WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
22

Selskov Børnehus

Pædagogmedhjælpere til Selskov Børnehus

Hillerød

Medhjælpere på 37 timer om ugen til Selskov Børnehus
Vi søger medhjælpere, som brænder for at arbejde med børn og sammen med os, skabe gode dage for børnene. Vi mangler en medhjælper på begge de to vuggestuegrupper, samt en medhjælper til en ”flyverstilling” hvor du er på alle stuerne i huset, ud fra en plan vi lægger sammen. Alle stillinger er på 37 timer/ugen og med ansættelse den 1. september.

Selskov Børnehus er et integreret dagtilbud normeret til 80 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehave grupper. Du skal have lyst til at arbejde med børn, og gerne være nysgerrig på vores fag. Vi er for nuværende 18 ansatte med variation i køn, alder og erfaring, og du skal have lyst til at være en aktiv og engageret del af personalegruppen. Vi arbejder målrettet med vores pædagogiske praksis, vejen til forandring og udvikling starter med os selv.
Hillerød kommune lægger vægt på stærke fællesskaber, og vi har fokus på inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer gennem hele dagen.

Din profil
  • du har lyst til at arbejde med børn. At lege, læse og være aktiv sammen med børn
  • du drager omsorg for børnene
  • du er engageret og nærværende sammen med børnene, uanset hvad I er sammen om
  • du har fokus på børnene og deres relationer, hvordan vi kan støtte og udvikle dem, og ved at dine handlinger gør en forskel
  • du tager ansvar for samarbejdet med dine kollegaer, ved at være aktiv og deltagende i hverdagen og på møder
  • du er loyal over for beslutninger taget i personalegruppen
  • du ønsker at indgå som en aktiv del af stuen og huset, såvel i planlægning som deltagelse i hverdagen
  • du kan indgå i konflikthåndtering uden at skælde ud.

Stillingerne
  • To stillinger på 37 timer med start 1. september med tilknytning til en vuggestue
  • En stilling på 37 timer med start 1. september, hvor du ansættes til hele huset og er på forskellige stuer.

En gang ommåneden holder vi personalemøde, en gang årligt holder vi kompetencedag på en lørdag, og 3-4 gange om året afholder vi arrangementer for forældrene, der ligger uden for den almindelige arbejdstid.

Alle stillinger er til besættelse 1.9.2026, skriv gerne i ansøgningen om du søger vuggestue eller flyver- stilling.

Der er ansøgningsfrist onsdag 12. august.

Vi holder samtaler mandag d.17.8. Spørgsmål kan rettes til daglig leder: Marianne Esbjørn Nielsen, på maen@hillerod.dk eller telefon 72 32 44 34.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Tjenestested vil være Selskov Børnehus, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune. Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familier og Sundhed (administrationen)

Handlekraftig og engageret socialrådgiver til Modtagelsen i Familiesektionen

Hillerød

Modtagelsen i Familiesektionen, Hillerød Kommune, mangler en handlekraftig og engageret socialrådgiver.

Hos os får du et meget vigtigt og meningsfuldt arbejde med børn, unge og familier i udsatte positioner.

Vi søger én socialrådgiver med stærke relationelle og faglige kompetencer til vores modtagelse. Du skal kunne reflektere, handle professionelt og være skarp på menneskers sociale problemer, sammen med de rettigheder, samfundskrav og forventninger, som de bliver stillet overfor.
Vi har fokus på, inddragelsen af børn, unge og deres netværk, den tidlige opsporing og det tværprofessionelle samarbejde samt at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen

Vi har ambitioner for de børn, unge og familier, som vi samarbejder med og vi sætter en dyd i høj faglighed, gensidig tillid, anerkendelse og et godt arbejdsmiljø.

Vi kan blandt andet tilbyde
  • En afvekslende og dynamisk arbejdsdag
  • Høj indflydelse af tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver.
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger.
  • Et godt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Flextid
  • Tilgængelig og tæt faglig ledelse, der tager del i ansvaret.
  • Hyppig sagsgennemgang
  • Løsningsfokuseret supervision
  • Fleksible arbejdstider samt mulighed for ind i mellem at arbejde hjemmefra.
  • 1 times motion i arbejdstiden sammen med dine kolleger.

Hvem er vi
Vi er 42 socialrådgivere som er fordelt i 3 distriktsteams, en modtagelse og to specialteams.
Alle teams er blandet nyuddannede og en del som har været her i mange år. Herudover er vi tre anbringelseskonsulenter, fire administrative medarbejdere, fire faglige ledere og en sektionsleder.

