Således at du bliver en del af ”holdet” i begge vores kirker.
Hos os er tillid, samarbejde, hjælpsomhed og ordentlighed meget vigtigt og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem respekt, humor og en fælles indsats. Du vil i din dagligdag referer til kirkens Daglig Leder/Administration.
Ishøj Sogn er et stort og aktivt sogn med ca. 24.700 indbyggere, hvoraf omkring 9.000 er medlemmer af Folkekirken. Vi har to kirker, fem præster og en bred gruppe af engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder sammen om at skabe en kirke med plads til alle. Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer i et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker.
Hvem er du?
Du trives med at skabe gode rammer for andre og sætter en ære i, at både kirken og dens omgivelser altid fremstår indbydende og du nyder lige at sætte det ekstra præg sammen med præsten og dine kollegaer. Du møder mennesker med nærvær, respekt og overskud – uanset om det er ved en festlig dåb, en stemningsfuld koncert eller en af livets svære afskeder.
Du kan arbejde selvstændig men ved også, at de bedste resultater skabes gennem et godt samarbejde. Derfor forventer vi også at du i din dagligdag både fagligt og socialt vil fremstå udadvendt og inkluderende, både overfor menigheden som ofte benytter vores kirker/kirkegård samt dine kollegaer.
Du tager ansvar, har sans for orden, kvalitet og bevarer overblikket, også når dagene byder på mange forskellige opgaver. I rollen er der også plads til kreativitet ifm. at bruge naturen/blomster omkring os. Samtidig er du fleksibel og indstillet på, at arbejdet i kirken også omfatter aften-, weekend- og helligdagsarbejde. Dertil skal du også trives med at meget af din dag også går med at holde kirken og dens bygninger rene og præsentable.
Dine arbejdsopgaver - du vil i Ishøj Kirke blandt andet få ansvar for:
Praktisk kirketjeneste ved gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser og begravelser.
Klargøring af kirker og lokaler til gudstjenester, kirkelige handlinger, møder, koncerter og øvrige arrangementer incl. opstilling af borde, stole og andet. Samt indkøb, lettere praktiske opgaver og reparationer.
Rengøring, lettere vedligeholdelse og sikring af at kirker og lokaler altid fremstår pæne, indbydende og velholdte.
Servicering af præster, medarbejdere, frivillige og kirkens mange brugere.
Gensidig afløsning og tæt samarbejde med de øvrige kirketjenere som sammen planlægger opgaverne for de næste ca. 3 mdr. ad gangen.
Vores forventning er:
Du kan have erfaring fra en lignende stilling – gerne fra kirke eller en anden servicefunktion men det er ikke et krav.
Du er yderst serviceminded og har lyst til at arbejde med mennesker, både ifm. menigheden og dine kollegaer.
Du har en god fysisk form, da nogle opgaver kan kræve lidt fysik.
Du bidrager positivt og har stor interesse i at være med til at præge og udvikle vores kirke. En kirke hvor præsten med inddrager dig og derfor også forventer at du bidrager til vores fællesskab og det at skabe en god hverdag sammen.
Du skal forvente weekend arbejde i 3 uf af 4 weekender.
Vi kan tilbyde dig:
Et meningsfuldt arbejde med stor variation, kreativitet og medinddragelse.
En arbejdsplads præget af respekt, tillid og godt kollegaskab og ikke mindst en yderst aktiv og deltagende fast menighed.
Engagerede kollegaer med forskellige fagligheder fordelt på to kirker.
Mulighed for faglig og personlig udvikling.
En hverdag, hvor du er med til at skabe gode oplevelser for kirkens mange brugere.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes
Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller
graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for
kirketjenere.
Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse
med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
OBS: DER KAN IKKE SKE TJENESTEMANDSANSÆTTELSE VED VIKAR - ELLER MIDLERTIDIG ANSÆTTELSE.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter
ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).
Der er (ikke - i gråt felt) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr.
(nutidskroner). OK tillæg på 1.391,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. ved ansættelse på timer (nutidskroner). Aftale om
indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Ishøj Kirker forbeholder sig retten til at indhente en Børneattest.
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Din ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10.08.2026
Vi forventer at afholde 1. samtale:
20.08.26. – i tidsrummet mellem kl. 16.00-21.00 eller 24.08.26. – i tidsrummet 09.00-14.00
Send din ansøgning og relevante bilag senest 10.08.2026 til Ishøj Sogn
Menighedsrådet ved Daglig Leder/Admin: Lizette Cramon, mail 7151LIC@KM.DK.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lizette Cramon på tel:53584119
Indrykket:10/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ishøj Kommune
Ishøj
Genopslag.