Børn-og ungerådgiverne sidder i storrum, sammen med sundhedsplejersker, logopæder og psykologer men har eget hjem-område. Det er vi rigtig glade for, da det gør det tværfaglige samarbejde lettere, når vi kender hinanden godt og samtidig har vi også brug for og mulighed for monofaglighed. Vi har en stor udføreenhed som også er nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere og sammen med dem udvikler vi kontinuerligt tilbud som passer til borgernes behov for støtte. Vi arbejder på kontinuerligt at have balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde og vi har en høj grad af tilhørsforhold til vores arbejdsplads og vores kolleger.

Opgaverne i modtagelsen
  • Modtagelsen foretager 24 timers vurderinger og screening af alle underretninger.
  • vi partshører og visitere til § 30 tilbud
  • vi yder råd og vejledning til samarbejdspartnerne og hjælper dem finde vej i systemet.
  • vi tilbyder konsultativ sparring til skoler og indgå i et tværfagligt team, bestående af sundhedsplejerske, psykolog og logopæd
  • vi indgå i akutte vagtopgaver
  • vi har en dagvagtstelefon som er åben i hele åbningstiden som vi på skift passer
  • og vi laver råd og vejledningsforløb i familierne

Ansøgningsfristen er den 30. august 2026
Samtaler afholdes på Hillerød rådhus.

Er du nysgerrig og vil vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkomme til at ringe til sektionsleder i Familiesektionen Line Stentoft på telefon 72 32 55 20.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Chili

Pædagogmedhjælper med faglighed og glæde for børn til Chili

Hillerød

Chili søger en pædagogmedhjælper 37 timer ugentlig.

I Chili siger forældrene:
  • "Der bliver lyttet og spurgt ind til, hvad børnene går op i og synes er spændende"
  • "Der altid er én der kan sige godmorgen og har tid til en kort snak, mens andre fordyber sig med børnene"
  • “Når jeg henter min datter, bliver jeg altid mødt af glade børn og voksne. Der er en rigtig rar stemning i Chili”.
  • "Der er roligt og en god stemning på stuerne"
  • "Stilletimen midt på dagen giver mit barn mere overskud om eftermiddagen"
Hvis du vil være med, så søger Chili en pædagogmedhjælper fra 1. oktober 2026.

Vi vægter godt humør, energi og høj faglighed, og en kollega der har lyst til at prøve nyt. Det gode børneliv ligger os meget på sinde, der hvor børnenes initiativer og invitationer tages alvorligt. Du skal derfor være interesseret i, at gå på opdagelse i børnenes optagethed, udvikling, trivsel, læring og ikke mindst din egen positionering i relationer. Det er derfor vigtigt, at du tænker læringsmiljøernes betydning for børnenes trivsel, og er parat til at ændre praksis hvis behovet er der.

I Chili arbejder vi struktureret og i mindre grupper, på den måde oplever vi fordybende og nærværende pædagogiske aktiviteter sammen med børnene. Vi organiserer os, så der skabes læringsrum til fordybelse, det betyder bl.a. at stuerne er vores pædagogiske rum og forældre afleverer ved stuens dør. På trods af meget arbejde i mindre grupper, så værner vi meget om fællesskabet i huset. Vi har aktiviteter, ture og samlinger på tværs og fælles for hele huset, så børnene har oplevelsen af, at være en del af noget større.

Chili ligger centralt i Hillerød kommune og tæt på offentlig transport. På trods af den centrale beliggenhed, så er Chili tæt på grønne områder, såsom skov, fårefold og sø, som vi benytter meget. Vi er nemlig vilde med natur og udeliv og sammen med børnene, at gå på opdagelse i naturen.

Chili er en aldersintegreret institution med ca. 100 fantastiske børn og ca. 22 lige så fantastiske medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. På trods af stueopdeling, er Chili kendetegnet ved et fællesskab, omsorg for hinanden, vi løfter i flok og undrer os højt sammen. Vi værner om det gode arbejdsmiljø, taler højt om det der kan være svært, finder muligheder, fælles fodslag og er gode til at grine sammen.

Af dig forventer vi, at du:
  • Har en positiv indstilling og en anerkendende tilgang til børn og voksne.
  • Tænker og sætter børneperspektivet forrest i dit arbejde, da barnets stemme og invitationer, er et fundament vi står på i Chili.
  • Er nysgerrig og imødekommende og ser forældre, børn og kolleger som medspillere.
  • Sætter dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter med et positivt børnesyn.
Vi er en del af område Trollesminde med områdeledelse og fælles samarbejde omkring økonomi, ledelse, personaleudvikling og faglige aktiviteter.
Stillingen er på 37 timer.

Er du blevet mere nysgerrig på Chili, så kan du kigge på vores hjemmeside https://chili.aula.dk/ . Her kan du også læse vores tilsynsrapport. Du er også velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Schandorff Andersen på mail gitan@hillerod.dk.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen skal sendes elektronisk inden den 18. august 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trollesbro

Socialfaglig medarbejder til §85 Udvidet Støtte-team på Trollesbro

Hillerød

Vil du samarbejde med borgere i komplekse livssituationer, hvor der sjældent er enkle løsninger – og hvor din faglighed gør en konkret forskel i hverdagen?
På Trollesbro søger vi en socialfaglig medarbejder til vores team for Udvidet Støtte. Du bliver del af en fleksibel og helhedsorienteret §85-indsats, der adskiller sig fra klassisk bostøtte ved at være tæt på borgerens hverdag og med høj grad af selvstændigt fagligt ansvar og koordinering.

Om os
På Trollesbro arbejder vi helhedsorienteret med borgerne og har en recovery-orienteret tilgang efter servicelovens §85. Vores fælles mål er at støtte borgerne i at realisere deres håb, drømme og mål – og skabe grundlaget for et meningsfuldt liv i egen bolig.

Du bliver en del af et flerfagligt team omkring den enkelte borger. Teamet består aktuelt af seks medarbejdere, og vi samarbejder tæt og bruger aktivt hinandens fagligheder.

Vi er inspireret af Housing First-tilgangen og arbejder helhedsorienteret med fokus på borgerens bolig, netværk og livssituation – men tilpasser indsatsen fleksibelt til den enkelte borgers behov.

Dine opgaver
Som socialfaglig medarbejder får du en central og selvstændig rolle i borgernes forløb. Du samarbejder med borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, hvor indsatsen kan ændre karakter fra uge til uge, og hvor der sjældent er én rigtig løsning.

Det handler primært om voksne borgere med psykiatriske lidelser og/eller sociale udfordringer eller autismespektrumforstyrrelser.

Fælles for alle borgere er et ønske om at kunne bo i egen bolig og have et meningsfuldt liv. Derfor handler indsatsen også om at udvikle færdigheder til at mestre eget liv, og åbne døre til fællesskab og aktivitet – fordi vi tror på, at forbundethed til andre kan noget helt særligt.

Dine opgaver omfatter konkret bl.a.
  • Kontaktpersonsrolle med ansvar for koordinering, opfølgning og arbejde med indsatsmål og delmål
  • Opstart og tilrettelæggelse af støtteforløb i samarbejde med borger og myndighed
  • Løbende opfølgning på borgerens trivsel og udvikling
  • Støtte til struktur i hverdagen, ADL-færdigheder og boligfastholdelse
  • Råd og vejledning samt støtte til kontakt med myndigheder, sundhedsvæsen og netværk
  • Støtte til økonomi, sundhed og eventuelle misbrugsproblematikker
  • Ledsagelse til aftaler efter behov
  • Social træning i relationer og deltagelse i fællesskaber
  • Introduktion til og følgeskab i aktiviteter og fællesskaber, der understøtter trivsel og recovery – herunder brobygning til tilbud på Trollesbro og mere bredt

Indsatsen skaleres løbende, og du skal derfor kunne arbejde fleksibelt med at skrue op og ned for støtten i takt med borgerens situation.

Vi søger dig, der…
  • har en social-, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse (fx socialpædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller SSA)
  • har erfaring med recovery-orienteret arbejde med psykisk sårbare borgere
  • kan stå i komplekse situationer, træffe faglige beslutninger og handle – også når der ikke er en klar løsning.
  • arbejder fleksibelt og hurtigt kan justere indsatsen i takt med borgerens situation – også når behovet ændrer sig uforudsigeligt.
  • kan arbejde struktureret med handleplaner, delmål, dokumentation og progression
  • trives i en koordinerende rolle og tager ansvar som kontaktperson
  • har stærke relationelle kompetencer og møder mennesker i øjenhøjde
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et fler- og tværfagligt samarbejde i teamet
  • bidrager til faglig refleksion og udvikling

Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for mennesker i sårbare positioner, og du får en hverdag med både høj faglighed og stærkt fællesskab
  • Et engageret, flerfagligt team med fælles ansvar for borgerne og samarbejdet
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt og med ansvar uden at skulle stå alene i dét.
  • Fast supervision, faglig sparring, ugentlige teammøder og løbende kompetenceudvikling
  • Et grundigt introduktionsprogram
  • Indflydelse på din arbejdsplan – vi har plads til fleksibilitet.
  • Fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • En arbejdsplads med både faglig tyngde og godt kollegaskab

Da arbejdet ofte foregår i borgernes hjem, er kørekort en forudsætning. Vi stiller elbiler og cykler til rådighed.