Flere pædagoger søges til Børnehuset Bøgely i Ishøj, pr. 1. 9 2026, eller efter aftale.
Børnehuset Bøgely i Ishøj søger pædagoger til både børnehave- og vuggestueafdeling.
Så hvis du er uddannet pædagog og leder efter et job i dagtilbud hvor du har mulighed for:
Så skal du kontakte os og kigge forbi for at høre nærmere om mulighederne for en pædagogstilling, hvor netop din faglighed kan være med til at præge vores konstante udvikling i et højkvalitetsdagtilbud.
Børnehuset Bøgely i Ishøj modtager dagligt omkring 150 glade og veloplagte børn i alderen 0 – 6 år.
I Ishøj kommune arbejder vi pædagogfagligt for at sikre alle børns deltagelsesmuligheder i stærke fællesskaber og med at skabe mulighed for udvikling, der sikrer at alle børn opnår deres fulde potentiale.
I børnehuset Bøgely tager vi denne faglige opgave meget alvorligt og derfor søger vi holdspillende kollegaer der ønsker at arbejde ud fra et stærkt fagligt fundament – som er under løbende udvikling - og hvor samarbejdet, evnen til relationsdannelse og fælles refleksioner spiller en afgørende rolle for den pædagogiske kvalitet.
Som ny kollega vil du ikke stå alene. Du bliver en del af vores onboardingprogram hvor du får en pædagogisk mentor i det første lange forløb. Du skal derfor både kunne lade dig vejlede ift. vores igangværende pædagogiske praksis og samtidig formå at give velreflekterede bidrag til samme.
Vi tilbyder desuden deltagelse i kompetenceudviklende kurser og kurser i ICDP.
Vi vægter det gode samarbejde højt og samarbejder i såvel formelle som uformelle læringsfællesskaber ud fra en erkendelse af at god pædagogisk praksis skabes i fællesskab og vi har derfor organiseret os på en måde så vi sikrer god tid til faglig sparring og fælles refleksioner.
Du vil derfor blive en del af et fagligt fællesskab der bl.a. arbejder med kollegial sparring i reflekterende team, interne pædagogiske boostforløb v/ pædagogfaglig leder, sprogpædagog og ressourcepædagog og formelle kollegiale vejledningsforløb, for bare at nævne nogle af de greb vi aktivt benytter os af i vores kontinuerlige vej mod høj kvalitet.
Som pædagog i Bøgely vil du desuden få ansvar for kvalificeret vejledning af det uuddannede personale.
Vores aktuelle pædagogiske fokus er tilrettelagt ud fra refleksioner over den samlede børnegruppes aktuelle behov for udvikling og tager derfor overordnet afsæt i arbejdet med børnenes sansemotoriske, sociale og følelsesmæssige udvikling – hvilket er en stor del af vores pædagogiske profil.
Det er ud fra denne erkendelse vi planlægger det konkrete pædagogiske arbejde, hvilket foregår i det pædagogiske fællesskab, med de uddannede pædagoger som fanebærere.
Vores pædagogiske læringsmiljøer er i høj grad båret af refleksion over behovet for pædagogisk indsats og egen påvirkning af den stemning der bæres ind i læringsmiljøet.
I Bøgely vil du møde familier fra mange forskellige sociale lag – herunder en relativt høj grad af udsathed og børn i udsatte positioner.
Vi har stor erfaring i at arbejde med dette område, og ved det kræver evnen til at omsætte teori til konkret praksis for at lykkes godt.
Vi samarbejder praksisnært med vores tværfaglige kollegaer og har en fast ergoterapeut i personalegruppen, ligesom vores psykolog arbejder sampraktiserende, med kvalificeret sparring som formål.
Vores pædagoger skal i både skrift og tale kunne redegøre for forskellige pædagogiske problemstillinger på et højt fagligt og refleksivt niveau. Er du nyuddannet skal du have evner og lyst til at lære dette.
I Bøgely arbejder vi konstant med det gode arbejdsmiljø, båret af muligheden for at løse vores opgave godt.
Vi planlægger og organiserer os via demokratiske processer i vores MED udvalg støttet op af en velfungerende og engageret forældrebestyrelse.
Hvis ovenstående skulle have vakt din nysgerrighed, byder vi dig meget velkommen til et besøg hos os.
Foruden motiveret ansøgning ønsker vi også at modtage eventuelle udtalelser fra dine tidligere arbejdsgivere, ligesom vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser før en endelig ansættelse.