Praktisk information
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge (dag-, mellem- og aftenvagter samt weekender)
  • Arbejdstid: hverdage mellem kl. 8.00-22.00 og weekender kl. 12.00-22.00 (pt. hver 7. weekend, men det er vigtigt at understrege at dette kan ændre sig, da arbejdsplanen udvikler sig i takt med borgernes støttebehov).
  • Ansættelse på enten Overenskomst for socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. eller Overenskomst for social- og sundhedspersonale.
  • Arbejdssted: Trollesbro, Slangerupgade 60, Hillerød, som ligger centralt i Hillerød med gode offentlige transportmuligheder
  • Opstart: senest 1. oktober 2026

Frist
19. august 2026.
Vi indkalder løbende til samtaler i uge 32–35.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Mulvad Sørensen på telefon 72 32 67 06 - fra uge 32.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Munkeengen

Pædagog til Munkeengens børnehave

Hillerød

Sætter du pris på at være nærværende med børnene og kan du se vigtigheden af at lege og være deltagende sammen med børnene? Vi drømmer om at finde dig, der ligesom os vægter det gode børneliv højt. Lyder det som dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Om os
Munkeengen er en integreret institution, der ligger i skønne omgivelser tæt på Frederiksborg slot og barokhaven. Hos os er hver dag fyldt med leg, store smil og nysgerrige spørgsmål.

Vi er en børnehaveafdeling fordelt på tre grupper. Hver gruppe er på ca. 15 børn med en medhjælper/Pau og en pædagog tilknyttet. Derudover har vi en ekstra medhjælper ansat, der deler sin tid på de tre grupper og hjælper til med praktiske opgaver.

Vi er midt i en spændende proces, hvor vi i fællesskab skaber nye inspirerende læringsmiljøer både fysiske og voksen faciliterede, i hele huset. Vi har fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn og øje for læring gennem hele dagen. Vi udvikler os sammen, både børn og voksne.

Munkeengen er tilknyttet Område Æbelholt, der består af 11 dagtilbud, med et godt berigende samarbejde om kerneværdien. Vi er kendetegnet ved en ambitiøs pædagogisk faglig udvikling. Vi arbejder ud fra, at alle børn skal have en ven i fællesskabet og støtter op om, at børn udvikler sig og lærer i fællesskabet. Dette forpligter os voksne, til at have fokus på, at vi er rollemodeller og vores handlinger betyder noget for, hvordan børnene agerer, en begejstret fremtoning smitter.

Til efterår/ vinter begynder vi deltagelse i et længerevarende projekt: Små børns perspektiver som løftestang for pædagogisk udvikling i daginstitutioner.
Vi er et af fire dagtilbud, der deltager og vi skal samarbejde med forskere, der kommer ud på feltarbejde og faciliterer møder henover 2027 for medarbejdere og leder.

Vi leder efter dig der
Vores nye kollega er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børn i alderen 3-6 år. Herudover er det vigtig for os, at du
  • Er glad for at lege sammen med børnene
  • Vil arbejde i et team, hvor beslutninger træffes i fællesskab
  • Kan lede de pædagogiske processer i børnegruppen selvstændigt og i samarbejde
  • Forstår vigtigheden i et godt forældresamarbejde
  • Evner at se børnenes intentioner, bag deres handlinger
  • Har lyst til at arbejde med den strukturelle makro og voksen orden

Det kan vi tilbyde dig
Hos os vil du få en arbejdsdag fyld med leg, grin og små hænder, der vil udforske. Du vil opleve
  • Plads til at byde ind med faglige perspektiver og nysgerrighed.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på Munkeengens DNA
  • Fremskudt rådgivning- hvor psykolog, logopæd, sundhedsplejerske samt familierådgiver deltager og giver personalet sparring.
  • Ledelsesstyret supervision- hvor psykolog giver stuen supervision.
  • Ugentlig forberedelsestid.
  • Afdelings- og stuemøder indenfor din arbejdstid
  • P-møder med mulighed for faglige drøftelser.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i faglige netværk.
  • Et mindre børnehus

Du vil referere til daglig leder Susi Klitfod. Du kan forvente en synlig leder, der er optaget af at spille den enkelte medarbejdere god både som individ og i teamet. Du vil opleve en leder, der vægter ordentlighed og tilgængelighed højt.

Hvis du vil vide mere
Har du fået lyst til at vide mere eller har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til daglig leder Susi Klitfod på mail skli@hillerod.dk eller telefon 72 32 45 92. Du er også velkommen til at komme forbi og besøge os efter forudgående aftale.

Du kan læse mere om Munkeengen på vores hjemmeside: Munkeengen

Løn og ansættelsesvilkår
Du søger stillingen elektronisk via linket senest den 20. august 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. august 2026 fra kl. 13.00.

Stillingen er på 37 timer gennemsnitlig pr. uge og arbejdstiden vil ligge i tidsrummet kl. 6.45-17.00.

Stillingen er til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale

Arbejdsstedet er Munkeengen, Klostervej 17, 3400 Hillerød.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dagtilbud Børn

Pædagogisk konsulent til Hillerød Kommune - 31 timer ugentligt

Hillerød

Da en af vores konsulenter er gået på pension, søger Dagtilbud Børn dig, der har et indgående kendskab til dagtilbudsområdet, og evnerne til at understøtte og videreudvikle kvaliteten i dagtilbud.

Vi mangler dig, som
  • Er uddannet pædagog med relevant videreuddannelse
  • Har indblik i den komplekse hverdag der udspiller sig i et dagtilbud og i en kommune som helhed fx fra leder- eller konsulentjob
  • Har indblik i metoder og tilgange i sprogstimulerende indsatser
  • Har solid erfaring med forældresamarbejde og tværprofessionelt arbejde
  • Er en udpræget holdspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • Er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt
  • Ser vigtigheden af at tage ansvar i processen og følge opgaver til dørs

Opgaver der er indeholdt i stillingen er
  • Pædagogisk tilsyn og opfølgende tilsyn ved behov
  • Tovholder på udviklingsopgaver, herunder at understøtte dagtilbuddenes arbejde med sprogunderstøttende aktiviteter
  • Samarbejde med ledere, medarbejdere og andre afdelinger
  • Medunderviser på interne kurser og understøtte eksterne uddannelsesforløb
  • Bidrage til oversættelse og implementering af lovændringer
  • Ad hoc-opgaver vedr. drift og udvikling af dagtilbudsområdet, herunder bl.a. at udarbejde sagsfremstillinger

Opgaverne løses i tæt samarbejde med dagtilbudschefen, øvrige konsulenter, og ledergruppen. Arbejdet vil foregå i en vekselvirkning mellem opgaver der løses i forvaltningen og på dagtilbuddene. Der er fokus på responsivitet og fleksibilitet i opgaveløsningen.

Hvem er vi
Direktørområdet arbejder målrettet med et fokus på stærke fællesskaber for børn og unge. Dagtilbudsområdet understøtter dette gennem forskellige indsatser, bl.a. efteruddannelse for pædagoger i neuroaffektiv udviklingspsykologi og gennem udvikling af en stærk pædagogisk praksis i de almene miljøer. Derfor deltager vi også i udviklingsprogrammet ”Alle Børns Dagtilbud” samt i forskningsprojektet ”Styrket Sprogvurdering”.

De kommunale dagtilbud er inddelt i 3 områder, med hver sin sektionsleder: område Trollesminde, område Æbelholt og område St. Dyrehave. Herudover er der 6 selvejende og 3 private dagtilbud i kommunen.

Kommunale og selvejende dagtilbud deltager i løbende i kompetencenetværk for pædagoger som knytter sig til læreplantemaer med fokus på erfaringsudveksling og vidensopbygning

Har du spørgsmål til stillingen,
kan du kontakte stedfortræder Pia Andersen på telefon 72 32 49 02 (læg en besked og du vil blive ringet op).

Ansøgningsfrist
søndag den 9. august 2026.

Samtaler afholdes mandag den 17. august 2026.

Ansættelse sker på betingelse af godkendt børne- og straffeattest og indhentede referencer.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Margueritten

Pædagog til børnehave i skønne Margueritten

Hillerød

Vi får flere børn, og derfor søger vi en faglig stærk, engageret og uddannet pædagog pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Vil du være med til at skabe det gode børneliv – og samtidig være en del af en faglig udvikling med fokus på børnenes følelsesmæssige udvikling? Så er du måske pædagogen vi mangler i vores børnehave.