I Ishøj kommune får alle uddannede pædagoger et særligt lokalt tillæg for at arbejde med Ishøj kommunes kvalitetsparametre, ligesom relevant forberedelsestid er indlagt i arbejdsdagen.
Vi glæder os til at se dig.
Indrykket:09/07/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
Ishøj Kommune
Ishøj
Pædagog til Strandgårdskolen
Kom og vær en del af en inkluderende og ambitiøs folkeskole i Ishøj. En folkeskole, hvor vi, i samarbejde med forældrene, skaber rammerne for en helhed i skoledagen og SFO, løfter eleverne fagligt og socialt og skaber resultater, der baner vejen for deres drømme.
Vi har høj faglighed, godt lærer/pædagog-samarbejde, fleksibelt skema, selvstyrende teams og fagteams.
Du vil blive en del af et selvstyrende årgangsteam, som hjælper, støtter og bakker hinanden op i alt arbejdet omkring eleverne. På hver årgang arbejder vi med holddeling og støtter hinanden på tværs af klasser. Teamene udarbejder selv fleksible skemaer, hvilket giver en dynamisk og foranderlig skoledag, som vi tror på, skaber den bedste læring for vores elever. Den nære relation til årgangen og de fleksible skemaer gør blandt andet teamet i stand til at lave længerevarende og meningsfyldte forløb, der kan strække sig over mange dage eller uger.
Vi vægter samarbejdet højt, derfor er der også sat forberedelsestid af hver uge til et fælles teammøde, samt selvorganiseret tid til individuel og fælles forberedelse.
Du vil blive en del af en skole med mange sociale arrangementer personalet imellem. Vi får frugt om tirsdagen og spiser friskbagt brød hver fredag formiddag. Vi er også stolte af vores kantine, hvor du kan få formiddagsmad i 10-frikvarteret og købe frokost fra vores 90-100% økologiske og guldcertificerede kantine.
Strandgårdskolen består af ca. 460 elever fra 0.-9. klasse. Heraf går 84 elever i vores gruppeordning, som er en del af en hel og sammenhængende skole i bevægelse.
Strandgårdskolen er en moderne og nyrenoveret skole, og vi er tæt på store, grønne arealer, stranden og kunstmuseet Arken – og kun 17 min. i tog fra København H
Vi har dygtige vejledere, der er klar til at støtte og medpraktisere, og skolen satser bredt på kompetenceudvikling som en vej til skoleudvikling. Som Ishøj Kommunes spydspidsskole, og UNICEF certificeret rettighedsskole, går vi positivt og målrettet fremtiden i møde. Vi har viljen og styrken til at udfordre elevernes potentialer.
På Strandgårdskolen har vi pædagoger med fra 0.-5. klasse i almen. Pædagoger på Strandgårdskolen har én morgenåbning, én eftermiddagsluk og 10 fredage i SFO’en på et skoleår. Fra april til juni er man med de nye skolestartere – kaldet aprilbørn. Det vil sige at man primært er en del af undervisningen på den årgang man er tilknyttet.
Vi opfordrer dig til at besøge skolen, hvis du er interesseret i en af stillingerne, og vi glæder os til at høre fra dig.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en fra skolens ledelsesteam. Spørg efter Casper Christensen på telefon 43 73 58 61.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 12. august
Vi afholder samtaler i uge 34
Forventet opstart er 1. oktober 2026
Indrykket:02/07/2026
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
Ishøj Kommune
Ishøj
Socialrådgiver til vikariat i Job og Socialindsats – Kontanthjælpsopfølgning og ressourceforløb
Er du interesseret i at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere i ressourceforløb tilbage på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelse, og er du engageret i at skabe resultater i samarbejde med borgere?
Job og Socialindsats søger efter 1 medarbejder, der ønsker det brede samarbejde både med borgere og kollegaer. Hos os er der tæt samarbejde mellem kollegaer på tværs af fagligheder og afdelinger. Vi finder styrke i at være et center der vægter vidensdeling og nærvær.
Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb, som vi følger op på, med henblik på at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Stillingen er med ansættelse hurtigst muligt og frem til 31/12-2027.
Hvad forventer vi af dig?
Vi foretrækker, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling.
Derudover forventer vi:
Vi tilbyder:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kamilla Joy Olsen på telefonnummer 21291013.
Der er tale om 1 fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt som er tidsbegrænset frem til den 31/12-2027.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Indrykket:25/06/2026
Ansøgningsfrist: 15/08/2026