Vi søger en pædagog til 37 timers ansættelse.

Børnehuset Margueritten ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Hillerød Kommune. Her har vi 44 livlige, glade og nysgerrige børn (0-6 årige), og ni engagerede pædagogiske medarbejdere.
I Margueritten arbejder vi struktureret og relationelt – fx i mindre børnegrupper med indrettede læringsmiljøer samt legegrupper ud fra et neuroaffektivt perspektiv. Vi har fokus på vores pædagogisk praksis – med refleksionsrum, sparring og evaluering.

I Margueritten arbejder vi med børnefællesskaber, som sætter rammen for en tryg og udviklende hverdag for vores børn. Vi er optagede af at skabe meningsfulde overgange og gode læringsmiljøer – og i den kommende periode vil vi have et særligt fokus på neuroaffektiv udviklingspsykologi herunder børns følelsesmæssige udvikling.
Vi arbejder med en forståelse af, at børns trivsel og udvikling sker i samspil med nære og trygge voksne.

Vi forventer, at du er
  • uddannet Pædagog
  • er rummelig, positiv, nærværende og lyst til at udvikle dig.
  • har blik for og arbejder med fokus i børneperspektiv
  • brænder for at skabe en tryg og udviklende hverdag for børn
  • ser værdi i samarbejde og fælles retning
  • kan arbejde med både leg, relationer og læringsmiljøer.

Vi kan også tilbyde
  • Mulighed for at udfolde din faglighed
  • Ledelsesstyret supervision
  • En uformel tone blandt kolleger, hvor der er plads til humor.
  • Et mindre børnehus, hvor alle kender og hjælper hinanden
  • En pædagogisk ramme, hvor vi arbejder fokus på børns udvikling og trivsel

I Hillerød kommune er der områdeledelse, hvor der er fællessamarbejde omkring økonomi, ledelse, personaleudvikling og faglige aktiviteter. Vi er en del af område St. Dyrehave.

I område St. Dyrehave har vi nogle fælles forventninger til vores pædagoger - vi forventer, at du
  • Evner at sætte sig selv i spil i pædagogiske aktiviteter, med barneperspektivet i centrum og den styrkede læreplan i baghovedet.
  • Evner at udvikle sin pædagogiske praksis i samarbejde med sine kolleger.
  • Evner selvstændigt at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og tænker leg og læring over hele dagen.

Du kan læse mere om vores dejlige børnehus på Marguerittens hjemmeside

Frist
Ansøgningen skal sendes elektronisk via link, og senest den 9. august 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 20. august 2026.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil komme på besøg eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Margueritten, på telefon 72 32 47 03 (alternativt, vuggestuen, telefon 72 32 47 02).

Vi responderer kun på ansøgninger sendt gennem systemet.

Tjenestestedet vil være i Margueritten, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest, samt reference fra en tidligere arbejdsplads.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Spiren

Pædagog til vuggestuen i Spiren/Lindevej

Hillerød

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, eller pr. 1. oktober 2026, – vi venter dog gerne på den rette.

Har du godt humør, god energi og en høj faglighed og trives du i et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor nysgerrighed, udvikling og humor er en del af hverdagen? Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen Spiren.

Om Spiren/Lindevej
Spiren/Lindevej er et integreret dagtilbud i det centrale Hillerød – tæt på Hillerød Station. Vi ligger på to matrikler med kort afstand mellem hinanden:
  • Vuggestue og børnehave i Spiren på Godthåbsvej
  • Børnehave på Lindevej

Stillingen er med primær tilknytning til vuggestuen i Spiren, det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med de yngste børn og har lyst til arbejdet med vuggestuebørn samt de yngste børnehavebørn.

Vores pædagogiske tilgang
Hos os vægter vi trivsel, udvikling, læring og dannelse højt. Vi arbejder målrettet med
  • Inkluderende børnefællesskaber
  • Kvalitetsfulde læringsmiljøer i hverdagen
  • Positionering som pædagogisk redskab
  • Undrings- og evalueringskultur
  • Nysgerrighed på praksis og fælles udvikling

Vi er et børnehus i bevægelse, og vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage positivt til vores fortsatte udviklingsarbejde.

Vi vægter, at du
  • Har en oprigtig interesse for de mindste børns trivsel og udvikling
  • Er fagligt velfunderet og trives i pædagogiske udviklingsprocesser
  • Tager ansvar og bidrager til et positivt og humoristisk teammiljø
  • Har lyst og energi til samarbejde både på stuen, på tværs af vuggestuegrupperne og med forældrene
  • Kan være den tydelige, omsorgsfulde og nærværende voksne, der skaber trygge rammer sammen med kollegerne
  • Har en åben og nysgerrig tilgang til opgaver og kolleger

Vi tilbyder dig
  • Et spændende og udviklingsorienteret hus med tæt kollegial sparring
  • Et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med kvalitet i praksis
  • En hverdag fyldt med nærvær, leg, omsorg – og masser af gode grin
  • En stuepædagogrolle, hvor du får ansvar for at præge den daglige praksis i samarbejde med dit team
  • Løbende supervision og anden faglig sparring

Praktisk information
  • Arbejdstid: skiftende mellem kl. 6.45 – 17.00
  • Personalemøder ca. én gang om måneden, én årlig personalelørdag samt enkelte forældrearrangementer uden for åbningstid
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge
  • Kun uddannede pædagoger kommer i betragtning
  • Som del af en integreret institution skal du kunne løse opgaver på tværs af begge huse ved behov.

Du kan læse mere om os på Spiren-Lindevejs hjemmeside
Spiren/Lindevej er en del af område Trollesminde i Hillerød Kommune.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning elektronisk via linket i opslaget senest mandag den 10. august 2026.
Vi afholder samtaler onsdag den 12. august 2026 fra kl. 12.00.

Løn gives efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Nielsen på mail camny@hillerod.dk.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnestien Clausensvej

Er du klar til verdens vigtigste job i Børnestien Clausensvej?

Hillerød

Kan du skabe magi ml. mudder, udvikling, legoklodser og evalueringer?

Børnestien søger en pædagog til vuggestue-huset og en medhjælper/PAU til børnehaven
Brænder du for børns udvikling, og motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor refleksion, udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde er en naturlig del af hverdagen? Vil du sammen med os skabe den bedste hverdag for børn?
Så er det måske dig, vi søger….

Faglighed er ikke noget, vi taler om – det er noget, vi gør!
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og stærke fællesskaber. Vi arbejder bevidst med relationernes betydning for børns trivsel, udvikling og læring, og vi ser følelsesmæssig regulering, tryghed og nærvær som fundamentet for al udvikling.

Vi er samtidig udvalgt til at deltage i udviklingsprogrammet “Alle Børns Dagtilbud”, hvor kun otte dagtilbud i Hillerød Kommune er med. Udvælgelsen er sket på baggrund af vores høje faglige niveau og vores engagement i udviklingen af stærke lærings- og udviklingsmiljøer for børn.
Som medarbejder hos os bliver du derfor en del af et hus, hvor faglig udvikling prioriteres og investeres i.

Hos os får du
  • En fagligt ambitiøs arbejdsplads med fokus på kvalitet i kerneopgaven
  • Kollegial sparring og refleksion som en naturlig del af hverdagen
  • Månedlige personalemøder med fokus på faglig udvikling og pædagogisk refleksion
  • Mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis
  • En arbejdsplads med høj grad af psykologisk tryghed, hvor vi hjælper hinanden og tør være nysgerrige på egen praksis
  • En kultur præget af humor, respekt og stærke relationer mellem kolleger
  • Et sted, der venter på den helt rigtige kollega, som tør lege, lære og være med til at løfte i flok

Vores pædagogiske fokus
I hverdagen arbejder vi blandt andet med
  • Tilknytning og relationsdannelse
  • Følelsesregulering og deltagelsesmuligheder
  • Sprogudvikling
  • Natur og udeliv
  • Legens betydning for udvikling og læring
  • Venskaber og fællesskaber
  • Børneperspektiver og medbestemmelse
  • Udfordre og udforske faglighed

Praktisk information
Ansættelsesdato: 1. september 2026 (medmindre andet er aftalt).
Ansøgningsfrist: 5. august 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 33/34 – løbende efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Maria på mail mhols@hillerod.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Socialfaglig Enhed

Sagsbehandler til det specialiserede socialområde for voksne

Hillerød

– med mulighed for at arbejde med ungestøtte

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for psykiatri eller handicap? Vil du gerne have mulighed for at specialisere dig inden for dit fag? Og har du et skarpt myndighedsblik, samtidig med at du har den enkelte borger i fokus? Så er det måske netop dig, vi mangler.

Socialfaglig Enhed varetager myndighedsopgaver på det specialiserede socialområde for voksne. Vi er 25 fagligt dygtige medarbejdere, der tilsammen løser opgaver på tværs af handicap, psykiatri, misbrug og social udsathed. Vi søger nu en ny sagsbehandler, og måske er det netop dig?

I Socialfaglig Enhed bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi målrettet arbejder på at sikre, at borgerne får det tilbud, der matcher deres behov, ligesom vi har øje for at anvende ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt for os, at borgerens samlede plan giver mening i den enkeltes liv. Derfor gør vi os umage for at sikre, at alle indsatser samtænkes, og at vi har øje for muligheder i civilsamfundet og i netværket. At borgeren inddrages i egen sag, ser vi som en forudsætning for et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler.

For at sikre bedst mulig dybde i den faglige tilgang, har vi valgt at specialisere os i to teams, som har hver deres hovedopgaver, samtidig med at vi altid samarbejder på tværs, når det giver mening for borgeren.

Team 2
Den ledige stilling er placeret i Team 2, hvor hovedopgaverne omfatter midlertidige og længerevarende botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. Borgerne kan desuden have behov for beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, ledsagerordning mv. Opgaverne med BPA-ordninger og kompensationsydelse efter servicelovens §§ 96 og 100 er også forankret i teamet.

Ved årsskiftet overgik opgaverne med ungestøtte efter barnets lov fra Familiesektionen til Socialfaglig Enhed. I Team 2 varetager vi sager med unge, der bor på opholdssted eller i plejefamilie, mens andre opgaver i forbindelse med ungestøtte ligger i Team 1. Vi er i gang med en spændende faglig udvikling på området og lægger sammen de faglige spor, der giver bedst mening for både borgerne og vores opgaveløsning.

Teamet samarbejder med mange aktører på Rådhuset, blandt andet beskæftigelsesindsatsen samt Visitation og Hjælpemidler. Derudover har vi et tæt samarbejde med de tilbud, der varetager borgernes støtte.

I Team 2 får du ti dygtige kolleger med faglige og menneskelige kompetencer, der supplerer hinanden godt. Teamet prioriterer kollegial sparring højt og lægger vægt på at hjælpe og støtte hinanden – ikke mindst i arbejdet med særligt komplekse sager.

Om dig
Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en tilsvarende relevant uddannelsesmæssig baggrund. Vi drømmer om at finde en kollega, der har erfaring med ungestøtte og som har lyst til en sagsstamme, der både består af ungestøttesager og botilbudssager efter serviceloven, da vi ser en god sammenhæng mellem disse opgaver. Hvis du ikke har erfaring med eller mod på ungestøtte, vil vi opfordre dig til at søge stillingen alligevel.

Hvis du inviteres til samtale, vil vi bl.a. gerne tale med dig om
  • Din tilgang til at arbejde med mennesker i udsatte positioner
  • Dine refleksioner på at arbejde i en myndighed hvor du både skal have det socialfaglige, det lovgivningsmæssige og det økonomiske perspektiv.
  • Dine tanker om netværk og civilsamfund som supplement til kommunale indsatser
  • Hvordan du sikrer borgerinddragelsen hele vejen gennem et sagsforløb
  • Hvordan du sammen med dine kolleger kan bidrage til fortsat faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Til gengæld fortæller vi gerne meget mere om os og om arbejdet i Socialfaglig Enhed, ligesom vi gerne udfolder de muligheder, der er for både kompetenceudvikling og for selv at planlægge dine arbejdsopgaver og din arbejdstid. Vi vil også rigtig gerne fortælle mere om, hvordan vi sikrer adgang til løbende sparring og drøftelser, så du ikke sidder alene med dine opgaver.

Vi ser gerne, at du har kørekort, da du skal lave opfølgning på botilbud, hvor offentlig transport kan være en udfordring. Hillerød Kommune har biler til rådighed, så egen bil er ikke en forudsætning.

Det kan du forvente, når du starter i Socialfaglig Enhed
Når du starter hos os, tager vi imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
På Rådhuset sidder vi i storrumskontor og har samtidig adgang til områder, hvor man kan fordybe sig. Vi tilbyder en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver, herunder mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag eller efter aftale.

Vi benytter Sensum som fagsystem og udreder efter Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0).

Løn og ansættelse
Lønnen forhandles med den relevante faglige organisation efter principperne i Ny Løn og dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen og om Socialfaglig Enhed, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ann-Sofie Enemark (fraværende uge 29-31), telefon 72 32 33 40 / e-mail: anoe@hillerod.dk eller faglig leder Elma Kristensen (fraværende uge 30-32), telefon 72 32 33 18 / e-mail: elkr@hillerod.dk.

Tiltrædelse
1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Mandag den 17. august kl. 10.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 21. august 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling